Instruks til folketellinga 1815 (fra "Den Norske Rigstidende" for 1815 No. 19)
Indvortes Anliggender p. p.
Til Biskopperne er udstædt et kongeligt Rescript s. l.
Vi Carl Johan., Vor Gunst. Overbeviist om den Nytte, som nøiagtig Kundskab om Folketallet i Vort Rige Norge efter Alder, Kjøn og Næringsvei medfører, have vi nådigst besluttet, at en sådan Folketælling skal foretages overalt, såvel i Kjøbstaderne som på Landet i bemeldte Rige, og begynde Søndagen den 30te April førstkommende, og, såvidt samme ikke på den Dag kan fuldendes, fortsættes de efterfølgende Dage.
Ved denne Tælling iagttages den Regel, at de Børn, som fødes efter den 30de April, men førend Tællingen endnu er fullendt, ansees som ufødte, og tælles ikke; hvorimod de Personer, som måtte døe i det Tidsrum, fra Tællingens Begyndelse indtil den er fuldendt, tælles som levende, på det at af den hele Optælling kan erfares Folkmængdens virkelige Tilstand på den bestemte Dag.
Under Tællingen inddrages Alle og Enhver, og hvad Stand de være måtte, såvel Indfødte som Fremmede, der på den bestemte Dag opholde sig her i Riget, samt de Indfødte, der vel kunne være fraværende på Reiser, men om hvilke vides, at de enten her have deres sædvanlige Opholdssted, eller at de igjen agte sig tilbage for her at etablere sig.
Ligesom Vi ved Rescript til Vore Stiftsbefalingsmænd såvelsom til Vor Amtmand over Budskeruds Amt, forsåvidt Vor Bergstad Kongsberg betræffer, have befalet, at Optællingen i Kjøbstaderne skal besørges under Magistraternes Bestyrelse af Rodemesterne, således ville Vi, at denne Optælling på Landet skal skee af Sognepræsterne, og at Lensmændene, Skoleholderne og Medhjælperne i ethvert Sogn og Annex skullle gåe dem tilhånde derved.
For at lette Arbeidet ved Optællingen, må det være Præsterne tilladt, hver i sit Sogn, fra Prædikestolen at indkalde til at møde for sig på fornævnte 30te April. Husfædrene fra så mange Gårde eller Huuse, hvis Indvånere de formene at kunne på den Dag fåe optalte, for at angive de Personer, som opholde sig i deres Gårde eller Huuse, samt tillige for hver Person især at meddele de øvrige Efterretninger, som herefter ommeldes.
Og have Præsterne således, efter foregående Bekjendtgjørelse fra Prædikestolen, på hver af de efterfølgende Dage at fortsætte Tællingen, indtil samtlige Sognets Indvånere ere optalte, og der over dem ere blevne forfattede Lister.
I de Sogne hvor Hovedgårde ere beliggende, bør Hovedgårds-Eierne eller de Personer, som på deres Vegne møde, være pligtige tillige at medbringe udførlig skriftlig Underretning om alle dem, som opholde sig på Hovedgårdene.
Under Tællingen regnes Enhver til det Huus, hvori han sover. Når en Person, som sædvanligen sover i et Huus, er fraværende, enten alene i Forretninger i Landet eller og udenlands, med det Forsæt, at komme tilbage, f. Ex. til Søes, da regnes han til den Familie, fra hvilken han er bortreist og til hvilken han agter sig tilbage.
På det at Tællings-Listerne kunde nåe den muligste Grad af Tydelighed, og hvortil især udfordres, at de alle indrettes på lige Måde og efter lige Regler, måe Vedkommende meddeles trykte Schjemata, der vise, hvorledes de Personer, der tælles, bør anføres: hvilke Schjemata måe udfylles, og, verificerede af den eller dem, som foreståe Tællingen, indsendes igjennem vedkommende Autoriteter til Vort 4de Departement.
I øvrigt måe Vedkommende opmuntres til, uden Fordomme at anvende på Optællingen al mulig Flid, samt derhos advares om at drage Omsorg for, at denne Forretning skeer med muligste Nøiagtighed, da de i modsat Fald måe vente at erholde Listerne fra Vort 4de Departement tilbagesendte til Rettelse og Manglernes Udfyldelse.
Derefter Du Dig underdanigst haver at rette og den fornødne Foranstaltning i Overeensstemmelse hermed at lade føie.
Rescript af lignende Indhold er, forsåvidt Kjøbstæderne angåer, afgået til Stiftamtmændene, og for Bergstaden Kongsberg til Amtmanden over Budskeruds Amt.
Mærk. Embedsmænd ere blot de, som dertil umiddelbar af Kongen ere beskikkede, Charakteriserede Personer henføres under deres Næringssyssel som Jordbrugere eller Fabricanter. Ligeledes Pensionister, om de drive Næring, men da anføres i Anmærknings-Rubriken Antallet på Sådanne. Ethvert Individ henføres efter sin Hovedsyssel, om han end er både Embedsmand, Gårdbruger og Fabricant, men tillige mærkes Antallet af Sådanne i sidste Rubrik. Ingen anføres på Listen, med mindre de i det vedkommende Præstegjeld holde Dug og Disk eller have der fast Ophold.
(Fra "Den Norske Rigstidende" for 1816 No. 49)
Anmærkninger:
De fleste Ladesteders og mindre Byers Folketall er ei speciel angivet i den indkomne Lister; desuagtet kan det samme Forhold, som i Aaret 1801 fandt Sted imellem egentlige Landboere og Beboere af Kjøbstæder, Fæstninger, Lade- og Strand-Steder, Vedspladser m. v., (see Rigstidenden 1815, Tillæg til No. 29) omtrentlig antages for 1815.
Ovenstående viser, at Folkemængden i de foreløbne 14 År har fornemmeligen aftaget i Aggershuus Amt, Rakkestads Fogderie, Soløer og Oudalens Fogderie, Budskeruds Amt, Nordmørs Fogderie, Bergen, Molde, Moss, Frederikstad og Frederikshalds Kjøbstæder, og allermeest i Nordlands og Finmarkens Amter samt Kongsbergs Bergstad. Sølvverkets Indstilling bidrog det meste til Folketallets Formindskelse i denne Bye. Ellers angives som de almindelige Årsage dertil: de ved Krigen standsede Næringsveie, Mangel, slet Føde, Misvæxt 1812 og deraffølgende Sygdomme, især Blodgang, mest i Aarene 1808, 1809, 1812 og 1815. Som særdeles Årsager på nogle Steder anføres: i Laurdal, Jarlsbergs Grevskab, Børnekopper 1808, og i Ulfstens Præstegjeld på Søndmør, det samme Onde i Aarene 1810 og 1811, samt i en Deel af Strindens Fogderie og Rørås Præstegjeld Udvandring af enkelte Familier.
3. Folkemængden har i Særdeleshed tiltaget i Kjøbstæderne Christiania, Christiansand, Trondhjem, Østerriisøer og Christiansund, i Christians Amt, begge Grevskaber, øvre Tellemarken og Råbygdelaugets Fogderie, Mandals og Listers Amt, Nordre Bergenhuus Amt, Nordhordlehns og Inderøens Fogderie, men fornemmelig i Stavangers Amt og Søndhordlehns Fogderie. De øvrige Steder og Egne have en i Forhold til deres Folkemængde enten ringe Tilvæxt eller ingen Afgang.
Om Folketællingen i Norge i Året 1825
( Ved Professor D. Frederik Holst)
I Norge ere hidtil kun fire almindelige Folketællinger foretagne, nemlig den 15 August 1769, den 1 Februar 1801, den 30 April 1815 og den 27 November 1825. Resultaterne af dem alle ere vel ved Trykken offentliggjorte; men kun om den første kunne de således meddeelte Resultater kaldes fuldstændige, da de om de tre sidste alene indskrænke sig til at angive Antallet af Mennesker i hvert Præstegjæld. Uagtet det sikkerlig kunde interessere at see dem alle behandlede med samme Nøiagtighed og Fuldstændighed, som den, hvormed Oeder¹ har bearbeidet den første, agter jeg her dog kun at omhandle den sidste, som den, der for os uden tvivl er den vigtigste.
Ifølge en af Storthinget den 16 Juni 1824 tagen Beslutning blev igjennem sammes Præsidentskab den Kgl. Norske Regjering anmodet om at foranstalte en ny Folketælling for kjøbstæderne og Ladestederne, således at denne kunde for det i Året 1827 sammentrædende Storthing tjene til Veiledning ved Kjøbstædskattens Fordeling. Men da Regjeringen troede, at den foreståede Folketælling ikke burde indskrænkes til Kjøbstæder og Ladesteder alene, men blive almindelig for hele Riget, gjorde den under 11 October 1825 en underdanigst Forestilling til H. M., der samme Dag nådigst behagede at resolvere, at en almindelig Folketælling i Riget skulde foretages ved det nye Kirkeårs Begyndelse, den første Søndag i Advent, den 27 November f. Å., hvilken Dag dertil ansåes mere passende, end nogen anden i Året, da Geistlighedens årlige Fortegnelser over Fødte og Døde m. m. begynde fra denne Dag og Beregninger over Folkemængdens sandsynlige Forøgelse eller Aftagelse således lade sig lettere anstille.
Denne Folketælling blev i Kjøbstæderne udført af Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne og på Landet af Sognepræsterne ved Hjælp af Lehnsmændene, Skoleholderne og Medhjælperne. De til Tællingen benyttede Lister, indrettede efter approberede Schemater, angive i forskjellige Rubriker Antallet af Huusholdninger og Ægteskaber, Indbyggernes Antal, Kjøn, Alder i Decennier fra 0 til 100 År og derover, Stand og Næringsveie, særskilt for Kjøbstæder og Ladesteder og for Landdistricter, Forsåvidt Tællingen ikke kunde fuldføres den 27 November, skulde den med mueligste Hurtighed fortsættes de påfølgende Dage, indtil den blev tilendebragt, og Individernes Antal og Stilling indføres i Listerne således, som de vare på bemeldte Dag, uden Hensyn til de Forandringer, som deri måtte være senere foregåede. Udentvivl kan man antage, at dette har været Tilfælde i de aller fleste af Rigets Districter. Tællingslisterne skulde fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes directe til Finants-Departementet, såsnart Tællingen var endt og senest inden den 1 Januar 1826, med Undtagelse af Nordlandenes og Finmarkens Amter, fra hvilke de skulde være indsendte inden April Måneds Udgang i det følgende År; hvilken sidste Bestemmelse synes for Rigets nordlige Egne at have været nødvendig, deels fordi Kundgjørelsen om den Kgl. Befaling om Folketællingen vel vanskeligen vilde kunne nåe did til den Tid, på hvilken denne skulde udføres, deels fordi flere af de derværende Præstegjæld havde endog i flere År været ubesatte, og Tællingen af denne Årsag der matte udføres af een Præst for flere Præstegjæld. Disse Hindringer uagtet, ere fuldstændige og aldeles efter Schematet indrettede og udfyldte Lister efterhånden indkomne fra det hele Rige, når undtages fra Kistrand med Annexet Kjelvig i Vestfinmarken, for hvilke Rubrikerne, der skulde vise Huusholdningernes og Ægteskabernes Antal samt Inddelingen efter Stand og Næringsveie, ei ere udfyldte, og samme Præstegjælds Annexer Kautokeino og Afjuvara, for hvilke Tællingslister endnu ikke ere indkomne, og hvis Folkemængde derfor er ansat sådan, som den befandtes ved Folketællingen i Året 1815.
Under 19 Marts 1827 oversendte den Kgl. Norske Regjering Storthinget en af disse specielle Lister i Finants-Departementets Tabelcomptoir med udmærket Flid og Nøiagtighed udarbeidet Samling af Tabeller, der ere særskilt udførte for Kjøbstæder og Ladesteder og Landdistricter, for Præstegjæld, Fogderier og Amter, og af hvilke man om Rigets på hiin Dag fundne Folkemængde vil kunne erholde alle de i anførte Schemater forlangte Oplysninger. Et af Storthingets Medlemmer foreslog, at denne Samling måtte, på Statens Bekostning; vorde trykt; men dette Forslag blev ikke antaget, da Thinget deels ansåe en sum af 3 til 400 Spd., som anførtes at ville dertil medgåe, for høi, deels troede til sit Øiemed at kunne hjælpe sig med det i Budstikken² meddeelte Udtog af Folketællingslisterne. En Beslutning, som denne, fattet af en constitutionel Stats Nationalrepræsentation, må sikkerlig vække megen Opmærksomhed, hvorsomhelst den bliver bekjendt. Nytten af dette Arbeides Offentliggjørelse kan sikkerligen ikke miskjendes. Det vilde, som første Forsøg i Norge have et særeget Værd; det vilde da ei blot blive en Archivprydelse, men vorde almeennyttigt, i det også Andre, end netop de, der ere ansatte i Finants-Departementets Tabelcomptoir eller ere så heldige derfra at kunne erholde Samlingen udlånt, vilde fåe Anledning til over de ved Folketællingen fundne Resultater at anstille Betragtninger, der både i videnskabelig Henseende og selv for Norges politiske Oekonomie turde vorde gavnlige; det vilde for den Norske Nation blive et af de sikkerste Midler til at erholde Kundskab om sin egen Styrke og det vilde i lang Tid blive Grundvolden for Norges politiske Arithmetik, uden hvilken statistiske Beregninger ere aldeles vaklende. Disse Fordele kunne enten aldeles ikke eller blot såre ufuldkomment opnåes ved det i Budstikken meddeelte Udtog, der alene angiver Individernes Antal. Alligevel tør man måskee håbe, at de få Hundrede Specier, som Trykningen vil koste og af hvilke vel den største Deel må antages at ville dækkes ved Salget, ei afholde Regjeringen fra at besørge Samlingen fuldstændigen trykt.
Denne Trykning vil ingenlunde blive overflødig ved det Arbeide, jeg der har påtaget mig; thi verken Rummet eller dette Tidskrifts Plan tillader at meddele en dertailleret Oversigt af Folketællingens Resultater. Jeg har derfor indskrænket mig til af et med de til Hans Majestæt Kongen og til Storthinget sendte Exemplarer ligelydende og mig fra Finants-Departementets Tabelcomptoir velvilligen tillåns overladt Exemplar at uddrage og sammentræffe Tabeller, der vise Resultaterne for hvert Amt, dog særskilt for dets Stæder og Landdistricter.
Uagtet de til denne Folketælling benyttede Lister ere meget fuldstændigere, end de foregående Tællingers, savnes i dem dog enkelte Oplysninger, som for Statistikeren ingenlunde ere uvigtige og som med en ubetydeligen forøget Møie kunde have været tilveiebragte på samme Tid, den almindelige Folketælling blev udført. Således kundne det have været interessant at erholde Oplysning om Antallet af de forskjellige Religionsbekjendere, af tilstedeværende Udlændinger og fraværende Indfødte eller Norske Borgere, af Enkemænd og Enker, af de i og udenfor Ægteskab Fødte, af de forskjellige Arter af Fabrikanter og Håndverkere, af Tjenestetyende, Fattige og Pensionister af hvert Kjøn, af Døvstumme, Blinde, Sindssvage og andre Syge, af tiltalte og domfældte forbrydere m. fl., for at man derefter kunde både undersøge deres Forhold til rigets Folkemængde og sammeligne dette Forhold med det i andre Stater.
Det kunde sikkerligen give Anledning til ganske interessante Betragtninger, om man i alle Henseender kunde sammenligne Resultaterne af alle i Norge foretagne Folketællinger med hverandre; men da de for samme til Grund lagte Schemater ikke ere hverandre lige, i det nemlig i de tre første Alderen er sat i Classer af 8 til 16 År, i den sidste i Decennier, i hine ingen Forskjel gjøres imellem Huusholdningernes og Ægteskagernes Antal og endelig Rubrikerne for Stand og Næringsveie ere meget fuldstændigere i den sidste, end i nogen af hine, kunde en sådan Sammenligning hverken blive fulstændig elle nøiagtig. Alligevel har jeg dog troet ei at burde undlade at sammenligne de enkelte Resultater, der lade sig sammenligne. Heller ikke har jeg kunnet afholde mig fra at undersøge de ved vore Folketællinger fundne Resultaters Forhold til dem i andre Lande; endskjønt heller ikke denne Sammenligning kan blive fuldkomment pålidelig, da Tællingerne ei ere i disse Lande udførte efter samme Schema og i samme År, som i Norge.
Noter
¹ Statistisch - tabellarische Uebersicht der Volksmenge in den Kgl. Danischen Staaten, Flensburg u. Leipzig 1787 - og Heinzes Sammlungen zur Geschichte und Staatswissenschaft. Göttingen 1789. - Oeder nævnes vel ikke på noget af disse Steder som Forfatter af de her meente Undersøgelser; men efter hvad der er anført i Fortalen til 3 Bd. Af Materialien zur Statistik der Danischen Staaten u. Flensburg u. Leipzig 1791 antages han almindeligen derfor.
²Syvende Årgang. 1826 No. 56-72
Instrukser, folketellinga 1835
Anmærkninger
- De Regler, der ere befulgte ved den sidste afholdte Folketælling, inbeholdes i nedenanførte Circulaire, som af Departementet under 14de September 1835 er udfærdiget til samtlige Tællingsbestyrere:
- At der, under eet med denne Folketælling, tillige af Tællingsbestyrerne skal indhentes Oplysninger om Korn- og Potetesavlens samt Creaturholdets Størrelse i Riget;
Under 19de forrige Maaned har det naadigst behaget hans Majestæt at befale:
1. At en almindelig Folketælling i Riget skal foretages ved det forestaaende nye Kirkeaars Begyndelse 1ste Søndag i Advent den 29de November d. A.;
- At Tællingen skal udføres i Byerne af Magistraten ved Hjelp af Rodemesterne, og paa Landet af Sognepræstene ved Hjelp af Capellanerne, Lensmændene, Skoleholderne og Medhjelperne;
- At Tællingslisterne skulle være indrettede efter de her hos følgende Schemata;
- At forsaavidt Tællingen ikke kan fuldføres den 29de Novemer, skal den med muligste hurtighed fortsættes de paafølgende Dage, indtil den er tilendebragt, og Invidernes Antal og Stilling, saavelsom og Creaturholdet, indføres i Listerne saaledes som samme var paa bemeldte 29de November, uden Hensyn til de Forandringer, som deri senere maatte være foregaaede;
- At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes directe til Finants- Departementet, saasnart Tællingen er endt, og senest inden 1ste Januar 1836, med Undtagelse af fra Nordland og Finmarkens Amter, fra hvilke de skulle være indsendte inden Februar Maaneds Slutning samme Aar. Hviklet herved tjenstligst meddeles Hr. -, som ifølge Ovenstaaende har at bestyre Tællingen i -.
Saasnart Tællingen er tilendebragt, og de specielle Tællingslister af Hr. – ere gjennemgaaede og befundne rigtige eller ere blevne rettede, blive disse i vedbørlig Orden at indføre i vedlagte Hefte, der derefter under Deres Underskrift indsendes hertil tilligemed de specielle Lister. Til Iagttagelse under Tællingen og Listernes Udfyldning gjøres opmærksom paa følgende:
- For Byernes Vedkommende.
- Ethvert beboet Huus maa med sit Matr.No. anføres i Listen, men det er ikke fornødent, at alle No. anføres nøiagtig i fortløbende Række, hvis Tællingsbestyreren finder en anden Tællingsmaade mer beqvem for Arbeidets Udførelse, kun at det nøie paaagtes, at Ingen bliver forbigaaet.
- Bestaaer Byen af flere Dele, der have særskilte Navne, eller bestaaer den af flere Kirkesogne, eller den har særskilte, fra Kjøbstæderne begrænsede, men dog under dens Jurisdiction henhørende Forstæder, eller andre Inddelinger, hvis Folketal det kan ansees gavnligt at vide særskilt, da maa hver saadan Deel, Kirkesogn, Forstad eller deslige, anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering.
- For Landdistricternes Vedkommende.
- Gaardenes Navne kan anføres efter Matr.No. eller i hvilken anden Orden Tællingsbestyrelsen maatte finde tjenligt, kun at det nøie paaagtes, at Ingen bliver forbigaaet. Ethvert i Sognet værende skyldsat Brugs Navn maa derfor i Listen over Sognet findes. Bruges to eller flere særskilte Brug under eet, anføres begge Navne. De Huusmandspladse derimod, der tilhøre Gaardene, og ikke ere særskilt skyldlagte, anføres under eet med Gaardene, og behøve ei at navngives i Listen, men kun deres Antal at angives. De i saa Henseende fornødne Oplysninger af Matriculen har Lensmanden at forskaffe fra Fogden, forsaavidt han ikke deraf er i Besiddelse.
- Ethvert Sogn i Præstegjeldet anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering, Naar et Sogn henhører under forskjellige Fogderier, anføres de Gaarde i Sognet, der ligge under det ene, og de, der ligge under det andet Fogderie, særskilte og i særskilte Lister. Er der i Sognet noget Strandsiddersted, Fabrik, Bergværk, noget af de større Saugbrug, eller overalt noget saadant Sted, hvor adskillige Familier i en eller anden Hensigt maatte have taget deres Bopæl samlede, da anføres samme særskilt, med Opgave af Boligernes Antal, umiddelbar efter Gaarden, paa hvis Grund det er beliggende.
- Er der i Sognet beliggende noget Ladested eller nogen Forstad til en Kjøbstad, da anføres samme ikke paa Listen over Sognet, men paa den dertil sendte særskilte Blanket, og med speciel Anførsel af Boligerne efter Nummer, hvor disse gives.
3. Saavel for Byernes som Landdistricternes Vedkommende.
- Enhver Person regnes til det Huus, eller til den Familie, i hvilket eller hos hvilken han har stadigt Ophold. Har nogen i Almindelighed Natteleie paa et Sted, men derimod sine Forretninger paa et andet, f. Ex. en Contorist, Haandværker, Fabrikarbeider, Militair, eller deslige, da regnes han til det Huus eller Sted, hvor han har Natteleie, og ikke til det, hvor han har sine Forretninger. Om Militaire, der ikke have Natteleie under den civile Juristdiction, men i de ved Byerne liggende Fæstninger eller disses Caserner, søges fornøden Underretning hos de respective Commandantskaber. Ligeledes om Slaver. Enhver blot temporair Fraværende, f. Ex. som farer tilsøes, eller er paa andre Reiser enten inden- eller udenrigs, regnes til den Familie, fra hvilken han er bortreist, og til hvilken han agter sig tilbage. Enhver blot temporair Nærværende, f. Ex. en Reisende, som haves i Logis, regnes derimod ikke med. Følgelig anføres Ingen paa Listen, med mindre han i Sognet holder Dug og Disk, eller haver der fast Tilhold.
- Under Rubriken Embedsmænd anføres blot saadanne, som umiddelbar af Kongen ere beskikkede. De af Kongen beskikkede Lærere saavel ved de lærde Skoler som ved Borger- og Militairskolerne, naar de ikke have nogen militair Charge, anføres blant geistlige Embedsmænd.Characteriserede Personer henføres under deres Næringssyssel som Jordbrugere, Fabrikanter eller deslige. Som Handelsmænd anføres kun de, der have Kongelig eller Øvrigheds Bevilling paa at drive Handel. Til Fattige henregnes blot saadanne, der nyde Understøttelse af Communerne. Enker, der drive Jordbrug, eller efter deres afdøde Mænd forsætte noget af de i Rubrikerne nævnte Næringsbrug, tælles med til de Næringsdrivende, som i Rubriken skal anføres. Personer, som have flere af de i Rubrikerne nævnte Sysler, eller som maatte have Borgerskab paa flere af de i særskilte Rubriker nævnte Næringsveie, anføres i hver af de dertil bestemte Rubriker, f. Ex. baade som Gaardbruger og som Embedsmand, som Pensionist og som Fabrikant eller deslige.
- Formelig adskilte Ægtefolk ansees og anføres som Enkemænd og Enker, hvorimod de,
- Forsaavidt de Døvstumme vides tillige at være Idioter, indtages de ogsaa i Rubriken for disse; og det Antal af Døvstumme, med hvilke dette er Tilfældet, at de ere opførte i begge Rubriker, nemlig baade iblandt Døvstumme og Idioter, noteres i Anmærkningsrubriken.
- I de Egne, hvor i indeværende Aar mislig Høhøst har foraarsaget Nedsættelse i Creaturholdets sædvanlige Antal, anføres ogsaa det sidsnævnte Antal i Rubrikerne, hvilket skeer umiddelbart under de Tal, der angive det virkelige Antal, men med iøinefaldende mindre Taltegn. Føl, Kalve, Lam og deslige tælles ikke.
- Forsaavidt nogle af de forefaldende Anmærkninger ikke funne rummes i den for disse besemte Rubrik, anføres de under vedbørlig Henviisning paa den sidste Side af Listen.
der blot leve separerede med Hensyn til Bord og Seng, anføres som Gifte.
2. Under Folketallet i Byerne er ialmindelighed indbefattet Individerne i de ved disse liggende Forstæder og Fæstninger; ved enkelte Byer, til Ex. ved Kragerøe, har man maaskee været mindre conseqvent i denne Henseende.
- Rubriken over Folketallet i 1825 findes blank for Lillehammers og Vadsøes Vedkommende, fordi disse Byer først senere nemlig ved Love af 7de August 1827 og 22de Juli 1833 have faaet sin Tilværelse.
- Flekken Glengs Folketal er i 1825 anført under Frederikstad, men ved Tællingen i 1835 under Thunøe, da den ved Kongelige Resolution af 5te Marts 1825 henlagdes fra Frederikstad Byes til Mosse Fogderies Jurisdiction. Flekken havde i 1825 194 og i 1835 267 Indvaanere.
- Grændsen imellem Østre og Vestre Totens Præstegjeld er først fastsat ved Kongelig Resolution af 10de Juni 1826, skjønt Delingen allerede under 5te Marts 1825 var bestemt; derfor er disse Præstegjeldes Folketal for 1825 anført undereet.
- Ved Kongelig Resolution af 7de Mai 1838 blev Vegaardsheiens Annex henlagt fra Holts Præstegjeld til Gjerrestads. Da dette Annex i 1825 havde 1314 Indvaanere, skulde egentlig i Tabellen No. 2 Pag. 17 Gjerrestads Præstegjelds Folketal i 1825 kun været anført med 1704, og Holts derimod med 3856 Individer; men for Sammenligningens Skyld ere de Sogne, som i 1835 henhørte til hvert af disse Præstegjeld, ogsaa lagte derunder ved Anførselen af Folketallet for 1825.
- Ved Kongelig Resolution af 20de August 1827 bestemtes, at Fredøe og Grips Sogne skulde henlægges under Christiansunds Præstegjeld. Fredøe Sogn, der i 1825 havde 1020 Individer, hørte den gang til Thinvolds Præstegjeld, og Grips Sogn, der i bemeldte Aar havde 104 Indvaanere, til Qværnæs Præstegjeld. For Sammenligningens Skyld er imidlertid i Tabellen No. 2 Pag. 26 den geistlige Inddeling i disse Præstegjelde i Aaret 1835 lagt til Grund for Anførselen af Folketallet for 1825.
- Gaarden Selvær, der i Aaret 1825 havde 26 Beboere, hørte forhen under Rødøe Præstegjeld, men blev ved Kongelig Resolution af 29de April 1833 henlagt til Lurøe Præstegjeld.
Folketellinga 1845
Oversigt
over Resultaterne af den i Januar 1846 afholdte Folketælling m. V.
(Aftryk af den norske Regjerings underdanigste Foredrag dateret 10de April 1847)
Chefen for Departementet for det Indre, Statsråd Stang, har underdanigst foredraget Følgende:
Da ved Udgangen af Året 1845 10 År vare forløbne siden sidste almindelige Folketælling fandt Sted her i Riget, blev det overeensstemmende med det forhenværende Finants-, Handels- og Told-Departements af den norske Regjering tiltrådte underdanigste Indstilling ved Kongelig nådigst Resolution af 16de Juli 1845 befalet, at en ny almindelig Folketælling ved Udgangen af sidstnævnte År igjen skulde afholdes; under hvilken det ligesom Tilfældet var ved Folketællingen af 1835 Opgaver tillige bleve indhentede over de vigtigste Landbonæringer nemlig om Kreaturholdets samt Korn- og Potetesavlens Størrelse som og over Antallet af de i Riget værende Fattige, Sindsvage, Spedalske, Døvstumme og Blinde. Ved ovennævnte Kongelige Resolution blev det tillige bestemt, at Tællingen skulde tage sin Begyndelse første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1846 og med muligste Hurtighed fortsættes de påfølgende Dage indtil den var tilendebragt samt at Tællingen denne Gang skulde udføres ved de samme Personer, ved hvem Folketællingen besørgedes i 1835, nemlig i Kjøbstæderne Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne og i Ladestederne samt på Landet Sognepræsterne, Capellanerne, Lensmændene, Skoleholderne og Medhjælperne. Til Befordring af Hurtighed, Eensformighed og Nøiagtighed ved Udførelsen bleve samtlige Tællingsbestyrere herfra tilstillede trykte Blanketter til Udfylding og meddeelt detaljerede Regler for deres Benyttelse, ligesom man også for at opnå Garanti for at intet Brug i Landistricterne under Tællingen skulde blive forbigået tilstillede Tællingsbestyrerne i disse Aftryk af Matriculen forsåvidt deres District vedkom.
Fra vedkommende Tællingsbestyrere bleve Listerne indsendte directe til dette Departement og for at erholde Resultaterne af Tællingen med fornøden Hurtighed - en Betragtning, der er af Vigtighed, såsom et Arbeide af denne Natur taber en stor Deel af dets Værd når dets Resultater først vise sig efter flere Års Forløb, medens mange Forhold have forandret sig - blev den første Revision af de indkomne Lister overdragen dertil duelige Mænd udenfor Departementet. Efterat Revisionen af Listerne henimod forrige Års Høst var tilendebragt, bleve disse i Departementets Contor for det almindelige statistiske Tabelværk sammendragne i forskjellige Tabeller, hvoraf Tabel No. 1 indeholder Oversigt over Folkemængden i Rigets Kjøbstæder og Ladesteder, indeelt såvel efter Alder og Kjøn som Stand og Næringsvei. Tabel No. 2 indeholder ikke alene således som skeede i 1835 Folkemængden præstegjeldsviis, men man har også, i Betragtning af at det ved flere Leiligheder og det især hvor Spørgsmål opståer om civile eller geistlige Embedsdistricters Deling, er af Vigtighed af have Kundskab om Folketallet m. v. i de mindre Afdelinger af Præstegjeldene, Troet at burde indtage i samme Folketallet i ethvert Sogn på Landet og hertil har Departementet så meget mere fundet sig opfordret som denne meer detaljerede Form ikke i nogen væsentlig Grad vil forøge Tabellens Omfang, og er Folkemængden i denne Tabel rubriceret for hvert Decennium efter Alderen. Tabel No. 3 indeholder Oversigt over Folkemængden, ordnet efter Stand og Næringsvei, i ethvert Thinglag og Fogderi i Riget, med særskilt Opgivende af dettes Matriculskyld og Antal Jordebrug, således som Matriculen befandtes ved Udgangen af 1838. Tabel No. 4 udviser Folketallet, inddeelt såvel efter Alder og Kjøn som Stand og Næringsvei, i ethvert Amt og det hele Land. De følgende Tabeller indeholde Opgave over Antallet af de i Riget værende Lapper eller finner og Qvæner samt at Fattige. Sindssvage, Døvstumme, Spedalske og Blinde, så og over Udsæd, Foldighed og Kreaturhold. Som et Anhang og som Tabeller der ståe i nærmest Forbindelse med Folketællingstabellerne som udvisende Folkemængdens periodiske Af- og Tilgang følge sluttelig Tabeller deels stiftsviis, deels for det hele Rige over det årlige Antal af de i Decenniet 1835-1845 Ægteviede, Fødte og Døde, Dødfødte, ved ulykkelige Hændelser Omkomne, Selvmordere, Dræbte eller Myrdede m. m.
Hvor meget man end har søgt at bevirke Nøiagtighed ved Arbeidets udførelse, er det dog rimeligt at Feil på enkelte Steder ere indløbne, hvilket også ved et sådant Arbeid er vanskeligt for ikke at sige umuligt ganske at undgå; men disse Feil kunne da de fordele sig på et stort Object ingen væsentig Indfindelse have på de endelige Resultater, som af Folketællingen kunne uddrages og det så meget mindre, som de indløbne Feil hvad Folkemængden angåer formenes verken at være mange eller af stor Betydenhed. Departementet skylder nemlig her den Erklæring, at de indkomne Lister i det Hele taget være Præget af at være affattede med Orden og Nøiagtighed, hvorom man for en Deel har havt Anledning til at overbevise sig ved at conferere de i de respective Lister opførte Brug med den trykte Matrikul, så at man har Grund til at antage at det ved samme vundne Resultat, hvad Folkemængden angår, er nogenlunde pålideligt. Samme Pålidelighed kan man derimod ikke tillægge de Opgaver, der i Forbindelse med Folketællingen ere indhentede om Udsæd, Avl og Kreaturhold, hvilket hovedsagelig deriverer sig fra den menige Mands Frygt for at forøgede Skattepålæg og Byrder ville blive Følgen af at opgive det virkelige Forhold i bemeldte Henseende, hvorfor Opgaverne i Almindelighed ere meget for lave.
Efterat have forudskikket disse Bemærkninger skal Departementet nu gåe over til fortelig at meddele nogle Resultater af Folketællingen den 31te December 1845
1
Folkemængden i Norge udgjorde ifølge den sidst afholdte Tælling:
| I Kjøb- og Ladestederne | i Landdistricterne | Til sammen | |
| 161,875 | 1,166,596 | 1,328,471 | |
| I 1835 udgjorde den | 129,002 | 1,065,825 | 1,194,827 |
| Den er således i Decenniet | |||
| 1835-1845 forøget med | 32,873 | 100,771 | 133,644 |
| eller | 25,48 pCt | 9,45 pCt | 11,18 pCt |
Under den opgivne Folkemængde er forøvrigt ikke medregnet de under Tællingen påtrufne Fantefølger eller Tatere, der som omflakkende Personer ikke kunne siges nogetsteds at have fast Tilhold. Ved Tællingen befandtes disses Antal at udgjøre 1,145, så at det hele Riges Folkemængde den 31te December 1845 egentlig udgjorde 1,329,616.
Under dette Tal er derimod indbefattet den finske eller lappiske og qvænske Befolkning, hvorover særskilte Fortegnelser under Tællingen blev optagne, og udvise disse, at Finnernes eller Lappernes Antal ved Udgangen af 1845 udgjorde14,464, hvoraf i
Finmarkens Amt……………………………………………………………….12,405
Hvoraf 28, der bekjende sig til den græsk-catholske Religion
I Nordlands Amt……………………………………………………………….. 1,791
I Nordre Trondhjems Amt……………………………………………………… 186
I Søndre Trondhjems Amt……………………………………………………… 75
I Kjøbstæderne i Finmarken …………………………………………………… 7
Og Qvænernes ved samme Tid 4,425
Hvoraf i Finmarkens Amt……………………………………………………… 2,309
I Kjøbstæderne i Finmarken…………………………………………………… 378
Og i Hedemarkens Amt……………………………………………………….. 1,738
Folketellinga 1855
OversigtOver Resultaterne af den i Januar 1856 afholdte Folketælling m. V.
(Aftryk af den norske Regjerings underdanigste Foredrag, dateret 28de Marts 1857)
Chefen for Departementet for det Indre, Statsråd Bretteville, har underdanigst foredraget Følgende:
Ved Kongelig Resolution af 15de October 1855 blev det nådigst bestemt, at der skulde afholdes en almindelig Folketælling ved Udgangen af det nævnte År, under hvilken, således som Tilfældet var ved Folketællingen i 1845, Oplysning tillige skulde indhentes om Korn- og Potetesavlens samt Kreaturholdets Størrelse i Riget.
Efter de Lister, hvori Resultaterne af den tilfølge dette Påbud foretagne Tælling bleve indførte, at Tællingens Resultater vare indsendte til Departementet, ere de i Departementets Contor for det almindelige statistiske Tabelværk blevne reviderede og derefter sammendragne i forskjellige Tabeller, som herved underdanigst fremlægges, nemlig:
Tabel No. 1 der indeholder Oversigt over Folkemengden i Rigets Kjøbstæder og Ladesteder, inddeelt efter Alder og Kjøn, ægteskabelig Stilling samt Stand og Næringsvei, ledsaget af Opgave over Udsæd og Kreaturhold sammesteds;
Tabel No. 2 der indeholder lignende Oversigt over Folkemængden, Udsæd og Kreaturhold i hvert Præstegjeld på Landet;
Tabel No. 3 der indeholder Opgave over den samlede Folkemængde i ethvert Sogn og Præstegjeld på Landet;
Tabel No. 4 der indeholder Oversigt over Folkemængden i ethvert Provsti og Stift i Riget, inddeelt efter Alder og Kjøn samt ægteskabelig Stilling;
Tabel No. 5 der indeholder Opgave over den samlede Folkemængde i ethvert Thinglag og Fogderi i Riget;
Tabel No. 6 der indeholder Oversigt over Folkemængden i ethvert Fogderi i Riget, inddeelt efter Stand og Næringsvei, samt over Udsæd og Kreaturhold sammesteds;
Tabel No. 7 (1) der indeholder Oversigt over Folkemængden i ethvert Overøvrighedsdistrikt, inddeelt såvel efter alder og Kjøn og ægteskabelig Stilling som efter Stand og Næringsvei, samt over Udsæd og Kreaturhold sammesteds;
Tabel No. 8 der indeholder Opgave over de i Riget værende Lapper eller Finner og Qvæner, særskilt for hvert Præstegjeld og hver By;
Tabel No. 9 der indeholder Opgave over Døvstumme, Blinde og Sindssvage i samtige Kjøbstæder og Ladesteder samt Præstegjelde på Landet;
Tabel No.10 der indeholder Oversigt over folkemængden i Riget amtsviis og stiftsviis efter de 7 afholdte Tællinger;
Tabel No.11 der indeholder Opgaver over Foldigheden og den sandsyndlige Avl af Kornvarer og Potetes i almindelig gode År i ethvert Overøvrighedsdistrikt i Riget efter de under sidste Folketælling meddeelte Opgaver;
Sammenligning af disse Tabeller med de Tabeller, hvori Resultaterne af Folketællingen i 1845 ere meddeelte, viser at man nu for hvert enkelt Præstegjeld har meddeelt ikke alene Opgave over Folkemængden inddeelt efter Alder og Kjøn samt ægteskabelig Stilling, således som ved forrige Folketælling, men også over samme, inddeelt efter Stand og Næringsvei såvelsom over Udsæd og Kreaturhold, efterdi Præstegjeldsinddelinger af samtlige engere Inddelinger i Landet er den, med Hensyn til hvilken der især pleier at være Spørgsmål om enhver af de ved Folketællingen erhvervede Opgaver. Derimod har man, da der for de enkelte Sognes og Thinglags Vedkommende formentlig kun yderst sjelden vil tiltrænges Oplysning om andet end den samlede folkemængde, anseet det tilstrækkeligt at udarbeide de ovenfor anførte Tabeller derover, uagtet der ved forrige Folketælling blev meddeelt ligeså fuldstændige Oplysninger med Hensyn til hvert enkelt Sogn som med Hensyn til Præstegjeldene samt for hvert enkelt Thinglag meddeelt Opgaver over Folkemængden inddeelt efter Stand og Næringsvei og over Udsæd og Kreaturhold hvilke sidste Oplysninger man som meldt anseer det for hensigtsmæssigere at meddele Præstegjeldsviis.
Den under No. 4 anførte Provsti- og stiftsviis meddeelte Tabel, af hvilken man ikke alene kan erfare den samlede Folkemængdes Alder og Kjøn, men også gifte Mænds og Koners samt Enkemænds og Enkers Alder, har ikke før været udarbeidet. Man har troet at denne Tabel vil være af Interesse, navnlig med Hensyn til at Tabellerne over Ægteviede, Fødte og Døde i hvert År i Decenniet 1846-1855 ligeledes ere udarbeidede for hvert Provsti og Stift foruden for det hele Rige.
Med hensyn til Pålideligheden af de meddeelte Opgaver finder Departementet alene Anledning til at bemærke, at der er sandsynligt, at Opgaverne over Udsæd og Kreaturhold i almindelighed ere for lave.
Departementet skal tillade sig fortelig at medele nogle Resultater af den sidst afholdte Folketælling.
1
Folkemængden i Norge den 31te December 1855 udgjorde efter sidste Folketælling:
| Kjøbstæderne og Ladestederne | Landistrikterne | Til sammen i hele Riget | |
| 197,815 | 1,292,232 | 1,490,047 | |
| Den 31te December 1845 var den | 161,875 | 1,166,596 | 1,328,471 |
| Folkemængden er sålededes i Tiåret forøget med | 35,94 | 125,636 | 161,576 |
| Eller | 22,20 pCt | 10,77 pCt | 12,16 pCt |
| Forøgelsen i det
næstforegående Tiår fra 1835-1845 udgjorde |
25,48 pCt |
9,45 pCt |
11,19 pCt |
Under den ovennævnte Folkemængde ere ikke medregnede de under Folketællingen påtrufne Fanter eller Tatere der ikke nogetsteds have fast Tilhold. Disses Antal befandtes at udgjøre ved Tællingen i 1855 - 739 og i 1845 - 1145, så at den samlede folkemængde med Tillæg af disse skulde have udgjort ved udgangen af 1855 - 1,490,786 og ved Udgangen af 1845 - 1,329,616. At Fanternes eller Taternes Antal ved Folketællingen i 1855 er befunden at udgjøre omtrent 400 mindre end ved Folketællingen i 1845, er dog intet sikkert Beviis på, at deres Antal så betydeligt er aftaget eller endog overhoved er aftaget, da Grunden kan ligge deri, at så mange flere af disse omstreifende Mennesker ikke have været påtrufne ved den sidste Folketælling. At slutte af enkelte Præsters Opgaver synes der ikke at være Grund til at antage, at Antallet af de nævnte Personer i det sidste Tiår er aftaget.
Under den ovenanførte Folkemængde er derimod indbefattet den i Riget værende finske elle lappiske samt qvænske Befolkning.
1. * Under Trykningen er denne Tabel deelt i 2de, nemlig No. 7a, der indeholder Oversigt over Folkemængden i ethvert Overøvrighedsdistrikt, inddeelt efter Alder og Kjøn samt ægteskabelig Stilling, og No. 7b, der indeholder Oversigt over Folkemængden, inddeelt efter Stand og Næringsvei samt over Udsæd og Kreaturhold sammesteds.
Folketelling 1865
Indredepartementets underdanigste Indstilling
Circulære af 12te Oktober 1865 til Sognepræsteme i Landdistrikterne
Cirkulære af 12te Oktober 1865 til Kjøbstædernes Magistrater
Angående Godtgjørelse til Lensmænd og Skolelærere
OFFICIELLE DOKUMENTER.
Bilag No. 1.
Indredepartementets underdanigste Indstilling af 27de September 1865, bifaldt ved Kongelig Resolution af 11te Oktober samme År, angående Afholdelse af en almindelig Folketælling.
Siden Året 1815 har der her i Riget hvert 10de År været afholdt almindelige Folketællinger. Et sådant Tidsrum er ved Udgangen af indeværende År forløbet siden den sidste almindelige Folketælling, og Departementet antager derfor, at der bør træffes Foranstaltning til at en ny sådan Tælling atter kan finde sted. Ved Tællingerne i 1835, 1845 og 1855 erhvervedes tillige Oplysning om Kreaturholdet samt om Korn- og Potetesavlens Størrelse, og, disse Opgaver bør formentlig også ved den nu afholdendes Tælling erhverves. Tællingen antages, i Lighed med, hvad der ved Kongelige Resolutioner af 16de Juli 1845 og 15de Oktober 1855 blev fastsat, at burde bestemmes til at skulle påbegyndes første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1866 og at skulle fortsættes de påfølgende Dage, indtil den er tilendebragt, dog således, at Opgaverne indføres i Listerne efter den Tilstand, som fandt Sted ved Udgangen af Året 1865 uden Hensyn til de Forandringer, som i Mellemtiden måtte være foregåede. Den egentlige Tælling har i Kjøbstæderne hidtil været besørget at Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne; heri antages ingen anden Forandring at burde foregå ved den nu afholdendes Tælling, end at vedkommende Huseiere anmodes om selv at udfylde de anordnede Schemata, der nemlig blive at omdele og indsamle af Rodemesterne, hvilke tillige i Tilfælde af manglende Udfyldning ville have at besørge samme. Ved på den antydede Måde at bringe Selvtællingssystemet i Anvendelse venter man nemlig at opnå den dobbelte Fordel, at vække en større almindelig Interesse for Folketællingen, på samme Tid som Tællernes Arbeide forhåbentlig i nogen Grad vil blive lettet. Et sådant Selvtællingssystem har også været bragt i Udøvelse ved en af Christiania Communebestyrelse foranstaltet Tælling af Folkemængden sammesteds den 31te December 1863, og det er oplyst, at Listerne for den største Del have været udfyldte af vedkommende Huseiere og Husbestyrere, og at Udfyldningen kun i forholdsvis få Tilfælder har måttet ske ved Politibetjente eller de af Byens Indvånere som assisterede ved Listernes Indsamling.
For Landdistrikternes Vedkommende har man ikke vovet at foreslå den samme Fremgangsmåde anvendt, væsentlig på Grund af det forøgede Arbeide, som der vil fremkaldes ved Omdelingen af de fornødne Schemata til hver enkelt Gård på Landet. Man antager derfor, at Tællingen i Landdistrikterne som ved Tællingen i 1855 bør udføres af Lensmændene ved hjælp af Skoleholderne, ligesom man i Henhold til, hvad der er anført i Departementets underdanigste Indstilling angående sidstnævnte Tælling, anser det uundgåeligt, at Bestyrelsen af og Tilsynet med Folketællingsarbeidet bliver på samme Måde som den Gang overdraget Præsterne og Kapellanerne. Med Hensyn til Fremgangsmåden forøvrigt, skal Departementet underdanigst tillade sig at oplyse, at det egentlige Folketællingsarbeide har siden 1835 og såvidt vides også i 1815 og 1825 været udført således, at Folkemængden har på Landet for hver Gård eller hvert Matr.-No. og i Kjøbstæderne har hvert Hus af Tællerne været optalt og anført med Tal i de oversendte Blanketters Rubriker, efter Alder, Kjøn, ægteskabelige Stilling, Stand og Næringsvei m. V.
Heri tror Departementet underdanigst at burde foreslå den Forandring, at det pålægges Tællerne i de dem til Udfyldning overleverede Blanketter til Speciallister, hvortil Schemata vedlægges at anføre foruden beboede Huse og Husholdninger ethvert Individs Navn, Stilling i Familien, Næringsvei, ægteskabelig Stilling, Alder, Kjøn, Fødested og Troesbekjendelse samt Oplysning om Vedkommende er sindssvag, døvstum eller blind. Det er en Selvfølge, at man ved sådanne specielle Opgaver om ethvert Individ vil erholde Materialier til langt fuldstændigere statistiske Oplysninger, end når Befolkningen skal som ved ovennævnte Tællinger anføres under visse bestemte for hele Klasser passende Rubriker, hvis Antal desuden ikke uden Vanskelighed vil kunne gjøres større end i de ved sidste Folketælling benyttede Schemata. Hertil kommer, at om end, som man antager, de ved de hidtil afholdte Folketællinger erhvervede Opgaver i det Hele taget have været nogenlunde pålidelige, så er det dog at vente, at Folketællingen ved en Fremgangsmåde, som den foreslåede, vinder i Pålidelighed. Tælleren vilde ikke så let være udsat for at begå Feiltagelser, når han skal anføre Individerne ved Navne og de hver især vedkommende Oplysninger i særskilte Rubriker, hvorved desuden Feiltagelser langt lettere opdages end ved det tidligere befulgte Tællingssystem. Skulde derimod, som hidtil, et Antal Individer anføres med Tal under forskjellige ved. Siden af hinanden anbragte Rubriker, kunne disse Rubriker let forvexles - uden, at det altid er muligt at opdage denne Forvexling. En i sit distrikts bekjendt Tællingsbestyrer vil også ved at gjennemgå en Navneliste over Beboerne lettere opdage både Udeladelser og uriktige anførsler end når Fortegnelsen består af Talstørrelser.
En sådan såkaldet nominativ Folketælling, som den foreslåede har også engang før fundet Sted her i Riget, nemlig ved den ifølge Reskript af 28de November 1800 den 1ste Februar 1801 iværksatte Tælling; der benyttes nu i de fleste europæiske Stater navnlig i Nabolandene Sverige og Danmark, og dersom Norges Befolkningsstatistik skal gives samme Omfang, som disse Landes, vil det være nødvendigt, at den støttes til de nøiagtige og fuldstændige Data, der alene kunne indhentes ved den omhandlede fuldkomnere Tællingsmåde. Departementet har forøvrigt ikke været uopmærksomt på, at såvel Arbeidet som Omkostningerne derved ville i nogen Grad forøges. Forfattelsen af de vidtløftige Speciallister vil formentlig medtage ikke ubetydelig længere Tid end ved de foregående Tællinger, navnlig for Skoleholderne der såvelsom Lensmændene ved forrige tælling fik og også ved denne Tælling antages at burde have Godtgjørelse for deres Arbeide; men især vil Arbeidet i Departementet ved at uddrage Resultaterne i det Væsentlige efter de i Speciallisterne indtagne detaillerede oplysninger om hver enkelt Person blive vidløftigere end ved de foregående T'ællinger, da dette Uddrag kunde gjøres efter de af Tællingsbestyrerne for hvert Præstegjæld på Landet samt hver Kiøpstad og hvert Ladested forfattede Sammendrag. Hertil kommer, at det fuldstændigere Materiale, hvoraf man kommer i Besiddelse, selvfølgelig vil give Anledning til, at Befolkingsstatistiken vil blive bearbeidet på en fuldstændigere Måde og i Retninger, som man før af Mangel på Opgaver ikke har seet sig istand til.
Når Ovennævnte Originalopgaver ere blevne indhentede, antages de at burde foreløbigen revideres af Tællingsbestyrerne, som derefter ville have at udarbeide Hovedlister. Disses Indhold kan formentlig i Overensstemmelse med vedlagte Schemata, istedetfor som ved de foregående Tællinger at udgjøre Extrakter af samtlige Opgaver i Specialisterne, indskrenkes til Totalsummerne af Folkemængden for hver Gård eller i hvert Hus, samt summariske Opgaver over Antallet af beboede Huse og af Husholdninger samt over hele Tællingsdistriktets eller dets enkelte Afdelingers Folketall, Udsæd, Avl og Kreaturhold.. Til Befordring af Hurtighed, Ensformighed og Nøiagtighed ved Udførelsen ansees rigtigst, at Departementet nu ligesom ved Tællingene i 1825, 1835, 1845 og 1855 om Alt, vad denne Sag betræffer, korresponderer direkte med samtlige Tællingsbestyrere, at man sender dem trykte Blanketter til Udfyldning samt detaillerede Regler for, deres Benyttelse., og at endelig Listerne in extenso indsendes fra Tællingsbestyrerne direkte til Departementet. Hvad angår Udgifterne, skal man underdanigst tillade sig at oplyse, at disse ved Folketællingen i 1855 foruden Omkostningerne ved Trykning, Papir m. V., der beløb sig til omtrent 1,700 Spd., udgjorde for Trykning med Papir og Indheftning af Blanketter og Cirkulairer, for Expresser, Lokale, Skydsgodtgjørelse til Lensmænd og Skoleholdere samt den udenfor Departementet besørgede Revision af de til Samme indkomne Tællingslister i det Hele omtrent 27,500 Spd. De lignende Udgifter, der ville være forbundne med den nu foreslåede Folketælling, antages ligesom dengang at burde udredes af det til tilfældige og uforudseede Udgifter i Almindelighed på Budgettet opførte Beløb. Efter forrige Folketællings Afslutning blev Departementet fremdeles ved Kongelig Resolution af 27de December 1856, nådigst bemyndiget til at foranstalte de Skoleholdere, og Lensmænd, der havde deltaget i Samme, udbetalt en passende Godtgjørelse herfor, dog således at den for samtlige Skoleholdere og.Lensmænd.- Diætgodtgjørelse iberegnet - ikke kom til at overstige respektive 6,500 og 1,100 Spd., af hvilke Beløb der i det Hele blev anvist henved 7,200 Spd. Departementet antager, som ovenanført, at lignende Godtgjørelse også denne Gang bør tilståes, og man forbeholder sig med Hensyn til dennes Størrelse at indkomme med. underdanigst Foredrag, når man efter Arbeidets Tilendebringelse kan danne sig en Mening om, hvad denne. Godtgjørelse vil opløbe til.
