| De forklarede, at Fosteret døde 1/2 Time efter Fødselen, var fuldbaaret og velskabt, at det blev født paa naturlig Maade, og at Fødselen var let og naturlig. Gjordemoderen forklarede, at Barnets Hoved befandtes noget beskadiget, hvilket hun troede kune være foraarsaget ved Moderens Fald, hvilket foregik Nytaarsdag, da hun ved Kulfaldet kort før annæmmelsen af Alterens Sakramente besvimede. Hun forklarede fremdeles, at hun gjorde alt for at holde Barnet ilive, at hun saaledes ikke afskar Navlestrengen strax, at hun aandede Barnet igjennom Mund og Næse, at hun døbte Barnet paa den Maade, at hun hver gang nogen Tid holdt det kalde Vand i Munden, førend hun dermed bestænkte?? Barnets Hoved o.s.v. Moderen derimod klaged over, at Fødselshjælpersken ingen Midler anvendte for at holde Fosteret ilive maaske endog være Aarsag til dets død ved at døbe det med kaldt Vand. Efter hendes Forklaring var Fødselshjælpersken temmelig beruset. Konen Johanne Andersd. Daafjord som var nærvidnende med Forløsningen har bevidnet, at Fødselshjælpersken vel var upasselig men ikke beruset, og at hun derfor aflagte Forklaring er sandfærdig. Det bemærkes, at fødselen foregik i et elendigt Kirkehuus, der var opfyldt af Mennesker, og hvilket ikke var forsynet med nogen Kakelovn og at Kulde og et frygteligt Stormveir netop da faldt ind |