I Henhold til det således Anførte tillader Departementet sig underdanigst at indstille:
At det nådigst må behage Deres Majestæt at befale:
1. At en almindelig Folketælling i Riget skal foretages ved Udgangen af Året 1865 og tage sin Begyndelse første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1866 samt fortsættes i de påfølgende Dage indtil den er tilendebragt.
2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysning om Korn-, og Potetesavlen samt Kreaturholdets Størrelse i Riget.
3. At Tællingen skal udføres, i Byerne af Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne med Opfordring til Huseiere og Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå disse, og på Landet af Lensmændene ved Hjælp af Skoleholderne under Sognepræsternes og Kapellanernes Bestyrelse og Tilsyn.
4. At Tællingslisterne skulle indrettes efter vedlagte Schemata.
5., At Listerne udfyldes efter den Tilstand som fandt Sted ved Udgangen af Året 1865 uden Hensyn til de Forandringer som i Mellemtiden måtte være foregåede. Som Følge heraf medtages under Tællingen dem, som levede den 31te December, men døde i Begyndelsen af Januar, medens omvendt Børn, der ere fødte i Begyndelsen af Januar, udelades. På samme Måde anføres som gift en Mand, der først blev Enkemand i Begynnelsen af Januar o. s. v. Ligeledes henføres Kreaturhold til 31te December.
6. At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes direkte til Departementet for det Indre, så snart Tællingen er endt og senest inden Udgangen af Marts Måned 1866, med Undtagelse af Tromsø Stift hvorfra de skulle være indsendte inden Udgangen af April Måned samme År.
7. At de med denne Folketælling forbundne Udgifter, derunder indbefattet Godtgjørelse efter nærmere nådigst Bestemmelse til Lensmænd og Skoleholdere, blive at udrede af det til tilfældige og uforudseede Udgifter på Budgettet opførte Beløb.
Bilag No. 2.
Indredepartementets Circulære af 12te Oktober 1865 til Sognepræsteme i Landdistrikterne (med Schema).
Under 11te d. M. har det nådigst behaget Hans Majestæt at befale:
1. At en almindelig Folketælling i Riget skal foretages ved Udgangen af Året 1865 og tage sin Begyndelse første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1866, samt fortsættes i de påfølgende Dage, indtil den er tilendebragt.
2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysning om Korn- og Potetesavlen samt Kreaturholdets Størrelse i Riget.
3. At Tællingen skal udføres i Byerne af Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne med Opfordring til Huseiere eller Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå disse, og på Landet af Lensmænderne ved Hjælp af Skoleholderne under Sognepræsternes og Kapellanernes Bestyrelse og Tilsyn.
4. At Tællingslisterne skal indrettes efter vedlagte Schemata.
5. At Listerne udfyldes efter den Tilstand, som fandt Sted ved Udgangen af Året 1865 uden Hensyn til de Forandringer, som i Mellemtiden måtte være foregåede. Som Følge heraf medtages under Tællingen den, som levede den 31te December, men døde i Begyndelsen af Januar, medens omvendt Børn, der ere fødte i Begyndelsen af Januar, udelades. På samme Måde anføres som gift en Mand, der først blev Enkemand i Begyndelsen af Januar o. s. v. Ligeledes henføres Kreaturhold til 31te December.
6. At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes direkte til Departementet for det Indre, såsnart Tællingen er endt og senest inden Udgangen af Marts Måned 1866 med Undtagelse af Tromsø Stift, hvorfra de skulle være indsendte inden Udgangen af April Måned s. Å.
Til Afbenyttelse under Tællingen følger herhos det fornødent anseede Antal Blanketter.
Til Iagttagelse under Tællingen gjøres opmærksom på Følgende:
Ved Indsamlingen af de forønskede Opgaver bliver der af de egentlige Folketællere at føre spesielle lister, der for hver Gård eller beboet Sted skulle indeholde Fortegnelse over de der boende Personers Navn, AIder, Kjøn, Stand, Næringsvei, Fødested m. m., samt over Udsæd og Kreaturhold, således som nærmere vil erfares af de oversendte Blanketter. De spesielle Lister gives før Uddelingen af vedkommende Tællingsbestyrer hver sit Nummer i fortløbende Række, og når 1 Liste ikke er tilstrækkelig for hver Tæller, tillige Litr.
Ved Udfyldningen af disse Lister bliver følgende Regler at iagttage:
a. I Schemaets første Rubriker anføres Gårdene med deres Navn og Matrikul-Løbe-Nummer i den Orden, Tællingsbestyreren måtte finde hensigtsmæssigt, og bliver det nøie at påse, at intet bliver forbigået. Ethvert i Sognet værende skyldsat Brugs Navn må derfor findes opgivet i vedkommende Liste. Til Afbenyttelse lader Departementet følge Exemplarer af den trykte Matrikul, hvorhos udtrykkelig, gjøres opmærksom på, at de Brug, der senere end. dennes Trykning ere optagne i Matrikulen, og som derfor ikke findes i samme, selvfølgelig ikke destomindre må medtages i Folketællingslisterne. Bruges to eller flere særskilt skyldsatte Brug under Et, anføres begge Navne. Husmandspladse, hvad enten de udgjøre en Del af et Gårdbrugs skyldsatte Jorder eller de henhøre til Almindinger eller store underet skyldsatte Skovstrækninger, opføres også særskilt hver med sit Navn og med Henvisning til Gårdens, Almindingens eller Skovstræknings Nummer i Matrikulen. Ligger der på nogen matrikuleret Gårds Grund Dele af et Ladested eller af en Forstad eller anden større Ansamling af Huse, bliver herom som nærmere nedenfor foreskrevet at gjøre Anmærkning i den Rubrik, der på Schemaet er indrettet for Gårdens Navn.
b. I den anden Rubrik i Speciallisten opskrives Antallet af beboede Huse, og i 3die Rubrik et Ettal for hver særskilt Husholdning.
e. I den følgende (4de) Rubrik opskrives Navnene på alle de Personer, som på Gården eller i Huset have stadigt Ophold. Har nogen i Almindelighed Natteleie på et Sted, men derimod sine Forretninger på et andet Sted, f. Ex. en Håndværker, Fabrikarbeider eller desl., regnes han til det Sted eller Hus, hvor han har Natteleie og ikke til det, hvor han har sine Forretninger. Enhver blot midlertidig Fraværende, som f. Ex. farer tilsøs eller er på andre Reiser enten inden- eller udenrigs, regnes til den Familie, fra hvilken han er bortreist.
Den som midlertidig opholder sig på et Sted, f. Ex. en Reisende, som haves i Logis, regnes derimod ikke med, hvorimod han, om han har sit Hjem i Riget, medregnes der, hvor han har sit Hjem. Følgelig anføres ingen på Listen, medmindre han på Stedet har fast Tilhold. Sindssvage, der opholde sig i Sindssygeanstalter, blive dog altid at anføre blandt Sindssygeanstaltens Beboere og ikke i deres Hjemstavn.
d. Ved Udfyldningen af 5te Rubrik må det nøie påsees, at der foruden Opgaven over Enhvers Stilling i Familien også anføres Næringsvei eller Stand for alle deres Vedkommende, der i denne Henseende indtage en selvstændig Stilling. Forsåvidt Nogen indehaver flere Stillinger eller driver flere Næringsveie, anføres kun den, der for ham (hende) er -den vigtigste, hvorimod denne opgives så nøiagtigt og spesielt som muligt. Således er det ikke tilstrækkeligt at anføre om en Person, at han er Håndværker eller Fabrikarbeider, men det bør bemærkes, ved hvilket Slags Håndværk eller Fabrikvirksomhed han er sysselsat, såsom om han er Snedker-, Skomagersvend, Sagbrugsarbeider o. s. v. Ligeså bor om en Gårdbruger bemærkes, om han er Selveier, Leilænding eller Forpagter; med Hensyn til en Husmand, om han er med eller uden Jord, og i sidste Tilfælde, hvad han fornemmelig ernærer sig ved; med Hensyn til en Arbeidsmand bør nævnes det Slags Arbeide, hvorved han hovedsagelig er beskjæftiget, f. Ex. Jernværksdrift, Tømmerflødning, Veiarbeide o. s. v.
e. Alderen anføres, efter løbende og ei efter fyldte Aldersår. Ved nyfødte Bern skrives således 1 År og ved den, som er i sit 26de År, 26 og ikke 25 År.
f. Ved Tælling af Kreature iagttages det, at der tælles efter Hoveder, således at samtlige Kreature (Føl, Kalve, Lam osv. derunder indbefattede) blive medregnede.
Til yderligere Forklaring af Fremgangsmåden har man på Bagsiden af dette Cirkulaire anført Exempler på en rigtig Udfyldning af en Specialliste. Det bemærkes, at når der for et enkelt Individs Vedkommende ikke er tilstrækkelig Plads i en Linie, bør der skrives i flere Linier.
Når Tælleren på de spesielle Lister har opskrevet samtlige Oplysninger, der skulle indhentes i hans Distrikt, skal han opgjøre Totalsummen af de beboede Huse, Husholdningerne, Folketal, samt af Udsæd og Kreaturhold. Disse Totalsummer opføres i de for samme på de specielle Listers bagerste Side indrettede Rubriker; sammesteds bliver også at opgive Foldigheden i middels År af Kornsorter og Potetes.
Dernæst overgives Listerne såsnart som muligt af Tællingsbestyreren, der enten selv eller ved Lensmandens Hjælp gjennemgår Listernes Indhold for at påse, at ingen Gård eller Husmandsplads er forbigået, samt at Listerne forøvrigt ere behørigen udfyldte overensstemmende med Schemaet; navnlig bør han have sin Opmærksomhed henvendt på, hvorvidt Opgaverne over Stand og Næringsvei ere rigtige.
Når denne Prøve er tilendebragt, udarbeider Tællingsbestyreren enten selv eller ved Lensmanden en Hovedliste, hvori de spesielle Lister extraheres, og som skal indeholde Totalsummen af Folketallet for hver Gård og summariske Opgaver over Antallet af beboede Huse og af Husholdninger samt over Folketal, Udsæd, Avl og Kreaturhold. I den i medfølgende Schema til Hovedlisten indrettede Rubrik for Gårdenes Navne og Matr. Løbe-No. anføres hvert enkelt Matrikul-No. samt Pladse eller Brug i Almindinger eller i store under Et skyldsatte Skovstrækninger, derimod ikke Husmandspladse, der udgjøre en Del af et Gårdbrugs skyldsatte Jorder. Er der i Sognet noget Strandsiddersted, Udhavn, Fiskevær, Bergværk, nogen betydelig Fabrik eller noget større Sagbrug eller overhovedet noget sådant Sted, hvor adskillige Familier i en eller anden Hensigt have taget deres Bopæl samlede, da anføres samme særskilt umiddelbart etter Gården, på hvis Grund det er beliggende. Det Samme må iagttages af Tællerne i de spesielle Lister, forsåvidt det ikke ansees hensigtsmæssigere at lade vedkommende Tællere udfærdige særegne Speciallister for sådanne Steder. Er der i Sognet beliggende noget Ladested eller nogen Forstad til en Kjøbstad eller nogen større Samling af Huse, der som Forstad til Kjøbstad er at anse, om den end ikke er i Besiddelse af nogen særegen Handelsret, da anføres samme ikke på Hovedlisten over Sognet, men på en særskilt Blanket og med særlig Angivelse af Boligerne efter Gade-Navne eller Numere, hvor disse gives. For hvert Ladested eller hver sådan Forstad må også af Skoleholderne forfattes særskilte Speciallister, hvori de beboede Huse ligeledes opføres med No. eller anden brugelig Benævnelse. Ethvert Sogn anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering. Når et Sogn henhører under forskjellige Thinglaug, anføres de Gårde, der ligge under det ene, og de, der ligge under det andet Thinglaug, særskilt og i særskilte Lister.
I de Dele af Riget, hvor Folkemængden foruden af Norske også består af Kvæner, Finner eller Lapper, anføres såvel i de specielle Lister som i Hovedlisterne hvert af disse Folkeslag for sig således, at i ethvert Sogn, hvor Befolkningen er blandet med disse Folkestammer, først den af Norske bestående Befolkning bliver anført og opsummeret, og derpå den af Kvæner for sig og den af Finner eller Lapper for sig, hvorefter endelig Alt sammenlægges som Sognets hele Befolkning. Ved de Finner eller Lapper, der ere omflyttende (nomadiserende) bliver denne Omstændighed at anføre, medens de, om hvem Intet bemærkes, ansees som Fastboende. Forsåvidt der gives Individer af blandet Herkomst, ønskes desuden såvidt muligt opgivet, hvilke eller hvormange de ere, af hvis Forældre den ene er Norsk, den anden Kvæn, såvelsom de, af hvis Forældre den ene er Norsk, den anden Fin eller Lap, og endelig de, af hvis Forældre den ene er Kvæn, den anden Fin eller Lap. Endelig bliver i Anmærkningsrubriken at anføre om Vedkommende forstår norsk.
De i ethvert Folketællingsdistrikt forefindendes Tatere eller Fantefølger, hvortil ikke henregnes de, der have opgivet Omstreiferlivet og taget stadig fast Bolig, blive ikke at medtage blandt den øvrige Befolkning, hvorimod der over samme optages særskilte Fortegnelser i specielle Lister overensstemmende med de for disse almindelige Schemata. Herved må mærkes, at istedetfor Husholdningernes Antal opgives Antallet af Fantefølger, at man i Anmærkningsrubrikken ønsker opgivet i hvilke Distrikter vedkommende Følge eller Personer især have deres Tilhold, hvorvidt sådanne Følger i det Hele taget antages i de sidste ti År at være forøgede eller forminskede og iøvrigt, hvad der kunde tjene til Kundskab om deres iværende Stilling, deres physiske og moralske Tilstand, forsåvidt sådanne Oplysninger kunne tilveiebringes. Forøvrigt deles Tatere i to Klasser, nemlig:
1) de, som have Bolig noget Sted og da kan streife om en større eller mindre Del af Året, og
2) de, som, ikke have Bolig eller fast Tilholdssted, og da streife bestandig.
Med Hensyn til den hos den almindelige Mand sædvanlige Frygt. for, at de Oplysninger der i Forbindelse med Folketællingen skulde indhentes om Udsæd, Avl og Kreaturhold, alene have høiere. Skattepålæg eller andre Byrder til Øiemed, må Departementet til Forebyggelse af den heraf opstående Forbeholdenhed ved de i så Henseende meddelendes Opgaver og til Befordring af disses større Pålidelighed anmode Hr. Sognepræsten om, forsåvidt De befrygter, at sådan vildfarende Anskuelse måtte være almindelig i Deres Præstegjæld, at ville både selv og ved Lensmanden og de Dem underordnede Folketællere gjøre Almuen opmærksom på, at Øiemedet med de Opgaver, som søges tilveiebragte, er at vinde en pålidelig Kundskab om Landets Befolkning samt Bidrag til Oplysning om dets Næringskilder. Endelig skulde man anmode Hr. Sognepræsten om, når Folketællingsarbeidet i. Deres Distrikt er endt, at meddele Departementet Oplysning om, i hvilken Udstrækning Lensmanden og Skoleholderne have deltaget i dette Arbeide, navnlig om hvormange Dage dertil er medgået såvel under selve Tællingen so.m muligens, senere med at bringe Listerne i Orden, ligesom man ønsker Deres Formening om og i så Fald hvor stor Godtgjørelse der herfor bør tilståes såvel Lensmanden som enhver af Skoleholderne. Det bemærkes forøvrigt, at Skoleholderne ikke i denne Anledning ville erholde nogen Godtgjørelse for Skydsudgifter, uden forsåvidt Hr. Pastoren kan bevidne, at Skyds af dem virkeligen og af Nødvendighed har været benyttet. Såsnart Hr. Pastoren har modtaget dette Cirkulaire, hvoraf endel Aftryk vedlægges til Afbenyttelse af Lensmanden og Skoleholderne, ville de med første Post hertil indberette Modtagelsen. Når Tællingsarbeidet er tilendebragt, bliver Hovedlisten Under Hr. Pastorens Underskrift at indsende hertil tilligemed de spesielle Lister.
Bilag No. 3.
Indredepartementets Cirkulære af 12te Oktober 1865 til Kjøbstædernes Magistrater (med Schema).
Under 11te d. M. har det nådigst behaget Hans Majestæt at befale:
1. At en almindelig Folketælling i Riget skal foretages ved Udgangen af Året 1865 og tage sin Begyndelse første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1866, samt fortsættes i de påfølgende Dage indtil den er tilendebragt.
2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysning om Korn- og Potetesavlen samt Kreaturholdets Størrelse i Riget.
3. At Tællingen skal udføres i byerne af Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne. med Opfordring til Huseiere eller Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå disse, og på Landet af Lensmændene ved Hjælp at Skoleholderne under Sognepræsternes og Kapellanernes Bestyrelse og Tilsyn.
4. At Tællingslisterne skulle indrettes efter vedlagte Schemata.
5. At Listerne udfyldes efter den Tilstand, som fandt Sted ved Udgangen af Året 1865 uden Hensyn til de Forandringer, som i Mellemtiden måtte være foregåede. Som Følge heraf medtages under Tællingen den, som levede den. 31te December, men døde i Begyndelsen af Januar, medens omvendt Barn, der ere fødte i Begyndelsen af Januar, udelades. På samme Måde anføres som gift en Mand, der først blev Enkemand i Begyndelsen af Januar o.s.v. Ligeledes henføres Kreaturhold til 31te December.
6. At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes direkte til Departementet for det Indre, såsnart Tællingen er endt, og senest inden Udgangen af Marts Måned 1866 med Undtagelse af Tromsø Stift
hvorfra de skulle være indsendte inden Udgangen af April Måned samme År.
Til Iagttagelse under Tællingen gjøres opmærksom på Følgende:
Ved Indsamlingen af de forønskede Opgaver bliver der at føre spesielle Lister, der for hvert Husnumer skulle indeholde Fortegnelse over de derboende Personers Navn, Alder, Kjøn, Stand, Næringsvei, Fødested M. m. samt Udsæd og Kreaturhold, forsåvidt sådant finder Sted. Til Afbenyttelse under Tællingen følger det Antal Blanketter, som har anseet fornødent, for at der for hver Gård efter hvert beboet Hus kan blive udfærdiget en særskilt Liste; disse Blanketter blive af vedkommende Tællingsbestyrer for Uddelingen at påtegne hver sit Numer i fortløbende Række, ligesom ethvert beboet Hus i vedkommende Kjøbstad må på Listens 1ste Side anføres med sit Matrikulnummer, men det er ikke nødvendigt, at Matr.-Numerne også anføres i fortløbende Række, såfremt Tællingsbestyrerne finder en anden Fremgangsmåde mere hensigtsmæssig, kun at det nøie påsees, at intet bliver forbigået. Hvis der for et Hus eller en Gård skulde behøves mere end et Ark, tilføies Indskudsark, der sammenheftes med Hovedarket og numereres som dette. Dernæst omdeles Blanketterne af Rodemesterne så betimeligt, at hver Huseier eller Husbestyrer inden dette Års Udgang erholder et Exemplar, hvorhos Huseierne eller Husbestyrerne anmodes om at udfylde Listerne senest inden Mandagen den 8de Januar 1866, fra hvilken dag nemlig Listernes Indsamling påbegyndes. Rodemesterne skulle da strax på Stedet undersøge, om Listerne behørigen ere udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.
Ved Udfyldningen af Speciallisterne blive følgende Regler at iagttage:
1. I den første Rubrik opskrives et Ettal for hver særskilt Husholdning.
2. I den følgende Rubrik opskrives Navnene på alle de Personer, som i Gården eller Huset have stadigt Ophold. Har nogen i Almindelighed Natteleie på et Sted, men derimod sine Forretninger på et andet Sted, f. Ex, en Håndværker, Fabrikarbeider eller desl., regnes han til det Sted eller Hus, hvor han har Natteleie og ikke til det, hvor han har sine Forretninger. Enhver blot midlertidig Fraværende, som f. Ex. farer tilsøs eller er på andre Reiser enten inden- eller udenrigs, regnes til den Familie, fra hvilken han er bortreist. Den som midlertidig opholder sig på et Sted, f. Ex. en Reisende, som haves i Logis, regnes derimod ikke med, hvorimod han, om han har sit Hjem i Riget, medregnes der, hvor han har sit Hjem. Følgelig anføres ingen på Listen, medmindre han på Stedet har fast Tilhold. Sindssvage, der opholde sig i Sindssygeanstalter, blive dog altid at anføre blandt Sindssygeanstaltens Beboere og ikke i deres Hjemstavn.
3. Ved Udfyldningen af 3dieRubrik må det nøie påsees, at der foruden Opgaven over Enhvers Stilling i Familien også anføres Næringsvei eller Stand for alle deres Vedkommende, der i denne Henseende indtage en selvstændig Stilling. Forsåvidt Nogen indehaver flere Stillinger eller driver flere Næringsveie, anføres kun den, der for ham (hende) er den vigtigste, hvorimod denne opgives så nøiagtigt og spesielt som muligt. Således er det ikke tilstrækkeligt at anføre om en Person, at han er Håndværker eller Fabrikarbeider, men det bør bemærkes, ved hvilket Slags Håndværk eller Fabrikvirksomhed han er sysselsat, såsom om han er Snedker-, Skomagersvend, Sagbrugsarbeider o. s. v. Ligeså bør med Hensyn til en Daglønner eller Arbeidsmand nævnes det Slags Arbeide, hvorved han hovedsagelig er beskjæftiget, f Ex. Tomtearbeide, Bygningsarbeide, Lossen af Fartøier o. s. v.
4. Alderen anføres efter løbende og ei efter fyldte Aldersår. Ved nyfødte Børn skrives således 1 År og ved den, som er i sit 26de År, 26 og ikke 25 År.
6. Ved Tælling af Kreature iagttages det, at der tælles efter Hoveder, således at samtlige Kreature (Føl, Kalve, Lam osv. derunder indbefattede) blive medregnede. Til yderligere Forklaring af Fremgangsmåden har man på Bagsiden af dette Cirkulære anført Exempler på en rigtig Udfyldning af en Specialliste. Det bemærkes, at når der for et enkelt Individs Vedkommende ikke er tilstrækkelig Plads i en Linie, bør der skrives i flere Linier. Når de spesielle Lister således ere blevne indsamlede og foreløbigen prøvede, overleveres de af Rodemesterne snarest muligt til Tællingsbestyreren, der gjennemgår Listernes Indhold for at påse, at de ere behørigen udfyldte overensstemmende med Schemaet, hvorved han navnlig bør have sin Opmærksomhed henvendt på, hvorvidt Opgaverne over Stand og Næringsvei ere rigtige. Når denne Prøve er tilendebragt, udarbeider Tællingsbestyreren en Hovedliste, hvortil Blanket vedlægges, og hvori de spesielle Lister efter fortløbende No. extraheres, og som skulle indeholde Totalsummen af Folketallet for hvert Hus og summariske Opgaver over Antallet af beboede Huse og af Husholdninger samt over Folketal, Udsæd, Avl og Kreaturhold. Består Kjøbstaden af flere Dele, der have særskilte Navne, eller af flere Kirkesogne, eller den har særskilt, fra Kjøbstaden begrændsede, men dog under dens Juridiktion hørende Forstæder eller Marker eller andre Inddelinger, hvis Folketal det ansees nyttigt at vide særskilt, da må en sådan Del - Kirkesogn, Forstad, Bymark eller deslige - anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering. Forsåvidt Jordbrug finder Sted indenfor Kjøbstadens Grændser, bliver tillige Foldigheden i middels År af de forskjellige Kornsorter og af Potetes at opgive.
I de Dele af Riget, hvor Folkemængden foruden af Norske også består af Kvæner, Finner eller Lapper, anføres hvert af disse Folkeslag for sig således, at i enhver Kjøbstad, hvor Befolkningen er blandet med disse Folkestammer, såvel i Speciallisterne som i Hovedlisten først den af Norske bestående Befolkning bliver anført og opsummeret, og derpå den af Kvæner for sig og den af Finner eller Lapper for sig, hvorefter endelig Alt sammenlægges som Kjøbstadens hele Befolkning. Når hele Folketallet i et Hus henhører til disse Stammer, bliver selvfølgelig derom at gjøre Bemærkning i Speciallisten. Forsåvidt der gives Individer af blandet Herkomst, ønskes desuden såvel i de spesielle Lister som Hovedlisten i en Anmærkning såvidt muligt opgivet, hvilke eller hvormange de ere, af hvis Forældre den ene er Norsk, den anden Kvæn, såvelsom de, af hvis Forældre den ene er Norsk, den anden Fin eller Lap, og endelig de, af hvis Forældre den ene er Kvæn, den anden Fin eller Lap. Endelig bliver i Anmærkningsrubriken at anføre om Vedkommende forstår norsk. De i Kjøbstaden forefindendes Tatere eller Fantefølger, hvortil ikke henregnes de, der have opgivet Ornstreiferlivet og taget stadig fast Bolig, blive ikke at medtage blandt den øvrige Befolkning, hvorimod der skal optages særskilte Speciallister over samme. Herved må dog mærkes, at istedetfor Husholdningernes Antal opgives Antallet af Fantefølger, at man i en Anmærkning ønsker opgivet i hvilke Distrikter vedkommende Følge eller Personer især have sit Tilhold, hvorvidt Antallet af sådanne Omstreifere i det Hele taget antages i de sidste ti År at være forøget eller formindsket, og iøvrigt, hvad der kunde tjene til Kundskab om deres iværende Stilling, deres physiske og moralske Tilstand, forsåvidt sådanne Oplysninger kunne tilveiebringes. Forøvrigt deles Tatere i to Klasser, nemlig:
1) de, som have Bolig noget Sted og da kun streife om en større eller mindre Del af Året, og
2) de, som ikke have Bolig eller fast Tilholdssted, og da streife bestandig.
Såsnart Magistraten har modtaget dette Cirkulære, hvoraf endel Aftryk vedlægges, ville de med første Post hertil indberette Modtagelsen.
Når Tællingsarbeidet er tilendebragt, bliver Hovedlisten under Magistratens Underskrift at indsende hertil tilligemed de specielle Lister.
Bilag No. 4.
Indredepartementets underdanigste Indstilling af 7de April 1866 bifaldt ved Kongelig Resolution af 28de s. M. angående Godtgjørelse til Lensmænd og Skolelærere.
Ved Kongelig Resolution af 11te October f. Å., angående Foretagelse af en almindelig Folketælling ved Udgangen af Året 1865 blev det i 7de Post nådigst bestemt, at de ved denne Folketælling forbundne Udgifter derunder indbefattet Godtgjørelse efter nærmere nådigst Bestemmelse til Lensmænd og Skoleholdere, blive at udrede af de, til tilfældige og uforudseede Udgifter på Budgettet opførte Beløb. I dette Departements af den norske Regjering tiltrådte underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for ovennævnte Kongelige Resolution, ytrede man blandt andet at man antog at Lensmænd og Skoleholdere ligesom ved forrige Tælling også ved denne bør have Godtgjørelse, og at man forbeholdt sig med Hensyn til dennes Størrelse at indkomme med underdanigst Foredrag, når man efter Arbeidet Tilendebringelse kunde danne sig en Mening om, hvad denne Godtgjørelse kunde opløbe til. På Grund heraf anmodede Departementet i det Cirkulære angående Folketællingen, som man under 12te Oktober sidstleden tilstillede samtlige Tællingsbestyrere på Landet, disse om at oplyse i hvilken Udstrækning Lensmænd og Skoleholdere have deltaget i Folketællingsarbeidet, navnlig hvormange Dage dertil for dem ere medgåede såvel under selve Tællingen som muligens senere ved at bringe Listerne i Orden, hvorhos man begjærede sig meddelt Tællingsbestyrernes Formening om, og i så Fald hvor stor Godtgjørelse der i det Hele bør tilståes såvel Lensmænd. som Skoleholdere. De således begjærte oplysninger samt Forslag til Godtgjørelse bar man nu samtidig med Folketællingslisterne modtaget fra Mængden af Tællingsbestyrerne. Det fremgår deraf, at Skoleholderne således som i ovennævnte underdanigste Foredrag forudsat ifølge den givne Instrux i Regelen have udført den egentlige Tælling på Landet ved at gå fra Hus til Hus samt in samle og antegne de fornødne Oplysninger i de dem overleverede Blanketter. Godtgjørelsen for Skoleholderne foreslås sædvanligen ansat i Forhold til den Betaling, de erholde for Skolehold, der er forskjellig i de forskjellige Distrikte men i Almindelighed, ifølge Præsternes Opgaver, udgjør 48 a 60 Skill. undertiden dog mindre, undertiden også mer daglig. Af nogle Præster begjæres således en høiere Godtgjørelse indtil 1 Spd. daglig, ligesom det jævnligen er påpeget, at Uveir under Folketællingen ikke alene forsinkede Arbeidet men også foranledigede, at flere af Tællerne derunder måtte underkaste sig mange Besværligheder, navnlig i afsides beliggende, tyndt befolkede, uveisomme Distrikter. Endelig oplyse flere Præster, at den Tid vedkommende Skoleholdere have anvendt til Folketællingen, ikke vil bli afkortet i den, hvori de ere forpligtede til at holde Skole. Det af Lensmændene i Anledning af Folketællingen udførte Arbeide har efter de hidtil indkomne Oplysninger været i høi Grad forskjelligt. I nogle Tilfælde have Bestyrerne endog ganske fritaget dem for enhver Befatning dermed, medens de på andre Steder have besørget sågodtsom alt det Skoleholderne ikke udførte Arbeide, undertiden endogså selv reist rundt for at indhente Oplysninger eller veilede Skoleholderne. For dem foreslåes også forskjellig Godtgjørelse almindeligvis fra 48 Skill. indtil 1 Spd. daglig; for enkelte foreslåes et Honorar, idet det anføres, at det til Arbeidet anvendte Dagetal ikke nøie kan bestemmes.
At bestemme en ligestor daglig Godtgjørelse for Skoleholdere for den til Folketællingsarbeidet anvendte Tid vilde efter det Anførte formentlig ikke være billigt. Den antages at burde afpasses efter Arbeidets Besværlighed og som oven påpeget tillige efter den Betaling, de erholde for Skolehold, dog bør den formentlig ikke nogetsteds sættes høiere end til 60 Skill. eller når Arbeidet har været forbundet med særdeles Besværlighed til 72 Skill. daglig. For Lensmændene kan Godtgjørelsen ikke som almindelig Regel bestemmes efter Dagetal, da dette som meldt ikke altid kan opgives; men sædvanligen antages en Betaling af 72 Skill. a 96 Skill. daglig at måtte ansees for tilstrækkelig. Efter forrige Folketællings Afslutning blev der ifølge Kongelig Resolution af 27de December 1856 udbetalt Skoleholdere og Lensmænd for Folketællingsarbeidet en Godtgjørelse af henved 6,200 Spd. for de førstnævnte og cirka 1000 Spd. for de sidstnævnte. Ved at sammenholde de for enkelte Præstegjæld indkomne Opgaver vedkommende denne og forrige Folketælling viser det sig, at Arbeidet fornemlig for Skoleholderne har som formodet især på Grund af Speciallisternes forandrede Indretning medtaget ikke ubetydelig længere Tid end forrige Gang, ligesom den foreslåede daglige Godtgjørelse i Almindelighed er noget høiere, hvilket sidste for Skoleholdernes Vedkommende med nogen Rimelighed kan være begrundet i den høiere Løn, disse formentlig nu sædvanligen erholde for Skolehold. Det antages således, at Godtgjørelsen, afpasset efter de ovenanførte Regler, vil opløbe til et betydeligt høiere Beløb end sidst; men da man endnu savner de fornødne Opgaver fra flere Tællingsbestyrere, ser man sig ikke istand til at opgive, hvad den i det Hele vil komme til at udgjøre. Da man imidlertid samtidig med de begjærte Oplysninger allerede for længere Tid siden har modtaget Andragender om Godtgjørelse, tror Departementet ikke at burde udsætte med underdanigst at andrage om at erholde nådigst Bemyndigelse til at foranstalte samme udbetalt, dog således, at den for Skoleholderne ikke kommer til at overstige 60 Skill. eller under særegne Omstændigheder 72 Skill. daglig.
Sluttelig bemærkes, at der foruden den nævnte Godtgjørelse ikke antages at burde tilståes Skoleholdere og Lensmænd nogen særskilt Diætgodtgjørelse i dette Anliggende; men at man ved den ovenciterede Kongelige Resolution af 11te Oktober anser sig bemyndiget til at anvise de Lensmænd, fra hvem Regninger derom indkomme, Skydsgodtgjørelse på af dem i Anledning af Folketællingen foretagne Reiser overensstemmende med Skydsloven såvelsom lignende Godtgjørelse til Skoleholdere for den Skyds, som af dem virkeligen og af Nødvendighed har været benyttet. I Henhold til det således Anførte tillader man sig underdanigst at indstille :
At Departementet for det Indre nådigst bemyndiges til at foranstalte de Skoleholdere og Lensmænd, der have deltaget i den ifølge Kongelig nådigst Resolution af 11te Oktober f. Å. afholdte Folketælling, udbetalt en passende Godtgjørelse herfor, dog således, at Godtgjørelsen til Skoleholderne ikke kommer til at overstige 60 Skill. eller hvor Arbeidet godtgjøres at have været forbundet med særegne Besværligheder 72 Skil. daglig - heri iberegnet Diætgodtgjørelse.
Folketelling 1875
Innholdsfortegnelse
Indstilling af 12te Oktober 1875
B. Om Antagelse af Tællere og Præstegjeldets Inddeling i Tællingskredse
Bilag No. 16.
Den Kongelige Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 12te Oktober 1875, bifaldt ved kongelig Resolution af 23de s. M.
Chefen for Departementet for det Indre, Statsråd Selmer, har underdanigst foredraget Følgende: Sidstafholdte Storthing har ifølge Meddelelse fra dets Præsidentskab under 31te Mai d. Å. fattet følgende Beslutning:
"Til Udførelse af en almindelig Folketælling i Riget samt til Påbegyndelse af Bearbeidelsen af de derved indvundne Resultater bevilges for Budgetterminen 1ste Juli 1875 til 1ste Juli 1876 23000 Spd."
Med Bemærkning om at det bevilgede Beløb er overensstemmende med hvad der ifølge nådigst Resol. af 23de Januar d. Å. er opført til samme øiemed på det Storthinget forelagte Budgetforslag for den nævnte Termin, skal Departementet underdanigst andrage på, at den omhandlede Beslutning nådigst befales taget tilfølge.
I Henseende til de Foranstaltninger, der videre ville udkræves til Sagens Fremme, skal man underdanigst anføre følgende.
I dette Departementets af den norske Regjering tiltrådte underdanigste Foredrag, der ligger til Grund for ovennævnte kongelige Resolution, ytrede man blandt andet at Folketællingen burde udføres ved Udgangen af dette eller i Begyndelsen af næste År. Ved de ved de kongelige Resolutioner af 16de Juli 1846, 16de Oktober 1866 og 11te Oktober 1865 anordnede Folketællinger blev det fastsat, at Tællingerne skulde tage sin Begyndelse 1ste Søgnedag efter Helligtrekonger, idet Opgaverne skulde indføres efter den Tilstand, som fandt Sted ved Udgangen af Året uden Hensyn til de Forandringer, som i Mellemtiden måtte være foregåede.
Den nu forestående Folketælling antages at burde tage sin Begyndelse Mandagen den 3die Januar, idet dette Tidspunkt for de fleste Tællere antages at være bekvemmere end længere henne i Måneden, medens Antallet af de Personer, der i Anledning af Julehøitiden under Tællingen ville være fraværende fra deres Hjem, neppe vil være af nogen sådan Betydning, at deraf kan opstå, Ulemper ved Tællingen.
Forøvrigt antages Opgaverne ligesom hidtil at burde indføres efter den Tilstand, som fandt Sted ved Årets Udgang.
I Henseende til Gjenstanden for Folketællingen bemærkes, at den såkaldte retslige Folkemængde hidtil bar været lagt til Grund, idet der i vedkommende Schemata for hvert beboet Sted har været optalt de Personer, der sammesteds havde stadigt Ophold, således at de midlertidigen fraværende have været medregnede, de midlertidigt tilstedeværende derimod ikke. Da det imidlertid ved Befølgelsen af dette System, navnlig under vor Tids mere udviklede Forhold, vanskeligt lader sig undgå, at endel af de fraværende Personer blive forbigåede, medens andre regnes dobbelt, har man i Overensstemmelse med den i de fleste andre Lande befulgte Fremgangsmåde antaget, at den forestående Tælling bør omfatte samtlige faktisk tilstedeværende Personer, med særskilt Anførsel af de midlertidigen fraværende. Som baseret på det faktiske Tællingsprincip, bør Folketællingen tillige omfatte de Søfarende, der ved Årets Udgang befinde sig ombord på norske og fremmede Fartøier i Rigets Havne.
I Betragtning af Vanskeligheden ved herhjemme at erholde fuldstændige Oplysninger om de norske Sømænd, der på Tællingstiden ere fraværende fra Riget, anser man det tillige ønskeligt, at der i Forbindelse med Folketællingen herhjemme bliver foretaget en Tælling af Bemandingen ombord på de norske Fartøier, der ved Udgangen af Året ere fraværende i udenrigsk Fart.
I Overensstemmelse med den ved forrige Folketælling befulgte Fremgangsmåde vil der for hver enkelt af de af Tællingen omfattede Personer blive at indhente schematiske Opgaver over Navn, Stilling i Familien, Alder, Kjøn, ægteskabelig Stilling, Næringsvei, Fødested, Trosbekjendelse samt Oplysning om Vedkommende er sindssvag, døvstum eller blind.
I det for disse Opgaver bestemte Schema har man anseet det for hensigtsmæssigt at tilføie nogle nye Rubriker, der dels sigte til Belysningen af Forholdet mellem den retslige og faktiske Folkemængdc (Rubrikerne 4 og 12), dels have til Hensigt at tilveiebringe sikrere og fuldstændigere Oplysninger om Beboelsesforholdene end de ved forrige Folketælling indhentede. (Rubrik 5.)
Underet med Folketællingen vil der som i dette Departements ovenfor nævnte underdanigste Foredrag nærmere omhandlet blive at indhente Opgaver over Kreaturholdets samt over Korn- og Potetesavlens Størrelse.
Det herpå beregnede Schema er for Kreaturholdete Vedkommende i det væsentlige indrettet på samme Måde som det ved forrige Femårsberetning anvendte. Til Oplysning om Korn-og potetesavlen har ved de tidligere Tællinger for hvert Brugs Vedkommende været indhentet Opgaver over Udsæden, medens Foldigheden er bleven opgivet underet for de enkelte Tællingskredse samt for det hele Præstegjæld. Idet man antager at Opgaverne over Udsæden bør indhentes på samme Måde som hidtil, har man på Grund af Vanskeligheden. ved at erholde pålidelige Opgaver over Foldigheden anseet det for rettest at gjøre denne til Gjenstand for en særskilt Undersøgelse, der agtes sat i Forbindelse med Femårsberetningen. Med Hensyn til de Foranstaltninger, der ville udkræves til Opgavernes Erhvervelse, vil Fremgangsmåden blive noget forskjellig i Byerne og på Landet.
Tællingen i Kjøbstæderne, og Ladestederne vil blive at bestyre af hvert Steds Magistrat og at udføre enten som hidtil ved de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller også ved andre Funktionærer, som Magistraten måtte anse skikkede for øiemedet. Disse Tællere fordele vedkommende Speciallister således at der til hver Huseier eller Husbestyrer noget før Årets Udgang bliver leveret et Schema med Opfordring til at udfylde samme inden 3die Januar, fra hvilken Dag Listernes Indsamling skulde begynde. Tællerne ville da på selve Stedet have at undersøge, om Listerne ere behørigen udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem. Når Originalopgaverne således ere blevne indsamlede, antages de at burde revideres af Tællingsbestyrerne, som derefter ville have at udarbeide summariske Hovedlister udvisende Antallet af beboede Huse samt Folketallet i hvert Hus og i den hele By. Disse Hovedlister blive dernæst i Forbindelse med Originalopgaverne at indsende til videre Behandling af dette Departements statistiske Kontor.
I Landdistrikterne antages Tællingen at burde bestyres af vedkommende Lensmand i Forening med Sognepræsten, idet sidstnævnte hermed har Overtilsynet, og at udføres ved Hjælp af Skolelærerne, dog således at det overlades Tællingsbestyrerne, ved Siden af Skolelærerne, der fortrinsvis ville blive at benytte, også at antage andre Tællere. Speciallisterne skulde dernæst ved Hjælp af Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde nogen Tid før Årets Udgang ombringes til de Huse, hvorhen de uden. særskilt Udgift kunne blive befordrede, for at Husfædrene eller andre Foresatte kunne gjennemgå de i Listerne opstillede Spørgsmål og have Svarene på rede Hånd, når Tællerne komme for at afhente og udfylde Listerne. Nogen almindelig Opfordring til Beboerne om selv at udfylde disse tror man, hvad Landdistrikterne angår, for Tiden ikke at kunne tilråde. Når Originalopgaverne ere blevne indsamlede, antages vedkommende Tællere at burde udarbeide summariske Hovedlister, hver for sin Kreds, hvorefter samtlige Lister blive at revidere af Tællingsbestyrerne og i Forbindelse med et af disse foretaget Generalsammendrag at indsende direkte til dette Departement.
Departementet skal i denne Forbindelse bemærke, at man, istedetfor de ved tidligere Folketællinger benyttede trykte Fortegnelser over de matrikulerede Eiendomme, denne Gang på Grund af den stedfundne Matrikulrevision har fundet det nødvendigt at tage en Afskrift af de til Finantsdepartementet indkomne nye Fortegnelser overensstemmende med vedlagte Schema A. Af denne Afskrift skulde hver Tæller erholde de hans Distrikt vedkommende Blade, hvorved den fornødne Garanti erhverves for at intet matrikuleret Brug ved Tællingen bliver forbigået.
Den ovenfor nævnte særskilte Tælling af Søfarende antages i de norske Havne at burde udføres af Toldvæsenets Funktionærer, hvilket efter Conference med Finantsdepartementets Chef ikke vil møde nogen Hindring, og i de fremmede Havne af vedkommende svenske og norske Consuler. Søfarende ombord. på norske Fartøier, der den 31te December ere underveis, skulde ligeledes gjøres til Gjenstand for Tælling, der antages at burde foregå på den Måde, at såvidt muligt hvert norsk Fartøi, der henimod Årets Udgang seiler fra norsk eller udenlandsk Havn, medgives et Schema med Opfordring til Skibsføreren om at udfylde og aflevere samme til det svenske og norske Consulat eller norske Toldkammer i den Havn, hvor Fartøiet er beliggende den 31te December eller hvortil det føret ankommer i det nye År. De Skibsførere, der ved Anmeldelsen på vedkommende Consulatkontor eller Toldkammer befindes ikke at have modtaget noget sådant Schema, skulde da erholde det sammesteds til Udfyldning. Når Opgaverne på denne Måde ere blevne indsamlede, ville de dernæst inden en passende Frist blive at indsende til dette Departement.
I Henseende til den Tællingsfunktionærerne tilkommende Godtgjørelse, skal man underdanigst oplyse, at Lensmændenes og Skolelærernes Diætgodtgjørelse ved forrige Folketælling efter nådigst Bemyndigelse bestemtes af dette Departement, Idet den sædvanlige Godtgjørelse for Lensmændene udgjorde 72 á 96 Skill. og for Skolelærerne 48 á 60 Skill. for hver anvendt Dag. Idet man. bemærker, at Godtgjørelsen ved den forestående Folketælling på, Grund af Prisforhøielserne overhovedet vil komme til at udgjøre et høiere Beløb pr. Dag, finder man for Skolelærerne og de med dem sideordnede Tællere at burde tilråde Anvendelsen af et bl. a. ved den engelske Census anvendt System, hvorefter for samtlige Tællere først skulde beregnes en vis Betaling (eller Milepenge) i Forhold til Længden af den Vel, gom Tællerne under Opgavernes Indhentelse have måttet gå, og ved Siden heraf et vist Beløb for hvert talt Individ. Fastsættelsen af heromhandlede Taxter, der antages at burde overlades til dette Departement, vil forøvrigt først kunne ske, når man for en Flerhed af Præstegjæld har erholdt Opgaver over den til Tællingen medgåede Tid. Forsåvidt Tællerne undtagelsesvis have måttet benytte Skydsbefordring, ville de nødvendige Skydsudgifter i Forbindelse med en passende Diæt for den til Reisen medgåede Tid blive dem at erstatte, hvorimod Milepengene for den Del af Veten selvfølgelig ville bortfalde.
Lensmændenes Godtgjørelse bør på Grund af de forskjellige Forhold på de forskjellige Steder formentlig særskilt bestemmes for hvert enkelt Tilfælde efter nærmere Oplysninger om Arbeidets Omfang. Foruden Diætgodtgjørelse vil der ligesom ved forrige Folketælling blive at anvise de Lensmænd, fra hvem Regning derom indkommer, Skydsgodtgjørelse efter Regulativet for af dem i Anledning af Folketællingen foretagne Reiser.
For Byernes Vedkommende har der ved de tidligere Folketællinger ikke været tilstået nogen Erstatning for Tællingsarbeidet. Man antager imidlertid, at der efter Omstændighederne også, her bør være Adgang til at yde Godtgjørelse, forsåvidt vedkommende Tællingsbestyrer finder det hensigtsmæssigt, ligesom man navnlig for de større Byer, hvor Speciallisternes Revision og Udarbeidelsen af den summariske Hovedliste over Folketallet kan være forbunden med et ikke ubetydeligt Arbeide, finder det rimeligt, at der tilståes Magistraterne, en passende Godtgjørelse for dertil anvendt Kontorhjælp.
I Henhold til Foranførte, der af Statsrådets øvrige Medlemmer i det Væsentlige tiltrædes, indstilles anderdanigst:
1. At Storthingets Beslutning af 31te Mai d. Å. om Bevilgning for Budgetterminen fra 1ste Juli 1875 - 1ste Juli 1876 af et Beløb af 23,000 Spd. til Udførelse af en almindelig Folketælling i Riget samt til Påbegyndelse af Bearbeidelsen af de derved indvundne Resultater nådigst befales taget tilfølge.
2. At Folketællingen skal foretages ved Udgangen af Året 1876 og tage sin Begyndelse Mandag den 3die Januar samt fortsættes i de påfølgende Dage, indtil den er fuldbragt.
3. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysninger om Kreaturholdets samt Korn- og Potetesudsædens Størrelse.
4. At Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraten og udføres ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller andre, som Magistraten dertil finder skikkede, med Opfordring til Huseiere og Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå disse med Listernes Udfyldning.
5. At Tællingen i Landdistrikterne skal bestyres af vedkommende Lensmænd i Forening med Sognepræsten, der har Overtilsynet, og udføres ved Hjælp af Skolelærerne og andre, som Tællingsbestyreren dertil finder skikkede.
6. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, det ved Udgangen af Året 1875 vare beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de i disse samtidig beliggende fremmede Fartøier.
7. At der ved de svenske og norske Consulater og Viceconsulater iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Udgangen af Året 1875 vare beliggende i eller på Veien til fremmede Havne.
8. At Tællingslisterne skulle indrettes efter vedlagte Schemata.
9. At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes direkte til Departementet for det Indre, såsnart Tællingen er endt og senest inden Udgangen af Februar Måned 1876, dog således at Indsendelsen af Listerne for Tromsø Stift samt af de Post 6 og 7 vedrørende Lister kunne udstå til Midten af Marts Måned.
10. At Departementet for det Indre bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning, derunder Fastsættelsen af den Magistrater, Lensmænd, Skolelærere og andre Funktionærer tilkom-ende Godtgjørelse.
Bilag No. 16
Fra
Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.
Ved Kongelig Resolution af 23de d. M. er det nådigst bestemt: (se Bilag No. 16, Indstillingen).
Til iagttagelse under Tællingen skal Departementet bemærke følgende:
Sognepræsten bør snarest mulig efter Modtagelsen af nærværende Circulære beramme et Møde med vedkommende Lensmand (eller Lensmænd) dels til Gjennomgåelse af Planen for Folketællingen, dels for at træffe Aftale angående Iværksættelsen af de forberedende Foranstaltninger, der i Sagens Anledning udkræves.
Planen for Tællingen i Landdistrikterne er i Korthed følgende:
1. Præstegjeldet inddeles i forskjellige bestemt afgrændsede Tællingskredse, for hver enkelt af hvilke der antages en Tæller.
2. Tællingen forberedes på den Måde, at der ved Hjælp af Skolebørn, eller på anden hensigtsmæssig Måde nogen Tid før Årets Udgang bliver omsendt Speciallister (Schema B) til de Bosteder, hvorhen de uden særskilt Udgift kunne henbringes, med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om inden 31te December at gjennemgå de i Listen opførte Rubriker, for at de forskjellige Oplysninger, hvorom der spørges, kunne haves på rede Hånd, når Tælleren kommer for at modtage og udfylde Listen.
3. Indsamlingen af de specielle Opgaver tager sin Begyndelse Mandag den 3die Januar og foregår på den Måde, at Tælleren. går omkring fra Hus til Hus, og udfylder for hvert Bosted 1 Specialliste efter de på selve Stedet af Beboerne modtagne Oplysninger.
4. Såsnart disse Originalopgaver ere blevne tilveiebragte, udarbeider Tælleren en summarisk Hovedliste (Schema C) over Antallet,.af behoede Huse og Folketallet i Kredsen, hvorefter samtlige Schemata indsendes til Revision af Tællingsbestyrerne der i Forbindelse med et Generalsammendrag (Schema D) har at indsende samtlige Opgaver til dette Departement.
Til nærmere Veiledning bemærkes følgende:
Da Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraterne, bliver der for de Præstegjelds Vedkommende, der ved Siden af Landdistriktet også indbefatte nogen Kjøbstad, Ladested eller Dele deraf, ved den af Lensmanden. i Forening med Sognepræsten bestyrede Tælling alene at tage Hensyn til Landdistriktet. Forsåvidt derfor i Schema A*) måtte være opført nogen Eiendom, der ved Udgangen af 1875 henhører under Kjøbstad eller Ladested, bliver samme at forbigå, hvorom Anmerkning bedet tilføiet på vedkommende Sted i nævnte Schema.
I de Præstegjeld, hvor Forandringer i Henseende til Jurisdictionsinddelingen ere bestemte at skulle indtræde fra 1ste Januar 1876, lægges de den 31te December 1876 bestående Forhold til Grund for Tællingen, dog således, at der særskilt bør oplyses, hvilke Forandringer der ville indtræde. Opgave herom meddeles i Schema D.
Forsåvidt der ere Uoverensstemmelser mellom den geistlige og den verdslige Inddeling, bør Oplysning herom ligeledes meddeles i Schema D, idet der overalt, hvor enkelte Gårde eller hele Bygdelag høre til et andet Herred, Thinglag eller Lensmandsdistrikt end det, der forøvrigt svarer til et eller flere af Præstegjældets Sogne, bør opgives vedkommende Tællingskreds og Speciallisters Numere samt Antallet af de beboede Huse og deres Folketal (jfr. Anmærkning på første Side af Schema C).
B. Om Antagelse af Tællere og Præstegjeldets Inddeling i Tællingskredse.
Som Tællere blive fortrinsvis at benytte Skolelærerne hver for sit Distrikt. Det vil imidlertid i Regelen være hensigtsmæssigt, at der for enkelte Dele af Distriktet eller Kredsen antages andre for Tællingen skikkede Mænd. Som Tilfælde, i hvilke dette anbefales, skal man særskilt fremhæve afsidesliggende Grender, Øer eller andre Dele af Præstegjeldet, for hvilke en på Stedet eller i Nærheden bosat Mand vilde kunne udføre Tællingen lettere end den måske langt derfra bosatte Skolelærer.
I de Skolekredse, hvor der er større Arbeiderboliger eller andre Bygninger og Bygningskomplexer, der indeslutte et større Antal Mennesker, såsom Fattighuse, Sindsygeasyler o. s. v., vil det ligeledes kunne være hensigtsmæssigt af sådanne at danne særskilte Tællingskredse, idet vedkommende Forstander eller Opsynsmand bør anmodes om at overtage Arbeidet.
Overhovedet antager man, at Tællingen både vilde vinde i Nøiagtighed og kunne udføres i kortere Tid, dersom Tællingskredsenes Omfang kunde indskrænkes såmeget, at hver Tæller f. Ex. ikke fik flere end omkring 50 Bosteder at gjøre Rede for, men det er at formode, at det af Mangel på skikkede Personer i mange Præstegjeld ikke vil være gjørligt at indrette sig således.
Forøvrigt vil der ved Tællingskredsenes Anordning såvidt muligt blive at tage Hensyn til Tællernes Bekvemmelighed og til at Grændserne mellem dem indbyrdes blive optrukne på en klar og med de naturlige Inddelingsgrunde stemmende Måde. Til Forebyggelse af Uklarhed i Henseende til Grændserne for hver Kreds bør enhver Tæller medgives de hans Kreds vedkommende Blade af Schema A*), efterat disse forinden ere blevne behandlede på den Måde, der nærmere er omhandlet i 3die Passus af Anmærkningen til samme Schema.
I de Præstegjeld, hvor der ved Årsskiftet kan formodes at ville samle sig nogen betydeligere Fiskealmue, bør Tællingsbestyrelsen i Tide sikre sig et tilstrækkeligt Antal Extratællere, for at de midlertidigt i Præstegjeldet værende Fiskere kunne blive optalte, inden de forlade Stedet.
Schema A indeholder en Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme, der i Afskrift er bleven tilstillet vedkommende Foged for af denne at føres á jour og derefter senest inden 16de November at oversendes Lensmændene. - Skulde enkelte sådanne Fortegnelser endnu ikke være modtagne fra Fogden, må denne uopholdelig erindres om Indsendelsen, hvorimod de øvrige Folketællingen vedkommende Foranstaltninger ikke af den Grund bør opsættes. - For at spare Tællerne Tid, bør Lensmanden ved de Eiendomme, om hvilke han med Sikkerhed ved, at de ere ubeboede, anmærke dette på Fortegnelsen.
Når Tællingskredsene ere anordnede og Tællerne antagne, bør disse sammenkaldes til Møde med Sognepræst og Lensmand (eller, hvor dette på Grund af Forholdene falder ubekvemt, med en af disse), hvor de i Schema B og C nærmere udviklede specielle Regler for Tællingen, såvidt fornødiges, blive at gjennomgå, for at mulige Tvivl angående disse kunne fjernes. I dette Møde overleveres hver Tæller, foruden de ovenfor nevnte Blade af Schema A, et passende Antal Exemplarer af Schema B og C samt et Exemplar af den til Veiledning for Tællerne trykte Samling af Exempler på rigtig Udfyldning af heromhandlede Lister. Derhos bliver at træffe Aftale om, hvorledes den ovenfor under Post 2 omhandlede Omsendelse af Schema B til de forskjellige Bosteder hensigtsmæssigst bliver at ordne.
Såsnart som samtlige Schemata i udfyldt Stand fra Tællerne ere blevne overleverede til Lensmanden, vil denne have. at gjennemgå samme for at påse, at de ere fuldstændige samt behørigen udfyldte.
Denne Revision udføres på følgende Måde:
1. Schema C sammenholdes med Schema A, idet der påsees, at samtlige de Brug, der ere opførte i Schema A og ved hvilke det ikke er anmærket at de ere ubeboede, også ere opførte i Schema C.
2. I Forbindelse hermed gjennemleses i Schema C de enkelte Bosteders Navne, for at Lensmanden ved alt Lokalkjendskab kan blive opmærksom på mulige Udeladelser af Rydningspladse eller andre i Matrikulfortegnelsen ikke særskilt nævnte Bosteder. Ligeledes bør påsees, at de i ethvert Tællingsdistrikt ved Årsskiftet forefindendes Tatere eller Fantefølger ere medtagne.
3. Dernæst undersøges, hvorvidt de i Schema B opførte Rubriker ere blevne behørigen udfyldte, i hvilken Henseende Opmærksomheden navnlig henledes på, hvorvidt Opgaverne over Livsstilling ere rigtige og tilstrækkelig specificerede, samt i de Dele af Riget, hvor Befolkningen foruden af Norske også består af Kvæner (Finner) eller Lapper, hvorvidt de herom forlangte Oplysninger ere blevne meddelte. Ligeledes undersøges, hvorledes Spørgsmålet angående Kreaturhold og Udsæd er besvaret, (idet der for hvert Bosted enten skal være anført Tal eller også udtrykkelig være angivet, at Kreaturhold og Udsæd ikke finder Sted).
4. Endelig sammenholdes det i Schema C for hvert Bosted opførte Antal beboede Huse og Folketal med Originalopgaverne i Schema B, hvorhos der tillige undersøges, hvorvidt det i anden Afdeling af Schema C opførte Sammendrag over særskilte Dele af Tællingskredsen er rigtigt og fuldstændigt.
I Tilfælde af ufuldstændige eller feilagtige Opgaver tilbagesendes vedkommende Lister til Tælleren, for at de strax kunne blive fuldstændiggjorte og berigtigede, forsåvidt ikke Lensmanden ved Hjælp af egne Oplysninger (f. Ex. i Henseende til Rubrik 9) kan gjøre dette. Rettelsen bør gjøres således, at også det oprindeligt skrevne er læseligt.
Efter endt Revision udarbeider Lensmanden det ovenfor under Post 4 nævnte Generalsammendrag (Schema D).
Endelig vil Lensmanden have at gjennemgå de af Tællerne overensstemmende med Instruktionen på sidste Side af Schema C meddelte Opgaver over den til Tællingen medgåede Tid, over den Veilængde, de have måttet gå, med Oplysning om Veiens Besværlighed, samt over havte Befordringsudgifter. Disse Opgaver anmodes Lensmanden om at attestere i Henhold til sit Kjendskab til Forholdene.
Efter at Listerne på denne Måde ere blevne behandlede, afleveres samtlige Dokumenter snarest mulig til Sognepræsten, der efter at have undergivet dem en summarisk Revision indsender dem til dette Departement. Herved bør iagttages, at de Pakker, hvori Dokumenterne indsendes, gives sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen.
For Arbeide i Anledning af Folketællingen tilkommer Lensmændene en Diætgodtgjørelse, der senere vil blive at bestemme af dette Departement, hvorhos de ville erholde Skydsgodtgjørelse efter Regulativet. Der vil således i Anledning af Folketællingen blive at indsende en Opgave over den for Lensmændene medgåede Tid samt Regning over den dem tilkommende Skydsgodtgjørelse.
Til Slutning bemærkes, at forsåvidt Tællingsbestyrerne efter de ved Folketællingen indvundne Erfaringer måtte finde sig opfordrede til at fremkomme med Meddelelser angående, hvorledes det nuværende Folketællingsapparat virker, eller med Forslag om Forandringer, hvorom der ved Ordningen af en fremtidig Tælling kunde blive Spørgsmål, vil det være Departementet af Interesse at modtage sådanne.
Hermed følger:
- Exemplarer af Schema B.
- --- C.
- --- D.
- Exempelsamling.
Ubenyttede Schemata blive i sin Tid at tilbagesende. Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Circulære og de samme ledsagende Schemata bedes snarest muligt meddelt dette Departement.
Christiania den 26de Oktober 1875.
C. A. Selmer.
_______________________
A. N. Kiær.
Forsåvidt de i nærværende Circulære nævnte Schemata m. m. ikke skulde fremkomme samtidig med Circulæret, ville de ankomme med en af de nærmest påfølgende Poster.
Til
Sognepræster og Lensmænd.
Bilag No. 17.
Folketælling for Kongeriget Norge
(1ste Side.)den 31te December 1875.
(Rigsvåbenet.)
Herred................... Fogderi.
Fortegnelse
over
de matrikulerede Eiendomme i Herredet
efter Fogdens Kassebogs Udvisende den.........187
Berigtiget indtil1875 af
Foged.
(Heri paginerede Blade.)
Se Anmærkning på dette Arks sidste Side.
(4de Side.)
Lensmanden anmodes om i indlagte Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme i Herredet at tilføie den Oplysning, som er begjært meddelt i Schemaets sidste Rubrik.
Fortegnelsen bliver derefter snarest muligt og senest inden 1ste December 1875 at tilstille Sognepræsten som Folketællingens Bestyrer. I et Møde mellem Sognepræsten og Lensmanden samt dem, der skulle udføre Tællingen, blive Fortegnelsens enkelte Blade derefter således at fordele mellem Tællerne, at hver af disse får de hans Tællingskreds omfattende Blade. I denne Anledning vil Departementet senere tilskrive Sognepræsten.
I Tilfælde af, at der på det en Tællingskreds vedkommende Blad findes opført Brug, der høre til en anden Kreds, tages forsåvidt Afskrift på Bagsiden af et af de denne Kreds vedrørende Blade. Herom bliver Anmærkning at gjøre såvel på Afskriften som på Originalen.
Samtlige Blade blive i sin Tid at tilbagesende til Departementet for det Indre sammen med Tællingslisterne.
Bilag No. 18
Folketælling for Kongeriget Norge
(1ste Side.)
den 31te December 1875.
i
(Rigsvaabenet.)
Hegebostads Præstegjeld, Tællingskreds No. ................................................Liste No..........................
Spesialliste
over
Folketallet
samt over
Kreaturhold og Udsæd m. m.
Vedkommer Matr.-Løbe-No ................................ Bostedet ..........................
Rode No.............................
De i denne Liste opstillede Spørgsmaal sigte til at tilveiebringe statistiske Oplysninger om Befolkningsforholdene samt om Agerbrug og Fædrift. En Folketælling som den, der i de første Dage af 1876 vil finde Sted i alle Norges Bygder og Byer samt ombord paa, de norske Skibe ude i de fremmede Havne, er et af de vigtigste Midler for et Folk til at lære dets egne Vilkaar at kjende, og enhver god Borger bør derfor gjøre alt til, at den kan blive saa nøiagtig og fuldstændig som muligt.
(Anm. Foruden Lister med vedkommende Præstegjelds Navn paatrykt blev der tilstilet Tællingsbestyrerne Lister uden Præstegejeldets navn, hvorhos det, forsaavidt at Præstegjeld omfattende baade By- og Landdistrikt, paa nærværende Schema var tilføiet, at det alene angik Landdistriktet.)
Bilag No. 20.
Folketælling for Kongeriget Norge
(1ste Side.)
den 31te December 1875.
(Rigsvaabenet.)
Præstegjeld,................................ Tællingskreds No ................
Hovedliste
over
F o 1 k e t al I e t.
Vedkommer ---------------------------------------------------
Her sættes Bygdelagets eller Kredsens Navn.
NB. Skulde i enkelt Tilfælde en Tællingskreds indbefatte Dele af to forskjellige Sogne, Thinglag eller Lensmandsdistrikter, bliver en særskilt Hovedliste at udarbeide for hver saadan Del. Disse særskilte Lister beholde da Tællingskredsens No., men faa hver sit Litera.
*) Heri medregnet særskilte Side- eller Udhusbygninger, hovri nogen har Natteophold, jfr. Speciallistens Rubrik 5.
(4de Side.)
1. Forberedende Arbeider. Når Tælleren af Sognepræsten. eller Lensmanden har modtaget de hans Kreds vedkommende Blade af Schema A (Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme) samt det fornødne Antal Exemplarer af Schema B (Specialliste) og C (Hovedliste), bør han først med Ledelse af Schema A opgjøre sig en Plan for den Orden, hvori han skal besøge de særskilte Bosteder i Kredsen, samt ved Skolebørnenes Hjælp eller på anden hensigtemæssig Måde nogen Tid før Årets Udgang besørge Speciallisterne omsendt til de Bosteder, hvorhen de uden særskilt Udgift kunne ombringes. Ved denne Omsendelse tilsigtes, at Husfædre eller andre Foresatte kunne få Anledning til at gjennemgå de i Listerne opstillede Spørgsmål, så at Svarene kunne haves på rede Hånd, når Tælleren kommer for at modtage og udfylde Listerne. Forsåvidt Tælleren tror med Sikkerhed at kunne påregne, at nogle af Husfædrene selv kunne og ville behørigen udfylde Schemaet, er det ham uforment at benytte sig af sådan Bistand, dog må Tælleren selvfølgelig passe, at Listerne forsåvidt ere behørigen og tydeligt udfyldte.
Tælleren bør gjøre sig nøie bekjendt med de i Schema B givne Regler for Listens Udfyldning og, om fornødiges, derom conferere med vedkommende Præst eller Lensmand.
2. Selv Tællingen tager sin Begyndelse Mandag den 3die Januar om Morgenen, og fortsættes uafbrudt de følgende Dage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtigt, som med dens Nøiagtighed er foreneligt. Den foregår på den Måde, at Tælleren går fra Hus til Hus for at modtage og udfylde Speciallisterne (Schema B), af hvilke en ny Liste anvendes for hvert enkelt Bosted (: -- Våningshus med tilhørende Side- eller Udhusbygninger). Til Erstatning for bortkomne og makulerede Lister bør medtages et noget rundeligt beregnet Antal Schemata. Listerne nummereres med fortløbende Nummere l den Orden, i hvilken de indsamles, hvorhos Matr.-Løbe-Nr. og Bostedets Navn samtidig påskrives (se Schemaets første Side). Ved Opskrivningen af Personernes Navne og de samme vedkommende Oplysninger iagttages, at der for hver enkelt Person kun anvendes en Linie, jfr. Rubrik 2. Skulde i enkelte Tilfælde en Liste ikke strække til for et Bosted, benyttes to eller flere, der heftes sammen.
Det må nøie iagttages, at samtlige Spørgsmål blive besvarede så fuldstændigt som muligt. I Rubrik 10 må Aldersåret ikke opføres, da heraf let kunde opstå Forvexlinger. I Rubrik 11 vil det være tilstrækkeligt, hvor Sognets Navn er anført, at betegne Præstegjeldets ved Begyndelsesbogstaven. Ved Siden af de i Schemaets 16de Rubrik i Henseende til Opgaverne over Livsstilling eller Næringsvei givne Regler, skal man her endnu gjøre opmærksom på, at den ikke sjeldent forekommende Benævnelse Huseier, Gårdeier ikke er tilstrækkeligt oplysende, idet der bør anføres, hvorved Vedkommende er beskjæftiget, f. Ex. Huseier og Smed, Gårdeier og do. bruger o.s.v. - Forøvrigt henvises til den i selve Schemaet givne Veiledning, Idet man alene særskilt skal fremhæve den fra forrige Folketælling forskjellige Regel i Rubrik 3, at samtlige de, der den 31te December i Huset havde Natteophold, skulle medtages, medens forrige Gang alene de opførtes, der i Huset havde stadigt Ophold. - Forøvrigt vil det af Schemaet sees, at også fraværende Personer skulle opføres, hvorved iagttages, at i 7de Rubrik for hver enkelt bemærkes, til hvilken Familie han henhører.
Af den ovenanførte Regel følger bl. A, at Tatere og Fantefølger (med Anmærkning om deres omstreifende Liv i Rubrik 9) blive at medtage i Speciallisten for det Bosted, hvor de den 31te December opholdt sig om Natten.
I de Tællingskredse, hvor Befolkningen foruden af Norske for en væsentlig Del består af Kvæner (Finner) eller Lapper, bliver Oplysning om Indbyggernes Nationalitet at meddele i Schemaets 3die Rubrik (efter Personernes Navn) på den i nedenstående Tabel betegnede Måde.
| Når Faderens | og Moderens Nationalitet er: | |||
| Nationalitet er: | Norsk | Kvæn | Lap | Blandet*) |
| Norsk, sættes | nn | nk | nl | lb |
| Kvæn (Fin), sættes | kn | kk | kl | kb |
| Lap, sættes | ln | lk | ll | Ib |
| Blandet sættes | bn | bk | bl | bb |
Tabellen læses således: Når Fader og Moder ere norske sættes: nn..Er Faderen norsk og Moderen Kvæn sættes: nk. Er Faderen af blandet Nationalitet og Moderen norsk sættes: bn osv.
*) Herved forståes de Personer, hvis Forældre ere af forskjellig Nationalitet.
Hvor Kvæner eller Lapper alene forekommer enkeltvis, blive heromhandlede Oplysninger alene for disses Vedkommende at meddele. Forekomme de derimod mer sam1et, meddeles (foruden Opgave om Nationalitet for alle Indbyggere) tillige - i Rubrik 1 - for samtlige Kvæner og Lapper og for Personer af blandet Nationalitet Oplysning om, hvilket Sprog de sædvanlig tale.
Rubrikerne på Schemaets sidste Side må for hvert enkelt Bosted enten udfyldes, eller også må det udtrykkelig betegnes, at Kreaturhold og Udsæd ikke finder Sted.
5. Når Speciallisterne ere blevne indsamlede, udarbeides Hovedlisten (Schema C), der består af 2 Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Speciallisten og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen. I Afdeling I opskrives Antallet af beboede Huse samt Folketallet for hvert Bosted efter Speciallisternes Udvisende i den samme Orden, hvorefter disse er nummererede. I Afdeling II opføres for hver enkelt af de særskilt udsondrede Dele det samlede Antal beboede Huse og det hele Folketal, idet der i 1ste Rubrik anføres, hvilke af de i Schemaets siste Afdeling opførte Nummer af Speciallister der vedkomme hver enkelt Del.
Ved begge disse Uddrag bemærkes, at, da det Folketal, der i samme skal opføres, kun omfatter de den 31te December tilstedeværende Personer, bliver der altså forsåvidt ikke at tage Hensyn til de Fraværende.
4. 1 Henseende til Godtgjørelsen for Arbeidet, bemærkes, at den i Forhold til det anvendte Dagetal overhovedet vil blive ansat høiere og på en anden Måde end forrige Gang, da den udgjorde fra 48 til 60 Skilling pr. Dag, eller, når Arbeidet var forbundet med ualmindelig Besværlighed, 72 Skilling daglig. Der vil nemlig dennegang for samtlige Tællere blive anvendt et ensartet Betalingssystem, idet Godtgjørelsen i Almindelighed - eller hvor særskilte lokale Forholde ikke undtagelsesvis rnåtte findes at begrunde en høiere Betaling - vil blive at beregne således: ,
a) For Gangen Hus imellem: 36 Skilling for hver tilbagelagt Mil, Veien regnet fra Hus til Hus (Milepenge), hvorved det forudsættes, at Tælleren har valgt den kortest mulige Vei, som Tællingen udkræver.
b) For selve Tællingsarbeidet: efter en vis Taxt for hver talt Person. Denne Taxt vil senere blive fastsat, når man for en Flerbed af Præstegjeld har fået Indhentet Oplysninger om den medgåede Tid. Forsåvidt enkelte Lister skulde være skjødesløst - og ufuldstændigt affattede, forbeholder man sig en passende Nedsættelse. For Distrikter med blandet Nationalitet vil en høiere Taxt blive tilstået.
I Tilfælde af, at Tælleren undtagelsesvis har måttet benytte Skydsbefordring, ville de nødvendige Skydsudgifter i Forbindelse med en passende Diæt for den medgåede Tid blive ham at godtgjøre, hvorimod Milepengene for denne Del af Veien selvfølgelig bortfalde.
Til Beregning af Godtgjørelsen må altså nedenstående Spørgsmål besvares:
1. Hvor lang Vei har Tælleren måttet gå i Anledning af sine Husbesøg?
2. Har nogen Del af Veien været mere and almindelig besværlig?
3. Hvorvidt og for hvilket Beløb har Skyds været benyttet?
4. Hvormange Timer har Tælleren anvendt:
a) under selve Tællingen, heri ikke iberegnet den til Gangen anvendte Tid?
b) til Møder med Tællingebestyrelsen og til Udarbeidelse af Hovedlisten?
Til Lettelse ved Regningernes Expedition bedes Svarene nedtegnede her.
Listen er udfyldt af afgivet den -------- 1876
til Lensmand. ......................................................
Bilag No. 23.
Fra Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.
Ved Kongelig Resolution af 23de d. M. er det nådigst bestemt:
(se Bilag No. 15).
Til iagttagelse under Tællingen gjøres opmærksom på følgende:
I de Byer, for hvilke Forandringer med Hensyn til deres Grændser ere bestemte at skulle indtræde fra 1ste Januar 1876, lægges de den 31te December 1875 bestående Forhold til Grund for Tællingen, dog således, at der særskilt bør oplyses, hvilke Forandringer der ville indtræde.
Tællingen foregår på den Måde, at der til hvert beboet Hus nogen Tid før Årets Udgang ved Hjælp af Rodemestere eller andre Tællere bliver omdelt en Specialliste (Schema B - Schema A vedkommer alene Landdistrikterne) med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om at udfylde samme inden 3die Januar, fra hvilken Dag Listernes Indsamling begynder. Tællerne ville da på selve Stedet have at påse, at Listerne ere blevne behørigen udfyldte og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.
De ovennævnte Lister blive af Magistraten før Uddelingen at påtegne hver sit Numer i fortløbende Række, ligesom ethvert beboet Hus i vedkommende Kjøbstad eller Ladested må, på Listens første Side anføres med sit Matrikulnumer, men det er ikke nødvendigt, at Matr.-Numerne også anføres i fortløbende Række, såfremt Tælliiigsbestyreren finder en anden Fremgangsmåde mere hensigtsmæssig, kun at det nøie påsees, at intet bliver forbigået. Hvis der for et Hus skulde behøves mere end et Ark, tilføies Indskudsark, der sammenheftes med Hovedarket og numereres som dette.
Forsåvidt Magistraten finder det hensigtsmæssigt til Tællere at antage andre end de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere, bemærkes, at der helst bør antages et så stort Antal Tællere, at hver af disse ikke får mere end omkring 100 Huse at gjøre Rede for.
Magistraten bør meddele Tællerne nøiagtig Instruktion i Henseende til Tællingsarbeidets Udførelse. De bør i denne navnlig gjøres opmærksomme på Nødvendigheden af, at de under Listernes Indsamling på selve stedet undersøge, hvorvidt disse ere blevne udfyldte overensstemmende med de i samme foreskrevne Regler, og særskilt hvorvidt Udfyldningen af Schemaets 16de Rubrik (Livsstilling) er nøiagtig og tilstrækkelig specificeret. I denne Forbindelse skal man ved Siden af de i Schemaets 16de Rubrik givne Regler særskilt tilføie, at den oftere forekommende Benævnelse "Huseicr" ikke er tilstrækkeligt oplysende, idet der bør anføres, hvorved Vedkommende er beskjæftiget eller har sin væsentlige Indtægt, f. Ex. Huseier og Kjøbmand, Huseier og Rentenist o. s. v.
I Rubrik 10 må Aldersåret ikke opføres, da heraf let kunde opstå Forvexlinger.
I Henseende til de Fraværende bør i 7de Rubrik for hver enkelt anføres, til hvilken Familie han henhører.
I de Byer, hvor Befolkningen foruden af Norske for en væsentlig Del består af Kvæner (Finner) eller Lapper, bliver Oplysning om Indbyggernes Nationalitet at meddele i Schemaets 3die Rubrik (efter Personernes Navn) på den i nedenstående Tabel betegnede Måde.
- - - (se Bilag Wo. 20, 4de Side, Post 2, de 3 sidste Passus).
Forøvrigt henvises til de i selve Speciallisterne givne Regler samt til den til Tællernes Veiledning udarbeidede Exempelsamling.
Såsnart som Speciallisterne ere blevne indsamlede, overleveres de til Magistraten, af hvem de dernæst blive at revidere.
Som Gjenstand for Revision fremhæves navnlig:
1. at der er indkommet Speciallister for samtlige beboede Huse;
2. at Speciallisterne ere blevne udfyldte på behørig Måde, hvorved særskilt haves for Øie de ovenfor fremhævede Punkter.
Efterat Speciallisterne ere blevne reviderede, udatbeider Magistraten en Hovedliste (Schema C), der består af 2 Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Speciallisterne og den anden til et Sammendrag for enkelte Sogne eller andre særskilte Dele af Byen, som Magistraten måtte finde af Interesse at udsondre. Derefter indsendes samtlige Dokumenter til dette Departement, hvorved det bør iagttages, at de Pakker, hvori Dokumenterne indsendes, gives sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen.
Da Tællingen delvis forudsættes udført ved Hjælp af lønnede Tællere, skulde man forsåvidt anmode Magistraten om for hver af disse at meddele Departementet Opgave over den til Tællingen medgåede Tid i Forbindelse med Oplysning om Folkemængden i hans Distrikt samt Forslag om Godtgjørelsens Størrelse.
Ligeledes imødesees Regning over de i Anledning af Folketællingen af Magistraten havte Kontorudgifter
Til Slutning bommrkes, at forsåvidt Tællingsbestyreren efter de ved Folketællingen indvundne Erfaringer måtte finde sig opfordret til at fremkomme med Meddelelser angående, hvorledes det nuværende Folketællingsapparat virker, eller med Forslag om Forandringer, hvorom der ved Ordningen af en fremtidig Tælling kunde blive Spørgsmål, vil det være Departementet af Interesse at modtage sådanne.
Hermed følger:
- Exemplarer af Schema B.
- Indskudsark til Schema B.
- Exempelsamling.
Ubenyttede Schemata blive i sin Tid at tilbagesende. Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende
Circulære og de samme ledsagende Schemata bedes snarest muligt meddelt dette Departement.
Christiania den 30te Oktober 1875.
C. A. Selmer.
_____________________
A.N. Kiær.
Forsåvidt de i nærværende Circulære nævnte Schemata m. m. ikke skulde fremkomme samtidig med Circulæret, ville de ankomme med en af de nærmest påfølgende Poster.
Til Magistraterne i Rigets Kjøbstæder og Ladesteder.
Bilag No. 24
Schema B.
Folketælling for Kongeriget Norge
(1ste Side.)
den 31te December 1875.
i
(Rigsvaabenet.)
Kjøbstaden Chrietiania, Tællingskreds No. ................................................Liste No..........................
Spesialliste
over
Folketallet
samt over
Kreaturhold og Udsæd m. m.
Vedkommer Huset................................Gade No..........................
Rode No.............................
De i denne Liste opstillede Spørgsmaal sigte til at tilveiebringe statistiske Oplysninger om Befolkningsforholdene samt om Agerbrug og Fædrift. En Folketælling som den, der i de første Dage af 1876 vil finde Sted i alle Norges Bygder og Byer samt ombord paa, de norske Skibe ude i de fremmede Havne, er et af de vigtigste Midler for et Folk til at lære dets egne Vilkaar at kjende, og enhver god Borger bør derfor gjøre alt til, at den kan blive saa nøiagtig og fuldstændig som muligt.
(Anm. Skjemaet for Ladestederne var aldeles som nærværende med den fornødne Forandring ovenfor (f. Ex. Ladestedet Aasgaardstrand). Foruden Lister med Byene Navn udsendtes ogsaa, Lister med aaben Plade for Navnet.)
(2den Side.) Denne Side var kun med Hensyn til Rubrik 5 forskjellig fra Bilag No. 18:
I hvilken Etage havde Personerne sin Bolig (Natteophold)? og (forsaavidt der under samme Husnummer maatte høre flere særskilte Bygninger), tillige: i hvilken Bygning?
(Anm. For de Byer, hvor Befolkningen tildele bestaar af Kvæner (Finner) eller Lapper, var i nærværende Schema tilføiet en Rubrik 3b, jfr. Bilag No. 19. Med Schemaet fulgte løse Indskudsark til Benyttelse, hvor Huset havde flere end 20 Beboere.)
(4de Side.) Som Bilag No. 18, 3die Side.
-
(4de Side.) Som Bilag No. 18, 4de Side, undtagen med Hensyn til nedenstaaende Slutningsbemærkning.
Husfædre og andre Foresatte anmodes om inden den 3die Januar at udfylde denne Liste, der vil blive afhentet samme eller en af de nærmere paafølgende Dage.
Bilag No. 27.
Fra Christiania Magistrat.
Folketællingen.
I Anledning af den i Begyndelsen af næste År forestående Folketælling vil der for Christiania tiltrænges et stort Antal Tællere til Listernes Uddeling, Indsamling og eventuelle Fuldstændiggjørelse.
Erfaring fra andre Lande har godtgjort, at Folketællingen bliver fuldstændigst og nøiagtigst udført der, hvor det lykkes at erhverve det størst mulige Antal frivillige Tællere, der af Interesse for Sagen påtage sig det hermed forbundne Arbeide.
Fordelen herved består nemlig deri, at det på denne Måde lader sig gjøre at udstykke Byen i et særdeles betydeligt Antal Tællingskredse, så at hver Tæller kun får med ganske få Huse at bestille, hvorfor Tællingen kan blive udført på ganske kort Tid og - hvad der er af ikke ringe Betydning for dens Nøiagtighed, hvorhos hver enkelt Tæller selvfølgelig har så meget lettere for at påse, at Listerne af Huseierne ere blevne behørigen udfyldte.
Ved den sidste Folketælling i Berlin i 1871 meldte der sig ikke mindre end 7000 frivillige Tællere, foruden 2000 Distriktskommissærer, så at således enhver Tæller alene fik med 2 a 3 Huse at gjøre.
Man har det Håb, at der også i vor Hovedstad vil vise sig såmegen Interesse for dette almennyttige Foretagende, at den heromhandlede fuldkomnere Folketællingsmethode kan komme ialfald til delvis Anvendelse. Ved Anvendelse af lønnede Tællere bliver det nemlig umulig uden aldeles uforholdsmæssige Udgifter, at inddele Byen i så mange Tællingskredse, som ønskeligt er, hvortil kommer, at netop den Interesse, som bringer den frivillige Tæller til at tilbyde sin Hjælp, indeholder den bedste Garanti for, at heromhandlede Hverv bliver godt udført.
Tællernes Funktion består i følgende:
1) nogen Tid før Udgangen af Indeværende År at fordele Folketællingslisterne således, at hver Huseier i det af Tælleren. overtagne Distrikt erholder et Exemplar. (Listen indeholder en Opfordring til Huseiere og andre foresatte om at udfylde samme.) .
2) den 3die Januar og de nærmest påfølgende Dage at indsamle de udfyldte Lister og i Tilfælde af manglende Udfyldning selv indhente de fornødne Oplysninger og udfylde Listen.
Det vil lettelig indsees, at når der til enhver Tæller anvises f. Ex. indtil 10 større eller 20 mindre Huse, bliver der alene Spørgsmål om et forholdsvis ubetydeligt Arbeide, der imidlertid vil være af megen Betydning i henseende til Tællingens Resultater.
Man tillader sig således herigjennem at opfordre Indvånere af Christiania By til frivillig Deltagelse i den forestående Folketælling, idet de, der hertil ere villige, anmodes om snarest mulig at indsende Anmeldelse derom enten til Magistraten, eller også til det statistiske Kontor i Indredepartementet. Anmeldelsen bør indeholde Adresse samt Oplysning om, hvormange Huse Tælleren er villig til at overtage og i hvilket Strøg af Byen han fortrinsvis ønsker at anvendes.
Da det er første Gang, at herombandlede Tællingssystem her skal forsøges, og det på, Forhånd ikke kan vides, om et tilstrækkeligt Antal frivillige Tællere vil melde sig, vil der ved Siden heraf muligens også blive Spørgsmål om Antagelsen af endel lønnede Tællere for visse Dele af Byen. De, der måtte ønske Ansættelse som sådanne, anmodes om at melde sig på Magistratskontoret.
Christiania Magistrat d. 3d1e Decbr. 1875. L. A. Mastrup.
Bilag No. 28.
(1ste Side.)
Circulære fra Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre til de forenede Rigers Consulater.
I Forbindelse med Anordningen af en almindeligFolketælling for Kongeriget Norge har det under 23de d. M. behaget H. M. Kongen at befale:
"At der ved de svenske og norske Consulater og Viceconsulater iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Udgangen af Året 1875 vare beliggende i eller på Veien til fremmede Havne."
Til Iværksættelse af denne Tælling har man ladet trykke vedlagte Schemata, "Liste over Søfarende", af hvilke man herved skulde anmode Consulatet om at besørge et Exemplar tildelt hvert norsk Fartøi, der ikke allerede måtte være i Besiddelse deraf, og som enten
1) i Løbet af indeværende År udklareres fra nogen af Consulatets Havne til sådan Tid og med sådan Bestemmelse, at Fartøiet ikke kan antages at nå Norge inden Årets Udgang (Schemaet bliver af Skibsføreren at aflevere, i Norge til Toldkammeret, i Udlandet til vedkommende Consulat) eller
2) den 31te December d. Å. er beliggende i nogen af Consulatets Havne, eller
3) ankommer til nogen af disse inden medio Marts næste År, og som har været underveis den 31te December.
Inden Udklareringen af de norske Fartøier, der den 31te December enten vare beliggende i nogen af Consulatets Havne eller befandt sig på Veien til samme, bedes det dernæst såvidt muligt påseet, at der for hvert af disse bliver afleveret en sådan Liste i udfyldt Stand.
Ved Midten af Marts Måned have Viceconsulerne at indsende samtlige modtagne udfyldte Blanketter til Hovedstationen, hvorefter de, i Forbindelse med de ved denne indsamlede Blanketter, snarest muligt indsendes til dette Departement.
For Langveisfarere, dei måtte ankomme til nogen af Consulatets Havne senere end medio Marts, men inden Udgangen af Mai Måned, og som have været fraværende fra Norge den 31te December, bliver Forespørgsel at gjøre, om hvorvidt Liste over Søfarende er afleveret ved noget andet Consulat. Hvor dette ikke har været.Tilfældet, bliver sådan Liste at udfylde og gjennem Consulatet strax at indsende til Departementet.
Hoslagt medfølger, foruden de til Hovedstationen bestemte Blanketter, et Antal Exemplarer til Fordeling mellem Viceconsulstationerne samt endel for disse sidste bestemte Aftryk af nærværende Circulære.
Christiania den 26de October 1875.
C. A. Selmer.
A. N. Kiær
Bilag No. 29.
(15te Side som Bilag No. 28.)
(3die Side.)
(TRANSLATION.)
Circular.
From the Royal Norwegian Government's Department for the Interior to the Consuls of the United Kingdoms.
Christiania, October 26, 1876.
On the 23th instant His Majesty the King has pleased to order, in connection with the arrangement of a general census: That there shall be executed by aid of the Swedish and Norwegian Consuls and Vice-Consuls an enumeration of seamen onboard Norwegian vessels lying at foreign ports or on the way thither at the end of the year 1875".
In enclosing a number of a schedule superscribed "Liste over Søfarende", printed on purpose of executing the enumeration aforesaid, the Department requests you to hand a copy thereof to every master of a Norwegian vessel if not possessing it:
1) clearing out this year from any port within your district at a time or with a destination making improbable the vessel's arrival to Norway before the end of this year (the master shall deliver the scheme in Norway to the receiver of the customs and abroad to the Consul concerned);
2) or lying in any port within your district on the 31th of December this year;
3) or on the way on the 31th of December and arriving to any port of your district before March 15th next.
Before the clearing of any vessel lying in any port within your district or being on the way to the same on the 31th of December, you will be kind to attend to the delivery of the schedule properly filled up.
At the 15th of March next the Vice-Consuls shall transmit to their Consul all schedules filled up, and the Consuls shall forward to this Department as soon as possible all schedules collected by them.
By every master of a Norwegian vessel engaged in the trade of distant places, and arriving to your district after March 16th but before the end of May, having been abroad on the 31th of December, you will ask for a declaration, whether he bas filled up and delivered schedule as before said to any other Consul. If not, the master shall be asked to fill up a schedule, which you will forward immediately to this Department.
You will find enclosed also a number of schedules and some copies of this circular to be distributed among the Vice-Consuls.
Bilag No. 30.
Circulære (1876) fra Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre til samtlige norske Toldkammere.
i Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget Norge har det under 23de d. M. behaget H. M. Kongen at befale:
"At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på. norske Fartøier, der ved Udgangen af 1875 vare beliggende i eller på Veien til norske Havne samt tillige af Bemandingen på de i disse ved samme Tidspunkt beliggende fremmede Fartøier."
Til Iværksættelse af denne Tælling har man ladet trykke vedlagte Schema: "Liste over Søfarende", af hvilket man herved skulde anmode Toldkammeret om at besørge et Exemplar tilstillet:
1) ethvert såvel norsk som fremmed Fartøi, der den 31te December ligger i nogen af de til Toldkammerets Distrikt hørende Havne uden at være oplagt;
2) ethvert fra Udlandet fra og med den lste Januar ankommende norsk Fartøi, der var underveis ved Årsskiftet og som ikke allerede (i Henhold til det nedenfor anførte) deraf måtte Være i Besiddelse, samt
3) ethvert til Toldstedet fra indenrigske Steder i Begyndelsen af 1876 ankommende norsk Fartøi der ved Årsskiftet var underveis og for hvilket lignende Liste ikke tidligere har været afgivet.
I Henseende til de fremmede Fartøier bør Toldkammeret anmode vedkommende Consuler om deres velvillige Mellemkomst i Sagens Anledning.
For norske Dampskibe, der ved Årsskiftet ere sysselsatte i indenrigsk Kystfart, bøt Opgave meddeles af Toldkammeret på det Sted, hvor Fartøiet hører hjemme, og Schemaet tilstilles Rederiet med Anmodning om at udfylde samme,
Toldkammeret bedes derefter at påse, at der bliver afleveret en Liste i behørig udfyldt Stand for hvert af de omhandlede Fartøier, uanseet om disse har modtaget Listen gjennem Toldkammeret eller gjennem. et af de forenede Rigers Consulater.
Listerne forudsættes i Regelen at ville blive udfyldte af vedkommende Skibsførere; i manglende Fald vil Toldkammeret have at besørge dette. I Henseende til Udfyldningen bemærkes til Forebyggelse af mulig Tvivl at alene de Personer, der den 31te December havde Natteophold ombord, skulle medtages på Listen (idet de, der samme Nat opholdt sig i Land, ville blive medtagne i den der stedfindende almindelige Folketælling).
De indtil Midten af Marts indkomne Lister indsendes underet til dette Departement, idet de enkelte Lister, som efter dette Tidspunkt måtte indkomme, blive at eftersende.
Da en lignende Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøiar også skal iværksættes ved de forenede Rigers Consulater i Udlandet (hvorom nærmere Underretning vil erholdes i vedlagte Aftryk af det i Sagens Anledning udfærdigede Circulære), anmodes Toldkammeret derhos om at tilstille et Exemplar af heromhandlede Schema til hvert norsk Fartøi, der i Løbet af indeværende År udklarerer til Udlandet og som ikke antages at ville komme tilbage til Norge inden Årets Udgang.
Forsåvidt Iværksættelsen af heromhandlede Tælling i enkelte Tilfælde måtte være forbunden med Omkostninger for Toldkammeret, ville disse blive erstattede efter derom indgiven Regning.
Hoslagt medfølger Exemplarer af Liste over Søfarendø" samt endel Aftryk af dette Circulære.
Christiania den 30te October 1876.
C. A. Selmer.
A. N. Kiær.
Bilag No. 31.Folketælling for Kongeriget Norge
(lste Side.) den 31te December 1876.
(Rigsvåbenet.)
der ved Årsskiftet
befandt sig ombord, på (Skibets Navn),
hjemmehørende i drægtig Com.-Læster
og ført af
Den 31te December var Skibet i (på, ved) og bestemt til
De i denne Liste opstillede Spørgsmål sigte til at tilveiebringe statistiske Oplysninger over Søfarende ombord på norske Skibe (samt på fremmede Skibe i norske Havne) i Lighed med de Opgaver, der samtidig indsamles i alle Norges. Byer og Bygder.
Listen bedes udfyldt af Skibsføreren og afleveret til det svenske og norske Consulat eller norske Toldkammer i den Havn, hvor Fartøiet er beliggende den 3lte December eller hvortil det først ankommer i det nye År. Fra udenrigske Havne, hvor intet svensk og norsk Consulat eller Viceconsulat findes, bedes Listen i ufrankeret Brev direkte tilstillet Departementet for det Indre.
Listen er udfyldt af og afleveret den (Datum
til
| Bilag No. 32. | |
| Ugifte. (Sort Tryk.) | Gift (Violet Tryk.) |
| Herred No. | Herred No. |
| Tællingskreds No. Liste-No. | Tællingskreds No. Liste-No. |
| 3 b. Nationalitet | 3 b. Nationalitet |
| 3. Midlertidigt nær-fra-værende? | 3. Midlertidigt nær-fra-værende? |
| 4. Bosted, Opholdssted, | 4. Bosted, Opholdssted |
| 5. Bygning (Etage) | 5. Bygning (Etage) |
| 7. Stilling i Familien | 7. Stilling i Familien |
| 9. Livsstilling | 9. Livsstilling |
| do. Forgørgers eller Husfaders | |
| 10. Fødselsaar | 10. Fødselsaar do. Hustruens |
| 11. Fødested | 11. Fødested |
| 12-15. Anmærkninger | 12-15. Anmærkninger |
| (For Kvinder i Rubrik 9 tilføiet | |
| do. Forsørgers eller Husfaders | |
| Rubrik 10 Fødselsaar.) | |
| Enkemænd. (Grøn Tryk.) | Enker. (Grøn Tryk.) |
| By | Herred No. |
| Tællingskreds No. Liste-No. | Tællingskreds No. Liste-No. |
| 3 b. Nationalitet | 3 b. Nationalitet |
| 3. Midlertidigt nær-fra-værende? | 3. Midlertidigt nær-fra-værende? |
| 4. Bosted, Opholdssted | 4. Bosted, Opholdssted |
| 5. Bygning (Etage) | 5. Bygning (Etage) |
| 7. Stilling i Familien | 7: Stilling i Familien |
| 9. Livsstilling | 9. Livsstilling |
| do. Forsørgers eller Husfaders | |
| 10. Fødselsaar | 10. Fødselsaar |
| 11. Fødested | 11. Fødested |
| 12-15. Anmærkninger | 12-15. Anmærkninger |
Bilag No. 33. Hermed i Bilag.
Folketælling for Kongeriget Norge
den 31te December 1875.
_______________
1.De Speciallister (Schema B), der udleveres, må behandles omhyggeligt og forblive liggende i samme Orden som ved Modtagelsen.
II. For hver i Speciallisterne opført Person bliver at udfylde en Seddel; af Sedlerne benyttes hvid-gule for Mænd, blå for Kvinder. Øverst til venstre er påtrykt, hvorvidt Seddelen er bestemt for Ugifte, Gifte eller Enkemænd (Enker), ligesom der for hver af disse Klasser er brugt respektive sort, violet og grøn Tryk. Det må selvfølgelig nøie påsees, at man vælger de rette Sedler; Sedler for hver Klasse bør man derfor have liggende foran sig i en bestemt Orden.
For Fraskilte benyttes de for Enkemænd (Enker) bestemte Sedler, der dog blive at mærke med et Kors + foran Ordet Enkemænd (Enker).
III. øverst tilhøire anføres Byens eller Herredets No. (der er noteret udenpå Pakken).
Ligeledes anføres i Seddelens dertil bestemte Linie Tællingskredsens og Speciallistens No. (NB. ikke at forvexle med Husets Gade-No. eller Bostedets Matrikul-Løbe-No.)
Forøvrigt bemærkes med Hensyn til Sedlernes Udfyldning:
ad 3 b. For endel Tællingsdistrikter, i hvilke der findes Kvæner (Finner) eller Lapper, ere Speciallisterne således indrettede, at der mellem Rubrikerne 3 og 4 findes en egen Rubrik (3 b) for Nationaliteten.
For hver i sådanne Lister opført Person, med Undtagelse af de rent Norske, udskrives - foruden den almindelige Seddel - tillige en Extraseddel, på hvilken anføres både de almindelige Oplysninger og derhos Oplysninger om Nationaliteten, betegnet på samme Måde som i Speciallisten (jfr. Veiledning for Tællerne på sidste Side af Schema C for Landdistrikterne).
I 1ste Rubrik af de omhandlede Lister er tilføiet, hvilket Sprog hver Person taler. Dette anføres i Extraseddelen ved Siden af Nationaliteten idet disse to Anførsler adskilles ved en Streg. Extrasedlerne udsondres fra de øvrige Sedler, således at Kvæner (Finner) lægges for sig, Lapper for sig, Blandinger for sig.
ad 3. Når der i Listerne findes opført midlertidigt tilstedeværende eller midlertidig tilstedeværende Personer, bliver dette her at betegne således, at det Ord i Seddelen, som ikke passer, overstryges (i første Tilfælde "fra" i sidste "nær").
For midlertidigt fraværende Personers Vedkommende bliver det fulde Navn at anføre øverst på Seddelen.
Vor midlertidigt nærværende Personer bliver - foruden den almindelige Seddel endvidere at udfylde en Extraseddel der øverst forsynes med Vedkommendes fulde Navn.
ad 4. For midlertidigt nær- eller fraværende Personer bliver her at udfylde respektive deres sædvanlige bosted og deres Opholdssted. Det Ord i Seddelen, som ikke passer. overstryges.
ad 5. Her bliver Intet at udfylde, når Speciallistens Rubrik 6 ikke er udfyldt. De forskjellige Etager behøve blot at betegnes med Tallene.
ad 7. Her benyttes følgende Forkortelser: HL for Husfader, Hm. for Husmoder (Kone) S. for Søn, D. for Datter, Ss. for Sønnesøn, De. for Dattersøn, Sd. for Sønnedatter, Dd. forDatterdatter, Bb. for Barnebarn, T. for Tyende, L. for Logerende.
Det vil forøvrigt ofte indtræffe at Listerne ere urigtigt udfyldte, således at der i Rubrik 7 istedetfor Stilling i Familien er anført Livsstilling (Rubrik g). Det må da iagttages, at Livsstillingen ikke skrives ved Seddelens No. 7, men ved No. 9. Såvel i sådanne Tilfælde som når der i Rubrik 7 Intet er anført, vil Vedkommendes Stilling i Familien ofte med Lethed kunne sees af Navn, ægteskabelig Stilling og Fødselsår (Rubrikerne 3, 8 og 10) og udfyldes derefter.
For Husfaderen (Husmoderen) - eller i Tilfælde af dennes Fravær den først opførte tilstedeveerende Person af den sædvanlige Husstand - anføres på, dette Sted af Seddelen:
a) hvor mange Personer af Husstanden, der ved Tællingen var faktisk tilstede,
b) hvor mange af de Tilstedeværende kun midlertidigt vare nærværende, og
c) hvor mange af Husstanden midlertidigt vare fraværende. Dette betegnes således:
(7. Stilling i Familien.) Hf. 5 ÷ 1 + 2.
(Altså nærværende 5 Personer, hvoraf 1 kun midlertidigt tilstede, medens 2 af Familiens Medlemmer vare midlertidigt fraværende.)
eller: Hm. 6 + 2.
(altså nærværende 6 Personer, hvoraf Ingen midlertidigt; fraværende 2 Personer.)
Ved enslige Personer sættes her et Ettal.
Ved de Lister, som angå Hoteller, militære Kaserner, Hospitaler, Sygehuse, Sindegygeasyler, Strafarbeidsanstalter, Fattighuse. Børnehjem, Opdragelsesanstalter o. s. v., bliver ved nærværende Post (7) Følgende at iagttage:
Der skjelnes mellem:
1) de i sådanne Anstalter optagne Personer (Reisende, kasernerede Militære, Hospitalslemmer, Fanger o. s. v.) og
2) andre Indvånere (hovedsagelig Hotelværter, Opsynsmænd o. s. v. med Familie og Tjenere).
For Sidstnevnte (Post 2) bliver Fremgangsmåden ved Udfyldningen af Seddelens No. 7 aldeles som sædvanlig, idet der alene er at mærke, at der til vedkommende Husfaders Husholdning ikke regnes de i Anstalten "optagne Personer" men alene hans egen Husstand.
For samtlige de "optagne Personer" bliver derimod (ved Seddelens No. 7) at betegne, i hvilket Slags Anstalt Vedkommende er optagen, f. Ex. således: Logerende i Hotel", Patient i Sindsygeasyl", "Lem i Hospital" o. a. v. (Dette behøver da ikke at gjentages ved No. 9, Livsstilling, således som foreskrevet i Instruktionens Side 2, øverst.)
Derhos bliver for den i Speciallisten først opførte Person af de i Anstalten Optagne (men kun for denne) at tilføie Anstaltens Navn samt hvor mange Personer der i det Hele er optaget i Anstalten, f. Ex. "Patient i Møllendals Sindssygeasyl, 40."
ad 9. Her bruges Forkortelser overensstemmende med hosfølgende Bilag til nærværende Instruktion.
Bilag No. 33.
Folketælling den 31te December 1875
| Forkortelser | Bilag til Instruktion No 2 |
| Agronom | Agr |
| Arbeider | Arb |
| (Ligesaa i Ordforbindelser | arb) |
| Baadbygger | Baadb |
| Bergværksarbelder | Bergvarb |
| - betjent (i Ordforbindelser) | betj |
| Blikkenslager | Bliksl |
| Bogbinder | Bogb |
| Bogtrykker | Bogtr |
| Bogtrykkersvend | Bogtrsv |
| Brandkonstabel | Brkonst |
| Brændevinshandler | Brvinh |
| Bundtmager | Bundtm |
| Bygmester | Bygm |
| Dampskibsexpeditør | Dmpexp |
| Dyrlæge | Dyrl |
| Expeditør : : : | Exp |
| Fabrikant | Fabr |
| Fabrikarbeider | Fabrarb |
| Fattiglem | Fatl |
| "Understøttes af Fattigvæsenet" | fat |
| "har Fattigunderstøttelse" | fat |
| Fisker | Fi |
| Folgemand | Folgem |
| Formand | Form |
| Forpagter | Forp |
| Forvalter | Forv |
| Fotograf | Fot |
| Frihandler | Frih |
| Fuldmægtig | Fuldm |
| Fyrbøder | Fyrb |
| Føderaadsmand | Fødm |
| Gårdbruger, Gårdmand | G |
| Gaardmandesøn | Gs |
| Handelsbetjent | HdIbetj |
| Handelsfuldmægtig | Hdlfuldm |
| Handlende | Hdl |
| Hattemager | Hatm |
| Hjulmager | 'Hjulm |
| Husmand | H |
| Husmand med Jord | H m J |
| Husmandssøn | H s |
| Inderst | Ind |
| Inspektør | Insp |
| Jernbanearbeider | Jbanearb |
| Kaarmand | Kaarm |
| Kandidat | Kand |
| Kapellan | Kap |
| Kirkesanger | Kirkes |
| Kjøbmand | Kjbm |
| Kopist | Kop |
| Landhandler | Landh |
| Leilænding | Leil |
| Lensmand | Lm |
| Maskinist | Mask |
| Matros | Mat |
| Mekaniker | Mek |
| Postbud | Postb |
| Postexpeditør | Postexp |
| Restauratør | Rest |
| Rettighedemand | Ret.mand |
| Sadelmager | Sadelm |
| Sagarbelder, Sagbrugsarbeider | Sagarb |
| Sagfører: | Sagf |
| Sagmester | Sagm |
| Seminarist | Sem |
| Sjouer | Sj |
| (Ligesaa i Ordforbindelser | sj) |
| Skibsfører | Skibsf |
| Skibsreder | Skibsr |
| Skibstømmermand | Sktømm |
| Skipper | Skip |
| Skolelærer | Skoll |
| Skomager | Skom |
| Skrædder | Skræd |
| Snedker | Sn |
| Sognepræst | Spræst |
| Stenarbeider | Stenarb |
| Stenbryder | Stenbr |
| Strandsidder | Strands |
| Student | Stud |
| Styrmand | Styrm |
| -svend i Ordforbindelser) | sv |
| ---Søn (i Do) | s |
| Telegrafist | Tel |
| Tjener | T |
| Tyende | T |
| Tømmermand | Tømm |
| Urmager | Urm |
| Værftsarbeider | Vftarb |
| Værksarbeider | Vksarb |
| Ølbrygger | Ølbr |
| Ølhandler | Ølhdl |
Anm. I de Tilfælde, hvor et i Speciallisten Rubr. 9 brugt Ord på ovenanførte Måde er bleven forkortet, må de øvrige Oplysninger om Livsstillingen ligefuldt medtages. Hvor der f. Ex. står "Lensmand og Gårdbruger", eller Husmand, gjør Træsko, har Fattigunderstøttelse", eller "Tømmermand, farer tilsøs", må på Seddelen skrives således:
Lm. og G.
H., gjør Træsko, fat.
Tømm., farer tilsøs.
Andre Forkortelser end de ovenfor anførte må ikke gjøres uden efter Konference.
Heller ikke må Ord af tilsyneladende samme Betydning (f. Ex. "Sømand" og "Matros", "Snedkersvend" og "Snedkerarbeider", "Mekaniker"og "Mekanisk Arbeider") ombyttes, men overalt de i Speciallisterne selv brugte Ord gjengives med de Forkortelser, hvortil der ovenfor er givet Anvisning.
Bilag No. 34.
(1ste Side)
Fra
det statistiske Centralbureaus
Afdeling for Folketællingen.
Ved hoslagt at oversende ... Speciallister, i Anledning af hvilke nærmere Oplysninger udfordres, skal man anmode om, at disse - såvidt muligt - må blive meddelte.
Den schematiske Opgave på omstående Side viser, hvilke Oplysninger der ønskes tilveiebragte for de enkelte Listers Vedkommende. I Opgaven er der henvist til Tællingskredsens og Listens No.; istedetfor Personernes Navne er det No., de indtage i Listerne, anført såvel for tilstedeværende som for fraværende. De Opgaver i Speciallisten, angående hvilke Oplysningerne udkræves, ere betegnede med vedkommende Rubrikers Numere i Speciallisten.
Besvarelserne bedes meddelte med den Grad af Nøiagtighed, hvortil der for Tilfældet måtte være Anledning, og tilføiede i Speciallisterne, der - tilligemed nærværende Skrivelse - snarest muligt ønskes tilbagesendte hertil.
Christiania den ...............,1877.
Til
Bilag No. 35.
1. Forsåvidt det under Seddelens No. 11 er anført, at Vedkommende er født i et Landdistrikt, skrives øverst tilhøire på Seddelen Numeret på det Fogderi, inden hvilket Fødestedet ligger, overensstemmende med Inddelingen i det dertil bestemte Exemplar af de trykte foreløbige Resultater af Folketællingen.
Er Fødestedet en By i Norge skrives Intet.
Er Vedkommende født i Udlandet, sættes: Udl.
Er Fødestedet ikke anført eller uførståeligt, sættes et Spørgsmåltegn; sådanne Sedler lægges tilside og afgives særskilt ved Indleveringen til Kontoret.
2. Fra Kontoret udleveres et Hefte indeholdende Angivelse af Livsstillingers Klassifikation. Derefter påføres på Sedler for Personer 15 År og derover, såvel Mænd som Kvinder, tilvenstre foran No. 9 den angivne Livsstillings Litera og Numer.
3. For alle gifte Husmødre, for hvilke ingen særskilt Livsstilling er anført, sættes H. Ere de opgivne som vanvittige, sættes derimod F. 12.
4. Når der for Sønner og Døtre samt Pårørende og Fosterbørn, der er 15 År og derover, ikke er anført, at de have en egen Livsstilling, eller at de forsørges af Andre (F. 12), antages de i Landdistrikterne at hjælpe dem, i hvis Hus de fast opholde sig; de blive derfor at numerere under C. 20. Ere de 70 År og derover, sindssvage, døvstumme eller blinde, henføres de under F. 12, medmindre det udtrykkelig er anført at de hjælpe (i hvilket Fald også for dem sættes C. 20).
På samme Måde klassificeres i Byerne, dog således, at der - når det ikke udtrykkelig står, at Vedkommende hjælper, og man altså kun forudsætter, at dette er Tilfældet - på Seddelen sættes C. 20. o.
5. Forsåvidt der for Personer under 15 År (hjemmehørende, altså ikke midlertidig nærværende men midlertidig fraværende) i Rubrik 9 er anført noget om deres Beskjæftigelse, udskrives Sedler, i hvilke Herredet eller Byens No., Tællingskreds og Liste No., det ved 3 b ( i Tilfælde), 7, 9 og 10 anførte samt Forsørgere eller Husfaders Livsstilling udfyldes. Forsørgers eller Husfaders Livsstilling bliver i de nye Sedler, der udskrives, at klassificere efter det trykte Hefte. De Sedler, der udskrives, lægges for sig selv og samles for hvert Herred eller hver By. Personer, for hvis Vedkommende ved Sedlens No. 9 kun er anført, at de hjælpe Forældre, Fader, Moder, hjemme, i Huset, på Gården o. Lign., medtages ikke, og Sedler udskrives altså ikke for dem, medmindre det ved Sedlens No. 7 er betegnet, at de ere Tjenere (Tyende); ligeledes udskrives Sedler, når det er anført, at de hjælpe med Andet end Gårds- eller Husstel, f. Ex. som Smed, Skomager, ved Fiskeri o. dsl.
6. Hvor Forsørgers eller Husfaders Livsstilling er udfyldt, sættes også hans Livsstillings Litera og Numer tilvenstre.
7. Hvor flere Livsstillinger ere opgivne, tages den første, forsåvidt den ikke hører til dem, der bortfalde i Forbindelse med andre og over hvilke en Fortegnelse meddeles fra Kontoret. Falder den første bort, tages den næste o.s.v.
Skulde samtlige de anførte Livsstillinger efter Fortegnelsen bortfalde, lægges Seddelen tilside og afgives særskilt ved Indleveringen til Kontoret.
8. De Sedler, på hvilke Livsstillingen efter det trykte Hefte bliver at mærke med G, samles for sig og afgives ligeledes særskilt ved Indleveringen til Kontoret. (G må ikke skrives for stort.)
9. Forsåvidt det, når Forsørgere eller Husfaders Livsstilling skal numereres (se Post 6), ikke af Seddelen for vedkommende Biperson med Sikkerhed kan afgjøres, om den først anførte Livsstilling skal forsvinde eller ikke, må Hovedpersonenes Seddel opsøges, før Numerering foregår.
lo. Skulde det findes, at det i Sedlerne Anførte tiltrænger nærmere Undersøgelse i Speciallisterne (f. Ex. når der - for Personer 15 År og derover - som Livsstilling kun er anført, at de ere delvis understøttede af Fattigvæsenet, "fat"), må sådanne Sedler lægges tilside og afgives særskilt med fornøden Forklaring.
11. Når det sees, at ved Seddelens No. 10 (Fødselsår) Intet eller Spørgsmålstegn er tilføiet, bør Seddelen lægges tilside til nærmere Undersøgelse i Kontoret.
112. Når der for nogen Person er anført flere Livsstillinger, bliver yderst tilhøire (lige ud for Stilling i Familien) at sette et Kors med Blæk.
Dette gjøres dog kun på Personens egen Seddel, ikke på de ham vedkommende Bipersoners Sedler.
13. Forsåvidt der for Føderådsfolk under 70 År tillige er anført en anden Livsstilling, lægges sedlerne tilside eller Bestemmelse indhentes om Klassifikationen.
Bilag No. 36. (Circulære 1877)
Fra
det statistiske Centralbureau.
Vedkommende Folketællingen.
Som det vil erindres, blev der i de til Brug ved sidste Folketælling udsendte Specialister med Hensyn til Sindssvage og Døvstumme, hvad de første angår til nærmere Forklaring af den abnorme Tilstands Beskaffenhed (virkelig Sindssyge i Modsætning til Idioter og desl.), i Rubrik 15 begjært Oplysning om, hvorvidt den nævnte Tilstand var indtrådt før eller efter det fyldte 4de År.
Forsåvidt det framsatte Spørgsmål gjælder Døvstumme, er det i de allerfleste Tilfælde bleven besvaret; hvor det undtagelsesvis ikke er skeet, antages den manglende Oplysning endnu at ville kunne blive meddelt.
Derimod er den nævnte Rubrik, hvad de Sindssvage angår, uheldigvis ikke bleven udfyldt i mange af de indkomne Lister, hvilket for en væsentlig Del tør have sin Grund deri, at Spørgamålet i Henseende til Aldersgrændse har faaet en altfor bestemt Affatning. For dette Tilfælde, altså forsåvidt Sagen ikke kan oplyses så nøiagtigt, må man derfor nu stille Spørgsmålet således, om hvorvidt den abnorme Tilstand allerede er bleven bemærket i de første Barneår, eller om den først har åbenbaret sig senere, hvilket er stemmende med den Måde, hvorpå man fremgik ved Tællingen af 1865. Man tænker sig imidlertid Muligheden af, at der i visse Tilfælde, navnlig på Grund af manglende Bekjendtskab med Vedkommendes tidligere Forhold, heller Ikke kan svares såvidt bestemt. I så Fald vil det efter Omstændighederne være ønskeligt at erholde en Forklaring om, hvorvidt Individet efter de Oplysninger, som derom haves, bør henføres til Klassen Sindssyge (med erhvervet Sygdom) eller til Klassen Idioter og deslige.
I Henhold til Foranførte tillader man sig at udbede sig de forønskede nærmere Oplysninger betræffende efternævnte Personer i
Christiania den ..., 1877.
I. N. Mohn.
Til
Bilag No. 37.
Fra det statistiske Centralbureau. Vedkommende Folketællingen.
Idet man hoslagt oversender 1 Exemplar af den i 1876 udgivne foreløbige Opgave over Folkemængden ifølge sidste Folketælling, tillader man sig at anmode Hr. Provsten om at meddele, hvorvidt de forskjellige Sogne inden Deres Provsti ere opførte med de rette Navne, - hvorvidt der ved Udgangen af Året 1875 i Provstiet fandtes Kapeller, der ikke ere medtagne i Opgaven, samt hvorvidt noget Kapel i denne er henført til et urigtigt Sogn.
Forsåvidt der efter 1ste Januar 1876 måtte være tilkommet noget nyt Kapel, eller Hr. Provsten forøvrigt måtte finde Noget ved Opgaverne at bemærke, turde man bede Oplysning derom særskilt tilføiet.
Christiania den 30te Januar 1878.
A. N. Kiær.
Til
Provsten ...................... Provsti.
Instruks og skjema anvendt ved folketellingen 1885
Innholdsfortegnelse
NORGES OFFICIELLE STATISTIK
Tredie Række No. 53.
_____________
RESULTATERNE
AF .
DE KOMMUNALE FOLKETÆLLINGER
I NORGES BYER
DEN 31TE DECEMBER 1885
(Recensement dans les villes de Norvége du 31 décembre 1885)
UDGIVET AF
DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.
KRISTIANIA.
I KOMMISSION Hos H. ASCHEHOUG. & CO.
1887
Ved Udgangen af Året 1885 var der forløbet 10 År siden Afholdelsen af den sidste almindelige Folketælling i Riget, og efter den Regel, der havde været befulgt siden 1815, skulde derfor en ny Tælling da have fundet Sted. Da. imidlertid næste Folketælling i de vigtigste fremmede Lande efter vedtagne Regler vil blive afholdt i eller omkring Året 1890, og da det selvfølgelig er af stor Betydning at opnå Samtidighed i Henseende til denne Foranstaltning, kunde Bureauet ikke finde det tvivlsomt, at man også, i vort Land for Fremtiden burde henlægge Tællingerne til Udgangen af de År, der afslutte et Decennium. Man måtte vistnok anse det beklageligt,.at det på den Måde vil komme til at hengå et længere Tidsrum mellem to Tællinger end nogensinde tidligere under vor nuværende Statsforfatning og et længere Tidsrum, end man på de statistiske Kongresser altid har opstillet som Maximum, nemlig 10 År, men på, den anden Side kunde Bureauet ikke undlade at lægge afgjørende Vægt på, at en Operation som den heromhandlede for et så udstrakt og tyndt befolket Land som vort altid vil medføre så store Udgifter, at det vilde være urimeligt at foretage en almindelig Folketælling såvel i 1885 som i 1890.
Bureauet troede derfor at burde indskrænke sig til at søge istandbragt kommunale Tællinger i samtlige Byer ved Udgangen af Året 1885 i Lighed med dem, der fandt Sted i 1870 i samtlige Byer (på en Undtagelse nær) og senere hvert År efter Sundhedskommissionens Foranstaltning har fundet Sted i Kristiania, af og til også i andre Byer.
I Overensstemmelse hermed blev Bureauets Budgetforslag for Budgetterminen 1885-1886 affattet og dets Forslag tiltrådt af det kongelige Departement for det Indre og bifaldt af Storthinget.
I Cirkulære af 30te Oktober 1885, der er trykt som Bilag (No. 1), henvendte Bureauet sig derefter til Magistraterne i samtlige Byer (undtagen Kristiania, for hvilken Bys Vedkommende fornøden Aftale underhånden blev truffen) medAnmodning om velvillig Bistand til Gjennemførelsen af Bureauets Plan om en kommunal Folketælling i Byerne ved Årets Udgang. Som det vil sees, lod man de til Tællingen fornødne Lister trykke for Bureauets Regning, og bleve disse, efterat man allerede fra de fleste Byer havde modtaget imødekommende Svar på ovennævnte Henvendelse, i Begyndelsen af December Måned tilstillede Magistraterne tilligemed trykte Regler for Listernes Distribution og Gjenindsamling. For Byerne i Finmarkens Amt blev der begjært Oplysning om hver enkelt Persons Nationalitet, hvorfor Listerne for disse Byer såvelsom de udfærdigede Regler ere nøget anderledes affattede end for de øvrige Byer. Lister og Regler ville findes trykte som Bilage (No. 2-5, hvoraf No. 3 og 5 vedkommer Finmarkens Amts Byer).
Fremgangsmåden ved Tællingens Udførelse var væsentlig den samme ved den almindelige Folketælling i Januar 1876. Efterat Listerne vare indkomne til Bureauet, bleve de der gjennemgåede og reviderede, hvorefter Opgavernes Bearbeidelse påbegyndtes. I «Meddelelser fra Det statistiske Centralbareau», Fjerde Bind, Side 134 fg., har man foreløbig meddelt Oplysning om Folkemængden i samtlige Byer efter de heromhandlede Tællinger sammenlignet med Folkemængden efter sidste almindelige Folketælling. I nærværende Tabeller er meddelt Opgaver over Folkemængden (tilstedeværende og hjemmehørende) fordelt. efter Kjøn, og.Alder, over tilstedeværende Personer over 1-5 År fordelte efter Livsstilling, over hjemmehørende Mandspersoner over 15 År fordelte efter Livsstilling samt over tilstedeværende Personer, fødte i Udlandet, fordelte efter Fødesteder.
En Redegjørelse for de vigtigste Resultater af heromhandlede kommunale Folketællinger antages henBigtsmæssigst at kunne
meddeles i, Forbindelse med andre befolkningsstatistiske Oversigter.
Kristiania den 29de December 1887.
A. N. Kiær.
Bilag No. 1.
Fra
Det Statistiske Centralbureau.
Som den ærede Magistrat bekjendt, vil der ved Udgangen af indeværende År være hengået 10 År siden Afholdelsen af den sidste almindelige Folketælling her i Riget., og efter den hidtil befulgte Regel skulle således en ny almindelig Tælling nu være forestående. I de vigtigste fremmede Lande antages imidlertid næste Folketælling at ville finde Sted i eller omkring Året 1890, og da det selvfølgelig er af største Vigtighed at opnå Samtidighed i Henseende til denne Foranstaltning, har Bureauet i sit Budgetforslag for sidste Storthing troet at burde foreslå, at man også hos os udsætter den næste almindelige Tælling til 1890 og ved Udgangen af indeværende År indskrænker sig til uden Statsbidrag at søge afholdt kommunale Tællinger i Byerne, i Lighed med dem, der i 1870 fandt Sted i samtlige Byer (på en Undtagelse nær) og fremdeles hvert År finder Sted her i Kristiania og af og til også i andre Byer.
I Henhold til dette Forslag, der, efter at være tiltrådt af Indre departementet, blev bifaldt af Storthinget, tillader man sig at påkalde den ærede Magistrats velvillige Bistand til Gjennemførelse af Bureauets Plan om en Folketælling i Deres By ved Udgangen af indeværende År.
Man har tænkt sig, at de til Tællingen fornødne Lister trykkes for, Bureauets Regning og tilstilles Magistraten i Begyndelsen af December Måned førstkommende. Listerne, der er indrettede således, at der bliver at udfylde et Exemplar for hvert Hus, besørges derefter ved Magistratens Foranstaltning distribuerede i Byens Huse for på en bestemt Dag (f. Ex. den første Søgnedag i Januar Måned) at udfyldes at Huseieren eller om han bor udenfor Huset - af nogen af Husets Beboere, der vilde påtage sig Udfyldningen. Inden et bestemt Antal Dage bliver derefter de udfyldte Lister atter samlede og indsendte til Bureauet.
I det store og hele har man således tænkt sig Operationen udført ved Selvtælling, hvilket dog ikke udelukker Ønskeligheden, af., at der ved Listernes Indsamling føres Kontrol med, at de er rigtigt udfyldte. Man forudsætter endvidere, at Magistraten vil kunne besørge Listernes Distribution og Gjenindsamling udført enten ved kommunale Betjente eller ved frivillige Tællere, der udfører Arbejdet uden Godtgjørelse. Men selv om det skulde vise sig nødvendigt hertil at tage lejet Hjælp, vil selvfølgelig denne Udgift for den enkelte Kommune alene andrage til en ren Ubetydelighed. Her i Kristiania, hvor der, som bemærket, nu afholdes årlige kommunale Tællinger, kostede den hele Foranstaltning i 1884 1450 Kr.; det allermeste heraf var imidlertid Udgifter ved Trykning af Lister og ved Bearbejdelsen og Offentliggjørelsen af Tællingens Resultater, hvilke samtlige Udgifter Bureauet i nærværende Tilfælde er villigt til at bære. I Betragtning heraf og af den interesse, som også Byens Vedkommende tør forudsættes at have i at se de Oplysninger, hvorom her handles, tilvejebragte, beder man henstillet til Kommunen at overtage de Udgifter, om hvilke der i Tilfælde kunde blive Spørgsmål. Man undlader ikke at, tilføje, at det tidligere, lige indtil 1875, var Regel, at Byerne selv bestred Udgifterne også ved de almindelige Tællinger, og i 1870 da Bureauet rettede en lignende Henvendelse som denne til Byernes kommunale Autoriteter, erklærede samtlige, Byer, alene på en eneste Undtagelse nær, sig villige ikke blot til at foranstalte den da foreslåede extraordinære Tælling, men også til at bære Udgifterne ved Listernes Trykning og for en væsentlig Del endog ved deres Bearbejdelse.
Man tillader sig. at imødese den ærede Magistrats Meddelelse i foranstående Anledning så snart som efter Omstændighederne muligt.
Kristiania den 30te Oktober 1885,
Til Magistraten i
Bilag No. 2.
(1ste Side.)
over Folketallet den 31te December 1885
i Gården (Huset) No.
I
. . Gade (Rode)
i ......................................................... By.
Regler,
som må iagttages ved Listens Udfyldning:
I. Listen udfyldes efter den Tilstand, som fandt Sted Kl. 12 Midnat mellem 31te December og 1ste Januar, uden Hensyn til Forandringer, som senere måtte foregå; følgelig medtages på Listen alle de, som levede i det nævnte Øieblik, men døde før Begyndelsen af Januar, medens omvendt Børn, der fødes efter 31te December, udelades.
2. 1 Listen opføres a) alle de Personer, som havde Natteleie i Huset den 31te December (Tilreisende derunder indbefattede), og desuden b) alle de Personer, som have sit Hjem i Huset, men ere midlertidigt bortreiste fra Byen.
De Personer som have sit Hjem i Huset, men som den 31te December midlertidigt havde Natteleie på et andet Sted i samme By, tælles ikke i det Hus, hvor de have sit Hjem, men. der, hvor de havde Natteleie.
I Anmærkningsrubriken sættes «Tilreisende» for de Personer, der har sit Hjem udenbys og den 31te December midlertidigt opholdt sig i Byen, og «Bortreist» for de Personer, som har sit Hjem i Byen, men midlertidigt var fraværende fra den.
Til midlertidigt Bortreiste henregnes også Logerende (f. Ex. Studenter. Skoleelever), der før Afreisen opsagde sit Logis, men om
hvem det vides, at de efter Ferierne ville komme tilbage til Byen.
Denne Liste bedes udfyldt - så betimeligt, at den er færdig til Afhentning Mandag den 4de Januar 1886
Bilag No. 3.
(1ste Side.)
Fortegnelse
over Folketallet den 31te December 1885
I
i Gården (Huset) No. ..................................... Gade
i Hammerfest By.
Regler,
som må iakttages ved Listens Udfyldning:
1. Listen udfyldes efter den Tilstand, som fandt Sted Kl. 12 Midnat mellem 31te December og 1ste Januar, uden Hensyn til Forandringer, som senere måtte foregå; følgelig medtages på Listen i alle de, som levede i det nævnte Øieblik, men døde i Begyndelsen af Januar, medenti omvendt Børn, der fødes efter 31te December, udelades.
2. 1 Listen opføres:
a) alle de Personer, som havde Natteleie i Huset den 31te December (Tilreisende derunder indbefattede, og desuden
b) alle de Personer, som have sit Hjem i Huset, men ere midlertidigt bortreiste fra Byen. I Anmærkningsrubriken sættes
«Tilreisende» for de Personer, der har sit Hjem udenbys og den 31te December midlertidigt opholdt sig i Byen, og «Bortreist» for
de Personer, som har sit Hjem i Byen, men midlertidigt var fraværende fra den.
Denne Liste bedes udfyldt så betimeligt, at den er færdig til Afhentning mandag den 4de Januar 1886.
Bilag No. 4.
Regler
for Distributionen og Gjenindsamlingen
af Folketællingslisterne.
1. Listerne omdeles i Husene inden den 31te December og afgives enten til vedkommende Huseier eller, dersom denne ikke antages at være tilstrækkelig skrivekyndig, til en anden Person i eller udenfor Huset, der vil påtage sig at sørge for, at Listen bliver nøiagtigt udfyldt. Foruden i Husene må der også afgives en Liste ombord i hvert av de på Havnen liggende Fartøier til Optælling af de norske eller fremmede Mandskaber, som den 31te December Midnat befandt sig på Byens Havn.2. Indsamlingen af Listerne påbegyndes Mandag den 4de Januar om Morgenen og fortsættes så hurtigt som muligt, så at den iethvertfald kan være afsluttet i Ugens Løb.
Samtidig med Indsamlingen bør det påsees, at Listerne ere ordentlig og fuldstændigt udfyldte, i hvilken Henseende Opmærksomheden specielt bør være henledet på, at Opgaverne over Næringsvei og borgerlig Stilling ere rigtige og tilstrækkeligt specificerede.
3. Listerne ordnes derpå efter Gade (Rode) og Husnumer. Findes der Numere, som ikke ere beboede, bør der ved Listernes
Indsendelse på vedkommende Sted i Pakken lægges en tom Liste med Påskrift derom.
Bilag No. 5.
Regler
for Distributionen og Gjenindsamlingen
af Folketællingslisterne.
I. Listerne omdeles i Husene inden den 31te December og afgives enten til vedkommende Huseier eller, dersom denne ikke antages at være tilstrækkeligt skrivekyndig, til en anden Person i eller udenfor Huset, der vil påtage sig at sørge for, at Listen bliver nøiagtigt udfyldt.
Foruden i Husene må der også, afgives en Liste ombord i hvert af de på Havnen liggende Fartøier til Optælling af de norske eller
fremmede Mandskaber, som den 31te December Midnat befandt sig på Byens Havn.
2. Indsamlingen af Listerne påbegyndes Mandag den 4de Januar om Morgenen og fortsættes så hurtigt, som muligt, så at den iethvertfald kan være afsluttet i Ugens Løb.
Samtidig med Indsamlingen bør det påsees, at Listerne ere ordentligt og fuldstændigt udfyldte, i hvilken Henseende
Opmærksomheden specielt bør være henledet på, at Opgaverne over Næringsvei og borgerlig Stilling ere rigtige og tilstrækkeligt
specificerede samt at de i næstsidste Rubrik begjærte Oplysninger om Nationalitet ikke mangle.
3. Listerne ordnes derpå efter Gade og Husnumer. Findes der Numere, som ikke ere beboede, bør der ved Listernes Indsendelse
på vedkommende Sted i Pakken lægges en tom Liste med Påskrift derom.
Instrukser for folketellinga 1891
Innholdsfortegnelse
Fremgangsmåden m.v. ved den i Januar 1891 afholdte Folketælling
-
l. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.
2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.
3. Schemaernes Indretning, Udfyldning og Indsamling samt Udarbeidelse af Hovedlister for Tællingskredsene.
4. Efterfølgende Arbeider.
Schema 1. Husliste
Schema 2. Personseddel
Schema 3. Oppgave over Kreaturhold, Udsæd m.m.
Schema 6. Hovedliste
Schema 7. Hovedsammendrag
-
1. Forberedende arbeider.
2. Tællingens Udførelse.
Schema 1. Husliste - By
Regler til Iagttagelse ved Schemaernes Udfyldning.
-
1. Forberedende arbeider.
2. Tællingens Udførelse.
Vedkommende Schema 1
Vedkommende Schema 2
Vedkommende Schema 3
Livsstillinger, der tiltrenge nærmere Betegnelse
Alfabetisk Fortegnelse over Herreder der tiltrænge nærmere Betegnelse
Tælling af Søfarende ombord. på norske Fartøier
Oplysninger angående
Fremgangsmåden m.v. ved den i Januar 1891 afholdte Folketælling
I det før citerede Værk «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik» er der Side 205 flg. leveret en udførlig Fremstilling angående Fremgangsmåden ved de 10 tidligere afholdte almindelige Folketællinger her i Riget, Særlig hvad Tællingen af 1876 betræffer. Da den nu sidst afholdte almindelige Tælling, der altså er den 11te i Rækken, i det store og hele taget er i Overensstemmelse med den nærmest foregående, såvel hvad Tællingens Gjenstand som Fremgangsmåden ved samme angår, vil man her omhandle den så kortfattet som muligt.
Ved høieste Resolution af 31 Oktober 1890 blev det bestemt, at en almindelig Folketælling, til hvis Udførelse Midler var bevilgede af Storthinget samme År, skulde foretages ved Årsskiftet og tage sin Begyndelse Fredag 2 Januar 1891; idet forøvrigt henvises til Resolutionen, der bl. a. indeholdt de fornødne nærmere Bestemmelser angående Tællingens Udførelse m. v., samt det til Grund for samme liggende Foredrag, der er indtaget i Departements-Tidende 1890, 8. 769-783, skal man bemærke, at den sidste Folketælling - i Lighed med Tællingen af 1876 - omfattede samtlige faktisk tilstedeværende Personer med særskilt Oplysning øm dem, der kun midlertidigt opholdt sig på Tællingsstedet, samt tillige med Anførsel af de midlertidigt fraværende. Schemaerne gav således Anledning til at optælle såvel den tilstedeværende som den hjemmehørende Folkemængde. En særskilt Tælling blev derhos samtidig foretaget ombord på norske Skibe i Udlandet.
I Henseende til selve Schemaernes Indretning modificeredes det tidligere System således, at man istedetfor Huslister indeholdende Fortegnelse over vedkommende Personer, anvendte særskilte Schemaer for hver enkelt Person (Personsedler).
Som nyt Spørgsmål i de heromhandlede Individualopgaver optoges alene Spørgsmålet om Ægtefællers indbyrdes Slægtskabsforhold.
Samtlige ved Tællingen benyttede Schemaer 1-7 findes trykte i Anhanget som Bilage (No. 2-6, 8-12, 17 og 18).
Den i 1876 anvendte Fremgangsmåde ved Tællingens Udførelse blev i alt væsentligt også befulgt i 1891 såvel ved Tællingen i Landdistrikterne som i Byerne og ombord på Skibe.
Foruden Sognepræsten, der førte Overtilsynet, samt Lensmanden bestod Tællingsbestyrelsen i Landdistrikterne i 1891 tillige af Herredsstyrelsens Ordfører.
Dernæst bemærkes, at Herredet og ikke som tidligere Præstegjeldet dannede Grænserne for et Tællingsdistrikt, der altså igjen var delt i Kredse, for hver enkelt af hvilke der antoges en Tæller, hvortil fortrinsvis Skolelærere benyttedes. Det samlede Antal Tællere i Landdistrikterne udgjorde 4167 (ved Folketællingen i 1876 var Antallet 3519).
Indsamlingen af de specielle Opgaver, der tog sin Begyndelse Fredag 2 Januar 1891, foregik på den Måde, at Tælleren gik omkring fra Hus til Hus og udfyldte for hvert Bosted såvel Personsedlerne som Huslisten (Schema 1-3) efter de på selve Stedet af Beboerne modtagne Oplysninger.
Efter tilendebragt Indsamling udarbeidedes Hovedlisten (Schema 6) for Tællingskredsen; dette Schema bestod af 2 Afdelinger, af hvilke den første var bestemt for et fortløbende Uddrag af Huslisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen.
Samtlige udfyldte Schemaer indleveredes derefter til vedkommende Lensmand.
I Byerne bestyredes Tællingen af Magistraten og udførtes ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller andre, som Magistraten dertil fandt skikkede. Det bemærkes i denne Forbindelse, at der i flere Byer på Foranledning af Bureauet anvendtes frivillige (ulønnede) Tællere. Dette var således helt Tilfældet i Hønefoss, Tønsberg, Porsgrund, Arendal, Mandal, Flekkefjord, Kopervik og Hammerfest. Af Byer, hvor der delvis anvendtes frivillige Tællere, kan nævnes Kristiania, hvor der af 274 Tællere var 85 frivillige, Horten, Kragerø, Skien og Haugesund. Det samlede Antal Tællere udgjorde i Byerne 992, hvoraf 368 frivillige.
Tællingen i Byerne foregik på den Måde, at der til hvert beboet Hus nogen Tid for Årets Udgang ved Hjælp af Tællerne omdeltes det fornødne Antal Schemaer med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om at udfylde samme senest Fredag 2 Januar 1891, efter hvilken Dag Schemaernes Indsamling påbegyndtes. Tællerne havde da på selve Stedet at påse, at de var blevne behørigen udfyldte, og i manglende Fald selv at udfylde eller rette dem.
Schemaerne overleveredes derpå til vedkommende Magistrat.
De nærmere Regler og Bemærkninger til Iagttagelse og Veiledning ved Tællingen meddeltes de respektive Tællingsbestyrelser i forskjellige Cirkulærer, der findes indtagne i Anhanget som Bilage (No. 1 og 7). Det bemærkes, at der derhos til Brug for Tællerne udfærdigedes en særskilt Instruktion, hvoraf 1 Exemplar ved Tællingsbestyrelserne tildeltes hver enkelt Tæller. (Bilag No. 13.)
Angående den ovenfor omtalte Tælling ombord på norske Skibe i Udlandet var det ved forannævnte Resolution bestemt, at der ved de forenede Rigers Konsulater og Vicekonsulater skulde foretages Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der 31 December 1890 var beliggende i eller på Veien til fremmede Havne. Såvel det i denne Anledning af Departementet for det Indre udfærdigede Cirkulære til nævnte Konsulater som det til denne Tælling bestemte Schema vil findes trykt som Bilag (No. 15). I Resolutionen var derhos bestemt at der ved Toldvæsenets Funktionærer skulde iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årets Udgang var beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de i disse samtidig beliggende fremmede Fartøier.
Det bemærkes, at der såvidt muligt blev medgivet hvert norsk Fartøi, som henimod Årets Udgang afseilede fra norsk Havn (gjennem Toldkammeret) eller fra udenlandsk Havn (gjennem Konsulatet), de nødvendige Schemaer, med Opfordring til Skibsføreren om at udfylde og aflevere samme til det Toldkammer eller det Konsulat, i hvis Distrikt Fartøiet var beliggende 31 December 1890, eller hvortil det først ankom i det nye År; de Skibsførere, der ved Anmeldelsen på vedkommende Toldkammer eller Konsulatkontor befandtes ikke at have modtaget heromhandlede Schemaer, erholdt dem sammesteds til Udfyldning. Se Bilag No. 14 og 16.
Det først udfyldte Schema, der indløb til Bureauet, var en Skibsliste (fra Redon, Frankrige), der af vedkommende Skibsfører var tilstillet Bureauet direkte, og som modtoges 5 Januar 1891.
Fra Byer og Herreder indkom de første Schemaer 19 s. M., nemlig fra Kongsvinger Kjøbstad og Vegårsheien Herred. Ved Udgangen af Februar Måned, eller den i Resolutionen fastsatte Frist for Indsendelsen, var indkommet Schemaer for 288 Herreder og 37 Byer; ved Udgangen af Marts manglede Schemaer fra 34 Herreder og 4 Byer.
De sidste Schemaer indløb 26 August 1891.
Imidlertid havde man fra de manglende Distrikter ladet indhente foreløbige Opgaver angående Folkemængden, således at man allerede 15 April 1891 kunde udgive et Hefte: Foreløbige Resultater af Folketællingen i Kongeriget Norge den 1ste Januar 1891, med en kortfattet Indledning.
Fra Toldkammerne og Konsulaterne indkom de sidste Schemaer henholdsvis i Juli og August Måned.
Ved det i Anledning af Folketællingen oprettede midlertidige Kontor, der var i Virksomhed fra Begyndelsen af Året 1891 og indtil 31 December 1893, var foruden en juridisk Kandidat, der under Sekretær Bulls Ledelse havde at forestå Kontoret, fast ansat en Journalist og Renskriver, 5 Damer samt en med Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver særskilt beskjæftiget Mand.
Derhos havde flere i kortere eller længere Tid fast Sysselsættelse ved Kontoret, ligesom der ved de forskjellige Arbeider var beskjæftiget et større Antal Mænd og Kvinder, dels mod Akkordbetaling, dels mod Godtgjørelse pr. Time.
Ialt var således med selve Folketællingsarbeidet beskjæftiget 61 Personer (26 Mænd, 35 Kvinder). Hertil kommer de ved Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver særskilt beskjæftigede 13 Personer (7 Mænd, 6 Kvinder).
De Måneder - da Folketællingsarbeidet var i fuld Gang - der opviser det største Antal Arbeidere, var i 1891 November og December med henholdsvis 58 og 56 Arbeidere, i 1892 Januar og Februar henholdsvis 55 og 54, i 1893 Mai og Juni henholdsvis 24 og 23.
Revisionen af Schemaerne - heri indbefattet Udskrivning af Bemærkninger samt Berigtigelse efter indkomne Besvarelser -- tog sin Begyndelse straks efter Modtagelsen af de første Schemaer i Slutningen af Januar 1891 og fortsattes uden Ophold, indtil den tilendebragtes i Oktober Måned det påfølgende År.
Angående Bearbeidelsen og de offentliggjorte endelige Resultater skal man i Korthed oplyse følgende:
1ste Hefte omfatter 12 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden i Rigets forskjellige administrative Inddelinger tilligemed Oplysninger om Husansamlinger i Landdistrikter og beboede Øer. Heftet udkom i Oktober 1894.
2det Hefte omfatter 27 Tabeller, der indeholder Opgaver over beboede Huse og Husholdninger samt Oplysninger om Folkemængden fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling. Heftet udkom i December 1895.
3die Hefte omfatter 13 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden fordelt efter Livsstilling. Heftet udkom i Mai 1896.
4de Hefte, der egentlig danner en Fortsættelse af 3die, omfatter 4 Tabeller, indeholdende Opgaver over Folkemængden fordelt efter Livsstilling med Angivelse af Alder og ægteskabelig Stilling. Heftet udkom i Marts 1897.
5te og sidste Hefte omfatter 19 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden fordelt efter Nationalitet, Fødested og Trosbekjendelse samt over Blinde, Døvstumme og Sindssyge, hvorhos der i samme findes meddelt Opgaver over Ægteskaber mellem Nærbeslægtede tilligemed en Navnefortegnelse over Personer, der var 95 År gamle eller derover. Heftet udkom i November 1897.
Foruden de her nævnte trykte Tabeller er man i Besiddelse af endel utrykte, som vil kunne have sin Interesse. Disse Tabeller indeholder væsentlig følgende Oplysninger:
2det Hefte, Tabel 13: Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn og Alder; haves for samtlige Femårsgrupper.
- 16. Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling for Riget og Amterne; haves tillige for de enkelte Herreder og Byer.
- 17. Tilstedeværende Folkemængde efter de enkelte Fødselsår for Riget, dets Bygder og Byer; haves også, for Bygder og Byer amtsvis.
- 18-21 indeholdende forskjellige Opgaver over den hjemmehørende mandlige Befolkning fordelt efter Alder og ægteskabelig Stilling, disse Opgaver haves også for den kvindelige Befolkning, ligesom de også haves i større Detail, hvad Aldersgrupperne angår.
3die Hefte, Tabel 6. Detaillerede Opgaver over Livserhverv og Livsstillinger; denne Tabel haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer samt for de enkelte Sogne i Kristiania.
- 7. Livserhverv herredsvis; haves i større Detail og særskilt for Mandkjøn og Kvindekjøn.
- 9 I. Personer under 15 År med lønnet Erhverv; haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer.
4de Hefte, Tabel 2. Livsstilling, Alder og ægteskabelig Stilling; haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer samt for de enkelte Sogne i Kristiania.
- 3.Hustruer fordelt efter Alder samt efter Mændenes Livsstilling; haves amtsvis særskilt for, Bygder og Byer.
5te Hefte, Tabel 14. Blinde, Døvstumme og Sindssyge. Er i Tabellen fordelt efter Blinde, Døvstumme og Sindssyge fra Fødselen og «andre» Blinde osv. samt efter Alderen (over og under 15 År) for Riget samt Bygder og Byer amtsvis; samme Opgave haves også for de enkelte Herreder og Byer.
Det bemærkes, at 1ste Hefte tryktes i et Antal af 1500 Exemplarer, 2det, 3die og 5te Hefte i 1200, 4de Hefte i 1 000 Exemplarer.
Angående den i Anledning af Tællingens Udførelse udbetalte Godtgjørelse skal man oplyse følgende:
I Henhold til førnævnte Resolution blev Godtgjørelsen såvel til Tællere som til Tællingsbestyrelserne fastsat overensstemmende med et af Bureauet afgivet og af Departementet for det Indre approberet Forslag, indeholdende detaillerede Regler for de forskjellige Tilfælde.
I Byerne tilstodes der Tællerne - forsåvidt der herom var Spørgsmål - en Godtgjørelse af Kr. 2.50-Kr. 4,00 pr. Dag eller Kr. 0 50 pr. Time. Magistraterne refunderedes havte Udlæg til Extrahjælp m. v.
De samlede Udgifter for Byerne udgjorde:
Erstatning til Magistrater . . . . . . . . . . Kr. 7 456.93
Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 18 509.00
Kr. 25 965.93
Nærmere Oplysning for hver enkelt By er meddelt i den som Bilag (No. 19) trykte Opgave.
I Landdistrikterne tilstodes der Tællerne som Regel en daglig Godtgjørelse af Kr. 2.00-Kr. 3.00 eller 40 å 50 Øre pr Time, dog således, at Godtgjørelsen under særegne Omstændigheder kunde forhøjes noget.
Tællingsbestyrelsens Medlemmer tilstodes der for Reisedage Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet samt Erstatning for havte Udlæg.
Lensmændenes Godtgjørelse pr. Arbeidsdag ansattes gjennemsnitlig til Kr. 4.00.
De samlede Udgifter udgjorde for Landdistrikterne:
Tællingsbestyrelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . K r. 31230.35
Heraf Lensmændenes Arbeidsgodtgjørelse Kr. 19446 35
Skyds- og Diætgodtgjorelse samt Udlæg « 6991.84
Kr. 26438.19
Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 107201.91
Tilsammen Kr. 138432.26
Nærmere Specifikation af disse Beløb er meddelt amtsvis i den som Bilag (No. 20) trykte Opgave.
For Tællingen ombord på Skibe indkom kun én Regning til Beløb Kr. 8.56.
Udgifterne ved Tællingens Udførelse udgjorde således !alt Kr. 164406.75.
Til Udførelse af Folketællingen samt til Bearbeidelse af de derved indvundne Resultater blev af Storthingene i 1890, 1891, 1892 og 1894 bevilget tilsammen Kr. 273000.00, (Se Sth. Forh. 1890, Iste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 5; 6te Del, Indst. S. No. 98; 7de Del, 8. 865; 9de Del, S. 55; 1891, 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6: 6te Del, Indst. S. No. 12; 7de Del, S. 114; 9de Del, S. 20; 1892, 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6te Del, Indst. S. No. 32; 7de Del, S. 161; 9de Del, S. 25; 1894 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6te Del; Indst, S. No. 31; 7de Del, S. 551 ; 9de Del, S. 27.)
Den samlede Bevilgning fordeler sig således på de forskjellige Udgiftsposter:
1. Udgifter ved Tællingens Forberedelse Kr.13510.13
2- «-Udførelse ........................................ . «164406.75
3.- « Opgavernes Bearbeidelse................... «77 933.23
4. Omkostninger ved Tabellernes Trykning.. «6 636.63
5. Øvrige Udgifter . . . . . . . . . . . . ................«10513.26
Ialt Kr. 273 000.00
Der hidsættes sluttelig en Opgave over, hvorledes det til Opgavernes Bearbeidelse medgåede Beløb fordeler sig på de forskjellige Arbeider, idet dog bemærkes, at Beløbet ikke for alle Poster kan fordeles med fuldstændig Nøiagtighed :
Bestyrelsen og Kontorforretninger . . . . . . .Kr. 14165,51
Revision af Schemaerne, Udfærdigelse af Bemærkninger samt Berigtigelse 23042.85
Extrahering vedkommende Kreaturhold og Udsæd « 8983.47
Anvisning af Godtgjørelse til Tællere m. fl. .« 1145.80
Fri- og Sygedage . . . . . . . . . . . . . . . .« 1471.10
Tabeller over Folkemængden i Rigets forskjellige Inddelinger . . . . . . . . . . . . .« 1896.81
Tabeller over beboede Huse og Husholdninger« 1882.58
- «Folkemængden efter Alder, Kjøn og ægteskabelig Stilling . . . . . . . . . . .« 6657.51
Tabeller over Folkemængden efter Livsstillinger « 13071.73
- « - Nationalitet, Fødested og Trosbekjendelse . . . . . . . . .« 3369.65
Tabeller over Blinde, Døvstumme og Sindssyge « 515.50
Papir og Schemaer . . . . . . . . . . . . . . .« l730,72
Tilsammen Kr.77 93323
Med Hensyn til det ovenfor anførte Beløb, Kr. 6 636.63, der er medgået til Tabellernes Trykning, bemærkes, at det ikke omfatter samtlige Trykningsomkostninger.
Da det ved Folketællingen indsamlede Materiale viste sig at være så righoldigt, at man fandt at burde bearbeide det yderligere end oprindelig påtænkt og at publicere flere Tabeller end forudsat, har det været nødvendigt hertil at disponere en Del af Bureauets ordinære Bevilgning til statistiske Værkers Udgivelse. For Budgetterminen 1896-1897 blev derfor af Storthinget 1897 efterskudsvis bevilget Kr. 1000.00 til Trykning af Folketællingens Resultater.
Bilag No. 1.
Det statistiske Centralbureau
Folketælling 1ste Januar 1891.
Cirkulære No. 3.
J.-No. --- 1890.
Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det nådigst bestemt:
1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde ved forestående Årsskifte, samt at den skal tage sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.
2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysninger om Kreaturholdets samt Korn- og Potetudsædens Størrelse m. v.
3. At Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraten og udføres ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller Andre, som Magistraten dertil finder skikkede, med Opfordring til Huseiere og Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå med Listernes Udfyldning.
4. At Tællingen i Landdistrikterne skal bestyres af Sognepræsten, der vil have at føre Overtilsynet, i Forening med vedkommende Lensmand og Herredsstyrelsens Ordfører, samt udføres ved Hjælp af Skolelærere og Andre, som nævnte Tællingsbestyrelse dertil finder skikkede.
5. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årsskiftet ere beliggende i eller på, Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.
6. At der ved de svenske og norske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling a£ Søfarende ombord på, norske Fartøier, der ved Årsskiftet ere, beliggende i eller ere på. Veien til fremmede Havne.
7. At Tællingsopgaverne skulle meddeles i Overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-7.
8. At de udfyldte Schemaer skulle indsendes til det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt, og senest inden Udgangen af Februar Måned 1891, dog således, at Indsendelsen af Listerne for Finmarkens Amt samt af de i Post 5 og 6 omhandlede Schemaer kan udstå til Midten af Marts Måned
9. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning, derunder Bestemmelsen af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og Andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der blive at fastsætte af Departementet for det Indre.
I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:
Sognepræsten bør snarest muligt efter Modtagelsen af nærværende Skrivelse beramme et Møde med vedkommende Lensmand og Ordfører dels til Gjennemgåelse af Planen for Folketællingen, dels for at træffe Aftale angående Iværksættelsen af de forberedende Foranstaltninger, der i Sagens Anledning udkræves.
Planen for Tællingen i Landdistrikterne er i Korthed følgende:
1. Herredet inddeles i forskjellige bestemt afgrænsede Tællingskredse, for hver enkelt af hvilke der antages en Tæller.
2. Indsamlingen af de specielle, Opgaver tager sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 eller, hvor Tællingsbestyrelsen af Hensyn til de lokale Forholde undtagelsesvis finder det hensigtsmæssigt, Mandag den 5de Januar. Den foregår på den Måde, at Tælleren begiver sig fra Hus til Hus og efter de på selve Stedet af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.
3. Såsnart de nævnte Originalopgaver ere blevne tilveiebragte, udarbeider Tælleren en summarisk Hovedliste (Schema 6) over Folketallet, i Tællingskredsen, hvorefter samtlige Schemaer indsendes til Revision af Tællingsbestyrelsen, der i Forbindelse med et Hovedsammendrag (Schema 7) indsender samtlige Opgaver.
Til nærmere Veiledning bemærkes:
l. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.
Herredets Grænser blive at regne efter de lste Januar 1891 bestående Jurisdiktionsforhold.
Ved Herredets Inddeling i Tællingskredse bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på, en så hurtig og arbeidsbesparende Måde som med dens Nøiagtighed foreneligt. Man antager, at Skolekredsene i Regelen ville danne en hensigtsmæssig Inddelingsgrund. Dog vil det efter Omstændighederne kunne være at anbefale, at en Skolekreds deles i 2 eller flere Dele, f. Ex. dersom man for sådanne mindre Tællingskredse kan sikre sig Tællere, der bo nærmere til.
Til Oplysning om Tællingskredsenes indbyrdes Beliggenhed samt om deres omtrentlige Grænser vil det være ønskeligt, at Tællingsbestyrelsen i Forbindelse med de øvrige Opgaver indsender et løst Rids, der på en summarisk Måde antyder, hvorledes Herredet er inddelt i Tællingskredse, med Angivelse af disses Numere.
Som Tællere blive at benytte Skolelærere eller andre for Tællingen skikkede Personer. Som Egenskaber, der fortrinsvis bor komme i Betragtning ved Valget af Tællere, skal man fremhæve praktisk Skjøn i Henseende til de i Schemaerne fremsatte Spørgsmål, Nøiagtighed, Kjendskab til de lokale Forhold i Tællingskredsen og til dens Indbyggere, fremdeles at Vedkommende skriver tydeligt og nogenlunde raskt samt at han forstår at udføre Folketællingsarbeidet, på en tidsbesparende Måde. I den Udstrekning, som Hensynet til sikker og nøiagtig Udførelse af Arbeidet tillader, bør der, forat unødvendige Skydsudgifter kunne undgåes, som Tællere i Regelen søges engageret Mænd, der bo inden Tællingskredsen.
Tællingsbestyrelsen må meddele de antagne Tællere nøiagtig Veiledning såvel i Henseende til Tællingens.Udførelse på hensigtsmæssigste Måde, som angående Schemaernes Indretning.
Idet man angående Tællernes Godtgjørelse for Arbeidet henviser til, hvad derom i Slutningen af nærværende Cirkulære vil findes anført, undlader man ikke at tilføie, at man stoler på, at Tællingsbestyrelsen vil vide på bedste Måde at forene Hensynet til Tællingens Pålidelighed og Nøiagtighed med Hensynet til, at der ikke ved samme må påføres større Udgifter end nødvendigt.
2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.
Tælleren bør før Tællingens Begyndelse opgjøre sig en Plan for den Orden, i hvilken han agter at besøge de forskjellige Bosteder, og, såvidt det uden særskilt Udgift kan ske, i Forveien give Underretning om den Tid, på. hvilken han antager at ville komme i de forskjellige Dele af Kredsen.
Til Veiledning ved Opgjørelsen af denne Plan såvelsom til Benyttelse under selve Tællingen erholder hver enkelt Tæller en såvidt muligt fuldstændig Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme inden Tællingskredsen. Man skal i denne Henseende bemærke Følgende:
L For de Herreder, for hvilke den nye Matrikul er trykt, eller samtlige Herreder i Amterne fra og med Smålenene til og med Stavanger, følger hermed 5 Exemplarer af den trykte Matrikul. Ved såvidt fornødent at opløse disse Exemplarer i enkelte Blade vil Tællingsbestyrelsen kunne tildele Tællerne den hver Kreds vedrørende Del af Matrikulen. Forsåvidt nogen af de i Matrikulen opførte Eiendomme er henlagt. til et andet Herred, bedes et Par Exemplarer af vedkommende Blad oversendt til Tællingsbestyrelsen I dette Herred,
Da der efter Trykningen er foregået forskjellige Forandringer ved Skylddelingsforretninger m. v., har man efter de til Finants-Departementet for Tiden indtil lste Juli d. A. (delvis indtil lste f. M.) indkomne Indberetninger fra Sorenskriverne suppleret et indbundet Exemplar, som ligeledes følger, og overensstemmende hvormed de løse Blade for Udleveringen til Tællerne bedes korrigerede. Man forudsætter, at Tællingsbestyrelsen (eller Tællerne) vil kunne kontrollere, at samtlige Brug i hver Tællingskreds ere anførte, og tilføie de efter nævnte Tidspunkt foregåede Delinger, så at Fortegnelsen bliver ført så langt frem som muligt. I det indbundne Exemplar, der i sin Tid bliver at tilbagesende hertil, bedes det anmærket, hvilke Brug ere ubeboede, samt hvilke Eiendomme der efter Matrikulens Datering ere henlagte til et andet Herred.
2. For Herrederne i Amterne fra og med Søndre Bergenhus til og med Tromsø oversendes hermed i særskilt Omslag Afskrift af de i Finants-Departementet beroende skrevne Fortegnelser over de matrikulerede Eiendomme, ligeledes supplerede til lste Juli d. A. (delvis indtil lste f. M.). Det bedes nøie påseet, at Fortegnelsen omfatter samtlige matrikulerede Brug, som fra 1.ste Januar 1891 henhøre under Herredet; findes der i Fortegnelsen medtaget Gårde, der ere henlagte til noget andet Herred, bedes den disse vedkommende Del af Fortegnelsen oversendt til Tællingsbestyrelsen i dette Herred. Man beder Afskriften såvidt muligt ført a jour samt i Anmærkningsrubriken tilføiet, hvilke Brug ere ubeboede.
De enkelte Blade afgives til Afbenyttelse for vedkommende Tællere, der efter tilendebragt Tælling ville have. at tilbagelevere dem til Tællingsbestyrelsen. Den samlede Fortegnelse bedes i sin Tid tilbagesendt til Bureauet.
3. For Finmarkens Amts Vedkommende har Man ladet tage Afskrift af de i 1875 affattede Fortegnelser over de særskilt skyldsatte Eiendomme i Landdistriktet. Denne Afskrift har man med Cirkulære No. 1, dateret 27de f. M., tilstillet Lensmændene med Anmodning om, at der må blive tilføiet senere foregåede Delinger eller andre Forandringer. Fortegnelsens enkelte.Blade blive at fordele mellem Tællerne. Efter Tællingens Afslutning bedes Fortegnelsen tilbagesendt hertil.
Da det til Opnåelsen af såvidt muligt fuldstændige og nøiagtige Resultater Særlig ved en Folketælling er af stor Betydning, at den støttes ved Befolkningens egen Medvirken, bør Tællingsbestyrelsen virke hen til at gjøre Tællingen almindelig bekjendt blandt Herredets Befolkning samt søge at vække dennes Interesse for samme. Man forudsætter dog, at der ikke herved påføres nogen særlig Udgift.
Idet den nærmere Bestemmelse af, hvad der i denne Henseende bør foretages, må være overladt til de enkelte Tællingsbestyrelsers eget Skjøn, skal Man tillade sig at nævne nogle Foranstaltninger, der dels på de fleste Steder, dels i større eller mindre Udstrækning turde findes anvendelige.
1. Bekjendtgjørelse fra Kirkebakken angående Folketællingen og dens Hovedtræk.
2. Korte Inserater i Lokalpressen.
3. Ombringen af Schemaerne kort før Årets Udgang ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde til de Huse, hvorhen de uden Udgift kunne blive befordrede, forat Husfædre eller andre Foresatte kunne gjennemgå de i Schemaerne opstillede Spørgsmål og have Svarene på rede Hånd, når Tællerne komme for at indsamle Opgaverne.
En sådan foreløbig Omsendelse af Schemaerne har man navnlig antaget at ville kunne findes hensigtsmæssig i de tættere bebyggede Tællingskredse eller Dele af samme.
De Tællingsbestyrelsen. fra Bureauet tilstillede Schemaer 1, 2 og 3 fordeles efter Skjøn mellem Tællerne i Forhold til den formodede Folkemængde i de enkelte Tællingskredse, hvorved bør iagttages, at hver Tæller erholder et noget større Antal, end der antages at ville medgå til de udfyldte Schemaer. Tællingsbestyrelsen bør derhos tilbageholde mindst 100 Exemplarer af Schema 2 og mindst 20 Exemplarer af Schema 1 og 3 til Supplering i påkommende Tilfælde.
For de Herreder, bvor, Befolkningen tildels er af lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet Nationalitet, er trykt et særskilt Schema 2 (med 18 Rubriker), hvilket bliver at benytte i Tromsø Stift. Til Tællingsbestyrelse i sydligere Herreder, hvor Personer af sådan Nationalitet enkeltvis forekomme, sendes, foruden det almindelige Schema 2 (med 15 Rubriker), i særskilt Pakke et Antal Exemplarer af førstnævnte Schema 2.
Skulde det tilsendte Antal Schemaer vise sig at være for knapt, bedes Bureauet strax underrettet om det Antal Schemaer, som yderligere tiltrænges.
3. Schemaernes Indretning, Udfyldning og Indsamling samt Udarbeidelse af Hovedlister for Tællingskredsene.
Herom henvises til vedlagte specielle Instruktion for Tællerne, hvilken såvidt fornødiges bør gjennemgåes med disse af Tællingsbestyrelsen.
4. Efterfølgende Arbeider.
Såsnart samtlige Schemaer i udfyldt Stand fra Tællerne ere blevne overleverede til Lensmanden, vil denne have at gjennemgå samme for at påse, at de ere fuldstændige samt behørigen udfyldte.
Denne Revision udføres på følgende Måde:
1. Schema 6 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Brug, der ere opførte i denne og ikke ere anmærkede som ubeboede, også ere medtagne i nævnte Schema.
2. 1 Forbindelse hermed gjennemlæses i Schema 6 de enkelte Bosteders eller Beboeres Navne, forat Lensmanden ved sit Lokalkjendskab kan blive opmærksom på mulige Udeladelser af Rydningspladse eller andre i Matrikulfortegnelsen. ikke særskilt nævnte Bosteder. Ligeledes bør påsees, at de inden hver Tællingskreds ved Årsskiftet værende Reisende ere medtagne.
3, Dernæst undersøges, hvorvidt de i Schema 2 opførte Rubriker ere blevne behørigen udfyldte, i hvilken Henseende Opmærksomheden navnlig henledes på, hvorvidt Opgaverne over Erhvervsgren og Livsstilling ere rigtige og tilstrækkeligt specificerede, samt i de Dele af Riget, hvor Befolkningen foruden af Norske også består af Lapper eller Kvæner (Finner), hvorvidt de herom forlangte Oplysninger ere. blevne meddelte. Ligeledes undersøges, hvorledes de angående Kreaturhold og Udsæd m. m. fremsatte Spørgsmål ere besvarede, idet man bemærker, at der for hvert Bosted enten skal være anført Tal eller også udtrykkelig være angivet, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke finder Sted.
4. Endelig påsees, at det i Schema 6 for hvert Bosted opførte Folketal er overensstemmende med Opgaverne i Schema 1, samt at det rigtige Antal af Personsedler ligger inde i hver Husliste. Det bedes tillige nøie undersøgt, hvorvidt, det i anden Afdeling af Schema 6 opførte Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen er rigtigt og fuldstændigt.
Efter denne Gjennemgåelse antages det i nogle Tilfælde at ville vise sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at Lensmanden sammen med vedkommende Tæller delvis gjennemgår Opgaverne til disses Berigtigelse eller Komplettering, medens det som Regel vistnok vil være tilstrækkeligt, at de ufuldstændige eller feilagtige Opgaver tilbagesendes til Tælleren, forat de strax kunne blive fuldstændiggjorte og berigtigede, forsåvidt ikke Lensmanden efter sit Kjendskab til Forholdene (f. Ex. i Henseende til Schema 2, Rubrik 10 kan gjøre dette.
De øvrige Medlemmer af Tællingsbestyrelsen eller den samlede Tællingsbestyrelse reviderer derpå Listerne i den Udstrækning, som findes nødvendig, hvorefter et Hovedsammendrag for det liele Herred (Schema 7) forfattes. Forsåvidt et Herred består af flere Præstegjeld eller Dele af forskjellige Præstegjeld, indsendes særskilt Hovedsammendrag for hver sådan Del af Herredet.
I Hovedsammendraget bedes nøie gjort Rede for de der opførte Inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget Sogn findes et Kapeldistrikt, der kan siges at have sine bestemte Grænser, bedes Oplysning om Distriktets Folkemængde meddelt i Hovedsammendraget med Henvisning til vedkommende Tællingskreds og, i Tilfælde, Huslister.
Forsåvidt nogen Del af Herredet først fra 1ste Januar 1891 er bleven henlagt til samme, bedes det i Schema 7 specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Huslister denne Del af Herredet findes opført.
Når samtlige Opgaver således ere tilveiebragte, blive Dokumenterne af Tællingsbestyrelsen at indsende til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer blive at tilbagesende; de bør dog, ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.
Det bedes bemærket, at det af Hensyn til kommende Storthings Behandling af et hvilende Grundlovsforslag om Forøgelse af forskjellige Valgdistrikters Repræsentation er af særlig Interesse så snart som muligt at kunne opgjøre et foreløbigt Resultat af Folketællingen, hvorfor enhver Forsinkelse med Opgavernes Indsendelse må søges undgået.
Som Godtgjørelse for Arbeide i Anledning af Folketællingen ville Tællerne erholde en Betaling for hver til Tællingen anvendt bel Arbeidsdag foruden Erstatning for havte nødvendige Befordringsudgifter. Angående Størrelsen af den nævnte Betaling skal Bureauet udbede sig Forslag fra Tællingsbestyrelsen, der vil have at tage Hensyn til de forskjellige Omstændigheder, som for de enkelte Tællere bør komme i Betragtning; Forslaget, må være ledsaget af Oplysning om det til Arbeidet anvendte Antal Virkedage. Det bemærkes, at vedkommende Storthingskomite har antaget, at Kr. 2.00 a 2.50 i Regelen må ansees som tilstrækkelig Betaling pr. Dag. - I de undtagelsesvis forekommende Tilfælde, at Tælleren har måttet benytte Skydsbefordring, vil Lensmanden have at attestere dens Nødvendighed samt Beregningens Rigtighed efter Veilængden.
Til Lensmændene vil der for Reiser, foretagne i Anledning af Folketællingen, blive udbetalt Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet, hvorhos der for deres Arbeide iøvrigt vil blive dem tilstået en Godtgjørelse i Forhold til den derpå anvendte Tid. Regning herover bedes indsendt i Forbindelse med Opgaverne.
Forsåvidt det bliver nødvendigt, for Tællingsbestyrelsens øvrige Medlemmer at foretage Reiser i Folketællingens Anliggender, ville de erholde Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet.
Sluttelig bemærkes, at Tællingen i Byerne som tidligere bliver at bestyre af vedkommende Magistrat.
Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.
Samtlige Breve, der angå Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.
Kristiania den 14de November 1890.
A. N. Kiær.
N. R. Bull.
Hermed følger (foruden forannævnte Exemplarer af den trykte Matrikul eller Afskrift af Fortegnelse over de matrikulerede, Eiendomme udenfor Finmarkens Amt):
Schema 1 og 3 (bundtede i Pakker på 100).
2 (ligeså)
6.
7.
Instruktion for Tællerne.
Forsåvidt ovenomhandlede Schemaer m. v. ikke ere fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse ville de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.
Til
Tællingsbestyrelsen i ......................Herred.
Anm. Tællingsbestyrelserne i Næsseby, Vadsø, Sydvaranger og Vardø Herreder blev i et særskilt Cirkulære No 2, dateret 1ste November 1890, meddelt foreløbig Instruktion angående Tællingen.
Schema 1. Husliste
Schema 2. Personseddel
Schema 3. Oppgave over Kreaturhold, Udsæd m.m.
Schema 6. Hovedliste
Schema 7. Hovedsammendrag
Bilag No. 7. Det statistiske Centralbureau.
Folketælling lste Januar 1891.
Cirkulære No. 4. - By
Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det nådigst bestemt:Som Post 1-9, Bilag No. 1.
I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:
l. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse
Byens Grænser blive at regne efter de 1ste Januar 1891 beroende Jurisdiksjonsforhold. I Landdistrikt, der i geistlig Henseende er forenet med nogen By, vil Tællingen blive besørget udført af de for Herrederne anordnede Tællingsbestyrelser.
Tællingen foregår på den Måde, at der til hvert beboet Hus nogen tid før Årets Udgang ved Hjælp af Rodemestere eller andre Tællere omdeles det fornødne Antal Schemaer 1-3 med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om at udfylde samme senest Fredag den 2den Januar, efter hvilken Dag Schemaernes Indsamling begynder. Tællerne ville da på selve Stedet have at påse, at de ere blevne behørigen udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.
Schema 1 (Husliste) er indrettet til summariske Opgaver over Antallet af de i hvert Hus boende Personer; som eet Hus regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnumer, .idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m. v. medtages i samme Husliste, se Schemaets 3die Side. Det med Schema 1 sammenhængende Schema 3 er bestemt til oplysninger angående Kreaturholdet og Udsæd m. m. vedkommende samme Hus eller grund. Derimod skal der af Schema 2 (Personseddel) udfyldes et særskilt Exemplar for hvert enkelt af Husets Beboere. Disse Personsedler lægges for hvert Hus ind mellem vedkommende Schema 1 og 3, der altså tjener til Omslag, og blive i denne Stand i sin Tid at indsende til Centralbureauet. Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaernes brettes.
De ovennævnte Huslister bør af Magistraten før Uddelingen sammenfoldes (således, at Titelen «Folketælling for Kongeriget Norge» etc. vender udad) og påtegnes Tællingskredsens No. samt Husets Matrikulnumer (eller Rode-No. og Hus-No., hvor sådan Inddeling bruges). Inden Listernes Omdeling ved Tællerne numereres de indenfor hver Tællingskreds i fortløbende Række (Husliste No.); men det er ikke nødvendigt, at de numereres i samme Orden som Matr.-Numerne, såfremt en anden Fremgangsmåde findes mere hensigtsmæssig, kun at det nøie påsees, at intet Matr.-No. bliver forbigået. Hvis der for et Hus skulde behøves mere end et Schema, benyttes 2 eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre. Litr. der hører til samme Husliste.
Af Schema 2 bør et så stort Antal Exemplarer indlægges i hvert Schema 1 og 3, som ansees tilstrækkeligt for vedkommende Hus. For at bringe det på det rene inden Udleveringen, hvormange Exemplarer der bør indlægges for hvert Hus, tør det på nogle Steder være hensigtsmæssigt, at der kort før Årets Udgang rettes en almindelig Opfordring til Huseierne og andre Foresatte om at nedlægge Besked derom i Huset, så at vedkommende Tæller strax kan få den fornødne Underretning på Stedet. Hvor man ikke er sikker på, at denne Opfordring vil føre til Målet, bør Tælleren derom ved Hjælp af forhåndenværende Mandtalslister eller på anden Måde, såvidt førnødiges, anstille en Forundersøgelse for at kunne uddele et passende Antal af heromhandlede Schema, idet bemærkes, at der på hvert Sted bør uddeles mindst et Par, og efter Omstændighederne flere, Sedler udover det til det antagelige Folketal (iberegnet Besøgende og Fraværende) svarende Antal, dog overhovedet ikke mere end 1/5 flere. Derhos bør Magistraten til eventuel Supplering tilbageholde omtrent 1/10 af de modtagne Schemaer.
Som det af Resolutionens Post 3 vil sees, er det forudsat, at som Tællere blive at benytte de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere, dog således, at Magistraten, om det findes hensigtsmæssigt, kan antage andre Tællere. Man skal i denne Henseende bringe i Erindring, at der ved Tællingen i 1875, efter Foranledning fra Bureauet, i ikke ringe Udstrækning blev anvendt frivillige Tællere, og tillader man sig at henstille til Magistraten, hvor dette måtte findes hensigtsmæssigt, at lade udgå offentlig Opfordring til dertil skikkede Mænd om at tilbyde sin Medvirkning.
For det Tilfælde, at der anvendes andre Tællere end Rodemesterne, skal man bemærke, at der helst bør antages et så stort Antal Tællere, at der som Regel ikke tildeles hver af disse flere end 10-20 større eller mindre Huse, hvis det er frivillige Tællere, og 40-60 Huse, hvis det er lønnede Tællere. Hvad der i så Henseende er hensigtsmæssigt, vil dog selvfølgelig være afhængig af de forskjellige stedlige Forhold. Det bør imidlertid overalt iagttages, at hver Del af byen for hvilken en Tæller fungerer, betragtes som en særskilt Tællingskreds.
Magistraten bar meddele Tællerne nøiagtig Veiledning med Hensyn til Tællingsarbeidets Udførelse. I denne Henseende henvises til selve Schemaerne og navnlig til de i Schema 1 trykte Regler og Anmærkninger. Man lader derhos følge endel Aftryk af en væsentlig på Landdistrikterne beregnet Instruktion for Tællerne, som i flere Punkter vil være til Nytte også for Tællere i Byer.
Specielt skal man henvise til følgende Dele af samme:
S. 1, 2den Passus i Slutn., at Bestyrere af Sindssygeasyler m. v. bør erholde et Exemplar af Instruktionen.
S. 3, lste Passus, om Personsedlernes Numerering.
S. 3 næstsidste Passus, om Søskende eller Andre, der fore fælles Husholdning.
S. 3 sidste Passus, om Extrahusholdninger.
S. 4 om, hvorvidt Opholdet skal ansees som midlertidigt eller stadigt.
S. 4-7 samtlige Bemærkninger vedkommende Schema 2.
S. 7 og 8 enkelte Bemærkninger vedkommende. Schema 3 og Schema 6.
Til yderligere Veiledning bør. hver Tæller erholde et Exemplar af nærværende Cirkulære.
Det bemærkes, at der for hver Tællingskreds bliver at udarbeide en Hovedliste (Schema 6), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste, hvori de beboede Huse overensstemmende med Instruktionen S. 8 skulle opføres hvert med sit Matr.-No., bliver derhos at tilføie Matr.-No. for ubeboede Huse og ubebyggede Eiendomme i Tællingskredsen. Forsåvidt der forefindes trykt Fortegnelse af nyere Dato over de matrikulerede Eiendomme i Byen, vil det være Bureauet af Interesse at erholde et Exemplar af samme.
2. Efterfølgende Arbeider.
Originalopgaverne blive at revidere af Magistraten.
Denne Revision bør udføres på følgende Måde:
1. Schema 6 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Eiendomme, der ere opførte i denne, også ere medtagne i nævnte Schema (enten som beboede eller som ubeboede), samt at ingen Dobbelttælling af Huse ved forskjellige Tællere har fundet Sted.
2. Dernæst undersøges, hvorvidt Schema 2 er behørigen udfyldt, i hvilken Henseende Opmærksomheden navnlig henledes på, hvorvidt Opgaverne over Ervervsgren og Livsstilling ere rigtige og tilstrækkeligt specificerede; jfr. den som Bilag 1 til Instruktionen for Tællerne trykte alfabetiske Fortegnelse over Livsstillinger, der tiltrænge nærmere Betegnelse. Ligeledes undersøges, hvorledes de angående Kreaturhold og Udsæd m. m. fremsatte Spørgsmål ere besvarede, idet man bemærker, at der for hver Eiendom enten skal være anført Tal eller også udtrykkelig være angivet, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke finder Sted.
3. Endelig påsees, at det i Schema 6 for hvert Hus opførte Folketal er overensstemmende med Opgaverne i Schema 1, samt at det rigtige Antal af Personsedler ligger inde i hver Husliste.
Af Magistraten bedes derefter udarbeidet et hovedsammendrag for den hele By (Schema 7), i hvis første Del Folketallet i de enkelte Tællingskredse bliver at anføre overensstemmende med Hovedlisterne, medens Folketallet i de forskjellige Sogne opføres i Schemaets anden Del.
Forsåvidt det derhos måtte findes af Interesse særskilt at udsondre andre Dele af Byen (f. Ex. Bydele med eget Navn), bedes Oplysning derom meddelt på samme Måde som for Folketallet i de forskjellige Sogne.
Hvis nogen Del af Byen først fra lste Januar 1891 er bleven henlagt til samme, bedes det i Schema 7 specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Huslister denne Del af Byen findes opført.
Når samtlige Opgaver således ere tilveiebragte, blive Dokumenterne at indsende til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer blive at tilbagesende; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.
Det bedes bemærket, at det af Hensyn til kommende Storthings Behandling af et hvilende Grundlovsforslag om Forøgelse af forskjellige Valgdistrikters Repræsentation er af særlig Interesse så snart som muligt at kunne opgjøre et foreløbigt Resultat af Folketællingen, hvorfor enhver Forsinkelse med Opgavernes Indsendelse må søges undgået.
Da Tællingen delvis forudsættes udført ved Hjælp af lønnede Tællere, skulde man anmode Magistraten om for hver af disse at meddele Opgave over den til Tællingen medgåede Tid i Forbindelse med Oplysning om Folkemængden i hans Distrikt samt Forslag om Godtgjørelsens Størrelse.
Ligeledes imødesees Regning over de extraordinære Kontorudgifter, som for Magistraten muligvis ville være forbundne med Folketællingen.
Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.
Samtlige Breve, der angå Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.
Kristiania den 26de November 1890.
A. N. Kiær.
N. R. Bull.
Herved følger:
Schema 1 og 3 (bundtede i Pakker på 100). 2 ligeså).
6.
7.
Instruktion for Tællerne.
Forsåvidt ovenomhandlede Schemaer m. v. ikke ere fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse
ville de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.
Til
Magistraten i
Bilag No. 8 *).
Folketælling for Kongeriget Norge lste Januar 1891
. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .By. Schema 1. Husliste No
Tællingskreds No. . . . . . Antal Personsedler . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gade No . . . . . .
Regler til Iagttagelse ved Schemaernes Udfyldning.
I Schema 1 meddeles for hvert Hus en Fortegnelse over de i samme værende Familiehusholdninger og ensligt levende Personer samt Oplysning om Beboelsesforholdene i Huset.
I Schemaets lste Afdeling (litr. a) opføres for hver Familiehusholdning:
I 1ste Rubrik: Husfaderens eller Husmoderens Navn;
I 2den Rubrik tilhøire: de til Husholdningen hørende Personsedlers Numere, hvorved iagttages, at Logerende, der spise Middag ved Familiens Bord, medregnes til Husholdningen;
I de følgende Rubriker: Antallet af de til samme hørende Personer, fordelte efter Kjøn. Ensligt 1evende Personer (derunder Logerende, der ikke spise Middag ved Familiens Bord) betragtes hver som udgjørende en Husholdning og opføres, såfremt, de ikke have leiet egen Bekvemmelighed, umiddelbart efter den Familiehusholdning, i hvis Bekvemmelighed de bo.
I Schemaets 2den Afdeling (litr. b) opføres i 1ste Rubrik et Ettal for hver beboet Bekvemmelighed og i de følgende Rubriker tilhøire de i Schemaet angivne Oplysninger vedrørende samme Bekvemmelighed.
I Opgaven over det Antal Værelser, hver Bekvemmelighed indeholder, medregnes Værelser til Tyende og til Logerende samt Værelser, der, foruden at benyttes til Beboelse tillige benyttes ved Erhvervet. De udelukkende til Forretningslokale, Kontor o. l. benyttede Værelser medregnes altså ikke. Se forøvrigt de i denne.Afdeling af Schemaet tilføiede Anmærkninger.
Videre bemærkes:
Personer, der ere fraværende i Besøg andetsteds i samme By, medregnes som midlertidigt tilstedeværende der, hvor de havde Natteleie Nytårsnat, og som midlertidigt fraværende der, hvor de sædvanligvis bo.
Til de midlertidigt fraværende regnes også, Logerende (f. Ex. Studenter, Skoleelever), der før Afreisen opsagde sit Logis, men om hvem det vides, at de efter Ferierne ville komme tilbage til Byen.
Ved Huse, der ere ubeboede, tilføies Ordet: Ubeboet på Schemaet med Angivelse af Husets Art og Anvendelse.
2. I Schema 2 udfyldes for hver enkelt af de i Schema 1 medregnede Personer de i Schemaet opførte Rubriker efter den Tilstand, som fandt Sted ved Årsskiftet.
Nærinqsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betegnes. Dette gjælder også, for Husmødre og voxne Børn, forsåvidt, de have særligt Erhverv. For Enker og andre voxne ugifte Kvinder må anføres, om de leve af sine Midler eller drive nogetslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o. I., eller have nogen særlig Beskjæftigelse.
For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives.
For Håndværkere og andre Industridrivende må anføres, hvad Slags Industri de drive; det er f. Ex. ikke nok at sætte Fabrikeier, Fabrikbestyrer o. s. v.; der må tilføies, om det er Maskinværksted, Papirfabrik, Teglværk o. I. Det bør udtrykkelig angives, om nogen er Mester, Svend eller Dreng.
For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere etc. må anføres, i ved hvilket Slags Virksomhed de ere ansatte. Ved alle sådanne Stillinger, som både kunne være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives.
For Arbeidere og Dagarbeidere tilføies den Bedrift, i hvilken de ved Optællingen have eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Trælastvirksomhed, Bryggeri o. s. v.
l) Se Anm. til Bilag No, 2, Side 138.
Bilag No. 13.
Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.
Instruktion for Tællerne.
(Nærmest beregnet på Landdistrikterne.)
1. Forberedende Arbeider.
Når Tælleren har modtaget de hans Kreds vedkommende Blade af Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme samt det fornødne Antal Exemplarer af Schema 1-3 og 6, bør han først ved Hjælp af nævnte Fortegnelse opgjøre sig en Plan for den Orden, hvori han agter at besøge de forskjellige Bosteder og, såvidt det uden særskilt Udgift kan ske, i Forveien give Underretning om den Tid, på hvilken han antager at ville komme i de forskjellige Dele af Kredsen.
Forsåvidt og i den Udstrækning, som det af Tællingsbestyrelsen findes tilrådeligt, bør Schemaerne ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde kort for Årets Udgang besørges omsendte til de Bosteder, hvorhen de uden Udgift kunne bringes. Ved denne Omsendelse tilsigtes, at Husfædre og andre Foresatte kunne få Anledning til at gennemgå de i Schemaerne opstillede Spørgsmål, så at Svarene kunne haves på rede ånd og Schemaernes Udfyldning således foregå raskt, når Tælleren. kommer for at modtage og udfylde Schemaerne. I nogle Tilfælde vil han vel også forefinde Schemaerne for en større eller mindre Del allerede udfyldte af Beboerne selv. Sådan Omsendelse bør altid ske til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt i Regelen også til større Arbeiderboliger, forat Schemaerne kunne besørges udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, der tillige bør erholde et Exemplar af nærværende Instruktion.
Tælleren bør nøie sætte sig ind i Schemaernes Indretning, hvorom Tællingsbestyrelsen forøvrigt vil meddele fornøden Veiledning.
. Schema 1 (Husliste) er indrettet til summariske Opgaver over Antallet af de i hvert Hus boende Personer; det dermed sammenhængende Schema 3 er bestemt til Oplysninger angående Kreaturholdet og Udsæd m. m. vedkommende samme Hus eller Bosted. Derimod skal der af Schema 2 (Personseddel) udfyldes et særskilt Exemplar for hver enkelt af Husets Beboere. Disse Personsedler lægges for hvert Hus ind mellem vedkommende Schema 1 og 3, der forinden Tællingens Begyndeldse i det fornødne Antal Exemplarer må omhyggelig sammenfoldes således, at Titelen: «Folketælling for Kongeriget Norge» etc vender udad. Schema 1 og 3 tjener altså som Omslag omkring de til samme Hus hørende Personsedler (Schema 2), og Schemaerne må i denne Stand forblive liggende og i sin Tid blive indsendte til Centralbureauet. Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaerne brettes, bortseet fra Sammenfoldningen af Schema 1 og 3.
2. Tællingens Udførelse.
Tællingen tager sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 eller, hvor Tællingsbestyrelsen af Hensyn til de lokale Forholde finder det hensigtsmæssigt, Mandag den 5te Januar, og forsættes uafbrudt de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtigt, som med dens Nøiagtighed er foreneligt. Den foregår på den Måde, at Tælleren begiver sig fra Hus til Hus og på selve Stedet efter de af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.. For de Huses Vedkommende, hvor Schemaer have været omdelte for Tællingens Begyndelse, og hvor de ere blevne udfyldte af Beboerne selv, må det påsees, at Besvarelsen er tydelig og rigtig affattet. Til Erstatning for bortkomne eller tilsmudsede Schemaer bør medtages et noget rundeligt beregnet Antal.
Huslisterne (Schema 1) numereres under Tællerens Nærværelse på de forskjellige Bosteder med fortløbende Numere i den Orden, i hvilken de indsamles, hvorhos den Dato, på hvilken Indsamlingen finder Sted, tilskrives på den første og den siste Husliste, der på samme Dag er bleven indsamlet. Denne Tilføielse anbringes umiddelbart efter Huslistens No.
Det bemærkes, at Tællingen også skal omfatte de Personer, der ved Årsskiftet vare ombord på Fartøier inden Rigets Grænser. Forsåvidt sådanne Fartøier ere beliggende på et Sted, hvor der er Toldstation, vil Tælling af de ombordværende Personer foregå ved Toldvæsenets Funktionærer. Forsåvidt angår Fartøier, der enten ved årsskiftet ere beliggende i noget Landdistrikt eller i de første Dage af Januar ankomne dertil, uden at, de ombordværende Personer have været optalte som tilstedeværende andetsteds, skal Tællingen derimod foretages af de almindelige Tællere, hver for sin Kreds og skal herved for hvert Fartøi benyttes en Husliste (Schema 1), idet Ordet «Husliste» i Tilfælde rettes til «Skibsliste». Disse Skibslister numereres for sig, medens for de ombordværende Personer de sædvanlige Personsedler benyttes.
Andre Reisende og Veifarende (hvorunder Omstreifere, der ere ude at færdes Nytårsnat, skulle såvidt, muligt medtages ved det Hus, hvorhen de først komme i det nye År, jfr. nedenfor 8. 4.
Med Hensyn til Schemaernes Udfyldning bemærkes: Forinden Tælleren begiver sig afsted, bør han have tilføiet Herredets Navn samt Tællingskredsens No. på såmange af Schema I og 2, som han antager at ville komme til at bruge i Løbet af Dagen. Herredets Navn kan skrives forkortet, når det kun er tilstrækkelig tydeligt betegnet.
For hvert Hus, han kommer til, begynder han med på Schema 1 at tilføie Huslistens No., hvorved iagttages, at et Hus med tilhørende Sidebygninger eller Udhuse betragtes som et samlet Hus (Bosted), så at der altså ikke bruges ny Husliste eller gives nyt Numer til en beboet Sidebygning, der ikke er fuldstændig indredet som Familiebekvemmelighed.
Derefter vil det i Regelen være hensigtsmæssigt samme Schemas første Rubrik tilvenstre at skrive Hovedpersonernes (d. e. Husfaderens eller Husmoderens eller den ensligt levende Persons Navn.
Derefter udfyldes en Personseddel (Schema 2) først for Familiens Hovedperson, dernæst for de øvrige Medlemmer af samme Husholdning. Hvor der i noget Hus er flere Familier, må Personsedlerne for samme Familiies Medlemmer, hvad enten de ere tilstede eller midlertidigt fraværende, numereres lige efter hinanden. Det iagttages, at Personsedlerne gives fortløbende Numere for samtlige Husets Beboere, så at der altså ikke for en ny Familie eller ensligt levende Person i samme Hus begyndes med No. 1.
Dernæst udfyldes de forskjellige Rubriker i Schema 1 og Schema 3.
Uagtet man har tænkt sig den her beskrevne Fremgangsmåde hensigtsmæssigen anvendt som Regel, vil det dog selvfølgelig komme an på de specielle Forhold på hvert Sted, hvorledes den vil blive at, tillempe i det enkelte.
I Henseende til Schemaernes Indretning gjælder som almindelig Regel for alle Opgaver undtagen over Udsæd og Havedyrkning, at de meddeles efter den Tilstand, der fandt Sted den 1ste Januar 1891, og i Tilfælde, at nogen Forandring f. Ex. ved Fødsel eller Dødsfald skulde være foregået selve Nytårsnat, meddeles Opgave over Forholdene, således som de vare Kl. 12 Midnat.
Forøvrigt, bemærkes:
Vedkommende Schema 1.
I første Rubrik tilvenstre skal for hver Familie eller Husholdning skrives vedkommende Hovedpersons Navn (som det her ikke er nødvendigt at skrive fuldt ud). De ensligt levende Personer betragtes hver som udgjørende en Husholdning, hvis Hovedperson han eller hun selv er. Til Adskillelse mellem de Logerende, der ere at anse som enslige, og de, der ere at anse som hørende til Familien (jfr. Schema 2, Rubr. 3), bemærkes, at de, der spise Middag ved Familiens Bord, blive at regne som hørende til vedkommende Familiehusholdning. Andre Logerende regnes derimod som enslige. Tjenere medregnes til vedkommende Familiehusholdning; ligeledes Føderådsfolk, hvis de ikke føre egen Husholdniug, samt Lægdslemmer
Af Søskende eller Andre, der føre fælles Husholdning, bliver den ene at regne som Hovedperson.
Ved Extrahusholdninger, f. Ex. Sygehuse, Fattighuse, Sindssygeanstalter, Opdragelsesanstalter, Fængsler o. l. opføres først heromhandlede Indretningers eller Anstalters, i sædvanlige Familiehusholdninger eller ensligt levende, Bestyrelses- og Opsynspersonale efter de om almindelige Husholdninger givne Regler, idet altså vedkommende Hovedpersoners Navne blive at anføre i Schemaets første Rubrik tilvenstre. Derefter anføres med Angivelse af Extraliusholdningens Art, Personsedlernes Numere og Antallet af Personer af hvert Kjøn for vedkommende Lemmer? underet. Personer, der den 1ste Januar 1891 vare kun midlertidiqt tilstede, skulle opføres som sådanne i Listen for det Hus, hvor de havde sit (midlertidige) Logis Nytårsnat (jfr. Schema, 1, Rubrik b og Schema 2, Rubrik 14). I Schemaerne for det Hus, hvorfra nogen Person midlertidigt var fraværende, opføres han derimod som midlertidigt fraværende (Schema 1, Rubrik e og Schema 2, Rubrik 15). Det vil således indtræffe, at en og samme Person bliver opført 2 Gange, også i samme Tællingskreds, nemlig på det ene Sted som midlertidigt nærværende og på det andet, Sted som midlertidigt fraværende. Da det, når Optællingen strækker sig udover flere Dage, kan hænde, at den, der var i Besøg på et Sted den 1ste Januar, er vendt tilbage til sin sædvanlige Bolig på den Tid, da Tælleren kommer derhen, eller omvendt den, der var hjemme Nytårsnat (Schema 1, Rubrik a), er reist på Besøg senere hen og da påtræffes af Tælleren - enten i samme Kreds eller i en anden -, er det af Vigtighed for at undgå Dobbelttællinger eller Udeladelser, at hver Tæller skaffer sig Rede på, hvilke Personer der vare midlertidigt nærværende eller fraværende Nyttårsnat, og at Schema 1 og 2 udfyldes i Overensstemmelse dermed, så at senere Bortreise eller Hjemkomst ingen Indflydelse får på Opgaverne. Dernæst bør det påsees, at Tælleren for de midlertidigt nærværende og midlertidigt fraværende Personers Vedkommende i Schema 2, Rubrik 14, såvidt muligt betegner deres sædvanlige Bosted og i Rubrik 15 deres antagelige Opholdssted ikke alene ved Herredets, men også ved Stedets (Gårdens) Navn, såfremt det sædvanlige Bosted eller antagelige Opholdssted er beliggende i samme Herred.
Personer, der Nytårsnat færdes ude på Landeveien eller i Båd på Søen eller andetsteds og således da ikke havde Logis i noget Hus eller var ombord på noget Fartøi, regnes - således som tidligere nævnt - som tilstedeværende i det Hus, hvorhen de først komme i det nye År.
Som midlertidigt fraværende regnes også Logerende, der for Afreisen have opsagt sit Logis, men om hvem det vides, at de inden kort Tid ville komme tilbage og fremdeles blive boende i Herredet; disse medregnes i det Hus, hvor de sidst havde Logis.
Det må forøvrigt nøie iagttages, at der i heromhandlede Henseende kun spørges om midlertidig nærværende og fraværende. Ved Afgjørelse af Spørgsmålet om, hvorvidt Opholdet. skal ansees som midlertidigt eller stadigt, tages væsentligt Hensyn til, hvor Vedkommende må siges at være bosat på Tællingstiden.
Tjenere regnes således som bosatte på det Sted, hvor de ere i Tjeneste, Studenter, Skoleelever o. l. der, hvor de opholde sig for sin Uddannelses Skyld; ere de altså ved Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt nærværende.
Lægdslemmer, der ere på Omgang, regnes som bosatte på det Sted, hvor de opholdt sig ved Nytårstid (Schema 1, Rubrik a), Sygehuspatienter som midlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke ere indlagte til stadig Forpleining. Nomadiserende Lapper regnes som bosatte der, hvor de have Tilhold ved Nytårstid.
Sømænd, der ere i udenrigsk Fart, og som ikke have eget Hjem i Norge, regnes som midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må. ansees for at have taget sit Ophold i Udlandet eller stadig fare med udenlandske Skibe.
Vedkommende Schema 2.
Dette er Folketællingens Hovedschema, Grundlaget for den senere Bearbeidelse af Befolkningsstatistiken, og det er derfor af særlig Betydning, at netop dette bliver nøiagtigt og fuldstændigt udfyldt. Enhver Rubrik må derfor gjennemgåes for liver Person, ligesom det må nøie påsees, at Personseddelens, Tællingskredsens og Huslistens No. strax på Stedet tilføies på hver Seddel.
Som det vil sees, ere flere af Rubrikerne indrettede på. den Måde, at de begjærte Oplysninger meddeles ved simpelthen at sætte en Streg under de for hvert Tilfælde passende Ord (se det S. 15 trykte Exempel). Uagtet det kan synes, som om det samme opnåes ved at stryge ud de Ord, som ikke passe, bør Oplysningen ikke meddeles på sidstnævnte Måde.
Specielt bemærkes:
Rubrik 3. Herom henvises til de ved Schema 1 gjorte Bemærkninger; Ordene «Selv Hovedperson» understreges for de samme Personer, hvis Navne ere opførte i Schema 1. Forsåvidt de i Rubriken trykte Betegnelser ikke passe for Tilfældet, tilskrives det Fornødne, f. Ex. «Husfaderens Moder».
Rubrik 4. Det må nøie iagttages, at der som separerede kun opføres de Ægtefolk, der
have erhvervet Separationsbevilling, og som fraskilte kun de, hvis Ægteskab er endelig ophævet efter Bevilling eller ved Dom. Rubrik 5. Man har fundet det hensigtsmæssigst at rette Spørgsmålet om Ægtefællernes indbyrdes Slægtskabsforhold til Hustruen som den af Ægtefællerne, der i de fleste Tilfælde træffes hjemme. Det er nok, at Spørgsmålet besvares for hendes Vedkommende.
Rubrik 6. For dem, der opgives at være fødte for År 1800, er det nødvendigt at alltid stille nærmere Undersøgelse; i Schemaet bør tilføies, i hvilket Sogn de ere døbte.
Rubrik 7. I det Tilfælde, at en Persons Fødested falder sammen med det Herred, hvor han tælles, vil det være tilstrækkeligt og tillige hensigtsmæssigst, at Oplysningen meddeles på den Måde, at Ordet «Herred» understreges. Angående Herreder, der tiltrænge nærmere Betegnelse, fordi der findes flere af samme Navn, henvises til den som Bilag 2 trykte Fortegnelse.
Rubrik 8. Det må nøie iagttages, at Besvarelsen af dette Spørgsmål ikke afgjøres efter Fødestedet men efter Vedkommendes statsborgerlige Forhold.
Rubrik 9. Trossamfundets Art eller Navn må angives. Dersom nogen er udtrådt af Statskirken uden at have sluttet sig til noget bestemt Bekjendelses-Samfund, betegnes dette således: «Udtrådt, intet Samfund» eller på lignende Måde.
Rubrik 10 og 11 kunne i endel Tilfælde være vanskelige at udfylde, men det er af megen Vigtighed for Folketællingen, at disse Opgaver blive så nøiagtige og fuldstændige som muligt. Det vil derfor, for at undgå Tilbagesendelse fra Bureauet, være nødvendigt, at der ved Betegnelserne ikke opstår nogen Tvivl.
Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betegnes.
For hjemmeværende voxne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere må oplyses, hvorvidt de ere sysselsatte ved Jordbrugsarbeide, Kreaturstel, Husgjerning eller andet Slags Arbeide, og da hvilket; deres Husfaders (Husmoders) Livsstilling anføres derhos i Rubrik 11, hvor dog Ordene «helt» eller «delvis» ikke understreges.
For Dagarbeidere, Inderster, Strandsiddere o. I. er det ikke nok at bruge disse Benævnelser, men Arbeidets Beskaffenhed må, specielt betegnes, og hvis det er af vexlende Art, det Slags Arbeide anføres, hvorved han hovedsagelig eller sidst har været beskjæftiget.
For Logerende eller Besøgende må ligeledes deres Næringsvei oplyses.
For Enker og voxne ugifte Kvinder må anføres, om de have nogetslags Erhverv eller forøvrigt have Noget at love af, som Føderåd, Pension o. I., eller om de eie Hus, have Formue o. s. v.
For gifte Husmødre anføres Mandens Livsstilling i Rubrik 11 (hvor Ordene «helt» eller «delvis» ikke understreges); have de eget Erhverv, anføres dette derhos i Rubrik 10.
Har en Person flere væsentlige Erhvervskilder, bør samtlige nøiagtigt betegnes, idet dog den vigtigste sættes først. For dem, der dels have noget eget Erhverv eller særskilt Beskjæftigelse, dels forsørges af Andre eller understøttes af Fattigvæsenet, anføres i Rubrik 10 Erhvervets eller Arbeidets Beskaffenhed, medens i Rubrik 11 Ordet «delvis» understreges og det øvrige passende tilføies. For Børn, der ere udsatte til Opfostring mod Betaling af Fattigvæsenet, opføres dette som Forsørger.
I Henseende til Personernes Stilling i Erhvervet må.oplyses:
a. for alle sådanne Stillinger, der både kunne være private og offentlige, dette Forholds Beskaffenhed, idet det af Opgaven tillige må fremgå, hvorvidt Vedkommende er Embedsmand, Bestillingsmand i Statens eller Kommunens Tjeneste o. s. v.
b. for Håndværkere, om de drive sin Næring for egen Regning eller i Andres Tjeneste som Svend, Dreng eller Arbeider.
Overhovedet bor det ved enhver Virksomhed såvidt muligt oplyses, om den drives for egen Regning, eller, hvis den drives for Andres, i hvilket mere eller mindre overordnet eller underordnet Forhold den Arbeidende står.
Forøvrigt henvises til den som Bilag I trykte, forøvrigt ikke udtømmende alfabetiske Fortegnelse over Livsstillinger, der tiltrænge nærmere Betegnelse.
Rubrik 12 og 13. Som det vil sees, skal der for Sindssvage, Døvstumme og Blinde skjelnes mellem, hvorvidt den abnorme Tilstand er medfødt (hvormed ligestilles, at den er kommen tilsyne i de første Barneår), eller om den er fremtrådt senere.
For den Sindssvages Vedkommende betegner denne Forskjel i Henseende til Tilsynekomsten to væsentlig forskjellige Klasser af Sindssyge, nemlig 1) de, der,
såvidt vides, altid have været uden Forstandsevner (Idioter), og 2) de, der have havt sin Forstands Brug men senere ere blevne sindssyge. Åndssløve, Sinker o. l. medregnes ikke.
Som Døvstumme regnes også de, der have været døvstumme fra Fødselen eller de tidligere Barneår men senere ved speciel Oplærelse have erhvervet Evne til at tale.
Som Blinde anføres de, der ikke have Gangsyn.
I de Schemaer, der udfyldes for Abnorme, som opholde sig på, Asyler, må. det ved Rubrik 7 tilføies, om de ere indkomne fra Landdistrikter eller fra Byer, forsåvidt deres sidste Bosted ikke falder sammen med Fødestedet.
I det særskilt for Tromsø Stift beregnede Schema 2 er tilføiet følgende Rubriker:
16. Nationalitet: Norsk, Lappisk, Finsk (Kvænsk), Blandet.
17. Sprog, der tales i Vedkommendes Hjem (såfremt det er forskjelligt fra den i Rubrik 16 angivne Nationalitet): Norsk, Lappisk, Finsk (Kvænsk).
18. For Lapper oplyses, om Vedkommende er fastboende eller nomadiserende. Samme Rubriker blive også at udfylde i de andre Herreder, hvor Personer af lappisk, finsk og blandet Nationalitet enkeltvis forekomme, men her alene for de enkelte forekommende Personer af nævnte Nationaliteter, altså ikke for Norske. Til Benyttelse i sådanne Tilfælde lader man for de Herreder, hvor man har tænkt sig, at dette kan forekomme, endel af de nærmest for Tromsø Stift beregnede Schemaer medfølge Cirkulæret til Tællingsbestyrelsen.
Vedkommende Schema 3.
Idet man henviser til de på selve Schemaet trykte Bemærkninger, tilføies her Følgende:
I de Herreder, for hvilke den nye Matrikul foreligger trykt, anføres Gårds-No. og Brugs-No., i de øvrige Herreder Matr.-No. og Løbe-No.; de Ord i vedkommende Overskrift, som ikke passe, udstryges.
I Henseende til Begrebet Brug bemærkes, at man i Schema 3 herved forstår den Jord, der bruges af den i vedkommende Husliste omhandlede Person (eller af en fraværende Eier), og at det følgelig ikke altid falder sammen med det, der i Matrikulfortegnelsen står opført som Brug, da f. Ex. en Del af et sådant kan være særskilt bortforpagtet eller udgjøre en Husmandsplads. Kreaturhold og Udsæd på sådanne Dele må ikke regnes sammen med Hovedbrugets, men anføres i det Schema 3, der hører til vedkommende Husliste (jfr. Bemærkning 4 i Schemaet).
Det bemærkes, at der kan forekomme Udsæd eller Havedyrkning på Grundstykker, som ikke høre til noget Brug, for hvilket Huslister skal udfærdiges; i sådant Tilfælde må et Schema 3 særskilt udfyldes, og bør der på det dermed sammenhængende Schema 1 tilskrives Ubebygget», «Ubeboet» eller lignende. Nævnte Schema 3 gives samme Numer som det sidst besøgte Hus; i Schema 1 for dette tilføies Litr, a, i Schema 1 for Grundstykker Litr. b.
Skulde lignende Tilfælde indtræffe for Kreaturholdets Vedkommende, forholdes på samme Måde.
Af Bemærkning 1 i Schemaet fremgår, at særskilt matrikulerede Havnegange og Slåtteland, der høre til et Brug, opføres i Forbindelse med dette. Særskilt matrikulerede Skovstykker og Herligheder opføres derimod ikke.
Såfremt det i enkelte Tilfælde skulde vise sig at blive for liden Plads enten til overensstemmende med Bemærkning 1 at anføre samtlige til Bruget hørende særskilt matrikulerede Eiendomme eller til overensstemmende med Bemærkning 3 at angive Navn og Livsstilling samt Kreaturhold og Udsæd for hver enkelt af de i samme Hus (Bosted) værende Personer, bor man for dette Hus af Schema 3 istedetfor 1 Exemplar anvende 2, der da må betegnes med Litr. a og b.
Ved Opgaven over Arbeidsvogne og Kjærrer iagttages, at, når samme Par Hjul (løst Drag) bruges ved mere end et Kjøreredskab, skal det ikke regnes mere end en Gang.
Fremdeles bemærkes, at. i Tilfælde af, at flere Gårdbmgere eie en Maskine sammen, anføres den kun der, hvor den forefindes, med Tilføiende af Sameieforholdet.
Rubrikerne i Schema 3 må for hvert Bosted enten udfyldes eller også må det udtrykkelig betegnes, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke findes. Særlig bedes bemærket de tilfælde, hvor ingen andre Kreaturer forefindes, men hvor der f. Ex. kan holdes en Gris, Høns o. s. v. eller Bikube, eller hvor der vistnok ikke er noget Jordbrug, men hvor der sættes Poteter eller dyrkes Kjøkkenhavevæxter.
Endelig bemærkes, at det kun er de den lste. Januar 1891 levende Kreaturer, der skulle tælles; jfr. Schemaets Overskrift.
Når de oven omhandlede Schemaer 1-3 ere blevne indsamlede, udarbeides Hovedliste for Tællingskredsen (Schema 6), der består af 2 Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Huslisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen. I første Afdeling opskrives Folketallet for hvert Hus (Bosted) efter Huslisternes Udvisende i den samme Orden, hvori disse ere numererede. I anden Afdeling opføres for hver af de særskilt udsondrede Dele overensstemmende med Schemaet det hele Folketal idet der i 2den Rubrik anføres, hvilke af de i Schemaets første Afdeling opførte Numere af Huslister der vedkomme hver enkelt Del. Hvis et Schema 6 ikke strækker til, anvendes 2de, der heftes sammen eller gives i hver sit Litr.
Samtlige udfyldte Schemaer 1, 2, 3 og 6 indleveres derefter omhyggeligt indpakkede til vedkommende Lensmand, hvorved det nøie påsees, at Schemaerne ligge i fortløbende Orden. Ubenyttede Schemaer afleveres ligeledes.
Det statistiske Centralbureau, Kristiania i November 1890,
Bilag 1.
Alfabetisk Fortegnelse over
Livsstillinger, der tiltrenge nærmere Betegnelse
enten af Virksomhedens Art eller af Erhvervets private eller offentlige Karakter m.m.
Arbeider, Arbeidsmand, Arbeiderske, Arbeidsformand; ved hvad Slags Arbeide udelukkende eller hovedsaglig sysselsat?
Assistent; ved hvad?
Banemester; ved Jernhane? ved Reberbane?
Bankassistent, Bankbogholder, Bankbud, Bankchef o. l.; ved privat Bank ? ved Norges Bank? o. s. v.
Bestyrer, Bestyrerinde; af hvad?
Betjent; ved hvad?
Billettør; hvad Slags?
Bogholder, Bogholderske; ved hvad?
Brugsarbeider, Brugsbetjent, Brugsbestyrer, Brugsformand, Brugsfuldmægtig, Brugssmed, Brugssnedker o.s.v.; ved hvilket Slags Brug?
Bud; hos Agent? hos Advokat? hos Kjøbmand ? o. s. v.
Civilingeniør; ved hvilket Slags Virksomhed beskjæftiget?
Dagarbeider; se Arbeider.
Direktør; hvad Slags?
Discipel; på Apothek? Skolediscipel? o. s. v.
Doktor; se Læge.
Enke, Enkefrue; med Pension? med eget Erhverv og i Tilfælde hvilket Slags? med Indtægt af Kapitaler eller af Eiendomme? uden Indtægt?
Fabrikant, Fabrikarbeider, Fabrikbestyrer, Fabrikeier, Fabrikmester o. l.; hvad Slags?
Formand; ved hvilket Slags Arbeide?
Forstander, Forstanderinde; ved hvad?
Forstkandidat, Forstmand; privat ansat? i Statens Tjeneste?
Forvalter; ved hvad?
Frøken; se Enke.
Fuldmægtig; hvad Slags?
Fyrbøder; tilsøs? ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags?
Gårdbruger; Selveier? Leilænding? Bygselmand? Forpagter? o. s. v.
Gårdbrugerenke; Gårdbrugerske? med Bygsel? Føderådsenke ? o. s. v.
Gårdbrugersøn; hvorved sysselsat?
Gartner; Handelsgartner for egen Regning? ansat ved Handelsgartneri? hos Privatmand? o. s. v.
Handelsmand; hvad Slags? Manufakturhandel? Boghandel? Kolonialhandel? Landhandler? Fæhandler? Skræppekarl? o. s. v.
Husmand; jordbrugende? beskjæftiget ved andet Slags Arbeide end Pladsbruget og da hvilket Slags? Husmand uden Jord? hvorved sysselsat ?
Husmandsenke; Pladsbrugerske? med Føderåd? o. s. v.
Husmandssøn; hvorved sysselsat?
Håndværker; hvilket Slags Håndværk? for egen Regning? i Andres Tjeneste? ansat ved Fabrik og da hvilket Slags?
Håndværkerdreng, Håndværkersvend; hvad Slags ?
]nderst; do.
Indsidder; do.
Ingeniør; do.
Inspektør; hvad Slags?
Jomfru; se Enke.
Kandidat; hvad Slags og hvorved sysselsat?
Kaptein; Skibskaptein? Kapt. i Armeen? i Marinen?
Kasserer; i Kjøbmandsforretning? ved Assurancevirksomhed? o. s. v.
Kemiker; ved Fabrik? ved egen Forretning? o.s.v
Kok; tilsøs? ved Hotel? ved Strafanstalt? o.s.v
Kontorbetjent, Kontorchef, Kontorfuldmægtig, Kontorist; hvilket Slags Kontor?
Kontrollør; ved hvad?
Kusk; Herskabskusk? Vognmandskusk? o.s.v
Landmand; hvad Slags? se under Gårdbruger.
Laborant, Laborantkarl; ved hvad?
Læge; privat praktiserende? Amanuensis? Distriktslæge? Militærlæge? kommunal Læge?
Lærer, Lærerinde; Almueskolelærer? Huslærer? Sproglærer? ved offentlig Middelskole? o. s. v.
Lærling; hvad Slags?
Madam; se Enke.
Maler; Kunstmaler? Håndværker? Håndværksarbeider?
Maskinist, Maskiningeniør, Maskindreng; tilsøs? ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags?
Mekaniker; Håndværker for egen Regning? mekanisk Fabrikarbeider? o. s. v.
Musikant; hvad Slags?
Møller; Mølleeier? Møllemester? Møllearbeider? ved Kornmølle? ved Papirmølle ? o.s.v
Natvægter; ved Sagbrug? ved Lastetomt? i kommunal Tjeneste? o.. s, v.
dø. dø. dø.
Opsynsbetjent; ved hvad?
Opslager; hvad Slags?
Opsynsmand; do.
Polytekniker; hvorved sysselsat?
Portner; ved hvad?
Portør; ved Jernbane? ved Sygehus? o. s. v.
Pudser; ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags? o. s. v.
Regnskabsfører; ved hvilket Slags Forretning eller Virksomhed?
Rorskarl; Toldrorskarl? o. s. v.
Seilmager; tilsøs? Håndværker for egen Regning? Håndværksarbejder? o. s. v.
Sekretær; hvad Slags?
Smed; ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags? Håndværker for egen Regning? Håndværksarbeider?
Snedker; do.
Staldkarl; hos Vognmand? ved Landbrug? o.s.v
Sygeoppasser, Syqevogter; ved offentligt Hospital? ved privat Anstalt? hos Private?
Tekniker;. hvorved sysselsat?
Tjener, Tjenestegut, Tjenestepige; væsentlig sysselsat ved Landbrugsarbeide? ved husligt Arbeide ? o. s. v.
Tømmermand; Hustømmermand? søfarende Tømmermand? Værftstømmermand?
Vagtmand, Vagtmester; ved hvad?
Vogter; ved hvad?
Volontør; hvad slags?
Værksarbeider, Værksbestyrer, Værkseier, Værksformand, Værkskontorist o.l.; hvilken slags Virksomhed
Økonom; ved hvad?
Bilag 2.
| Alfabetisk Fortegnelse | over Herreder | der tiltrænge nærmere | Betegnelse |
| Årdal: | Ryfylke | Mo: | Helgeland, |
| Sogn. | Telemarken. | ||
| Berg; | Senjen, | Nes: | Flekkefjord, |
| Smålenene. | (Nes og Hitterø) | ||
| Borge: | Lofoten, | Hallingdal, | |
| Smålenene, | Hedemarken, | ||
| Borgund: | Sogn, | Romerike. | |
| Søndmør. | Sandø | Romsdal, | |
| Bø: | Telemarken, | Søndmør. | |
| Vesterålen. | Saude: | Ryfylke, | |
| Eid; | Nordfjord | Telemarken. | |
| Romsdal. | Sogndal | Dalene, | |
| Herø: | Helgeland, | Sogn. | |
| Søndmør. | Våler: | Smålenene, | |
| Hof: | Jarlsberg, | Soler. | |
| Solør. | Vang: | Hedemarken, | |
| Lund: | Dalene. | Valdres. | |
| Lunde: | Telemarken. | ||
Forsåvidt Fødestedet i Schemaet betegnes ved Sognets Navn og dette kan give Anledning til Forvexling med andre Sogne eller Herreder, bør fornøden yderligere Oplysning tilføies.
ad Bilag No. 13.
Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.
Tillæg til Instruktion for Tællerne i endel Herreder i Hedemarkens Amt, de trondhjemske Amter og Nordlands Amt.
Vedkommende nomadiserende Lapper.
Som det vil sees af Instruktionen Side 2, skal Tællingen foregå på den Måde, at Tælleren på selve Stedet efter de af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.
Denne Regel anvendes i Forhold til de nomadiserende Lapper således, at deres Tilholdssted ved Nytårstid ansees som deres Bosted, jfr. Instruktionen Side 4.
I Forbindelse hermed bemærkes, at Oplysningerne, der altså skulle indhentes på Stedet, bør søges ved Henvendelse til vedkommende Lap eller Lappekvinde (Husfaderen eller Husmoderen); forsåvidt ingen af disse skulde være tilstede, bør det anmærkes, af hvem Oplysningerne ere blevne meddelte.
Vedkommende Schema 2.
Rubrik 8. For at kunne bestemme det undersåtlige Forhold bliver det nødvendigt at skjelne mellem:
a. Lapper, som opholde sig her i Riget Året rundt;
b. Lapper, som nogen Tid af Året opholde sig i Sverige og til anden Tid i Norge. De under a nævnte Lapper betragtes som norske Undersåtter, medmindre de ere indflyttede fra Sverige og agte at flytte tilbage dertil samt derhos selv betragte sig som svenske Undersåtter.
For de under b nævnte Lapper bør som Regel befølges, at man holder sig til vedkommende Laps egen Opgave med Hensyn til det undersåtlige Forhold.
Rubrik 14 og 15. Nomadiserende Lapper ansees, som nævnt, at være hjemmehørende der, hvor de opholde sig ved Nytårstid; skulde imidlertid nogen Lap andetstedsfra netop den lste Januar være på et kort Leilighedsbesøg hos den Lappefamilie, som nævnte Dag har sit Tilhold i pågjældende Tællingskreds, ansees denne enkelte Lap selvfølgelig som midlertidig tilstedeværende.
Vedkommende Schema 3.
Antallet af Rensdyr.
Tælleren bor ikke holde sig alene til Lappernes egen Opgave over Antallet af Rensdyr, men efter Omstændighederne selv øve Kritik og da navnlig tage Hensyn til andre Oplysninger, som han anser for pålidelige.
Ved Opgavernes Indlevering bør Tælleren særskilt angående nævnte Punkt, såvidt fornødiges, konferere med Lensmanden.
Tælleren må have for Øie, at både Mand, Hustru, Børn og Tyende kan være Eiere af Rensdyr, i hvilket Tilfælde specificeret Opgave bør meddeles.
Dernæst må Tælleren mærke sig, at Lapperne ofte have Andres Rensdyr under Bevogtning, hvilke blive at anføre som Andre tilhørende.
Det statistiske Centralbureau, Kristiania i December 1890.
Bilag No. 14.
Cirkulære til Toldkamrene.
No. 13 (1890).
Fra
Den Kongelige Norske Regjerings
Finants- og Told-Departement.
. Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det bestemt:
1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde ved forestående Årsskifte, samt at den skal tage sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.
5. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Farteier, der ved Årsskiftet er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.
7. At Tællingsopgaverne skulle meddeles i overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-7.
8. At de udfyldte Schemaer skulle indsendes til det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt, og senest inden Udgangen af Februar Måned 1891, dog således, at Indsendelsen af Listerne for Finmarkens Amt samt af de i Post 5 og 6 omhandlede Schemaer kan udstå til Midten af Marts Måned.
9. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning.
Hvilket herved meddeles med Tilføiende, at Toldkammeret fra det statistiske Centralbureau vil erholde nærmere Meddelelse om, hvorledes Tællingen vil være at udføre og Resultaterne deraf at meddele.
Christiania den 22de November 1890.
Evald Rygh.
Bilag No. 15.
Cirkulære. No. 5. - 1890.
Fra
Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.
I Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget Norge ved forestående Årsskifte er det ved nådigst Resolution af 31te f. M. bestemt:
«At der ved de svenske og norske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling af Søfarende ombord. på norske Fartøier, der ved årsskiftet ere beliggende eller ere på Vejen til fremmede Havne.
Efter de for Folketællingen ved nævnte Resolution fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste (Schema 4) for hvert Fartøi, der lste Januar 1891 befinder sig udenfor Norges Grænser, samt en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person, hvad enten han hører til Besætningen eller ikke.
Af disse Schemaer tilstiller man Konsulatet samtidig med nærværende Cirkulære det Antal Exemplarer, som man har anseet fornødent såvel for Hovedstationen som for Vicekonsulsstationerne. Af Schemaerne er, som det vil sees, den største Del indlagt i Konvoluter, hver indeholdende 1 Skibsliste og 10 Personsedler, hvorhos særskilt følger endel Personsedler bestemte fil Supplering for Fartøier med flere end 10 ombordværende Personer.
Man skal anmode Konsulatet om at besørge et Exemplar af nævnte Konvoluter med fornødne Schemaer tildelt hvert norsk Fartøi, der ikke allerede måtte være i Besiddelse deraf, og som enten
1. i Løbet af indeværende År udklareres fra nogen af Konsulatets Havne til sådan Tid og med sådan Bestemmelse, at Fartøiet ikke kan antages at nå Norge inden Årets Udgang, eller
2. den 31te d. A. er beliggende i nogen af Konsulatets Havne, eller
3. ankommer til nogen af disse inden medio Marts n. Å. og har været underveis den 31te December d. Å.
De udfyldte Schemaer blive at aflevere til det svenske og norske Konsulat i den udenlandske Havn, hvor Fartøiet er beliggende ved. Årsskiftet, eller hvortil det først ankommer i det nye År. (Forsåvidt Fartøiet er på Hjemreise til Norge, skulle Schemaerne afleveres af Skibsføreren til vedkommende norske Toldkammer.)
Man skal derfor bede påseet, at der for hvert norsk Fartøi, der den 31te December d. Å. enten er beliggende i nogen af Konsulatets Havne eller befandt sig på. Veien til samme, inden dets Udklarering afleveres de behørige Schemaer i udfyldt Stand.
Det bedes pålagt, Vicekonsulerne ved Midten af Marts Måned 1891 at indsende samtlige modtagne udfyldte Schemaer til Hovedstationen, hvorefter de, i Forbindelse med de ved denne indsamlede Schemaer, snarest mulig tilstilles dette Departement.
De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellem Fartøier, der ved Ånskiftet vare overliggende i Konsulatdistriktet; og Fartøier, som først i det nye År ere ankomne til samme.
For Langveisfarere, der måtte ankomme til nogen af Konsulatets Havne senere end medio Marts, men inden Udgangen af Mai Måned n. Å., og som have været fraværende fra Norge den 31te December d. Å.,. bliver det at undersøge, hvorvidt heromhandlede, Schemaer ere afleverede ved noget andet Konsulat. Hvor dette ikke har været Tilfældet, blive Schemaer at udfylde og gjennem Konsulatet strax at indsende til Departementet.
Til Fordeling mellem Vicekonsulsstationerne vedlægges endel Aftryk af nærværende Cirkulære.
Kristiania den 15de November 1890.
Ole Furu.
Fr. Rustad.
Til
Det svenske og norske Konsulat.
ad Bilag No. 15.
Translation.
Circular No. 5 1890.
From
The Royal Norwegian Government's Department For The Interior.
By decree of the 31st last month it has pleased His Majesty the King, while ordering the taking of a general census for the Kingdom of Norway, to direct:
«That through the Swedish and Norwegian Consulates and Viceconsulates an enumeration shall take place of seafaring persons onboard Norwegian vessels being, at the end of the year, in foreign ports or bound for such ports.»
According to the regulations for the taking of the census laid down in the said decree a crew (and passenger) list (schedule 4) is to be filled in for each vessel being without Norway on the 1st of January 1891, and a particular card (schedule 6) for each single person onboard, whether belonging to the crew or not.
The Department forwards to the Consulate in connection with this circular a number of copies of the schedules considered sufficient both for the head station and the Viceconsular stations. As it will be seen, most of the schedules are enelosed in envelopes containing each one crew list and 10 particular cards, besides which some particular cards are added for vessels having more than 10 persons onboard.
The Department requests you to hand one of the said envelopes with the necessary schedules to every Norwegian vessel, that has not already been provided therewith, and which
1. is clearing out in the course of the present year from any port within your Consular district at such a time, or with such a destination, that the vessel is not likely to reach Norway before the end of this year, or
2. is lying, on the 31st of December this year, in any port within your district, or
3. arrives at such a port before March 15th next having been on the voyage to the port on the 31st of December next.
When filled in, the schedules are to be delivered to the Swedish and Norwegian Consulate of the foreign port, where the Vessel is lying at the end of the year, or where it first arrives in the new year. (Should the vessel be on her return to Norway, the schedules ought to be handed by the master to the Norwegian Custom house concerned.) The Department, accordingly, requests you to see, that the required schedules are filled and produced before the clearing out of every Norwegian vessel being, on the 31st of December 1890, in any of the ports of the Consulate, or on the voyage to such port. You are also requested to direct the Viceconsuls to forward, within the 15th March 1891, all the schedules received to the head station, and to send the same., together with the schedules collected at the head station, to this Department.
The schedules, when forwarded, are to be accompanied by a list stating the names of the vessels concerned, separately for vessels remaining in the Consular district at the end of the year, and for those which have arrived in the course of the new year.
In the case of vessels engaged on long voyages arriving at any of the ports of the Consulate after the 15th of March, but within the expiry of May 1891, it is to be ascertained, whether they have deposited the required statement at any other Consulate. Should this not be the case, the schedules are to be filled in and directly forwarded to the Department through your Consulate.
A number of copies of this Circular follow enclosed for distribution among your Viceconsuls.
Kristiania, the 15th of November 1890.
(signed) Ole Furu.
(signed) Fr. Rustad,
To
The Swedish and Norwegian Consulate.
167
Bilag No; 16.
Det statistiske Centralbureau.
Folketælling lste Januar 1891.
Cirkulære No. 5.
J.-No.1890-38
Som det allerede gjennem Cirkulære No. 13 fra den kongelige norske Regjerings Finants- og Told-Departement vil være Toldkammeret bekjendt, er det ved høieste Resolution af 31te f. M. i Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget - Norge ved forestående Årsskifte nådigst bestemt:
«At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årsskiftet er beliggende i eller på. Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.»
Under Henvisning til nævnte Cirkulære skal Centralbureauet, herved meddele Følgende:
Efter de for Folketællingen fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste (Schema 4) for hvert Fartøi, der 1ste Januar 1891 befinder "' indenfor Norges Grænser, såvelsom for hvert norsk Fartøi, som samtidig er udenfor Riget, samt en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person, hvad enten han hører til Besætningen eller ikke.
Af disse Schemaer tilstiller man Toldkammeret samtidig med nærværende Cirkulære det Antal Exemplarer, som man har anseet fornødent. Af Schemaerne er, som det vil sees, den største Del indlagt i Konvoluter, hver indeholdende 1 Skibsliste og 10 Personsedler, hvorhos særskilt følger endel Personsedler bestemte til Supplering for Fartøier med flere end 10 ombordværende Personer.
Man skal anmode Toldkammeret om at besørge et Exemplar af nævnte Konvoluter med fornødne Schemaer tilstillet:
1. ethvert såvel norsk som fremmed Fartøi, der, uden at være oplagt, den 31te December d. Å. ligger i nogen af de til Toldkaminerets Distrikt hørende Havne eller Udhavne, hvor Toldstation findes;
2. ethvert norsk Fartøi, der i den gjenstående Del af indeværende År udklareres til Udlandet, og som ikke antages at ville komme tilbage til Norge inden Årets Udgang;
3. ethvert fra Toldstedet til indenrigsk Sted så, nær Årsskiftet og med sådan Bestemmelse afgående Fartøi, at det må forudsættes at være underveis Nytårsnat;
4. ethvert fra Udlandet fra og med den 1ste Januar n. Å. ankommende norsk Fartøi, der var underveis ved Årsskiftet, og som ikke allerede deraf måtte være i Besiddelse, samt
5. ethvert til Toldstedet fra indenlandske Steder i Begyndelsen af 1891 ankommende norsk gs
Fartøi, derved Årsskiftet var underveis, og for hvilket lignende Schemaer ikke tidligere have været afgivne.
Ved Udleveringen af Schemaer til de under 2 og 3 omhandlede Skibe bør vedkommende Skibsfører udtrykkelig anmodes om at besørge Schemaerne udfyldte snarest muligt efter Årsskiftet, idet det navnlig, forsåvidt Passagerdampskibe angår, er af Interesse, at dette sker, for de ombordværende Passagerer have forladt Skibet.
I Henseende til fremmede Fartøier bør Toldkammeret anmode vedkommende Konsuler om deres velvillige Mellemkomst i Sagens Anledning.
Toldkammeret anmodes om at påse, at Schemaerne blive afleverede i behørig udfyldt Stand for hvert af de oven omhandlede Fartøier, uanseet om disse have modtaget Schemaerne gjennem. et norsk Toldkammer eller gjennem, et af de forenede Rigers Konsulater.
Schemaerne forudsættes i Regelen at ville blive udfyldte af vedkommende Skibsførere; i manglende Fald anmodes Toldkammeret om at besørge dette. I Henseende til Udfyldningen bemærkes til Forebyggelse af mulig Tvivl, at, bortseet, fra Skibets Besætning (hvorom se Schema d), alene de Personer, der Natten til den lste Januar opholdt sig ombord, skulle medtages på, Schemaerne (idet de, der samme Nat havde Logis iland, ville blive medtagne i den der stedfindende almindelige Folketælling).
De indtil Midten af M. indkomne Schemaer indsendes underet til Det statistiske Centralburean med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.
De Schemaer, der måtte indkomme efter nævnte Tidspunkt, blive snarest muligt at eftersende.
De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellem Fartøier, der ved Årsskiftet vare overliggende i Distriktet, og Fartøier, som først i det nye År ere ankomne til samme. Skibslisterne - Schema 4 bør stemples og numereres af det Toldkammer, der modtager samme. Om samtlige Schemaer ikke indsendes underet, bør de dog gives fortløbende Numer.
Man vedlægger et Exemplar af det af Regjeringens Departement for det Indre under 15de d. M. til de forenede Rigers Konsuler udfærdigede Cirkulære angående Tælling af Søfarende ombord på, norske Fartøier i Udlandet.
Forsåvidt Iværksættelsen af Tællingen i enkelte Tilfælde måtte være forbunden med Omkostninger for Toldkammeret, ville disse blive erstattede efter derover indgiven Regning.
Kristiania den 26de November 1890.
A. N. Kiær.
N. R. Bull.
Til
Toldkammeret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag No. 17. (1ste Side.)
Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.
Schema 4. Skibsliste No .
Skibets Navn og Art ....................................................
hjemmehørende i drægtig . . . . Registerton (Netto)
ført af Antal Personsedler . . . . . . . . . .
Fortegnelse over Sømænd og andre ombordværende Personer.
Antal Sømænd: Skibsføreren iberegnet .........
Andre Ombordværende: Mænd. ................... .... ............
Kvinder .......................................
Hvor var Skibet ved Årsskiftet?
........................ ............................................................................................................ ...
Hvis Skibet var beliggende i Havn, oplyses, om Skibsføreren eller nogen anden af Besætningen ved Årsskiftet havde Logis iland? Ja, Nei 1).
I bekræftende Fald medregnes Vedkommende alligevel i Antallet af Sømænd, men deres Navne anføres her nedenfor:
........................................ ....................................... ........................................
1) De for hvert Tilfælde passende Ord understreges.
Se Schemaets sidste Side.
(2den Side.)
Til Observation.
De i denne Liste samt i indlagte Personsedler opstillede Spørgsmål Er til at tilveiebringe statistiske Oplysninger om reisende ombord på, norske Skibe (samt på fremmede Skibe i norske Havne) i Lighed med de Opgaver, der samtidig indsamles i alle Rigets et Byer og Bygder.Schemaerne bedes udfyldte af Skibsføreren, hvorved iagttages, at der udfyldes en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person.
De udfyldte Schemaer afleveres til det svenske og norske Konsulat (Vicekonsulat) i den udenlandske Havn eller til Toldkammeret i den norske Havn, hvor Fartøiet er beliggende ved Årsskiftet, eller hvortil det først ankommer i det nye År.
Fra udenrigske Havne, hvor intet svensk og norsk Konsulat eller Vicekonsulat findes, bedes Schemaerne i ufrankerede Breve direkte tilstillede Det statistiske Centralbureau, Kristiania.
Listen er udfyldt af
1891 afleveret til
........................................................
(3die og 4de Side blank.)
Bilag No. 18.
Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.
Schema 5. Personseddel No . . . . . . . . . . . . .
Skibets Navn og Art . . .
Hvor var Skibet ved Årsskiftet? ..................................................................... 1. . Fuldt Navn . ..............
2. Kjøn '): Mandkjøn, Kvindekjøn. ..................................................................................
3. For sømænd: Stilling om bord: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
For andre Ombordværende: Stilling og Erhverv (eget eller Forsørgers)
. .
4. Ægteskabelig Stilling '): Ugift, Gift, Enkemand, Enke, Separeret efter Bevilling, Lovlig fraskilt.
5. Fødselsår. 18 ...........
6. Fødested: Herred, Sogn eller By
For de i Udlandet fødte: (Landets eller Stedets Navn)
7. Hvilken Stats Undersåt (for dem, der ikke ere norske Undersåtter) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8. Trossamfund (for dem, der ikke tilhøre den norske Statskirke) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9. Sædvanligt Bosted: ...................................................................................................
') De for hvert Tilfælde passende Ord understreges.
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1900
Fremgangsmåden m. v. ved den i December 1900 afholdte Folketælling
1. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.
2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.
5. Udgifter ved Folketællingen.
Schema 1. Personliste No ...........
4. Sammendrag af foranstående Liste.
5. Spørgsmål vedkommende Udsæd og Kreaturhold m. v.
6. Bemærkninger vedkommende Udfyldningen af foranstående Schema 1.
Uddrag af Instruktion for Tællerne (i Landdistrikterne).
Uddrag af Instruktion for Tællere i Byerne.
Cirkulære til Toldkamrene (ad skip).
Oplysninger angående
Fremgangsmåden m. v. ved den i December 1900 afholdte Folketælling.
(Ved Bureauchef Jonas Haanshus.)
Den almindelige FolketæIling 3 December 1900 er den 12te i Rækken af de, her i Riget afholdte fuldstændige Folketællinger, af hvilke den første, fandt Sted 15de August 1769. Fremgangsmåden m.v. ved de 10 første Folketællinger findes udførlig fremstillet i det i 1882 af Bureauet udgivne Værk: «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik», Side 205 fig. (Norges off. St. C. No. 1); lignende Oplysninger er meddelt for den 11te, almindelige TæIling i «Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar 1891», Side 123 fig. (Norges off. St. III, No. 284). Da nærværende Folketælling i alt vesentligt er i Overensstemmelse med de 2 foregående Teellinger hvad Tællingens Gjenstand og Fremgangsmåden ved dens Udførelse angår, vil man her forsåvidt omhandle den så kortfattet som. muligt. Derimod er Bearbeidelsen af Størstedelen af det ved Folketællingen tilveiebragte Materiale i vesentlig Grad forskjellig fra tidligere anvendt Bearbeidelsesmethode, hvorfor man på sit Sted vil redegjøre noget udførligere herom.
Ved kongelig Resolution af 8 August 1900 blev det bestemt, at en almindelig Folketælling, til hvis Udførelse Midler var bevilget af Storthinget under 5 December foregående Aar, skulde finde Sted og tage sin Begyndelse Mandag 3 December 1900; idet forøvrigt henvises til Resolutionen (Bilag a), der bl. a. indeholdt de fornødne nærmere Bestemmelser angående Tællingens Udførelse m. v., samt det til Grund for samme, liggende Foredrag, der er indtaget i DepartementsTidende 1900, Side 705-713, skal man.bemærke, at. den sidste Folketælling i Lighed med Tællingen af 1876 og 1891 - omfattede samtlige faktisk tilstedeværende Personer med særskilt Oplysning om dem, der kun midlertidigt opholdt sig på Tællingsstedet, samt tillige med Anførsel af de midlertidigt fraværende. Schemaerne gav således Anledning til at optælle såvel den tilstedeværende, som den hjemmehørende Folkemængde. En særskilt Tælling blev derhos samtidig foretaget ombord på norske Skibe i Udlandet.
Hvad . selve Schemaernes Indretning angår bemærkes, at man særlig af Hensyn til ovenfor antydede, nye Bearbeidelsesmethode fandt det hensigtsmæssigt at forlade det i 1891 forsøgte System med særskilt Schema for hver enkelt Person (Personliste), idet man istedet herfor, i Lighed med hvad Tilfældet havde været i 1865 og 1876, anvendte Lister, indeholdende en fortløbende Fortegnelse over samtlige hvert Hus (eller i Byerne hver Bekvemmelighed) tilhørende Personer (Huslister).
Individualopgaverne for 1900 indeholdt de samme Spørgsmål som i 1891, alene med den Undtagelse, at Spørgsmålet om Ægtefællers indbyrdes Slægtskabsforhold ikke var gjentaget i 1900. På den anden Side var Spørgsmålene angående Beboelsesforholdene i Byerne noget fyldigere ved sidste Tælling.
Forøvrigt henvises til selve Schemaerne, 1 -6, der samtlige findes trykt som Bilag b-e, g-I samt r.
Fremgangsmåden ved Tællingens Udførelse var - som nævnt i 1900 i alt væsentligt den samme som ved Tællingen i 1891, såvel i Landdistrikter som Byer og ombord. på Skibe.
I Bygderne dannede Herredet Grænserne for et Tællingsdistrikt, der igjen var delt i Kredse, hvilke for den største Del svarede til Skolekredse; for hver enkelt af Tællingskredsene antoges en Tæller, hvortil fortrinsvis Skolelærere benyttes.
Tællingsstyret i Landdistrikterne bestod af Sognepræsten som Formand, Lensmanden samt Herredsstyrets Ordfører.
I Byerne bestyredes Tællingen af Magistraten.
Det samlede Antal Tællere udgjorde i Landdistrikterne 4 833 (i 1891: 4 167), i Byerne 1 118 (i 1891: 992). Det bemærkes i denne Forbindelse, at der i flere Byer på Foranledning af Bureauet anvendtes frivillige (ulønnede) Tællere.
Såvel selve Fremgangsmåden ved Tællingens Udførelse som de nærmere Regler og Bemærkninger til Iagttagelse og Veiledning ved Tællingen vil forøvrigt sees af de forskjellige Cirkulærer og Instruktioner, der blev meddelt Tællingsstyrerne og Tællerne, og som findes indtagne som Bilag a, f, m og n.
Angående Tællingen ombord på norske Skibe i Udlandet bemærkes, at samme foretoges ved Hjælp af vore Konsulater og Vicekonsulater; se Bilag p.
Tællingen af Sjøfarende ombord. på norske Skibe, der på Tællingstiden var beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de i disse samtidig beliggende fremmede Fartøier foretoges ved Hjælp af Toldvæsenets Funktionærer; se Bilag o og q.
De foreløbige Resultater af Tællingen, der i de fleste Tilfælde blev meddelt Bureauet pr. Telegraf eller pr. Telefon, forelå for samtlige Herreder og Byer den 22 Januar 1901. Den 23 s. M. blev udgivet et Hefte: Foreløbige Resultater over den hjemmehørende Folkemængde 3 December 1900.
De 3 første Byer og Herreder, hvorfra Meddelelse indløb, -var Byerne Drøbak, hvorfra Resultatet blev meddelt 5 December, Florø og Larvik 6 s. M., samt Herrederne Steigen, Byneset og Buviken 7 s. M.
Det i Anledning af Folketællingen oprettede midlertidige Kontor var i Virksomhed fra Oktober 1900 og indtil 15 Juni 1903 og lededes af en af Bureauets Funktionærer.
Med selve Folketællingsarbeldet - herunder medregnet Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver, der forestodes af en Fagmand - var til forskjellige Tider ialt beskjæftiget 90 Personer (26 Mænd og 64 Kvinder). Det heieste Antal, der samtidig arbeidede, var ca. 65. Arbeidet udførtes dels mod fast månedlig Aflønning dels mod Akkordbetaling eller Godtgjørelse pr. Time.
Som foran nævnt har man ved nærværende Tælling for den overveiende Del (1) benyttet en ny Bearbeidelsesmåde af det statistiske Materiale, nemlig den i Amerikas Forenede, Stater og enkelte andre Lande indførte elektriske Behandling.
Denne består i Forfærdigelse af Tællekort, indrettede for Øiemedet, og disses påfølgende mekaniske Optælling og Sortering ved Hjælp af elektriske Maskiner. Der forfærdiges et Kort for hvert Individ af Befolkningen og har Tællekortet sådant Udseende som nedenstående tegning udviser.
Kortet er inddelt i 288 forskjellige Rubriker, betegnet med Bogstaver, Tal eller Figurer, svarende til de enkelte Personers forskjellige Forhold i Henseende til Opholdssted, Kjøn, Alder, ægteskabelig Stilling, Livsstilling, Fødested, Trosbekjendelse, Nationalitet m. v. Hvad der i så Henseende passer for den enkelte Person betegnes ved, at der trykkes et Hul i Kortet i vedkommende Felt eller Rubrik; se således de i hosstående Kort antydede Huller. •
Disse Huller anbringes ved Hjælp af en egen Maskine, en såkaldet Punchemaskine, hvis Indretning vil sees af omstående Tegning.
Når der er istandbragt Kort for et tilstrækkeligt Antal Herreder og Byer, bringes Kortene til de elektriske Tællemaskiner, hvoraf én kan sees i Arbeide på omstående Tegning.
Ved Hjælp af disse sindrige Maskiner, der er af amerikansk Opfindelse, optæller de på Tæl1emaskinens Væg anbragte Uhre, hver Gang et Kort anbringes i Maskinen, de statistiske Momenter, der svarer til de forskjellige Huller, altså, på samme Tid både Alder, ægteskabelig Stilling, Livsstilling, Fødested m, fl, alt eftersom Maskinen er indstillet. For hvert Kort, der anbringes, flytter den ene Viser i de Uhre, der er sat i Forbindelse med vedkommende Huller, sig en Streg frem fra 0 til 99, og den med samme i Forbindelse stående korte Viser ligeledes en Streg frem for hvert 100, så at der ialt kan optælles indtil 9999 på et Uhr. Samtidig sorteres Kortene i dertil indrettede Rum i et særskilt Sorteringsapparat (sees tilhøire for Tællemaskinen).
Det bemærkes, at Omfanget af de Opgaver, som man ønsker, kan nødvendiggjøre, at Kortene må gå flere Gange gjennem Maskinen. Der blev i det Hele benyttet 21 Punchemaskiner, der hver betjentes afvekslende af 2 Damer. Der punchedes gjennemsnitlig 120 Kort pr, Time og ud førtes dette Arbeide mod Akkord betaling. De punchede Kort underkastedes en delvis Revision,
Af Tællemaskiner havdes 3, nemlig 2 på 70 Uhre og 1 på 40 Uhre. Hver Maskine behandledes afvekslende af 3 Damer med en sammenlagt daglig Arbeidstid af 12 Timer. Gjennemsnitlig behandledes ca. 700 Kort i Timen, iberegnet den til Uhrenes Aflæsning og Resultaternes Notering medgåede Tid. I Forbindelse hermed anvendtes ved flere særskilte Optællinger Håndsortering og «Stiksortering» af de punchede (gjennemhullede) Tællekort. Sluttelig tilføies, at Resultaterne af denne elektriske Behandlingsmethode, har vist sig meget tilfredsstillende, særlig når Hensyn tages til, at Systemet var nyt.
Tællemaskine i Virksomhed.
Angående de offentliggjorte 6 Hefter af de endelige Tabeller henvises til den på Bagsiden af nærværende Værks Titelside indtagne Fortegnelse over samme.
Foruden de trykte Tabeller er man i Besiddelse af endel utrykte, som vil kunne have sin Interesse. Disse Tabeller indeholder væsentlig følgende Oplysninger:
ad 2det Hefte,
Tabel 2. Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn og Alder (summariske Aldersgrupper); haves for samtlige Femårsgrupper.
Tabell 5. Udførligere Oplysninger om den tilstedeværende Folkemængde, fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling (for Rigets og Amternes Landdistrikter og Bydistrikter); haves også for de enkelte Herreder og Byer.
Tabell 6. Opgaver over den tilstedeværende Folkemængde fordelt efter de enkelte Fødselsår (for Riget, Rigets Bygder, Rigets Byer og Kristiania);, haves også for Amter samt for de øvrige større Byer.
ad 3die Hefte,
Tabel 1. Antal og Art af de beboede Huse med Angivelse af den tilstedeværende og den hjemmehørende Folketælling; haves for Herreder og de enkelte Byer.
Tabell 8. Tilstedeværende Folkemængde i Side- og Udhusbygninger; haves for samtlige Herreder.
ad 5te Hefte,
Tabel 4. Detaillerede Opgaver over Livserhverv og Livsstillinger for tilstedeværende Personer, 15 År og derover; haves for større Landsdele.
Tabell 9. Detailleret Opgave over de tilstedeværende Personer, 15 År og derover, fordelt efter Érhverv; haves også for de enkelte Herreder og Byer.
ad 6te Hefte,
Tabel 1 og 2. Opgaver for Bygder og Byer samt for større Landsdele; haves i samme Udstrækning som for Riget.
Desuden haves for Bygder og for Byer undtagen Kristiania Opgaver over gifte Kvinder fordelt i Femårsgrupper af Alder kombineret med deres Mænds Alder og Livsstilling i en Del nærmere fremtrædende Grupper.
Angående den i Anledning af Tællingens Udførelse udbetalte Godtgjørelse, oplyses Følgende: I Henhold til førnævnte Resolution blev Godtgjørelsen såvel til Tællere som til Tællingsstyrer fastsat overensstæmmende med et af Bureauet afgivet og af Departementet for det Indre approberet Forslag, indeholdende detaillerede Regler for de forskjellige Tilfælde.
I Byerne tilstodes der Tællerne - forsåvidt der herom var Spørgsmål - en Godtgjørelse af indtil Kr. 4.00 pr. Dag eller indtil Kr. 0.50 pr. Time, idet dog Godtgjørelsen undtagelsesvis kunde forhøies noget. Magistraterne refunderedes havte, Udlæg til Extrahjælp m. v.
De samlede Udgifter for Byerne udgjorde:
Erstatning til Magistrater. . . Kr. 12588.67
Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 27106.50
Kr. 39 695.17
I Landdistrikterne tilstodes der Tællerne som Regel en Godtgjørelse af indtil Kr. 3.00 for hver fuld Arbeidsdag eller 40 Øre pr. Time, dog således, at Godtgjørelsen under særegne Omstændigheder kunde forhøies noget. Tællingsstyrets Medlemmer tilstodes der for Reisedage Skyds- og Kostgodtgjørelse efter Regulativet samt Erstatning for havte Udlæg. Lensmændenes Godtgjørelse pr. Arbeidsdag ansattes gjennemsnitlig til Kr. 5.00.
De samlede Udgifter udgjorde for Landdistrikterne:
Tællingsstyrerne . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 32 363.05
Heraf :
Lensmændenes Arbeidsgodtgjørelse Kr. 18 067.00
Skyds- og Køstgodtgjørelse samt Udlæg. . . . « 7010.57
Ordførernes og Sognepræsternes Skyds- og Kostgodtgjørelse samt Udlæg. . . . « 7285.48
Tællerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 104 683.20
Tilsammen . . Kr. 137 046.25
Udgifterne ved Tællingens Udførelse udgjorde således for hele Riget Kr. 176741.42
Nærmere Specifikation af disse Beløb er meddelt amtsvis i de som Bilag s trykte Opgaver.
Til Udførelse af Folketællingen samt til Bearbeidelse af de derved indvundne Resultater blev af Storthingene - i Overensstemmelse med den oprindelige Overslagssum - i 1899 og 1901 bevilget tilsammen Kr. 335 000.00. (Se Storth.-Forhandlinger 1899-1900, 1 b Del, St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6 a Del, Indst. S. Nr. 60; 7de Del, S. 332-333; 1900-1901, I a Del, St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 2; 6te Del, Indst. 8. Nr. 95 og 124; 7de Del, 8. 772 og 1713; 1901-1902, 1 a Del 2 St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 2; 6 a Del, Indst. S. Nr. 52; 7de Del, S. 494.)
De medgåede Beløb fordeler sig således på, de forskjellige Udgiftsposter:
1. Udgifter ved Tællingens Forberedelse . . . Kr. 14044.46
2. Udgifter ved Tællingens Udførelse . . . . . . .« 176741.42
3.- « Opgavernes Bearbeidelse. . . . . . . . . . . . « 119228.47
4. Omkostninger ved Tabellernes Trykning . . . . «9305.70
5. Øvrige Udgifter . . . . . . . . . . . . . « 15679.96
Ialt Kr. 335 000.00
Under Post 3, Udgifter ved Opgavernes, Bearbeidelse, indgår Anskaffelsen af 2 elektriske Maskiner, der med Tilbehør (Punchemaskiner m. v.) kostede da. Kr. 14400.00. Disse Maskiner er overladt Det statistiske Centralbureau. til videre Benyttelse, hvorimod Bureauets Trykningskonto, i Lighed med hvad tidligere har været Tilfældet, har bestridt Trykningsudgifterne ved nærværende Hovedoversigt til et Beløb af ca. Kr. 1100.00.
Bilag a.
Det statistiske Centralbureau. Folketælling 3 December 1900.
Cirkulære No. 2.
34
J.-No. F9-00.
Ved kongelig Resolution af 8de August d. Å. er det nådigst bestemt:
1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde førstkommende December Måned, samt at den skal tage sin Begyndelse Mandag 3 December 1900 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.
2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysninger om Kreaturholdets samt Korn- og Potetudsædens Størrelse m. v.
3. At Tællingen i Landdistrikterne skal bestyres af Sognepresten som Formand samt vedkommende Lensmand og Herredsstyrets Ordfører og udføres ved Hjælp af Skolelærere og. Andre, som Tællingsstyret dertil finder skikkede.
4. At Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraten og udføres ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestre eller Andre, som Magistraten dertil finder skikkede.
5. At der såvel i Landdistrikterne som i Byerne rettes Opfordring til Gårdeiere og Huseiere samt Husbestyrere, Husfædre og andre Vedkommende om at bistå ved Listernes Udfyldning.
6. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på, Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.
7. At der ved de norske og svenske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til fremmede Havne.
8. At Tællingsopgaverne skal meddeles i Overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-6.
9. At de udfyldte Schemaer skal indsendes til Det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt og senest inden Udgangen af Januar Måned 1901.
l0. At Det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning, derunder Bestemmelsen af mindre væsentlige Endringer i Schemaernes Form samt af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og Andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der bliver at fastsætte af Departementet for det Indre.
I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:
Sognepræsten bør snarest muligt efter Modtagelsen af nærværende Skrivelse beramme et Møde med vedkommende Lensmand og Ordfører for at træffe Aftale angående Iverksættelsen af de forberedende Foranstaltninger, der i Sagens Anledning udkræves.
Planen for Tællingen i Landdistrikterne er i Korthed følgende:
1. Herredet inddeles i forskjellige bestemt afgrænsede Tællingskredse; for hver enkelt af disse antages en Tæller.
2. Indsamlingen af de specielle Opgaver tager sin Begyndelse Mandag Morgen 3 December 1900 og tilendebringes så snart som muligt. Tælleren besøger hvert enkelt Våningshus for på selve Stedet at indføre Opgaverne i Schemaerne 1 og 3 efter de af Beboerne modtagne Oplysninger eller for at indsamle de af Husfædre eller andre Vedkommende udfyldte Schemaer efter at have påseet, at Opgaverne er rigtig indførte.
3. Såsnart de nævnte Originalopgaver er indsamlede, udarbeider Tælleren en summarisk Hovedliste (Schema 4) over Folketallet i Tællingskredsen, hvorefter samtlige Schemaer indsendes til Revision af Tællingsstyret, der indsender samtlige Opgaver i Forbindelse med et Hovedsammendrag (Schema .5).
Til nærmere Veiledning bemærkes:
1. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.
Herredets Grænser bliver at regne efter de 3 December 1900 bestående Jurisdiktionsforhold. Ved Herredets Inddeling i Tællingskredse bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på en så hurtig og arbeidsbesparende Måde som muligt. Man antager, at skolekredsene i Regelen vil danne en hensigtsmæssig Inddeling. Dog vil det efter Omstændighederne kunne være at anbefale, at en Skolekreds deles i to eller flere Dele, f. Ex. når man for sådanne mindre Tællingskredse kan sikre sig Tællere, der bor nærmere til.
Til Oplysning om Tællingskredsenes indbyrdes Beliggenhed samt om deres omtrentlige Grænser anmodes Tællingsstyret om i Forbindelse med de øvrige Opgaver at indsende et løst Rids, der på en summarisk Måde viser, hvorledes Herredet er inddelt i Tællingskredse, med Angivelse af disses Numere og omtrentlige Beliggenhed.
Som Tællere bliver at benytte Lærere og Lærerinder ved Folkeskolen eller andre for Tællingen skikkede Personer. Som Egenskaber, der fortrinsvis bør komme i Betragtning ved Valget af Tællere, skal man fremhæve praktisk Skjøn med Hensyn til de i Schemaerne fremsatte Spørgsmål, Nøiagtighed, Kjendskab til de lokale Forhold i Tællingskredsen, samt at Vedkommende skriver tydeligt og nogenlunde raskt, samt at han forstår at udføre Folketællingsarbeidet på en tidsbesparende Måde.
Tællingsstyret må meddele de antagne Tællere fornøden Veiledning såvel i Henseende til Tællingens Udførelse på hensigtsmæssigste Måde søm angående Schemaernes Indretning.
2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.
Tælleren bør før Tællingens Begyndelse opgjøre sig en Plan for den Orden, i hvilken han agter at besøge de forskjellige Bosteder. Til Veiledning ved Opgjørelsen af denne Plan såvelsom til Benyttelse under selve Tællingen erholder hver enkelt Tæller en såvidt muligt fuldstændig Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme inden Tællingskredsen. Man skal i denne Henseende bemærke Følgende:
1. For samtlige Herreder i Amterne fra og med Smålenene til og med Tromsø følger hermed 5 Exemplarer af den trykte Matrikul. Ved såvidt fornødent at opløse disse Exemplarer i enkelte Blade vil Tællingsstyret kunne tildele Tællerne den hver Kreds vedrørende Del af Matrikulen. Forsåvidt nogen af de i Matrikulen opførte Eiendomme er henlagt til et andet Herred, bedes et Par Exemplarer af vedkommende Blad oversendt til Tællingsstyret i dette Herred.
Da der efter Trykningen af Matrikulen er foregået forskjellige Forandringer ved Skylddelingsforretninger m. v., har man, efter de til Finants-Departementet indkomne Indberetninger fra Sorenskriverne, suppleret et indbundet Exemplar, som ligeledes følger, og overensstemmende hvormed de løse Blade for Udleveringen til Tællerne bedes rettede. Til hvilket Tidspunkt Matrikulen således er suppleret vil findes anført foran i hvert Exemplar af samme. Man forudsætter, at vedkommende Lensmand vil kunne tilføie de senere foregåede Delinger, så at Fortegnelsen bliver så fuldstændig som muligt. I det indbundne Exemplar, der i sin Tid bliver at tilbaqesende hertil, bedes det anmærket, hvilke Brug er ubeboede, samt hvilke Eiendomme der efter Matrikulens Datering er henlagte til et andet Herred.
2. For Finmarkens Amts Vedkommende har man med Cirkulære No. 1, dateret 29 f. M., tilstillet Lensmændene de ved Folketællingen i 1891 benyttede Fortegnelser over de særskilt skyldsatte Eiendomme i Landdistriktet med Anmodning om, at der må blive tilføiet senere foregåede Delinger eller andre Forandringer. Fortegnelsens enkelte Blade bliver at fordele mellem Tællerne. Efter Tællingens Afslutning bliver Fortegnelsen at tilbagesende hertil.
Da det til Opnåelsen af såvidt muligt fuldstændige og nøiagtige Resultater særlig ved en Folketælling er af stor Betydning, at den støttes ved Befolkningens egen Medvirken, bør Tællingsstyret virke hen til at gjøre Tællingen på Forhånd almindelig bekjendt blandt Herredets Befolkning samt søge at vække dennes Interesse for samme.
Idet den nærmere Bestemmelse af, hvad der i denne Henseende bør foretages, må være overladt til de enkelte Tællingsstyrers eget Skjøn, skal man tillade sig at nævne nogle Foranstaltninger, der på en Flerhed af Steder i større eller mindre Udstrækning turde findes anvendelige:
I. Det henstilles, om Hr. Sognepræsten kunde finde passende Anledning til efter Gudstjenestens Slutning Søndag 2 December fra Kordøren at henlede Opmærksomheden på Folketællingen.
2. Nærmere Oplysning om denne, i Forbindelse med Uddeling af Schemaer til Underretning for og mulig Udfyldning af Husfædre eller andre.Vedkommende, kunde ske fra Kirkebakken.
3. Derhos vil Schemaer nogle Dage for Tællingens Begyndelse kunne omsendes med Skolebørn eller på, anden Måde til de Bosteder, hvorhen de uden Udgift kan blive befordrede.
Hvor Leilighed gives, bør det henstilles til Redaktionerne af de lokale Blade velvillig at anbefale Folketællingen til Almenhedens Medvirken.
De Tællingsstyret fra Bureauet tilstillede Schemaer 1 og 3 (Schema 2 vedkommer kun Byerne) fordeles mellem Tællerne efter Skjøn angående Antallet af Bosteder i de enkelte Tællingskredse, hvorved bør iagttages, at hver Tæller erholder et noget større Antal, end der antages at ville medgå. Tællingsstyret bør derhos tilbageholde endel Exemplarer af Schemaerne til Supplering i påkommende Tilfælde.
For de Herreder, hvor Befolkningen tildels er af lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet Nationalitet, er trykt et særskilt Schema 1 med 16 Rubriker (Schemaets 3die Side), hvilket bliver at benytte i Tromsø Stift. Til Tællingsstyrer i sydligere Herreder, hvor Personer af sådan Nationalitet enkeltvis forekommer, sendes, foruden det almindelige Schema 1 (med 14 Rubriker), i særskilt Pakke et Antal Exemplarer af førstnævnte Schema.
Skulde det tilsendte Antal Schemaer vise sig at være for knapt, bedes Bureauet strax underrettet om det Antal Schemaer, som yderligere tiltrænges.
3. Schemaernes Indretning, Udfyldning og Indsamling samt Udarbeidelse af Hovedlister for Tællingskredsene.
Herom henvises til de på selve Schemaerne anførte Bemærkninger samt til vedlagte, specielle Instruktion for Tællerne.
4. Efterfølgende Arbeider.
Såsnart samtlige Schemaer i udfyldt Stand fra Tællerne er blevne overleverede til Lensmanden, vil denne have at gjennemgå samme i sådan Udstrækning, som han finder fornødent for at forvisse sig om, at Listerne er ordentlig førte. I denne Henseende henleder man navnlig Opmærksomheden på følgende Punkter:
1. Schema 4, Hovedliste over Folketallet, sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Brug, der er opførte i denne og ikke er anmærkede som ubeboede, også er medtagne i nævnte Schema.
2. I Forbindelse hermed gjennemsees i Schema 4 de enkelte Bosteders eller Beboeres Navne, forat Lensmanden ved sit Lokalkjendskab kan blive opmærksom på mulige Udeladelser af Rydningspladse eller andre i Matrikulfortegnelsen ikke særskilt nævnte Bosteder. Ligeledes bar påsees, at Reisende, Fartøisfolk, Fiskere m.m., der på Tællingstiden kan have opholdt sig i Herredet, og om hvilke Lensmanden måtte have Kundskab, er medtagne i vedkommende Tællingskreds.
3. Dernæst undersøges, om Schema 1 og særlig dets Rubriker 4 og 9 er behørig udfyldte. I de Dele af Riget, hvor Befolkningen foruden af Norske også består af Lapper eller Finner (Kvæner), eftersees Rubrikerne 15 og 16.
4. Ligeledes gjennemsees Schema 3 angående Udsæd og Kreaturhold m. m. samt det i anden Afdeling af Schema 4 opførte Sammendrag over Folkemængden for særskilte Dele af Tællingskredsen.
Derefter forfatter Lensmanden et Hovedsammendrag for det hele Herred (Schema 5), hvori der også, skal gjøres rede for de forskjellige Inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget Sogn findes et Kapeldistiikt, der kan siges at have sine bestemte Grænser, bedes Oplysning om Distriktets Folkemængde meddelt i Hovedsammendraget med Henvisning til vedkommende Tællingskredse og, i Tilfælde, Personlister.
Forsåvidt nogen Del af Herredet fra 1 Januar 1901 skal henlægges til en anden Jurisdiktion, bedes det i Forbindelse med Hovedsammendraget specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Personlister denne Del af Herredet findes opført.
Når alle Opgaver angående Folketallet således er tilveiebragte og gjennemgåede, forelægges de for det samlede Tællingsstyre til Gjennemsyn, hvorefter Dokumenterne ved Tællingsstyrets Formand strax indsendes til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer bliver at tilbagesende; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.
Foreløbig Underretning om Herredets samlede hjemmehørende Folkemængde meddeles snarest muligt til Folketællingskontoret. Hvor Anledning haves, benyttes Telegraf eller Telefon. Folketællingskontorets Telefonnumer er 3685; Telefontid Kl. 10-2.
5. Udgifter ved Folketællingen.
Angående Størrelsen af den Tællerne tilkommende Godtgjørelse for deres Arbeide samt for havte nødvendige Befordringsudgifter i Anledning af Folketællingen skal Bureauet udbede sig Forslag fra Tællingsstyret.
Idet man i denne Anledning finder at burde nævne, at de heromhandlede Udgifter ved de senere Tællinger har været uforholdsmæssig store i Norge sammenlignet med andre lande, og derhos har vist en stærkt stigende Tendens, må man fremholde Ønskeligheden af, at der fra Tællernes Side lægges an på at udføre Tællingsarbeidet så raskt og billigt som med dets Nøiagtighed foreneligt.
En hurtig Tilendebringelse af Opgavernes Indsamling er i sig selv af Betydning for dets Nøiagtighed, idet man da undgår adskilligt af den Usikkerhed, som opstår ved Folkemængdens Bevægelser i Tiden mellem Tællingens Begyndelse og dens Slutning.
Man bemærker forøvrigt i denne Forbindelse, at Schemaerne denne Gang er indrettet på en for Tællerne meget bekvemmere Måde end ved forrige Folketælling, så at Arbeidet allerede af den Grund bør kunne påregnes at indtage kortere Tid.
Tællingsstyrets Forslag om Godtgjørelse for det heromhandlede Arbeide bør være ledsaget af Opgave over det af hver Tæller til Folketællingen anvendte Antal Dage samt Oplysning om de øvrige Omstændigheder, som for de enkelte Tællere findes at burde komme i Betragtning. For de Tilfælde, i hvilke Tælleren - undtagelsesvis - har måttet benytte Skydsbefordring, vil Lensmanden have at attestere dens Nødvendighed samt Beregningens Rigtighed efter Veilængden. Tilveiebringelsen af disse Oplysninger bør selvfølgelig ikke forsinke selve Folketællingsmaterialets Indsendelse.
Til Lensmændene vil der for Reiser foretagne i Anledning af Folketællingen blive udbetalt Skyds- og Kostgødtgjørelse efter Regulativet, hvorhos der for deres Arbeide iøvrigt vil blive dem tilstået en Godtgjørelse i Forhold til den derpå anvendte Tid.
Forsåvidt det bliver nødvendigt for Tællingsstyrets øvrige Medlemmer at foretage Reiser i Folketællingens Anliggender, vil de erholde Skyds- og Kostgodtgjørelse efter Regulativet.
Udgifter i Anledning af den ovenfor omtalte Meddelelse pr. Telegraf eller Telefon samt andre nødvendige Udlæg erstattes efter indgiven Regning.
Sluttelig bemærkes, at Tællingen i Byerne som tidligere bliver at bestyre af vedkommende Magistrat.
Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.
Samtlige Breve, der angår Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes adresserede således: Det statistiske Centralbureau, Kristiania V., Kort Adelers Gade, og forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.
Kristiania 15 Oktober 1900.
A. N. Kiær.
Jonas Haanshus.
Schema 1. Personliste No ...........
6. Bemærkninger vedkommende Udfyldningen af foranstående Schema I.
1. I Schema 1 anføres alle de Personer der Natten mellem 2 og 3 December opholdt sig i Huset; også Tilreisende medtages; ligeledes midlertidigt Fraværende (med behørig Anmærkning i Rubrik 4 samt for Tilreisende og for Fraværende tillige i Rubrikerne 5 eller 6). Børn, der er fødte inden Kl. 12 om Natten, medtages. Personer, der døde inden nævnte Tidspunkt, medtages ikke; derimod medtages de, der er døde mellem dette Tidspunkt og Schemaernes Afhentning.
2. Hvis der på Bostedet er flere end ét beboet hus (jfr. Schemaets 1ste Side, Punkt 2), skrives i Rubrik 2 umiddelbart ovenover Navnet på den første Person, der opføres i hvert Hus, dettes Navn eller Betegnelse (såsom Hovedbygningen, Sidebygningen, Føderådshuset o.s.v.).
3. For hvert Hus anføres hver Familiehusholdning med sit Numer. Efter de til samme hørende Personer anføres de enslige Logerende, ved hvilke der sættes et Kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til Familiehusholduingen. Logerende, der spiser Middag ved familiens Bord, medregnes til Husholdningen; andre Logerende regnes derimod som enslige. Hvis to Søskende eller andre fører fælles Husholdning, ansees de som en Familiehusholdning. Skulde noget Familielem eller nogen Tjener bo i et særskilt Hus (f. Ex. i Drengestubygning), tilføies i Parenthes Numeret på den Husholdning, som han tilhører (f. Ex. Husholdning No. 1).
Foranstående Regler anvendes også på Extrahusholdninger, f Ex. Sygehuse, Fattighuse, Fængsler o.s.v. Indretningens Bestyrelses- og Opsynspersonale opføres først og derefter Indretningens Lemmer. Extrabusholdningens Art må angives.
4. Rubrik 4. De Personer, som var bosatte i Huset, og der tilstede 3 December, betegnes ved Bogstavet: b; de, der som tilreisende eller besøgende kun midlertidigt var tilstede i Huset 3 December, betegnes ved Bogstaverne: mt; de, der var bosatte i Huset, men midlertidigt var fraværende på, Reise eller Besøg, betegnes ved f.
5. Rubrik 7. For de midlertidigt tilstedeværende skrives først deres Stilling i Forhold til Tællingsstedets Familie, og dernæst tillige deres Familiestilling på Hjemstedet.
6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, Enkemænd-og Enker ved e, separerede ved s og fraskilte ved f. Som separerede (s) anføres kun de, der har erhvervet Separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis Ægteskab er endelig ophævet efter Bevilling eller ved Dom.
7. Rubrik 9. Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og, specielt betegnes. For hjemmeværende voksne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere oplyses, hvorvidt de er sysselsatte med Husgjerning, Jordbrugsarbeide, Kreaturstel eller andet Slags Arbeide, og i Tilfælde hvilket. For Enker og voksne ugifte Kvinder må anføres, om de lever af sine Midler eller driver nogenslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o. I., eller om de har nogen særlig Beskjæftigelse.
For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives. For Håndværkere og andre Industridrivende m.v. må anføres, hvad Slags Industri de driver; det er f Ex. ikke nok at sætte Håndværker, Fabrikeier, Fabrikbestyrer o. s. v.; der må sættes f Ex. Skomager, Teglværkseier, Sagbrugsbestyrer o.s.v.
For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere o.s.v. må anføres, ved hvilket Slags Virksomhed de er ansatte. For Arbeidere, Inderster og- Dagarbeidere tilføies den Bedrift, ved hvilken de ved Optællingen har Arbeide eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Jordbrug, Trælastvirksomhed, Brygger! o. s. v.
Ved enhver Virksomhed må Stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver Virksomheden som Arbeidsgiver eller Forretningsmand, som selvstændigt arbeidende for egen Regning, eller om han arbeider i andres Tjeneste som Bestyrer, Betjent, Formand, Svend, Lærling eller Arbeider.
Ved alle sådanne Stillinger, som både kan være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives (f. Ex. Embedsmand, Bestillingsmand i Statens, Kommunens Tjeneste, Lærer ved privat Skole o. s. v.). Lever man hovedsagelig af Formue, Pension, Livrente, privat eller offentlig Understøttelse, anføres dette, men tillige Erhvervet, om det er af nogen Betydning.
Ved forhenværende Næringsdrivende, Embedsmænd o. s. v. sættes «fv.» foran tidligere Livsstillings Navn.
8. Rubrik 14. Sinker og lignende Åndssløve må ikke medregnes som Åndssvage.
Bilag c.
(1ste Side.)
Folketælling for Norge 3 December 1900.
(Rigsvåbenet.)
Schema 3. Jordbrugsschema.
(Opgave over Udsæd, Kreaturhold m. m.)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herred. Tællingskreds No . . . . . . . . .
Vedkommer Personliste No . . . . . . . . . . . .
Bostedets (Gårdens, Pladsens) Navn . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bemærkninger vedkommende Udfyldning af Seherna 3.
(Dette Schema udfyldes i Forbindelse med vedkommende Personliste.)
I. Hvis flere særskilt skyldsatte Eiendomme bruges underet, bliver kun et Schema at udfylde for disse, men med Angivelse af Matrikulskylden for hver Eiendom; dette gjælder også særskilt skyldsatte Sætre, Slåtteland o.s.v.
2. Hvis Bruget, uagtet det drives særskilt, ikke er særskilt skyldsat, anføres det Gårds-No. og Brugs-No., i hvis Matrikulskyld det indgår, med Tilføielse af Ordet «Under» foran Gårds-Numeret. Ved sådanne Brugs Navn tilføies deres Art, f. Ex. Husmandsplads, Rydningsplads, bortforpagtet Stykke. Det hele Brugs-Numers Matrikulskyld anføres kun på det Hovedbruget vedkommende Schema, og på dette anføres nedenfor tillige Opgave over de sammen med Hovedbruget skyldsatte Stykker, på følgende Måde:
a. Antal Husmandspladse med Jord (arbeidspligtige Husmænd). . . . . . . . . . . . . .
b. andre Husmandspladse . . . . . . . . . . . . . .
c. « skilt bortforpagtede Dele . . . . . . . . . . . . . .
d. « andre Brugsdele, der drives for sig uden at være særskilt skyldsatte
Udsæd og Kreaturhold på disse under a-d nævnte Brug anføres i det særskilte Schema, der vedkommer samme.
3. Hvis der i samme Schema bliver at opføre Udsæd eller Kreaturhold vedkommende flere end en Person, angives Navn og Livsstilling for samtlige disse Personer. Isåfald anføres Udsæd og Kreaturhold for hver af disse Personer i samme Orden i de forskjellige Rubriker.
(2den Side.)
Bilag d. (1ste Side.)
Schema 4 Hovedliste
Schema 5. Hovedsammendrag.
Bilag f.
Det statistiske Centralbureau.
Folketælling 8 December 1900.
Cirkulære No. 3
J.-No. 35/1900
Ved kongelig Resolution af 8 August d. Å. er det nådigst bestemt:
Som Post 1 - 10 i Bilag a.
I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:
l. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse.
Byens Grænser bliver at regne efter de 3 December 1900 bestående Jurisdiktionsforhold.
Ved Byens Inddeling i Tællingskredse, der hver gives sit Numer, bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på en så pålidelig, hurtig og arbeidsbesparende Måde som muligt. Hver Del af Byen, for hvilken en Tæller fungerer, betragtes som en særskilt Tællingskreds.
Tælling af de på Skibe i Byens Havnedistrikt ombordværende Personer vil blive besørget af Toldvæsenets Funktionærer, der desangående modtager særskilt Cirkulære fra Bureauet, jfr. Resolutionens Post 6.
Som Tællere bliver at benytte Rodemestere eller andre for Tællingen skikkede Personer, Mænd eller Kvinder. Man henstiller til Magistraten at virke mest muligt for, at Tællingen ligesom delvis tidligere kan ske ad Frivillighedens Vei ved Hjælp af dertil skikkede og interesserede Personer, idet man bemærker, at Udsigten til at opnå et sådant Resultat nu turde stille sig gunstigere end ved forrige Tælling, fordi Schemaerne denne Gang er indrettede på en for Tællerne meget bekvemmere og enklere Måde end sidst. Sådanne frivillige Tællere bør tildeles bekvemt beliggende Tællingskredse, som Regel ikke omfattende mere end 10 større eller 20 mindre Huse. Lønnede Tællere kan tildeles et noget større Antal, indtil 20 større eller 40 mindre Huse,
Tællingen foregår på den Måde, at der af Tællerne nogle Dage før Tællingens Begyndelse omdeles det fornødne Antal Schemaer med Anmodning til vedkommende Huseiere og Leieboere om at udfylde samme, således at de foreligger i udfyldt Stand 3 December, på hvilken Dag deres Indsamling begynder. Tællerne vil da på selve Stedet have at påse, at de er blevne behørig udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.
Schemaernes Indsamling må tilendebringes så hurtigt som med Opgavernes Fuldstændighed foreneligt, da dette er af Vigtighed for at opnå et nøiagtigt Resultat af Folketællingen.
Schema I (Personliste) af hvilket et Exemplar omdeles til hver Bekvemmelighed, er indrettet til Opgaver over Antallet af de til hver Husholdning hørende Personer.
Schema 2 (Husliste) omfatter eet Hus; som sådant regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnurner, idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m.v. medtages i samme Husliste, se Schemaets lste Side. Det med Schema 2 sammenhængende Schema 3. er bestemt til Oplysninger angående Udsæd og Kreaturhold. m.m. vedkommende samme Hus eller Grund.
Huslisterne (Schema 2) bør af Magistraten før Uddelingen påtegnes Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matrikulnumer. Samtidig numereres Huslisterne inden hver Tællingskreds i fortløbende Række, begyndende med No. 1. Herved må det nøie påsees, at intet Matr.-No. bliver forbigået; men det er ikke nødvendigt, at de numereres i samme Orden som Matr.-Numerne.
Personlisterne (Schema 1) bliver af Tælleren, forinden den ovenfor omhandlede Omdeling af Schemaerne, at påføre Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matr.-No. og personlisternes No. Disse numereres fortløbende inden hvert Hus.
Hvis der skulde behøves mere end eet Schema, benyttes to eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men. med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre Litr. der hører til.
Magistraten bør meddele Tællerne nøiagtig Veiledning med Hensyn til Tællingsarbeidets Udførelse. I denne Henseende henvises til selve Schemaerne og navnlig til de i Schema 1 på 4de Side trykte Bemærkninger, idet forøvrigt henvises til hoslagte Instruktion for Tællerne.
For hver Tællingskreds bliver af Tælleren at udarbeide en Hovedliste (Schema 4), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste, hvori de beboede Huse opføres hvert med sit ved Folketællingen tildelte Husliste-Numer samt Matr.-No., bliver derhos at tilføie Matr.-No. for ubeboede Huse og ubebyggede Eiendomme i Tællingskredsen.
2. Efterfølgende Arbeider.
Originalopgaverne gjennemgåes af Magistraten i sådan Udstrækning, som den finder fornødent for at forvisse sig om, at Listerne er fuldstændige og ordentlig førte. I denne Henseende henleder man navnlig Opmærksomheden på følgende Punkter:
I. Schema. 4 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Eiendomme, der er opførte i denne, også er medtagne i nævnte Schema (enten som beboede eller som ubeboede), samt at ingen Dobbelttælling af Huse ved forskjellige Tællere har fundet Sted.
2. Dernnest undersøges, om Schema 1 og særlig dets Rubriker 4 og 9 er behørig udfyldte. Likeledes påsees, at der inde i hver Husliste ligger det rigtige Antal Personlister. Endelig gjennemsees Schema 3 angående Udsæd og Kreaturhold m. m.
Af Magistraten. bliver derefter at udarbeide et Hovedsammendrag for den hele By (Schema 5), i hvis første Del Folketallet i de enkelte Tællingskredse anføres overensstemmende med Hovedlisterne, medens Folketallet i de forskjellige Sogne opføres i Schemaets anden Del.
Forsåvidt det derhos måtte findes af Interesse særskilt at udsondre andre Dele af Byen (f. Ex. Bydele med eget Navn), bør Oplysning derom meddeles på samme Måde som for Folketallet i de forskjellige Sogne.
Når samtlige Opgaver således er tilveiebragte, indsendes Dokumenterne til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer tilbagesendes; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.
Foreløbig Underretning om Byens samlede hjemmehørende Folkemængde meddeles telegrafisk til Folketællingskontoret.
Da Tællingen forudsættes delvis udført ved lønnede Tællere, anmodes Magistraten om for hver af disse at meddele Opgave over den til Tællingen medgåede Tid samt Forslag om Godtgjørelsens Størrelse.
Ligeledes imødesees Regning over de extraordinære Kontorudgifter, som for Magistraten muligvis vil være forbundne med Folketællingen, idet man forøvrigt går ud fra, at det hele Folketællingen vedkommende Arbeide udføres så. billigt som med dets Nøiagtighed foreneligt.
Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.
Samtlige Breve, der angår Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes adresserede således: Det statistiske Centralbureau, Kristiania V., Kort Adelers Gade, og forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.
Kristiania 16 Oktober 1900.
A. N. Kiær.
Jonas Haanshus.Hermed følger:
Schema 1 (bundtede i Pakker på 100).
- - 2 og 3 (ligeså).
- « - 4.
- « - 5.
Instruktion for Tællerne.
Forsåvidt overomhandlede Schemaer m. v. ikke er fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse, vil de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.
Til Magistraten i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bilag g.
var boende i Bekvemmeligheden, men midlertidigt var fraværende på Reise eller Besøg, betegnes ved f.
5. Rubrik 7. For de midlertidigt tilstedeværende skrives først deres Stilling i Forhold til Tællingsstedets Familie, og dernest tillige deres Familiestilling på Hjemstedet.
6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, Enkemend og Enker ved e, separerede ved s og fraskilte ved f. Som separerede (s) anføres kun de, der har erhvervet, Separationsbevilling, og som fraskilte, (f) kun de, hvis Ægteskab er endelig ophevet, efter Bevilling eller ved Dom.
7. Rubrik 9. Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betetegnes.
For hjemmeværende voksne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere oplyses hvorvidt de er sysselsatte med Husgjerning eller andet Slags Arbeide, og i Tilfælde hvilket. For Enker og voksne ugifte Kvinder må anføres, om de lever af sine Midler eller driver nogenslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o.l., eller om de har nogen særlig Beskjæftigelse. For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives.
For Håndværkere, og andre Industridrivendp, m.v. må anføres, hvad Slags Industri de driver; det er f. Ex. ikke nok at sætte Håndverker, Fabrikeier, Fabrikbestyrer o.s.v.; der må sættes f. Ex. Skomager, Teglværkseier, Sagbrugsbestyrer o.s.v.
For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere o,s.v. må anføres ved hvilket. Slags Virksomhed de er ansatte.
For Arbeidere, Inderster og Dagarbeidere tilføies den Bedrift,, ved hvilken de ved Optællingen har Arbeide eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Jordbrug, Trælastvirksomhed, Bryggeri o.s.v.
Ved enhver Virksomhed må Stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver Virksomheden som Arbeidsgiver eller Forretningsmand, som selvstændigt arbeidende for egen Regning, eller om han arbeider i andres Tjeneste, sont Bestyrer, Betjent, Formand, Svend, Lærling eller Arbeider.
Ved alle sådanne Stillinger, som både kan være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives (f. Ex. Embedsmand, Bestillingsmand i Statens, Kommunens Tjeneste, Lærer ved privat Skole o.s.v.).
Lever man hovedsagelig af Formue, Pension, Livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillige Erhvervet, om det er af nogen Betydning.
Ved forhenværende Næringsdrivende, Embedsmænd o.s.v. sættes «fv.» foran tidligere Livsstillings Navn.
S. Rubrik 14. Sinker og lignende Åndssløve må ikke medregnes som Åndsssvage.
!!
Bilag h.
(1ste Side.)
Schema 2. Husliste No ............
Schema 5. Hovedsammendrag.
Bilag m.
Folketælling for Norge 3 December 1900.
Uddrag af Instruktion for Tællerne (i Landdistrikterne).
l. Forberedende Arbeide.
Når Tælleren har modtaget de hans Kreds vedkommende Blade af Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme samt det fornødne Antal Exemplarer af Schema 1, 3 og 4 (Schema 2 vedkommer kun Byerne), bør han først ved Hjælp af nævnte Fortegnelse opgjøre sig en Plan for den Orden, hvori han agter at besøge de forskjellige Bosteder.
I den Udstrækning, som det af Tællingsstyret findes tilrådeligt,- bør Schemaerne ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde nogle Dage for Tællingens Begyndelse besørges omsendt til de Bosteder, hvorhen de kan bringes uden Udgift. En bekvem Anledning vil i mange Sogne haves Søndag 2 December, idet Schemaerne formentlig vil kunne uddeles efter Kirketid til adskillige Husfædre, der ikke allerede på anden Måde har erholdt samme. Ved denne Uddeling tilsigtes, at Husfædre eller andre Vedkommende kan få Anledning til på Forhånd at se de i Schemaerne opstillede Spørgsmål, så at Svarene kan haves på rede Hånd og Schemaernes Udfyldning således foregå raskt, når Tælleren kommer, såfremt de ikke allerede er udfyldte af Beboerne selv.
Sådan Omsendelse bør alltid ske til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt i Regelen også til større Arbeiderboliger, forat Schemaerne kan besørges udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, der tillige bør erholde et Exemplar af nærværende Instruktion.
Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaerne ikke unødigt brettes.
2. Tællingens Udførelse.
Tællingen tager sin Begyndelse Mandag Morgen 3 December 1900 og fortsættes uafbrudt de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtigt som med dens Nøiagtighed foreneligt. Dette er nødvendigt, fordi endel Personer kan forandre Opholdssted strax efter 3 December, og det da kan blive vanskeligt at få det rigtige Folketal. Schemaerne er denne Gang også indrettede således, at de er lettere at udfylde end ved forrige Folketælling.
Tælleren må besøge hvert enkelt Våningshus for på selve Stedet at indføre Opgaverne i Schemaerne. For de Huses Vedkommende, hvor Schemaer har været omdelte før Tællingens Begyndelse, og er udfyldte af Beboerne selv, må det påsees, at Besvarelsen er tydeligt og rigtigt affattet.
Tælleren må påse, at alle, som er tilstede i Huset Nat til 3 December, også udøbte Børn, kommer med på Listen, se Schema 1, S. 4, Bemærkn. 1.
. I Tællingen skal også medtages de, der på nævnte Tid færdes ude på Landeveien eller i Båd, og som således da ikke har Logis i noget Hus. Disse regnes som tilstedeværende i det Hus, hvorhen de først kommer 3 December eller nærmest påfølgende Dage.
For dem, som Natten mellem 2 og 3 December er ombord. i noget Fartøi inden Tællingskredsens Grænser, udfyldes en Personliste for Fartøiet - hvor der er Toldstation, af Toldvæsenets Betjente, ellers af Tælleren i Kredsen.
For hvert Hus, Tælleren kommer til, begynder han med at numerere Personlisten (Schema 1) i den Orden, i hvilken Schemaerne indsamles. Herved iagttages, at ethvert Hus med tilhørende Sidebygninger eller Udhuse betragtes som et samlet Hus (Bosted), så at der altså ikke bruges ny Personliste eller gives nyt Numer til en beboet Sidebygning. Derefter indføres Opgaverne Rubrik for Rubrik med iagttagelse af, hvad derom er trykt på selve Schemaet.
Med Hensyn til Rubrikerne 4-6 bemærkes:
Som midlertidigt fraværende regnes (fortiden de i Huset boende Familielemmer, der var fraværende 3 December) også Logerende, der før Afreisen har opsagt sit Logis, når det vides, at de inden kort Tid vil komme tilbage og fremdeles blive boende i Herredet; disse medregnes i det Hus, hvor de sidst havde Logis.
Tjenere regnes som bosatte på det Sted, hvor de er i Tjeneste; Studenter, Skoleelever o. l. der, hvor de opholder sig for sin Uddannelses Skyld; er de altså, ved Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt tilstedeværende.
Lægdslemmer, der er på Omgang, regnes som bosatte på det Sted, hvor de opholdt sig på Tællingstiden, Sygehuspatienter som midlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke er indlagte til stadig Forpleining. Nomadiserende Lapper regnes som bosatte der, hvor de har Tilhold på, Tællingstiden. Sjømænd, der er i Udenrigsk Fart, og som ikke har eget Hjem i Norge, regnes som midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må ansees for at have taget fast Ophold i Udlandet eller stadigt farer med udenlandske Skibe.
Ved Opgaver over de midlertidigt tilstedeværende og de midlertidigt fraværende må det nøie erindres, at det er Forholdet den 3 December og ikke Forholdet på den Dag, da Tælleren kommer på Stedet, som er det afgjørende.
Med Hensyn til Rubrik 9 (Erhverv og Livsstilling), der er en af de vigtigste i Schemaet, henvises, foruden til det i samme anførte, tillige til omstående Bilag 1: Alfabetisk Liste over Livsstillinger der tiltrænger nærmere betegnelse.
Ved Rubrik 11 henvises til efterfølgende Bilag 3.
Angående Schema 3 henvises til det på selve Schemaet anførte, idet bemærkes, at der kan forekomme Udsæd eller Havedyrkning på Grundstykker, som ikke hører til noget Brug, for hvilket Personliste skal udfærdiges. I sådant Tilfælde må der udfyldes et særskilt Schema 3 for disse ubeboede Grundstykker. Schema 3 bør -- efter at være udfyldt - lægges ind i vedkommende - Personliste.
Med Hensyn til nomadiserende Lapper -gjælder følgende Tillægsregler:
Vedkommende Schema1.
Rubrik 4. Nomadiserende Lapper ansees som hjemmehørende der, hvor de opholder sig 3 December; skulde imidlertid nogen Lap andetstedsfra netop da være på et kort Leilighedsbesøg hos den Lappefamilie, som nævnte Dag har sit Tilhold i pågjældende Tællingskreds, ansees denne enkelte Lap selvfølgelig som midlertidigt tilstedeværende.Vedkommende Schema 3.
. Tælleren bør efter Omstændighederne selv øve Kritik i Henseende til Opgaverne over Antallet af Rensdyr og bl.a. have for Øie, at både Mand, Hustru, Børn og Tyende kan være Eiere af Rensdyr, i hvilket Tilfælde specificeret Opgave bør meddeles. Dernæst må Tælleren mærke sig, at Lapperne ofte har Andres Rensdyr under Bevogtning, hvilke bliver at anføre som Andre tilhørende.
3. Efterfølgende Arbeide.
Når de oven omhandlede Schemaer 1 og 3 er blevne indsamlede, udarbeides Hovedliste (Schema 4) for Tællingskredsen; dette Schema består af to Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Personlisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen. I første Afdeling opskrives Folketallet for hvert Hus (Bosted) efter Personlisternes Udvisende i den samme Orden, hvori disse er numererede. I anden Afdeling opføres Folkemængden for hver af de særskilt udsondrede Dele. Hvis eet Schema 4 ikke strækker til, anvendes to, der heftes sammen eller gives hvert sit Bogstav.
Samtlige udfyldte Schemaer 1, 3 og 4 indleveres derefter til Lensmanden, ordnede efter Numer og omhyggeligt indpakkede. Ubenyttede Schemaer afleveres ligeledes.
Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Oktober 1900.
Bilag n.
Folketælling for Norge 3 December 1900.
Uddrag af Instruktion for Tællere i Byerne.
1. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse.
Nogle Dage før Tællingens Begyndelse må Tælleren omdele det nødvendige Antal Schemaer inden det ham tildelte Område med Anmodning til vedkommende Huseiere og Leieboere om at udfylde samme, således at de foreligger i udfyldt Stand 3 December, på hvilken Dag deres Indsamling begynder. Tælleren vil da på selve Stedet have at påse,. at de er blevne behørig udfyldte og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.
Til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt til større Arbeiderboliger, hvor Schemaerne forudsættes at blive besørget udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, leveres - foruden Schemaerne - tillige et Exemplar af nærværende Instruktion.
Til sådanne større Indretninger bør Schemaerne, forat de kan foreligge færdige i betimelig Tid, udleveres senest 26 November.
Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det søges undgået, at Schemaerne unødig brettes.
Schema 1 (Personliste), af hvilket et Exemplar omdeles til hver Bekvemmelighed, er indrettet til Opgaver over Antallet af de til hver Husholdning hørende Personer.
Schema 2 (Husliste) skal omfatte eet Hus; som sådant. regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnumer, idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m. v. medtages i samme Husliste, se Schemaets 1ste Side.
Det med Schema 2 sammenhængende Schema 3 er bestemt til Oplysninger angående Udsæd og Kreaturhold m. m. vedkommende samme Hus eller Grund og forudsættes udfyldt af Eieren eller Bestyreren.
Personlisterne (Schema 1) må, forinden den ovenfor omhandlede Omdeling af Sehemaerne, af Tælleren påføres Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matr.-No. overensstemmende med det af Magistraten på vedkommende Husliste anførte; endvidere påføres Personlisternes No., idet disse numereres fortløbende inden hvert Hus.
Hvis der skulde behøves mere end eet Schema, benyttes to eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre Litr. der hører til.
2. Tællingens Udførelse m.v.
Tællingen tager sin Begyndelse Mandag Formiddag 3 December og fremmes så hurtigt som med dens Nøiagtighed foreneligt. Schemaerne er denne Gang indrettede således, at de er lettere og hurtigere at udfylde end ved forrige Folketælling.
Opgaverne i Schema 1 indføres af Tælleren, forsåvidt dette ikke skulde være udført af vedkommende Leieboere, Rubrik for Rubrik med Iagttagelse af, hvad derom er trykt på. selve Schemaet (se Bemærkninger på Schemaets 4de Side).
Med Hensyn til Rubrikerne 4-6 bemærkes:
Som midlertidigt fraværende regnes (foruden de til Husholdningen hørende Familielemmer, der var fraværende 3 December) også Logerende, der før Afreisen har opsagt sit Logis, når det vides, at de inden kort Tid vil komme tilbage og fremdeles blive boende i Leiligheden; disse medregnes.der, hvor de sidst havde Logis.
Tjenere regnes som bosatte på det Sted, hvor de er i Tjeneste; Studenter, Skoleelever o.l. der, hvor de opholder sig for sin Uddannelses Skyld; er de altså på Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt tilstedeværende. Sygehuspatienter regnes som imidlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke er indlagte til stadig Forpleining..
Arrestanter regnes som midlertidigt tilstedeværende i vedkommende Fængsel, ligeså Tvangsarbeidslemmer i vedkommende Tvangsarbeidsanstalt, derimod Strafarbeidsfanger som boende i vedkommende Strafanstalt.
Sjømænd, der er i udenrigs Fart, og som ikke har eget Hjem i Norge, regnes som Midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må, ansees for at have taget fast Ophold i Udlandet eller stadigt farer med udenlandske Skibe.
Tællerens Opmærksomhed henledes særskilt på Rubrik 9 (Erhverv og Livsstilling), med Hensyn til hvilken der henvises, foruden til det i selve Schemaet S. 4 anførte, tillige til omstående Bilag 2: Alfabetisk Liste over Livsstillinger, der tiltrænger nærmere Betegnelse.
Ved Rubrik 11 henvises til modstående Bilag 1.
Schemaerne 1 (Personliste) må under Indsamlingen lægges indi den Husliste, hvortil de hører. Tælleren må nøie påse, at Schemaer udfyldes for alle i hans Tællingskreds værende Husholdninger, og at alle i vedkommende Bekvemmelighed boende Logerende og andre Personer kommer med i Tællingen.
Hver Tæller skal for sin Kreds udarbeide en Hovedliste (Schema 4), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste opføres de beboede Huse hvert med sit ved Folketællingen tildelte Husliste-Numer samt Matr.-No.
Ubenyttede Schemaer tilbageleveres. Forøvrigt har Tælleren at befølge de nærmere Instruktioner, som vedkommende Magistrat måtte give.
Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Oktober 1900.
Bilag o.
Cirkulære til Toldkamrene.
No. 11 (1900).
Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finants- og Told-Departement.
Ifølge Meddelelse fra Indredepartementet er det ved Kongelig Resolution af 8de f. M. bl. A. bestemt:
1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde førstkommende December Måned, samt at den skal tage sin Begyndelse Mandag 3die December 1900 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.
6. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige at Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende
fremmede Fartøier.
10. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anlednin'g, derunder Bestemmelsen af mindre væsentlige Endringer i Schemaernes Form samt af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der bliver at fastsætte af Departementet for det Indre.
Hvilket herved meddeles til underretning for Toldkammeret.
Kristiania den 15de September 1900.
Thilesen.
Bilag p.
Cirkulære No. 12 - 1900.
Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.
Kristiania, den 10 Oktober 1900.
Afdelingen for udenrigske Sager, Handel og Sjøfart.
bilag.
I forbindelse med anordningen af en almindelig folketælling for kongeriget Norge den 3. december 1900 er det ved kongelig resolution af 8. august d. a. bestemt:
«At der ved de norske og svenske konsulater og vicekonsulater iværksættes en tælling af sjøfarende ombord. på norske fartøier, der på tællingstiden er beliggende i eller på veien til fremmede havne».
Efter de for folketællingen ved nævnte resolution fastsatte regler bliver der at udfylde en skibsliste (schema 6) for hvert norsk fartøi, der den 3. december 1900 befinder sig udenfor Norges grænser. Skibslisten skal indeholde en fortegnelse over samtlige i fartøiet. den 3. december ombordværende personer.
Samtidig med nærværende cirkulære tilstilles konsulatet det antal schemaer, som man har anseet fornødent såvel for hovedstationen som for vicekonsulstationene. Man tillader sig at anmode konsulatet om at besørge et exemplar (eller om fornødiges flere exemplarer) af nævnte schema tildelt ethvert norsk fartøi, der ikke allerede måtte være i besiddelse deraf, og som enten
1) udklareres fra nogen af konsulatets havne til sådan tid og med sådan bestemmelse, at fartøiet ikke kan antages at nå Norge inden 3. december, eller
2) den 8. december d. a. er beliggende i nogen af konsulatets havne, eller
3) ankommer til nogen af disse inden medio februar u. Å. og har været underveis den 3. december d. å.
De udfyldte schemaer bliver at aflevere til det norske og svenske konsulat i den udenlandske havn, hvor fartøiet er beliggende på tællingstiden, eller hvortil det først ankommer efter samme, (Forsåvidt fartøiet er på hjemreise til Norge, skal schemaet afleveres af skibsføreren til vedkommende norske toldkammer).
Man tør bede påseet, at der for ethvert norsk fartøi, der den 3. december d. å. enten er beliggende i Nogen af konsulatets havne eller befandt sig på veien til samme, inden dets udklarering afleveres det behørige schema i udfyldt stand.
Det bedes pålagt vicekonsulerne ved midten af februar måned 1901 at indsende samtlige modtagne udfyldte schemaer til hovedstationen, hvorefter de, i forbindelse med de ved denne indsamlede sebemaer, snarest mulig bliver at indsende hertil. De udfyldte schemaer bedes ved indsendelsen ledsaget af en fortegnelse, hvori vedkommende fartøiers navn anføres, og hvori der skjelnes mellem fartøier, der den 3. december var overliggende i konsulatdistriktet, og fartøier, som først efter tællingstiden er ankomne til samme.
For langveisfarere, der måtte ankomme til nogen af konsulatets havne senere end medio februar, men inden udgangen af april måned u. å., og som. har været fraværende fra Norge den 3. december d. a., bliver det at undersøge, hvorvidt heromhandlede schemia er afleveret ved noget andet konsulat. Hvor dette ikke har været tilfældet, bliver schema at udfylde og gjennem konsulatet strax at indsende hertil.
Til fordeling mellem vicekonsulsstationerne vedlægges endel aftryk af nærværende cirkulære.
Sigurd Ibsen,
expeditionschef.
Waldemar Foss.
Det norske og svenske Konsulat.
Anm. Nærværende Cirkulære ledsagedes af engelsk Oversættelse.
Bilag q.
Det statistiske Centralbureau.
Folketælling 3 December 1900.
Cirkulære No. 4.
J.-No. /1900
Som det allerede gjennem Cirkulære No. 11 (1900) fra den kongelige norske Regjerings Finants- og Told-Departement vil være Toldkammeret bekjendt, er det ved kongelig Resolution af 8 August d. Å. i Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget Norge 3 December 1900 nådigst bestemt:
«At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.
Under Henvisning til nævnte Cirkulære skal Centralbureauet meddele Følgende: Efter de for Folketællingen fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste, (Schema 6) for ethvert Fartøi, der 3 December 1900 befinder sig indenfor Norges Grænser, såvelsom for ethvert norsk Fartøi, som på denne Tid er udenfor Riget. Skibslisten skal indeholde en Fortegnelse over samtlige 3 December i Fartøiet ombordværende Personer, hvad enten de hører til Besætningen eller ikke.
Samtidig, med nærværende Cirkulære tilstilles Toldkammeret det Antal Schemaer, som man har anseet fornødent. Man skal anmode Toldkammeret om at besørge et Exemplar (eller, om fornødiges, flere Exemplarer) af nævnte Schema tilstillet:
1. ethvert såvel norsk som fremmed Fartøi, der, uden at være oplagt, 3 December d. Å. ligger i nogen af de til Toldkammerets Distrikt hørende Havne eller Udhavne, hvor Toldstation findes;
2. ethvert norsk Fartøpi, der udklareres til Udlandet, og som ikke antages at ville komme tilbage til Norge inden 3 December;
3. ethvert fra Toldstedet til indenrigsk Sted så nær Tællingstiden og med sådan Bestemmelse afgående Fartøi, at det må forudsættes at være underveis 3 December;
4. ethvert fra Udlandet fra og med 3 December ankommende norsk Fartøi, der var underveis på Tællingstiden og som ikke allerede måtte være i Besiddelse af Schemaet,. samt
5. ethvert til Toldstedet fra indenrigske Steder i Begyndelsen af December ankommende norsk Fartøi, der på Tællingstiden var underveis, og for hvilket lignende Schema ikke tidligere har været afgivet.
Ved Udlevering af Schemaer til de under 2 og 3 omhandlede Skibe bør vedkommende Skibsfører udtrykkelig anmodes om at besørge samme udfyldt snarest muligt efter Tællingstiden, idet det navnlig, forsåvidt Passagerdampskibe angår, er af Interesse, at dette sker, forinden de ombordværende Passagerer har forladt Skibet.
I Henseende til fremmede Fartøier bør Toldkammeret anmode vedkommende Konsuler om deres velvillige Mellemkomst i Sagens Anledning.
Toldkammeret anmodes om at påse, at Schemaet bliver afleveret i behørig udfyldt Stand for ethvert af de Fartøier, der 3 December er beliggende i Toldkammerets Distrikt eller ankommer dertil efter denne Tid uden tidligere at have afleveret Schemaet, uanseet om Skibet har modtaget Schemaet gjennem et norsk Toldkammer eller gjennem et af de forenede Rigers Konsulater.
Schemaerne forudsættes i Regelen at ville blive udfyldte af vedkommende Skibsførere; i manglende Fald anmodes Toldkammeret om at besørge dette. I Henseende til Udfyldningen bemærkes til Forebyggelse af mulig Tvivl, at alene de Personer, der Natten til 3 December opholdt sig ombord, skal medtages på Schemaet (idet de, der samme Nat havde Logis iland i Norge, vil blive medtagne i den der stedfindende almindelige Folketælling).
De indtil Midten af Februar indkomne Schemaer indsendes underet til Det statistiske Centralbureau under Adresse: Kristiania V., Kort Adelers Gade, og med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.
De Schemaer, der måtte indkomme efter nævnte Tidspunkt, bliver snarest muligt at eftersende.
De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellom Fartøier, der på Tællingstiden var overliggende i Distriktet, og Fartøier, som først efter Tællingstiden er ankomne til samme. Schemaerne bør stemples og numereres af det Toldkammer, der modtager samme. Om samtlige Schemaer ikke indsendes underet, bør de dog gives fortløbende Numer.
Man vedlægger et Exemplar af det af Regjeringens Departement for det Indre, Afdelingen for udenrigske Sager, Handel og Sjøfart, under 10 d. M. til de norske og svenske Konsulater udfærdigede Cirkulære angående Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier i Udlandet.
Forsåvidt Iværksættelsen af T ællingen i enkelte Tilfælde måtte være forbunden med Omkostninger for Toldkammeret, vil disse blive erstattede efter derover indgiven Regning.
Kristiania 25. Oktober 1900.
A. N. Kiær.
___________________
Jonas Haanshus
Til Toldkammeret i . . . . . . . . . . . .
1. For Kristianias Vedkommende blev Bearbeidelsen ifølge særlig Overenskomst overladt til denne Bys statistiske Kontor og «Seddeludskrivningsmetoden anvendt,
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1910
1. Inddelingen i tællingskredser og antagelsen av tællere
3. Sammendrag av foranstående liste
4. Tillægsopgave over hjemvendte norsk-amerikanere
1 Forberedende arbeider og tællingens utførelse
4. Tillægsopgave for hjemvendte norsk-amerikanere
5. Tillægsspørsmål vedkommende bekvemmeligheten m. v
6. Bemerkninger vedkommende utfyldningen av foranstående skema
Instruktion for tællere i landdistrikterne.
Instruktion for tællere i byerne
Oplysninger om fremgangsmåten ved Folketællingen 1 december 1910. Skemaer, cirkulærer m. m.
Folketællingen av 1910 er nr. 13 i rækken av almindelige folketællinger i Norge. Fremgangsmåten ved de tidligere tællinger er fremstilt i «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik» (N. Off. St. C. No. 1) og oversigtene til folketællingerne, 1 januar 1891 og 3 december 1900 (N. Off. St. III 284 og V. 4).
Fremgangsmåten ved tællingen 1910 har i det væsentlige været den samme som i 1900; man skal derfor her begrænse sig til at omtale de ting som skiller. Først er at merke at der ikke blev foretat noen jordbrukstælling sammen med Folketællingen av 1910, men at opgaverne til Håndverkstællingen 1910 blev indsamlet samtidig med folketællingsopgaverne. (1)
Både i 1891 og 1900 blev der foretat en særskilt optælling av sjømænd på norske skibe i fremmede havner. Denne optælling blev sløifet i 1910, som forsåvidt i sit omfang skiller sig noget fra de tidligere tællinger.
Skemaernes form og indhold skiller sig ikke synderlig fra skemaerne i år 1900 (se bilag a-n). Man skal her nævne at spørsmålene om boligforholdene blev noget utvidet i 1910, og at man som helt nye ting spurte om hjemvendte norsk-amerikanere (2) og arbeidsledige. Det sidste spørsmål er ikke bearbeidet.
Også tællingens utførelse var omtrent den samme som i 1900. Tællingsstyret bestod denne gang av ordføreren i herredet med to av herredstyrets medlemmer, i byene av magistraten. Herredene og byene var delt i tællingskredser på, lignende vis som tidligere, og tællerne var også denne gang fortrinsvis Skolelærere.
Ialt deltok der 5016 tællere i bygdene og 767 tællere i byene (i 1900: 4 833 og 1 118).
I 1910 ordnet man sig på følgende måte med utgiftene ved tællingens utførelse: Man foreslog de forskjellige kommuner at overta utførelsen av tællingen mot en godtgjørelse, som var beregnet efter et bestemt antal øre pr. indbygger 1 december 1910 (se cirkulære nr. 5 og 6, bilag a). Dette forslag blev vedtat av den alt overveiende del av herredene og byene. Godtgjørelsen dreiet sig om 4-10 øre i herredene og 4-5 øre i byene.
Utgiftene ved tællingens utførelse var:
| Byer. | Bygder. | Riket. | |
| Kr. | Kr. | Kr. | |
| Magistrat |
9633 |
9633 | |
| Ordfører |
- |
37169 | 37169 |
| Tællerne |
24263 |
90230 | 114493 |
| Tilsammen |
33896 |
127399 | 169295 |
De foreløbige resultater av tællingen, som i de fleste tilfælde blev meldt byrået pr. telegram eller telefon, forelå for alle herreder og byer 18. januar 1911. Resultatene blev utgit den 20 januar 1911 i et eget hefte: Foreløbige resultater av Folketællingen i Norge 1 december 1910.
Det kontor som var oprettet i anledning av folketællingen, var i virksomhet fra november 1910 til september 1913. Ved dette kontor arbeidet der da tallet var høiest, 50 personer, heri ikke medregnet de som arbeidet med Håndverkstællingen. Ved denne arbeidet samtidig 6 personer.
Også denne gang anvendte man elektriske maskiner (Hollerith) ved bearbeidelsen, men av en nyere type end de som blev brukt, i år 1900. Princippene for de nye maskiner var dog de samme som, for de gamle, og man finder det overflødig at gi en nærmere beskrivelse av dem.
Følgende opgaver blev bearbeidet ved håndsortering av ekstrasedler som blev utskrevet: Lapper og kvæner, hjemvendte norsk-amerikanere, blinde, døve, sindssyke og åndssvake.
Til tællingen blev der ialt bevilget kr. 318000,oo (se Stort. prp. nr. i. hovedpost VII, side 7. Hertil kommer kr. 4000,00, som blev ydet som tilskud til Folketællingens budget for utarbeidelse av den ovennævnte skattestatistik.Utgiftene ved tællingen var således fordelt på de forskjellige arbeider:
1. Tællingens forberedelse kr.13261,24
2. utførelse . « 161295,48
3. Opgavernes bearbeidelse « 111019,46
4. trykning « 16954,68
5. Øvrige utgifter ........« 19469,14
kr. 322000,00
Skemaer og cirkulærer m. v. ved Folketællingen 1ste december 1910.a.
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketælling 1ste december 1910.
Cirkulære nr. 2. (3)
Ved kongelig resolution av 23de september d. å. er det bestemt:
1. At en almindelig Folketælling blir at avholde førstkommende december måned, og at den skal ta sin begyndelse torsdag den 1ste december 1910 og fortsættes de påfølgende virkedage, indtil, den er tilendebragt,
2. At der i forbindelse med denne Folketælling avholdes en Håndverkstælling.
3. At tællingerne i landdistrikterne skal bestyres av herredsstyrets ordfører som formand og mindst 2 andre av herredsstyrets medlemmer, som opnævnes av ordføreren, og at tællingen skal utføres av de personer, som tællingsstyret finder skikket dertil.
4. At tællingerne i kjøpstæderne og i ladestedeme skal bestyres av magistraten. og utføres ved hjælp av de personer, som magistraten. finder skikket dertil.
5.At der ved toldvæsenets funktionærer iverksættes en tælling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier, som på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.
6. At tællingsopgaverne skal meddeles i overensstemmelse med vedlagte folketællingsskemaer 1-5 og håndyerksskema A og B.
7. At de utfyldte skemaer skal indsendes til det Statistiske Centralbyrå, såsnart tællingerne er endt og senest inden utgangen. av januar måned 1911.
8. At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, som videre utkræves i sakens anledning, derunder bestemmelse av mindre væsentlige ændringer i skemaernes form og av den godtgjørelse, som tilkommer tællere og andre.
I henhold til nævnte bemyndigelse skal man meddele følgende:
Ordføreren bør snarest mulig efter mottagelsen av nærværende skrivelse opnævne de 2, (eller flere) av herredsstyrets medlemmer, som sammen med ordføreren skal danne tællingsstyret, og samtidig beramme et møte for at træffe avtale angående iverksættelsen av de forberedende foranstaltninger, som i sakens anledning utkræves.
Planen for tællingen i landdistrikterne er i korthet følgende:
I. Herredet inddeles i forskjellige bestemt avgrænsede tællingskredser; for hver enkelt av disse antages en tæller.
2. Indsamlingen av de specielle opgaver tar sin begyndelse torsdag morgen 1ste december 1910 og tilendebringes så snart som mulig. Skemaerne (folketællingsskema 1 og håndverksskemaet) utfyldes og indsamles av tællerne på den i instruktionen beskrevne måte.
3. Såsnart orginalopgaverne er indsamlet, utarbeider tælleren en summarisk kredsliste (skema 3) for folketallet i tællingskredsen, hvorefter samtlige skemaer indsendes til summarisk revision av tællingsstyret, som oversender samtlige opgaver i forbindelse med en hovedliste (skema 4) til byrået.
Til nærmere veiledning bemerkes:
1. Inddelingen i tællingskredser og antagelsen av tællere.
Herredets grænser blir at regne efter de jurisdiktionsforhold, som består 1ste december 1910.
Ved herredets inddeling i tællingskredser bør der såvidt mulig tages hensyn til, at tællingen kan foregå på en så hurtig og arbeidsbesparende måte som mulig. Man antar, at skolekredsene i regelen vil danne en hensigtsmæssig inddeling. Dog vil det efter omstændigheterne kunne være at anbefale, at en skolekreds deles i to eller flere dele, f. eks. når man for sådanne mindre tællingskredser kan sikre sig tællere, som bor nærmere til.
Til oplysning om tællingskredsenes indbyrdes beliggenhet og om deres omtrentlige grænser anmodes tællingsstyret om i forbindelse med de øvrige opgaver at indsende et løst rids, som på en summarisk måte viser, hvorledes herredet er inddelt i tællingskredser, med angivelse av disses nummere og omtrentlige beliggenhet.
Som tællere blir at benytte de mænd eller kvinder, som tællingsstyret finder mest skikket til tællingsarbeidet; i almindelighet antages lærere og lærerinder ved folkeskolen at burde anvendes. Som egenskaper, der fortrinsvis bør komme i betragtning ved valget av tællere, skal man fremhæve praktisk skjøn med hensyn. til de i skemaerne fremsatte spørsmål, nøiagtighet, kjendskap til de lokale forhold i tællingskredsen, og at vedkommende skriver tydelig og nogenlunde raskt og forstår at utføre folketællingsarbeidet på en tidsbesparende måte.
Tællingsstyret må, såvidt fornødiges, meddele de antagne tællere veiledning såvel angående tællingens utførelse på hensigtsmæssigste måte som angående skemaernes indretning.
2. Tællingens forberedelse iøvrig.
Tælleren bør før tællingens begyndelse gjøre sig nøie bekjendt med vedkommende skema med instruktion, og opgjøre sig en plan for den orden, i hvilken han agter at besøke de forskjellige bosteder.
Til veiledning ved opgjørelsen av denne plan såvelsom til benyttelse Under selve tællingen erholder hver enkelt tæller en såvidt mulig fuldstændig fortegnelse over de matrikulerte eiendomme inden tællingskredsen. Man skal i denne henseende bemerke følgende:
For samtlige herreder i amterne fra og med Smålenene til og med Tromsø følger hermed 4 eksemplarer av den trykte matrikel. Ved såvidt fornødent at opløse disse eksemplarer i enkelte blade vil tællingsstyret kunne tildele tællerne den del av matrikelen, som vedrører hver kreds. Forsåvidt nogen av de i matrikelen opførte eiendomme er henlagt til et andet herred, bedes et par eksemplarer av vedkommende blad oversendt til tællingsstyret i dette herred.
Da der efter trykningen av matrikelen er foregåt forskjellige forandringer ved skylddelingsforretninger m. v., har man, efter de til Finansdepartementet indkomne indberetninger fra sorenskriverne, supplert et indbundet eksemplar, som likeledes følger. Overensstemmende med dette bedes de løse blade for utleveringen til tællerne rettet i den utstrækning, tællingsstyret finder nødvendig.
Med undtagelse av nogen få herreder er matrikelen supplert indtil 1ste juli 1910: anmerkning herom vil forøvrig findes anført foran i hvert eksemplar. Tællerne bør gjøres opmersom på, at der i tiden mellem 1 juli og tællingstiden 1ste december kan ha fundet yderligere delinger sted, men det overlates til tællingsstyret i det enkelte tilfælde at avgjøre, hvorvidt det for tællingens nøiagtighet er nødvendig at tilføie disse senere delinger i matrikelen; i så tilfælde forutsætter man, at vedkommende sorenskriver vil kunne meddele den fornødne opgave.
I det indbundne eksemplar, som i sin tid blir at tilbakesende hertil, bedes det anmerket, hvilke bruk er ubebodd, og om nogen eiendom efter matrikelens datering er henlagt til et andet herred eller indlemmet i by.
For Finmarkens amts vedkommende har man med cirkulære nr. 1, datert 1ste d. m., tilstillet sorenskriverne de ved Jordbrukstællingen i 1907 benyttede fortegnelser over de særskilt skyldsatte eiendomme i landdistriktet med anmodning om, at der må bli tilføiet senere delinger eller andre forandringer, og at fortegnelserne derpå senest i begyndelsen av november tilstilles vedkommende ordfører. De enkelte blade fordeles mellem tællerne. Efter tællingens avslutning blir fortegnelsen at tilbakesende hertil.
Da det til opnåelsen. av såvidt mulig fuldstændige og nøiaktige resultater Særlig ved en Folketælling er av stor betydning, at den støttes ved befolkningens egen medvirken, bor tællingsstyret sørge for at gjøre tællingen på forhånd almindelig bekjendt blandt herredets befolkning og søke at vække dennes interesse for tællingen.
Idet den nærmere avgjørelse av, hvad der i denne henseende bør foretages, må være overlatt til de enkelte tællinzsstyrers eget skjøn, skal man tillate sig at nævne et par foranstaltninger, som på en flerhet av steder i større eller mindre utstrækning turde findes anvendelige, nemlig henvendelse til sognepresten, om han kunde finde passende anledning til efter gudstjenestens slutning søndag 27de november.fra kordøren at henlede opmerksomheten på Folketællingen; dernæst bør det, hvor leilighet gives, henstilles til redaktionerne av de lokale blade velvillig at anbefale Folketællingen til almenhetens medvirken.
Byrået vil selv i betimelig tid indrykke et avertissement angående Folketællingen i de mest læste lokale blade.
De skemaer, som byrået tilstiller tællingsstyret, skema 1 og håndverksskemaet, fordeles mellem tællerne efter skjøn angående antallet av bosteder og selvstændige håndverkere i de enkelte tællingskredser. Herved bør iagttages, at hver tæller erholder et noget større antal, end der antages at ville medgå. Tællingsstyret bør derhos tilbakeholde endel eksemplarer av skemaerne til supplering i påkommende tilfælde.
For de herreder, hvor befolkningen tildels er av lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet nationalitet, er trykt et særskilt skema 1 med 16 rubrikker (se skemaets 3dje side). Dette blir at benytte i Tromsø stift. Til tællingsstyrer i sydlige herreder, hvor personer av sådan nationalitet enkeltvis forekommer, sendes, foruten det almindelige skema l (14 rubrikker), i særskilt pakke et antal eksemplarer av skemaet med 16 rubrikker,
Skulde det tilsendte antal skemaer vise sig at være for knapt, bedes byrået straks underrettet om det antal skemaer, som yderligere tiltrænges.
3. Skemaernes indretning, utfyldning og indsamling samt utarbeidelse av kredslister for tællingskredsene.
Herom henvises til de på selve skemaerne anførte bemerkninger og til vedlagte specielle instruktion for tællerne.
4. Efterfølgende arbeider.
Såsnart samtlige skemaer i utfyldt stand er blit overlevert fra tællerne til ordføreren, vil han ha at gjennemgå skemaerne i sådan utstrækning, som han finder fornødent for at forvisse sig om, at tællingen er fuldstændig og listerne ordentlig ført.
Med hensyn til listernes revision bemerkes forøvrig, at den bør indskrænkes til en sådan summarisk gjennemgåelse av listerne, som ansees tilstrækkelig til at sikre sig, at ingen bosteder er blit forbigåt, såvelsom, at tællingsopgaverne i det hele gir indtryk av, at de er ordentlig indført. Hovedrevisionen skal nemlig foregå i det Statistiske Centralbyrå.
Derefter forfatter ordføreren en hovedliste for det hele herred (skema 4), hvori der også skal gjøres rede for de forskjellige inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget sogn findes et kapeldistrikt, som kan siges at ha sine bestemte grænser, bedes oplysning om distriktets folkemængde meddelt i hovedlisten med henvisning til vedkommende tællingskredser, og - såfremt distriktet indbefatter del av en tællingskreds - vedkommende huslister.
Forsåvidt nogen del av herredet fra 1ste januar 1911 skal henlægges til en anden jurisdiktion, bedes det i forbindelse med hovedlisten specielt påpekt., i hvilken tællingskreds og under hvilke huslister denne del av herredet findes opført.
Når alle opgaver angående folketallet således er tilveiebragt og gjennemgåt, forelægges de for det samlede tællingsstyre til gjennemsyn, hvorefter dokumenterne ved tællingsstyrets formand straks indsendes til det Statistiske Centralbyrå. Ubenyttede skemaer blir at tilbakesende: de bør ikke indpakkes sammen med utfyldte skemaer.
Det bedes bemerket, at pakker som veier over 3 kilogram, ikke kan sendes portofrit, men må forutbetales av tællingstyret mot refusion av byrået.
Foreløbig underretning øm herredets samlede hjemmehørende folkemængde meddeles snarest mulig til Folketællingskontoret. Hvor anledning haves, benyttes telegraf eller telefon. Telegrafadresse: Statistik; telefonnummer 14340; telefontid kl. 10-2.
5. Utgifter ved tællingen.
Byrået er av regjeringen bemyndiget til at indgå overenskomst med hver enkelt land- og bykommune om, at der utbetales kommunen et bestemt beløp for den hele tællings utførelse. Tællingsstyret vil da i tilfælde ha at fordele dette beløp mellem tællerne og andre, som måtte ha hat arbeide med Folketællingen.
I henhold hertil vil byrået om kort tid tilstille de forskjellige tællingsstyrer tilbud om det beløp, som det er villig til at betale for tællingen, nemlig enten et visst antal øre pr. indbygger eller et visst samlet beløp, beregnet på grundlag av de utgifter, som medgik ved forrige Folketælling.
I det forslag, som byrået i så henseende vil fremsætte, vil man søke at beregne erstatningen således, at vedkommende kommuner uten risiko vil kunne overta tællingen, og tillike således, at der vil bli utbetalt til de forskjellige herreder og byer et såvidt mulig likelig erstatningsbeløp, hensyn tat til de forskjellige lokale forhold, som kan gjøre sig gjældende på de forskjellige steder. Det bemerkes, at folketællingsarbeidet iår blir forholdsvis mindre end i 1900, bl. a. på grund av, at der denne gang ikke i forbindelse med Folketællingen skal erhverves oplysninger om utsæd og kreaturhold m. m., om der end på den anden side skat indhentes nogen særskilte opgaver vedkommende de selvstændige håndverkere.
Ved en overenskomst som heromhandlet vil der for tællernes vedkommende opnåes den fordel, at de vil kunne få sig utbetalt sin godtgjørelse forholdsvis snart, i en av de første måneder i næste år eller muligens før, nemlig når listerne er indkommet til byrået og befundet i orden.
I mangel av en sådan forhånds avtale vil det ikke kunne undgåes, at tællerne vil komme til at måtte vente i den lange tid, som gjennemgåelsen av de mange enkelte tælleres regninger og den dermed forbundne sammenligning mellem regningerne fra forskjellige herreder og byer nødvendigvis vil medta for byrået.
Forsåvidt nogen kommune ikke finder at kunne indgå på sådan overenskomst, vil der med hensyn til utgifterne ved tællingens utførelse i vedkommende kommune bli forholdt efter den ved tidligere tællinger anvendte omstændelige fremgangsmåte.
For dette tilfælde utbedes i sin tid forslag fra tællingsstyret, angående størrelsen av den godtgjørelse, som tilkommer tællerne for deres arbeide og for havte nødvendige befordringsutgifter i anledning av Folketællingen. Dette forslag bør være ledsaget av opgave over det av hver enkelt tæller til Folketællingen anvendte antal dage og oplysning om de øvrige omstændigheter, som findes at burde komme i betragtning. For de tilfælde, i hvilke tælleren - undtagelsesvis - har måttet benytte skyssbefordring, vil ordføreren ha at attestere dens nødvendighet og beregningens rigtighet efter veilængden.
Til ordførerne vil der for reiser som muligvis vil være nødvendige i anledning av Folketællingen, bli utbetalt skyss og Kostgodtgjørelse efter regulativet, hvorhos der for deres arbeide iøvrig (ordning med den trykte matrikel, revision av huslisterne, utarbeidelse av hovedliste o. I.) vil bli dem utbetalt en godtgjørelse i forhold til den derpå anvendte tid; heri dog ikke indbefattet den tid, som medgår til selve administrationen (ansættelse og instruktion av tællere o. I.), for hvilken der ved folketællingsbudgettet - nu som før - ikke har været forutsat nogen særskilt godtgjørelse.
Forsåvidt det blir nødvendig for tællingsstyrets øvrige medlemmer at foreta reiser i Folketællingens anliggender, vil de erholde skyss- og kostgodtgjørelse efter regulativet.
Utgifter i anledning av den ovenfor omtalte meddelelse pr. telegraf eller telefon og andre nødvendige utlæg erstattes efter indgit regning.
Sluttelig bemerkes, at tællingen i byerne som, tidligere blir at bestyre av vedkommende magistrat.
Erkjendelse for mottagelsen av nærværende cirkulære og de skemaer, som ledsager dette, bedes meddelt med første post.
Samtlige breve, som angår Folketællingen, såvelsom pakker, hvori dokumenterne vedrørende denne indsendes, bedes adressert således: Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania V., og forsynt med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.
Kristiania 10de oktober 1910.
A. N. Kjær
.Jonas Haanshus.
Hermed følger (foruten forannævnte eksemplarer av (len trykte matrikel):
Skema 1 (bundtet i pakker på 100).
Skema 3
Skema 4
Skema A og B for Håndverkstællingen.
Instruktion f or tællerne.
Forsåvidt ovenomhandlede skemaer in. v. ikke er fremkommet ved cirkulærets mottagelse, vil de indtræffe med en av de nærmest påfalgende poster.
Til
Tællingsstyret i herred.
b.
Skema 1, personliste, hadde et format av 51 em. X 30 cm. Skemaet var 3-delt og indrettet til saminenbretning, således at der ialt fremkom 6 sider, hver side altså 17 em. bred.
(lste side.)
Folketælling for Norge
1 december 1910.
(Riksvåbenet).
Skema 1. Husliste nr . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred. Tællingskreds nr . . . . . . . . . . . .
Gårdsnr Bruksnr . . . . . . . . . . . .
Bostedets (gårdens, pladsens) navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dette skema utfyldes, eller besørges utfyIdt av den tæller, som er beskikket for kredsen. Veiledning angående utfyldningen vil findes på skemaets 4de side.
1. . Spørsmål vedkommende de bebodde hus:
1. Er der på bostedet nogen fra våningshuset adskilt side- eller uthus-bygning, som natten til 1ste december blev benyttet til natteophold? Ja. Nei').
2. 1 bekræftende fald spørges: hvormange? . . . . . . og hvilket slags I (føderådshus, drengestubygning, badstue, bryggerhus, fløs, staldbygning o. s. v.)?
') Det ord, som passer, understrekes.
2den, 3dje og 4de side (de indvendige sider) indeholdt i skematisk form nedenstående 14 rubrikker med plads til 20 personer.
2. Husliste over folketallet 1ste december 1910.
1. Personernes nr.
2. Personernes navn. (Fornavn og tilnavn). Ordnet efter husholdninger og hus. Ved barn, endnu uten navn, sættes; «udøpt gut» eller «udøpt pike».
3. Kjøn. Mænd (m.), kvinder (k.)
4. Om bosat på stedet (b.) eller om kun midlertidig ti1stede (mt.) eller om midlertidig fraværende (f.). (Se bem. 4).
5. For dem, som kun var midlertidig ti1stedeværende: sedvanlig bosted.
6. For dem, som var midlertidig fraværende: antagelig opholdssted 1ste december.
7. Stilling i familien. (Husfar, husmor, søn, datter, tjenestetyende, logerende hørende til familien, enslig losjerende, besøkende o. s. v.) (hf, hm., s., d., tj , fl., el., b.).
8. Egteskabelig stilling. (Se bem. 6). (ug., g., e., s., f.).
9 a Erhverv og livsstilling. Også husmors eller barns særlige erhverv. Angi tydelig og specielt næringsvei eller fag, som vedkommende person utøver eller arbeider i, og således at vedkommendes stilling i erhvervet kan sees (f. eks. forpagter, skomakersvend, cellulosearbeider). Dersom nogen har flere erhverv, anføres disse, hovederhvervet først. (Se forøvrig bemerkning 7).
9 b Hvis arbeidsledig på tællingstiden, sættes her bokstaven: I.
10. Fødselsdag og fødselsår.
11. Fødested. (For dem, der er født i samme herred som tællingsstedet, skrives bokstaven (t.), for de øvrige skrives herredets (eller sognets) eller byens navn. For de i utlandet fødte: landets (eller stedets) navn.
12. Undersåtlig forhold. (For norske undersåtter skrives bokstaven u.; for de øvrige anføres vedkommende stats navn.
13. Trossamfund. (For medlemmer av den norske statskirke skrives bokstaven s.; for de øvrige anføres vedkommende trossamfunds navn, eller i tilfælde, «Uttrådt, intet samfund».
14. Sindssvak, døv eller blind. Var nogen av de anførte personer: døv? (d.), blind? (b.), sindssyk? (s.), åndssvak (d.v.s. fra fødselen eller den tidligste barndom)? (aa.).
På 5te side var for de herreder, hvor lapper og kvæner forekom, tillike tilføiet 2 rubrikker:
15*). Nationalitet. Norsk (n.), lappisk, fastboende (If.), lappisk, nomadiserende (ln.), finsk, kvænsk (f.), blandet (b.).
16*). Sprog, der tales i vedkommendes hjem: norsk (n.), lappisk (l.), finsk, kvænsk (f.).
*) Rubrikkerne 15 og 16 utfyldés for ethvert bosted, hvor personer av lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet nationalitet forekommer.
(Resten av 5te side).
3. Sammendrag av foranstående liste.
1. Det samlede antal personer, der 1. december var tilstede på bostedet, utgjorde . . . . . . .
(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de midlertidig fraværende [rubrik 6].)
2. Det samlede antal personer, der 1. december var hjemmehørende på bostedet, utgjorde . . . . . . . . . . . . . . .
(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de kun midlertidig ti1stedeværende [rubrik 5].)
4. Tillægsopgave over hjemvendte norsk-amerikanere.
a: det nummer, som vedkommende har i foranstående husliste.
(6te side.)
5. Bemerkninger
1. I skema 1 anføres alle de personer, som natten mellem 30te november og 1ste december opholdt sig i huset; også tilreisende medtages; likeledes midlertidig fraværende (med behørig anmerkning i rubrik 4 samt for tilreisende og for fraværende tillike i rubrik 5 eller 6). Barn, som er født inden kl. 12 om natten, medtages. Personer, som er døde inden nævnte tidspunkt, medtages ikke; derimot medtages de, som er døde mellem dette tidspunkt og skemaernes avhentning.
2. Hvis der på bostedet er flere end ét bebodd hus (jfr. skemaets 1ste side punkt 2), skrives i rubrik 2 umiddelbart ovenover navnet på den første person, som opføres i hvert hus, dettes navn eller betegnelse (såsom hovedbygningen, sidebygningen, føderådshuset o. s. v.).
3. For hvert hus anføres hver familiehusholdning med sit nummer. Efter de til familiehusholdningen, hørende personer anføres de enslig losjerende, ved hvilke der sættes et kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til familiehusholdningen. Losjerende, som spiser middag ved familiens bord, medregnes til husholdningen; andre losjerende regnes derimot som enslige. Hvis to søskende eller andre fører fælles husholdning, ansees de som en familiehusholdning. Skulde noget familielem eller nogen tjener bo i et særskilt hus (f. eks. i drengestubygning), tilføies i parentes nummeret på den husholdning, som han tilhører (f. eks. husholdning nr. 1).
Foranstående regler anvendes også. på ekstrahusholdninger, f. eks. sykehus, fattighus, fængsler o. s. v. Indretningens bestyrelses- og opsynspersonale opføres først, og derefter indretningens lemmer. Ekstrahusholdningens art må angives.
4. Rubrik 4. De personer, som bor i huset og er ti1stede. der 1ste december, betegnes ved bokstaven: b; de, der som tilreisende eller besøkende kun midlertidig er ti1stede i huset 1ste december. betegnes ved bokstaverne: mt; de, som pleier at bo i huset, men 1ste december midlertidig er fraværende på reise eller besøk, betegnes ved f. Rubrik 6. Sjøfarende eller andre, som er fraværende i utlandet, opføres sammen med den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende.
Har den fraværende været bosat i utlandet mere end 1 år, anmerkes dette.
5. Rubrik 7. For de midlertidig ti1stedeværende skrives først deres stilling i forhold til den familie, hos hvem de opholder sig, og dernæst tillike deres familiestilling på hjemstedet.
6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, enkemænd og enker ved e, separerte ved s og fraskilte ved f. Som separerte (s) anføres kun de, som har erhvervet separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis egteskap er endelig ophævet efter bevilling eller ved dom.
7. Rubrik 9. Næringsveiens eller erhvervets art må tydelig og specielt betegnes.
For hjemmeværende voksne barn eller andre pårørende samt for tjenere oplyses, hvorvidt de er sysselsat med husgjerning, jordbruksarbeide, kreaturstel eller andet slags arbeide, og i tilfælde hvilket. For enker og voksne ugifte kvinder må anføres, om de lever av sine midler eller driver nogen slags næring, såsom søm, småhandel, pensionat o. l.
For losjerende eller besøkende må likeledes næringsveien opgives.
For, håndverkere og andre industridrivende m. v. må anføres, hvad slags industri de driver; det er f. eks.ikke nok at sætte håndverker, fabrikeier, fabrikbestyrer o. s. v.; der må sættes skomakermester, teglverkseier, sagbruksbestyrer o.s.v.
For fuldmægtiger, kontorister, opsynsmænd, maskinister, fyrbøtere o. 8. v. må anføres, ved hvilket slags bedrift de er ansat.
For arbeidere, inderster og dagarbeidere tilføies den bedrift, ved hvilken de ved optællingen har arheide eller forut for denne jevnlig hadde sit arbeide,. f. eks. ved jordbruk, sagbruk, træsliperi, bryggearbeide o.s.v.
Ved enhver virksomhet må stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver virksomheten som arbeidsgiver, som selvstændig arbeidende for egen regning, eller om han arbeider i andres tjeneste som bestyrer, betjent, formand, svend, lærling eller arbeider.
Som arbeidsledig (l) regnes de, som på tællingstiden var uten arbeide (uten at dette skyldes sygdom, arbeidsudygtighet eller arbeidskonflikt), men som ellers sedvanligvis er i arbeide eller i anden underordnet stilling.
Ved alle sådanne stillinger, som både kan være private og offentlige, må forholdets beskaffenhet angives (f. eks. embedsmand, bestillingsmand i Statens, kommuens tjeneste, ]ærer ved privat skole o. s. v.).
Lever man hovedsagelig av formue, pension, livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillike erhvervet, om det er av nogen betydning.
Ved forhenværende næringsdrivende, embedsmænd o.s.v. sættes «fv» foran tidligere livsstillings navn.
8. Rubrik 14. Sinker og lignende åndssløve må ikke medregnes som åndssvake.
Som blinde regnes de, som ikke har gangsyn.
c
(1ste side.)
Folketælling for Norge
I. december 1910.
(Riksvåbenet).
Skema 3. Kredsliste.
Folketallet
i
Tællingskreds nr . . . . . . . .
beliggende i . . . . . . . . . . . . . . . . . herred
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . prestegjeld
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(Her anføres tællingskredsens navn.)
______________________
Anmerkning.
Skulde i enkelte tilfælde en tællingskreds indbefatte dele av forskjellige sogn, tinglag eller lensmandsdistrikter, blir en særskilt hovedliste at utarbeide for hver sådan del. Disse særskilte lister beholder tællingskredsens nr., men gives hver sit bokstav.
(2den og 3dje side.)
Fortløpende utdrag av personlisterne.
o.s.v. til 100.
(2den side.)
Oplysninger vedkommende andre inddelinger.
Herunder meddeles forklaring angående nedennævnte inddelinger. For hver enkelt inddeling oplyses, om den indbefatter det hele herred eller kun en del derav.
Forsåvidt nogen inddeling kun omfatter en del av herredet, må dens folketal i hvert tilfælde oplyses. Der må i så tilfælde henvises til de tilsvarende tællingskredser, og om nødvendig til vedkommende huslisters nr.
Dersom et prestegjeld eller anden større inddeling indbefatter mere end det herred, for hvilket nærværende hovedliste gjælder, betegnes dette således: Herredet utgjør en del av N. N. prestegjeld (o. s. v.), som tillike. indbefatter .......................
De forskjellige inddelingers navn må anføres, hvis det ikke falder nøiagtig sammen med herredets.
Prestegjeld:
Tinglag:
Forlikskommissionsdistrikt:
Lensmandsdistrikt:
Skolekommuner:
Fattigdistrikter:
(3dje side.)
Yderligeré oplysninger og anmerkninger, hvortil tællingsstyret måtte finde sig foranlediget.
Tællingstyret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(Underskrifter.)
e
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketælling 1ste december 1910.
Cirkulære nr. 3.
Ved kongelig-resolution av 23de september d. å. er det bestemt:
Som post 1-8 i bilag a.
I henhold til nævnte bemyndigelse skal man meddele følgende:
1 Forberedende arbeider og tællingens utførelse.
Byens grænser blir at regne efter de jurisdiktionsforhold, som består 1ste december 1910.
Ved byens inddeling i tællingskredser, som hver gives sit nummer, bør der såvidt mulig tages hensyn til, at tællingen kan foregå på en så pålidelig, hurtig og- arbeidsbesparende måte som mulig. Hver del av byen, for hvilken en tæller fungerer, betragtes som en særskilt tællingskreds.
Tælling av de personer, som er ombord på skibe i byens havnedistrikt, vil bli besørget av toldvæsenets funktionærer, som desangående mottar særskilt cirkulære fra byrået, jfr. resolutionens post 5.
Som tællere blir at benytte de personer (mænd eller kvinder), som magistraten finder skikket dertil.
Tællingen foregår på den måte, at der av tællerne nogen dage for tællingens begyndelse omdeles det fornødne antal skemaer med anmodning til vedkommende huseiere og leieboere om at utfylde skemaerne, således at de foreligger i utfyldt stand 1ste december, på hvilken dag deres indsamling begynder. Tællerne må (la på selve stedet påse, at skemaerne er blit ordentlig utfyldt, og i manglende fald selv utfylde eller rette dem.
Samtidig med folketællingsskemaerne utdeles håndverksskemaer i de hus, hvor der bor selvstændig arbeidende håndverkere - herunder også selskaper, som driver håndverk. Dette vil tælleren formentlig let kunne komme til kundskap om ved forespørsel. på stedet under skemaernes utdeling.
Skemaernes indsamling må tilendebringes så hurtig som det er forenelig med opgavernes fuldstændighet, da dette på, grund av forandringer i opholdssted er av vigtighet for at opnå et nøiagtig resultat av Folketællingen.
Skema 1 (familieliste), av hvilket et eksemplar omdeles til hver bekvemmelighet, er indrettet til opgaver over antallet av de personer, som hører til hver husholdning.
Skema 2 (husliste) omfatter ett hus; som sådant regnes i denne forbindelse hvert matrikelnummer, idet tilhørende bakbygninger eller sidebygninger m.v. medtages i samme husliste, se skemaets 1ste side.
Huslisterne (skema 2) bør av magistraten før utdelingen påtegnes tællingskredsens nr., gatens navn og husets matrikelnummer. Samtidig nummereres huslisterne inden hver tællingskreds i fortløpende række. fra nr. 1. Herunder må det nøie påsees, at intet matr.-nr. blir forbigåt; men det er ikke nødvendig, at listerne nummereres i samme orden som matr.-nummerne.
Familielisterne (skema 1) skal av tælleren, for den ovenfor omhandlede omdeling av skemaerne, påføres tællingskredsens nr., gatens navn samt husets matr.-nr. og familielisternes nr. Disse nummereres fortløpende inden hvert hus.
Hvis der skulde behøves mere end ett skema, benyttes to eller flere, som betegnes med hver sin bokstav, men med samme nummer; i bokstav a anføres, hvor mange andre bokstaver hører til.
Magistraten bar meddele tællerne nøiagtig veiledning med hensyn til tællingsarbeidets utførelse. I denne henseende henvises til selve skemaerne og navnlig til de i skema 1 på 4de side trykte bemerkninger, idet forøvrig henvises til hoslagte instruktion for tællerne.
For hver tællingskreds skal av tælleren utarbeides en kredsliste (skema 3), som tillikemed. samtlige skemaer l og 2 snarest mulig avleveres til magistraten. I denne kredsliste, hvori de bebodde hus opføres hvert med sit ved Folketællingen tildelte husliste-nummer samt matr.-nr., blir derhos at tilføie matr.-nr. for ubebodde hus og ubebyggede eiendomme i tællingskredsen.
Da det til opnåelsen av såvidt mulig fuldstændige og nøiagtige resultater særlig ved en folketælling er av stor betydning, at den støttes ved befolkningens egen medvirkning, bør magistraten sørge for at gjøre tællingen på forhånd almindelig bekjendt, blandt befolkningen og søke at vække dennes interesse for tællingen, bl. a. ved at henstille til redaktionerne av de lokale blade velvillig at anbefale Folketællingen til almenhetens medvirken.
Byrået vil selv i betimelig tid indrykke et avertissement angående Folketællingen i de mest læste lokale blade.
2. Efterfølgende arbeider.
Originalopgaverne gjennemgåes av magistraten i sådan utstrækning, som den finder nødvendig for at forvisse sig om, at tællingen er fuldstændig og listerne ordentlig fort.
Av magistraten blir derefter at utarbeide en hovedliste for den hele by (skema 4), i hvis første del folketallet i de enkelte tællingskredser anføres overensstemmende med kredslisterne.
Forsåvidt der i byen er forskjellige sogn eller andre bydele, som det findes av interesse at utsondre, blir opgave herover at utarbeide på, lignende måte, se skemaets 4de side.
Når samtlige opgaver således er tilveiebragt, indsendes dokumenterne til det Statistiske Centralbyrå. Ubenyttede skemaer tilbakesendes; de bør dog ikke indpakkes Sammen med utfyldte skemaer.
Foreløbig underretning om byens samlede hjemmehørende folkemængde meddeles telegrafisk eller pr. telefon til folketællingskontoret. Telegramadresse: Statistik; telefon nr. 14840; telefontid kl. 10-2.
3. Utgifter ved tællingen,
Byrået er av regjeringen bemyndiget til at indgå overenskomst med hver enkelt by- og landkommune angående utgifterne ved tællingen. Magistraten vil da i tilfælde ha at fordele dette beløp mellem tællerne og andre, som måtte ha hat arbeide med Folketællingen.
I henhold hertil vil byrået om kort tid tilstille de forskjellige magistrater tilbud om det beløp, som det er villig til at betale for tællingen, nemlig enten et vist antal øre pr. indbygger eller et visst samlet beløp, beregnet på grundlag av de utgifter, som medgik ved forrige folketælling.
l det forslag, som byrået i så henseende vil fremsætte, vil man søke at beregne erstatningen således, at vedkommende kommuner uten risiko vil kunne overta tællingen, og tillike således, at der vil bli utbetalt til de forskjellige byer og herreder et såvidt mulig likelig erstatningsbeløp, hensyn tat til de forskjellige lokale forhold, som kan gjøre sig gjældende på de forskjellige steder. Det bemerkes, at folketællingsarbeidet iår blir forholdsvis mindre end i 1900, bl. a. på grund av, at der denne gang ikke i forbindelse med Folketællingen skal erhverves oplysninger om utsæd og kreaturhold m. m., om der end på den anden side skal indhentes nogen særskilte opgaver vedkommende de selvstændige håndverkere.
Ved en overenskomst som heromhandlet vil der for tællernes vedkommende opnåes den fordel, at de vil kunne få sig utbetalt sin godtgjørelse forholdsvis snart, i en av de første måneder i næste år eller muligvis før, nemlig når listerne er indkommet til byrået og befundet i orden.
I mangel av en sådan forhånds avtale vil det ikke kunne undgåes, at tællerne vil komme til at måtte vente i den lange tid, som gjennemgåelsen av de mange enkelte tælleres regninger og den dermed forbundne sammenligning mellem regningerne fra forskjellige byer og herreder nødvendigvis vil medta for byrået.
Forsåvidt nogen kommune ikke finder at kunne indgå på sådan overenskomst, vil der med hensyn til utgifterne ved tællingens utførelse i vedkommende kommune bli forholdt efter den ved tidligere tællinger anvendte omstændelige fremgangsmåte.
For dette tilfælde imøtesees forslag fra magistraten angående størrelsen av den godtgjørelse, som tilkommer tællerne for deres arbeide i anledning av Folketællingen. Dette forslag bør være ledsaget av opgave over det av hver enkelt tæller til Folketæltingen anvendte antal dage og oplysniog om de øvrige omstændigheter, som findes at burde komme i betragtning.
Utgifter i anledning av den ovenfor omtalte meddelelse pr. telegraf eller telefon og andre nødvendige utlæg erstattes efter indgit regning.
Likeledes imøtesees regning over de ekstraordinære kontorutgifter, som for magistraten muligvis kan være forbundet med Folketællingen, idet man forøvrig bemerker, at det egentlige administrationsarbeide forutsættes ikke at ville medføre særskilte utgifter, jfr. resolutionens post 4, og derhos går ut fra, at det øvrige arbeide utføres så billig som det er forenelig med dets nøiagtighet.
Erkjendelse for mottagelsen av nærværende cirkulære og de skemaer, som ledsager dette, bedes meddelt med første post.
Samtlige breve, som angår Folketællingen, såvelsom pakker, hvori dokumenter vedrørende denne indsendes, bedes adressert således- Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania V., og forsynt med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.
Det bedes bemerket, at pakker som veier over 3 kilogram, ikke kan sendes portofrit, men må forutbetales av magistraten mot refusion av byrået.
Kristiania Ilte oktober 1910.
A. N. Kiær.
Jonas Haanshus.
Hermed følger:
Skema 1 (bundtet i pakker på 100).
2 (likeså).
3
4.
Instruktion for tællerne.
Forsåvidt, ovenomhandlede skemaer m. v. ikke er fremkommet ved cirkulærets mottagelse, vil de indtræffe med en av de nærmest påfølgende poster.
Magistraten i ..............
Skemaet var 3-delt og. indrettet til sammenbretning således, at der ialt fremkommer 6 sider.
(1 ste side).
Folketælling for Norge 1 december 1910.
(Riksvåbenet).
Skema l. Familieliste nr. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .by. Tællingskreds nr . . . . . . . . . .
. . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . . . . . . . .gate nr . . . . . . . . .
______________________
For hver særskilt bekvemmelighet i huset utfyldes et skema av vedkommende husfar (husmor), andre vedkommende eller hvis nødvendig, av den tæller, som er beskikket for kredsen.
Veiledning angående utfyldningen vil findes på skemaets 4de side.
1. Spørsmål vedkommende beboelsesforholdene:
1. Er den bekvemmelighet, som husholdningen optar, beliggende i forhus, sidebygning, mellembygning, bakbygning, portnerbolig o. s. v.?'
2. 1 hvilken etage er bekvemmeligheten 2?. . . . . . . . .
3. Antal værelser, som bører til bekvemmeligheten, (selvfølgelig iberegnet tjenerværelser) samt antal personer, som hadde sit ophold natten til 1ste december
a) i kjælder3 ....................... b) i etager ......................... c) på kvist eller loft ...............
4. Antal kjøkkener? . . . . . . . . . Er kjøkkenet fælles for to eller flere familier, skrives 1/2, 1/3 o. s. v. Hvor intet kjøkken hører til familien, sættes 0 . . . . . . . . .
5. Hører der særskilt badeværelse til leiligheten ? ja, nei', eller er der fælles badeværelse for to eller flere leiligheter? i tilfælde skrives 1/3 o. s. v . . . . . . . . .
2den, 3dje og 4de side indeholdt i skematisk form de samme 16 rubrikker med plads til 20 personer som bilag b.
(5te side).
På 5te side var for de byer, hvor lapper og kvæner forekom, tillike tilføiet 2 rubrikker som bilag b
3. Sammendrag av foranstående liste.
1. Det samlede antal personer, som 1ste december var ti1stede i bekvemmeligheten, utgjorde . . . . . . . . .
(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de midlertidig fraværende [rubrik 6].)
2. Det samlede antal personer, som 1ste december var hjemmehørende, utgjorde ......
(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de kun midlertidig ti1stedeværende [rubrik 5].)
' Det ord, som passer, understrekes.
2 Bebodd kjelder og kvist regnes ikke som etager.
3 Som kjelderværelser regnes de, hvis gulv ligger under den tilstøtende gate eller grund
4. Tillægsopgave for hjemvendte norsk-amerikanere.
' Det nr., som vedkommende har i foranstående familieliste.
5. Tillægsspørsmål vedkommende bekvemmeligheten m. v.
1. Hvor mange av de til bekvemmeligheten hørende værelser (se skemaets 1ste side) benyttes:
a. til t,jenerværelser? b. til losjerende?
2. Hvor stor er husleien for bekvemmeligheten?. . .............
Særskilt spørsmål for Kristiania:
3. Tilhører nogen av de i skemaet anførte personer (Garnisonsmenigheten, og i tilfælde under hvilket person-nr. er de opført?
6. Bemerkninger vedkommende utfyldningen av foranstående skema l.
(6te side).
1. I skema I anføres alle de personer, som natten mellem 30te november og 1ste december opholdt sig i bekvemmeligheten; også tilreisende rnedtages; likeledes midlertidig fraværende (med behørig anmerkifing i rubrik 4 samt for tilreisende og for fraværende tillike i riibrik 5 eller 6). Barn, som er født inden kl. 12 mu natten, medtages. Personer, som er døde inden nævnte tidspunkt, medtages ikke,; deriniot medtages (te, som er dode mellein dette tidspunkt og skelliaernes avhentning.
2. (Gjælder kun landdistrikterne).
3. Efter de til faimliehusholdningen hørende personer anføres de enslig losjerende, ved hvilke der sættes et kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til familiehusholdningen. Losjerende, som spiser middag ved familiens bord, medregnes til husholdningen; andre losjerende regnes derimot som enslige. Hvis to søskende eller andre fører fælles husholdning, ansees de som en familiehusholdning.
Foranstående regler anvendes også på ekstrahusholdninger, f. eks. sykehus, fattighus, fængsler o. s. v. Indretningens bestyrelses- og opsynspersonale opføres først og derefter indretningens lemmer. Ekstrahusholdningens art må angives.
4. Rubrik 4. De personer, som bor i bekvemmeligheten og er ti1stede der 1ste deeember, betegnes ved bokstaven: b ; de, der som tilreisende eller besøkende kun midlertidig er ti1stede i bekvemmeligheten 1ste december, betegnes ved bokstaverne: mt; de, som pleier at bo i bekvemmeligheten, men 1ste december midlertidig er fraværende på reise eller besøk, betegnes ved: f.
Rubrik 6. Sjøfarende eller andre som er fraværende i utlandet, opføres sammen med den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende.
Har den fraværende været bosat i utlandet i mere end I år, anmerkes dette.
5. Rubrik 7. For de midlertidig ti1stedeværende skrives først deres stilling i forhold til den familie, hos hvem de opholder sig, og dernæst tillike deres familiestilling på hjemstedet.
6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, enkemænd og enker ved e, separerte ved s og fraskilte ved f. Som separerte (s) anføres kun de, som har erhvervet separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis egteskap er endelig ophævet efter bevilling eller ved dom.
7. Rubrik 9. Næringsvejens eller erhvervets art må tydelig. og specielt betegnes. For hjemmeværende voksne barn eller pårørende samt for tjenere oplyses hvorvidt de er sysselsat med husgjerning eller andet slags arbejde, og i tilfælde hvilket. For enker og voksne ugifte kvinder må anføres, om de lever av sine midler eller driver nogen slags næring, såsom som, småhandel, pensionat o. l.
For losjerende eller besøkende må likeledes næringsveien opgives.
For håndverkere og andre industridrivende m. v. må anføres, hvad slags industri de driver: det er f eks. ikke nok at sætte håndverker, fahrikeier, fabrikbestyrer o.s.v. ; der må sættes skomakermester, teglverkseier, sagbruksbestyrer o.s.v.
For fuldmægtiger. kontorister, opsynsmænd, maskinister, fyrbøtere o.s.v. må anføres, ved hvilket slags bedrift de er ansat.
For arbejdere, inderster og dagarbeidere tilføjes den bedrift, ved hvilken de ved optællingen har arbejde eller forut for denne jevnlig hadde sit arbejde, f. eks. ved jordbruk, sagbruk, træsliperi, bryggearbeide osv.
Ved enhver virksomhet må stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende.driver virksomheten som arbejdsgiver, som selvstændig arbejdende for egen regning, eller om han arbejder i andres tjeneste som bestyrer, betjent. formand, svend, lærling eller arbeider.
Som arbejdsledig (1) regnes de, som på tællingstiden var uten arbejde (uten at dette skyldes sygdom, arbeidsudygtighet eller arbeidskouflikt), men som ellers sedvanligvis er i arbejde eller i anden underordnet stilling.
Ved alle sådanne stillinger, som både kan være private og, offentlige, må forholdets beskaffenliet angives (f. eks. embedsmand, bestillingsmand i Statens, kommunens tjeneste, lærer ved privat skole o.s.v.).
Lever man hovedsagelig av formue, pension, livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillike erhvervet, om det er av nogen betydning.
Ved forhenværende næringsdrivende, embedsmænd o. s. v. sættes «fv» foran tidligere livsstillings navn.
- Rubrik 14. Sinker og lignende åndssløve må ikke medregnes som åndssvake. Som blinde regnes de, som ikke har gangsyn.
g.
(1ste side).
Folketælling for Norge 1ste december 1910.
(Riksvåben).
Skema 2. Husliste nr . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . by. Tællingskreds nr . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . gate nr . . . . . . .
Dette skema utfyldes av husets ejer eller bestyrer. Et hus med tilhørende sidebygninger eller uthus betragtes som et samlet hus, og ethvert samlet hus skal ha sin selvstændige husliste. Familielisterne (skema 1) nummereres således, at man begynder med kjelderbekvemmeligheten, hvis der er nogen, derefter går til 1ste etage o. s. v.
(2den side).
1. Beboelsesforhold.
Spørsmål om antallet av etager og bekvemmeligheter m. v. i huset med tilhørende sidebygninger:
1. Er huset et almindelig våningshus eller væsentlig et forretningslokale, en fabrikbygning eller hus med anden særskilt bestemmelse (hvilken)?'. . . . . . .
2. Hører der til huset særskilte sidebygninger, uthus og i tilfælde hvilke? . . . . . . .
3. Er huset ubebodd? nej, ja '.
4. Hvor mange etager2 har huset?
' Det ord, som i tilfælde passer, understrekes. 2 Bebodd kjelder og kvist regnes ikke som etager.
(4de side.)
Folketal i byens forskjellige sogne.
Opføres efter teiritoriale grænser uten hensyn til, om der indenfor sognet findes medlemmer av særskilte menigheter, f. eks. hospitalsmenigheter, garnisonsmenighet, dissentermenigheter,
HER MANGLER EN TABELL
Oplysninger og anmerkninger,
hvortil magistraten. måtte finde sig foranlediget. Herunder blir også at oplyse, om byen i henseende til civil, geistlig eller judiciel inddeling er forenet med tilgrænsende landdistrikter.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .den . . . . . . . . . . . . . 191
. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .
(Underskrift.)
k.
Folketælling for Norge 1ste december 1910.
Instruktion for tællere i landdistrikterne.
l. Forberedende arbeide.
Tælleren bør straks efter mottagelsen av skemaetne vedkommende folketællingen nøie gjennemlæse skemaet såvelsom nærværende instruktion.
Når tælleren av tællingsstyret har mottat de blade av fortegnelsen over de matrikulerte eiendomme, som vedkommer hans kreds, og det fornødne antal eksemplarer av skema 1 (husliste) og.3 (kredsliste), bør han først ved hjælp av matrikelfortegnelsen opgjøre sig en plan for den orden, hvori han agter at besøke de forskjellige bosteder.
Til sindssykeasyler, sykehus, fattighus, hospitaler, større arbeiderboliger o. l. bør skemaerne på hensigtsmæssigste måte besørges sendt nogen dage for tællingens begyndelse, forat de kan bli utfyldt av disse indretningers bestyrere, som tillike bør erholde et eksemplar av nærværende instruktion.
Av hensyn til den senere bearbeidelse må det såvidt mulig søkes undgåt, at skemaerne unødig brettes.
2. Tællingens utførelse.
Tællingen tar sin begyndelse torsdag morgen 1ste december 1910 og fortsættes uavbrutt de påfølgende virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtig, som det er forenelig med dens nøiagtighet. Dette er nødvendig, fordi endel personer kan forandre opholdssted straks efter 1ste december, og det da kan bli vanskelig at få det rigtige folketal.
Tælleren må - bortset fra meget avsidesliggende boliger, hvorom senere - selv besøke hvert enkelt våningshus for på stedet at utfylde skemaerne. Hvad de forannævnte hus eller institutioner angår, hvor- skemaer har været omdelt for tællingens begyndelse og er utfyldt av bestyreren eller andre vedkommende, må det påsees, at besvarelsen er tydelig og rigtig avfattet.
Tælleren må påse, at alle, som er ti1stede i huset nat til 1ste december (også udøpte barn) kommer med på listen, se skema 1, side 4 bemerkning l.
I tællingen skal også medtages de, som på nævnte tid færdes ute på landeveien eller i båt, og som således da ikke har losji i noget hus eller fartøi. Disse regnes som tilstedeværende i det hus, hvorhen de først kommer 1ste december eller nærmest påfølgende dage.
Hvis der indenfor tællingskredsens grænser på tællingstiden findes noget fartøi, vil for de personer, som natten mellem, 30te november og 1ste december var ombord i fartøiet, en særskilt liste (skibsliste) bli utfyldt av toldvæsenets betjenter, forsåvidt toldstation findes på stedet; hvor der ikke er toldstatiou, må kredsens tæller utfylde en «husliste» for fartøiet.
Hvis der i kredsen findes meget avsidesliggende boliger, hvor indhentelsen av opgaverne ved personlig besøk av tælleren må antages at ville forårsake uforholdsmæssig store omkostninger, bør opgaverne for sådanne våningshus indhentes leilighetsvis ved henvendelse til sognepresten eller andre, som må antages at ha kjendskap til vedkommende fjerntboende personer og deres forhold.
Som regel vil en sådan. fremgangsmåte vistnok alene være tilrådelig i de nordlige landsdele med de store avstande, særlig således i Finmarkens amt, skjønt den også, kan tænkes delvis anvendelig andre steder.
På de skemaer, som er utfyldt på denne måte, bedes tilføiet på skemaets 1ste side under vedkommende bosteders navn: «avsidesliggende».
For hvert hus tælleren kommer til, begynder han med at nummerere huslisten (skema 1) i den orden, hvori skemaerne indsamles. Herved iagttages, at ethvert hus med tilhørende sidebygninger eller uthus betragtes som et samlet hus (bosted), så at der altså ikke brukes ny husliste til en bebodd sidebygning.
Derefter indføres opgaverne rubrik for rubrik med iagttagelse av, hvad derom er trykt på selve skemaet.
Med hensyn til rubrikkerne 4-6 bemerkes:
Som midlertidig fraværende regnes (foruten de i huset boende familielemmer, der var fraværende natten til den 1ste, december) også losjerende, som for avreisen har opsagt sit losji, når det vites, at de inden kort tid vil komme tilbake og fremdeles bli boende i herredet; disse medregnes i det hus, hvor de sidst hadde losji.
Tjenere regnes som bosat på det sted, hvor de er i tjeneste; studenter, skoleelever o.l. der, hvor de opholder sig for sin utdannelses skyld; er de altså ved tællingstiden hjemme i besøk, opføres de i hjemmet som midlertidig ti1stedeværende.
Sykehuspatienter regnes som midlertidig tilstedeværende i sykehuset, hvis de ikke er indlagt til stadig forpleining.
Nomadiserende lapper regnes som bosat der, hvor de har tilhold på tællingstiden; skulde imidlertid nogen lap andenstedsfra netop da være på et kort leilighetsbesøk hos den lappefamilie, som nævnte dag bar sit tilhold i pågjældende tællingskreds, ansees denne enkelte lap selvfølgelig som midlertidig ti1stedeværende.
Sjømænd, eller andre, som er fraværende i utlandet, regnes som midlertidig fraværende fra den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende, medmindre de må ansees for at ha tat fast ophold i utlandet.
Ved opgaver over de midlertidig ti1stedeværende og de midlertidig fraværende må det nøie erindres, at det er forholdet den 1ste december og ikke forholdet på, den dag, da tælleren kommer på stedet, som er det avgjørende.
Med hensyn til rubrik 9 (erhverv og livsstilling), som er en av de vigtigste i skemaet, henvises foruten til det i skemaet anførte tillike til omstående bilag 1: Alfabetisk liste over livsstillinger, som tiltrænger nærmere betegnelse.
Ved rubrik 11 henvises til efterfølgende bilag 2.
Med hensyn til rubrik 12 meddeles nedenfor hovedreglerne for, hvem der er norske statsborgere:
1. De, som er født av norske forældre i eller utenfor Riket
2 Utenlandsk kvinde, som er gift med norsk mand eller har været gift med sådan og blit boende her.
3. Er familiefaren utvandret, beholder dog hans her gjenværende, familie sin norske statsborgerret, medmindre manden tillike har erhvervet utenlandsk og overført denne på familien.
4. Utvandrede norskfødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerret ved at vende tilbake og ta fast bopæl. her; nordmænd naturalisert som amerikanske borgere, må dog først ha opholdt sig her 2 år efter tilbakekomsten.
5. Indvandrede utlændinger, som har erhvervet statsorgerretsbevilling og i henhold til den avlagt løfte (ed) til konstitutionen.
3. Efterfølgende arbeide.
Når huslisterne (skema 1) er indsamlet, utarbeides kredsliste (skema 3) for tællingskredsen; dette skema består av to avdelinger, av hvilke den første er bestemt for et fortløpende utdrag av huslisterne og den anden (skemaets 4de side) til særskilte sammendrag for tællingskredsen. I første avdeling opskrives folketallet for hvert hus (bosted) efter huslisternes utvisende i den samme orden, hvori disse.er nummerert. I anden avdeling opføres, folkemængden for hver av de særskilt utsondrede dele. Hvis ett skema 3 ikke strækker til, anvendes to, som heftes sammen eller gives hvert sin bokstav.
De utfyldte skemaer l og 3 indleveres derefter til herredsstyrets ordfører (tællingsstyrets formand), ordnet efter nummer og omhyggelig indpakket.
Ubenyttede skemaer avleveres likeledes.
Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania i oktober 1910.
I.
Folketælling for Norge 1ste december 1910.
Instruktion for tællere i byerne.
1. Forberedende arbeider.
Nogen dage for tællingens begyndelse må tælleren omdele det nødvendige antal skemaer inden det område, som er harn tildelt, med anmodning til vedkommende huseiere eller leieboere om at utfylde. skemaerne, således at de foreligger i utfyldt stand lste december, på hvilken dag indsamlingen begynder. Tælleren vil da på selve stedet ha at påse, at de er blit behørig utfyldt, og i manglende fald selv utfylde eller rette dem.
Til sindssykeasyler, sykehus, fattighus, hospitaler o.l. samt til større arbeiderboliger og leiegårder, hvor skemaerne forutsættes at bli besørget utfyldt av vedkommende bestyrere, leveres - foruten skemaerne - tillike et eksemplar av nærværende instruktion.
Til sådanne større indretninger bør skemaerne, forat de kan foreligge færdig i betimelig tid, utleveres endnu noget tidligere end nævnt.
Av hensyn til den senere bearbeidelse må det søkes undgåt, at skemaerne unødig brettes.
Skema 1 (familieliste), av hvilket hver bekvemmelighet skal ha 1 eksemplar, er indrettet til opgaver over de personer, som hører til hver husholdning.
Skema 2 (husliste) skal angi det samlede folketal i hvert hus; som sådant, regnes her hvert matrikelnummer, idet tilhørende bakbygninger eller sidebygninger m.v. medtages i samme husliste, se skemaets 1ste side.
Familielisterne (skema 1) må, forinden den ovenfor omhandlede omdeling av skemaerne, av tælleren påføres tællingskredsens nr,, gatens navn samt husets matr.-nr. overensstemmende med det av magistraten på vedkommende husliste anførte: endvidere påføres personlisternes nr., idet disse nummereres fortløpende inden hvert hus.
Hvis der skulde behøves mere end ett skema, benyttes to eller flere, der betegnes med hver sin bokstav, men med samme nummer; i skemaet betegnet med a, anføres hvor mange andre bokstaver der hører til.
2. Tællingens utførelse m. v.
Tællingen tar sin begyndelse torsdag formiddag 1ste december og fremmes så hurtig, som det er forenelig med dens nøiagtighet.
Opgaverne i skema 1 indføres av tælleren, forsåvidt dette ikke skulde være utført av vedkommende leieboere, husvert eller huseier, rubrik for rubrik med iagttagelse av, hvad derom er trykt på selve skemaet (se bemerkninger på skemaets 4de side).
Med hensyn til rubrikkerne 4-6 bemerkes:
Som midlertidig fraværende regnes (foruten de til husholdningen hørende familielemmer, som var fraværende 1ste december) også losjerende, der før avreisen har opsagt sit losji, når det vites, at de inden kort tid vil komme tilbake og fremdeles bli boende i leiligheten; disse medregnes der, hvor de sidst hadde losji.
Tjenere regnes som bosatte på det sted, hvor de er i tjeneste; studenter, skoleelever o. l. der, hvor de opholder sig for sin utdannelses skyld; er de altså på. tællingstiden hjemme i besøk, opføres de der som midlertidig ti1stedeværende.
Sykehuspatienter regnes som midlertidig ti1stedeværende i sykehuset, hvis de ikke er indlagt til stadig forpleining.
Arrestanter regnes som midlertidig tilstedeværende i vedkommende fængsel, likeså tvangsarbeidslemmer i vedkommende tvangsarbeidsanstalt, derimot strafarbeidsfanger som boende i vedkommende strafanstalt.
Sjømænd eller andre, som er fraværende i utlandet, regnes som midlertidig fraværende fra den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende, medmindre de må ansees for at ha tat fast ophold i utlandet.
Tællerens opmerksomhet henledes særskilt på rubrik 9 (erhverv og livsstilling), med hensyn til hvilken der henvises, foruten til det i selve skemaets side 4 anførte, tillike til omstående bilag 1: Alfabetisk liste over livsstillinger, som tiltrænger nærmere betegnelse.
Ved rubrik 11 henvises til omstående bilag 2.
Med hensyn til rubrik 12 meddeles nedenfor hovedreglerne for, hvem der er norske statsborgere:
1. De, som er født av norske forældre i eller utenfor Riket.
2. Utenlandsk kvinde, som er gift med norsk mand eller har været gift med sådan og blit boende her.
3. Er familiefaren utvandret, beholder dog hans her gjenværende familie sin norske statsborgerret, medmindre manden tillike har erhvervet utenlandsk statsborgerret og overført denne på familien.
4. Utvandrede norskfødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerret ved at vende tilbake og ta fast bopæl her; nordmænd naturalisert som amerikanske borgere, må dog først ha opholdt sig her 2 nar efter tilbakekomsten.
5. Indvandrede utlændinger, som har erhvervet statsborgerretsbevilling og i henhold til den avlagte løfte (ed) til konstitutionen.
Skemaerne 1 (familieliste) må under indsamlingen lægges indi den husliste, hvortil de hører.
Tælleren må nøie påse, at skemaerne utfyldes for alle husholdninger i hans tællingskreds, og at alle losjerende og andre personer, som bor i vedkommende bekvemmelighet, kommer med i tællingen.
Hver tæller skal for sin kreds utarbeide en kredsliste (skema 3), der tillikemed samtlige skemaer 1-2 snarest mulig avleveres til magistraten
I denne kredsliste opføres de bebodde hus hvert med det huslistenummer samt matr.-nr., som det er tildelt ved Folketællingen.
Ubenyttede skemaer tilbakeleveres.
Forøvrig har tælleren at befølge de nærmere instruktioner, som vedkommende magistrat måtte gi.
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketælling 1ste december 1910.
Cirkulære nr. 4.
Som det allerede gjennem cirkulære nr. 18 (1910) fra det Kongelige Finans- og Tolddepartement vil være toldkammeret bekjendt, er det ved kongelig resolution av 23de september d. å. i forbindelse med anordningen av en almindelig Folketælling for kongeriket Norge 1ste december 1910 bestemt:
«At der ved toldvæsenets funktionærer iverksættes en tælling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier, som på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.»
Efter de for Folketællingen fastsatte regler blir der at utfylde en skibsliste (skema 5) for ethvert fartøi, som 1ste december 1910 befinder sig indenfor Norges grænser. Skibslister, skal indeholde en fortegnelse over samtlige personer, som 1ste december er ombord i fartøiet, hvad enten de hører til besætningen eller ikke.
Hvis skibsføreren eller nogen av mandskapet bodde i land nat til 1ste december, skal han ikke medtages i skibslisten, da han vil bli medregnet i land. Derimot skal, i tilfælde, antallet av disse anføres i en anmerkning på skemaets sidste side.
Samtidig med nærværende cirkulære tilstilles toldkammeret det antal skemaer, som man har anset nødvendig.
Man skal anmode toldkammeret om at besørge et eksemplar (eller flere eksemplarer om nødvendig) av nævnte skema tilstillet:
1. ethvert såvel norsk som fremmed fartøi, som, uten at være oplagt, den 1ste december d. å. ligger i nogen av de til toldkammerets distrikt hørende havner eller uthavner, hvor toldstation findes. Skulde undtagelsesvis nogen ha losji ombord i et oplagt fartøi den 1ste december, skal han medtages i tællingen;
2. ethvert fartøi, som avgår fra toldstedet til indenriksk sted så nær tællingstiden og med sådan bestemmelse, at det må forutsættes at være underveis den 1ste december;
3. ethvert norsk fartøi som ankommer til toldstedet fra indenrikske steder i begyndelsen av december, og som på tællingstiden var underveis, og som ikke tidligere har erholdt skemaet.
Ved utlevering av skemaer til de under 3 omhandlede skibe bør vedkommende skibsfører uttrykkelig anmodes om at besørge samme utfyldt snarest mulig efter tællingstiden, idet det navnlig forsåvidt passagerdampskibe angår, er av interesse, at tællingen sker, forinden de ombordværende passagerer har forlatt skibet.
For fremmede fartøier bør toldkammeret gjøre vedkommende konsuler bekjendt med heromhandlede foranstaltning og i fornødent fald anmode dem om deres velvillige mellemkomst i sakens anledning.
Toldkammeret anmodes om at påse, at skemaet blir avlevert i behørig utfyldt stand for ethvert av de fartøier, som 1ste december er beliggende i toldkammerets distrikt eller ankommer dertil efter denne, tid uten tidligere at ha avlevert skemaet.
Skemaerne forutsættes i regelen at ville bli utfyldt av vedkommende skibsførere: i manglende fald anmodes toldkammeret om at besørge dette.
De indkomne skemaer indsendes senest inden midten av december underett til det Statistiske Centralbyrå med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.
De skemaer, som måtte indkomme efter nævnte tidspunkt, blir snarest mulig at eftersende.
De utfyldte skemaer bedes ved indsendelsen ledsaget av en fortegnelse, hvori vedkommende fartøiers navn anføres, og hvori der skjelnes mellem fartøier, som på tællingstiden var overliggende i distriktet, og fartøier, som først efter tællingstiden er ankommet dertil. Skemaerne bør stemples og nummereres av det toldkammer, som mottar dem. Om samtlige skemaer ikke indsendes underett, bør de dog gives fortløpende nummer. Erkjendelse for mottagelsen av skemaerne bedes meddelt med første post.
Forsåvidt iverksættelsen av tællingen i enkelte tilfælde måtte være forbundet med omkostninger for toldkammeret, vil disse bli erstattet efter derover indgit regning.
Kristiania 27de oktober 1910.
A. N. Kiær.
Jonas Haanshus.
Toldkammeret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ii.
Folketælling for Norge
1ste december 1910.
(Riksvåbenet).
Skema 5. Skibsliste nr. . . . . . . . . . . . .
Skibets navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
bjemmehørende i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . drægtig . . . . . . . . . . . . . registerton (netto)
ført av . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvor var skibet 1ste december 1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spørsmålene i dette skema sigter til - i likhet med de opgaver, som samtidig indsamles i alle Rikets byer og bygder - at tilveiebringe statistiske oplysninger om sjøfarende og andre, som er ombord på norske eller fremmede skibe, der på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.
1. Samtidig med bearbeidelsen av folketællingsopgaverne. og ved hjælp av disse blev der utarbeidet en skattestatistik, se: N. Off. St. VI 24.
2. Se side 156 og 163.
3. Cirkulære nr. 1 vedkommer matrikelen i Finmarken og utelates her,
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1920
Oplysninger om selve tellingen, arbeidsmåte og utgifter.
Rundskrivelser og skjemaer ved Folketellingen l desember 1920.
I. Tellingens omfang og innhold.
II. Organisasjon og gjennemførelse av tellingen.
III. Magistratens arbeide efter at skjemaene er innlevert.
IV. Betaling for tellingen.
I. Tellingens omfang og innhold.
II. Planleggelse og gjennemførelse av tellingen.
III. Tellingsstyrets arbeide efterat skjemaene er innlevert.
IV. Betaling for tellingen.
Bilag til rundskrivelse nr- 2 - Om godtgjørelsen for tellingen.
Instruks for tellere i landdistriktene.
Alfabetisk fortegnelse over herredsnavn som må nærmere betegnes.
Regler for utfylling av personsedlene.
Oplysninger om selve tellingen, arbeidsmåte og utgifter.
Recensement, méthode de travail et dépenses.
Den første almindelige folketelling i Norge blev holdt i 1769, de følgende i 1801, 1815, 1825, 1835, 1845, 1855, 1865, 1875, 1890, 1900 og 1910. Den siste almindelige folketelling, som blev holdt 1 desember 1920 og følgende dager, blir altså den 13de i rekken.
Ved folketellingene i 1900 og 1910 blev der brukt tellingslister for hver husholdning, og for hver person på disse lister blev der hullet et tellekort. Disse tellekort blev sortert og tellet av elektriske maskiner. I 1920 gikk man tilbake til tellemåten fra 1890 med personsedler som blev sortert og tellet med hånden. Dette gjorde man dels av den grunn at utgiftene til maskinleie og hullekort stillet sig uforholdsmessig høie i 1920, da tellingen blev forberedt, ikke minst på grunn av den høie dollarkurs. Men det hadde også sin betydning at det var blitt nødvendig i sammenheng med denne folketelling å revidere livsstillingsgrupperingen, og for en slik revisjon er personsedler og håndtelling meget fordelaktigere enn maskinbearbeidelse.
Skjemaene som blev brukt i 1920 er gjengitt på side 236* flg. Hovedskjemaet er personseddelen (nr. 1 for bygder og byer). Av forandringer fra det tilsvarende skjema i 1910 skal nevnes: Et særlig spørsmål blev rettet til gifte kvinner om ekteskapsår og barnetall. Spørsmålet om hovederhvervet blev opstykket for å få nøiaktigere data, og et særskilt spørsmål om bierhverv blev tilføiet i overensstemmelse med hvad der er gjort i en rekke andre land.
Efter henstilling fra forskjellige foreninger og autoriteter blev spørsmålet om blindhet, døvstumhet, sinnssykdom og åndssvakhet utvidet til også å omfatte legemlig vanføre, og det blev spurt særskilt om når blindheten, vanførheten o. s. v. fremtrådte. Av hensyn til en eventuell almindelig pensjonsordning blev der også tatt inn et spørsmål om hel eller delvis arbeidsudyktighet i forbindelse med disse opgaver. For øvrig henvises til de forskjellige folketellingshefter hvor man i innledningen har gjort rede for tellemåten og spørsmålenes form.
Fra Statens Boligkomité og forskjellige andre hold blev der forut for tellingen rettet henvendelse til Byrået om å skaffe så fullstendige opgaver som mulig over boligforhold i by og på land. Man fant det hensiktsmessig å anvende 2 boligskjemaer i byene, ett for hver leilighet (nr. 2) og et særskilt for hvert hus (nr. 3), men i bygdene nøiet man sig med ett boligskjema for hvert bosted (nr. 4). Sammendragsskjemaene for kretser og kommuner blev ikke vesentlig forandret fra 1910, og heller ikke de skibslister som tollfunksjonærene fylte ut for alle skib som lå i norsk havn eller seilte i norsk farvann 1 desember 1920.
16de august sendte Byrået en skrivelse til Socialdepartementet med skjemautkast og plan for den forestående folketelling. l overensstemmelse med Byråets forslag blev så den kongelige resolusjon utferdiget som er trykt på side 21.8 *. Med hensyn til administrasjonen av tellingen er der gjort den forandring at man i herredene foruten ordføreren som tellingsstyrets formann og 2 av herredsstyrets medlemmer også fikk sognepresten med i tellingsstyret. Dette blev vesentlig gjort fordi man ønsket noget mere lokal kontroll enn tidligere, for om mulig å innskrenke tilbakesendelsen av mangelfulle og åpenbart uriktige opgaver, som erfaringsmessig har vist sig å bli unødig omfattende. Da prestene sitter inne med mange oplysninger om personlige forhold, ikke minst som registerførere, var det med denne kontroll for øie hensiktsmessig å få dem med. I tiden 1910-20 er der innført folkeregistre i en rekke byer, og i omtrent alle disse byer blev det folkeregistret som ordnet tellingen istedenformagistraten.
I Kristiania og enkelte andre byer blev tellingene utførelse overdratt til politiet, og der blev da ikke tale om nogen inndeling i tellingskretser i almindelig forstand. - De 640 herreder var opdelt i tilsammen 6278 tellingskretser, og omtrent like mange forskjellige tellere deltok i arbeidet. Tellingskretsene svarte i almindelighet til skolekretsene, og en stor del av tellerne var skolelærere.
Likesom ved de foregående tellinger blev der oprettet et midlertidig folketellingskontor som hadde særskilte lokaler fra desember 1920 til oktober 1923. De første foreløbige resultater av folketellingen kom inn til Byrået 2 desember 1920, de siste 31 januar 1921; de blev utgitt 31 januar 1921 som et eget hefte: Foreløbige resultater av folketellingen 1 desember 1920.
På dette tidspunkt var man alt i full gang med revisjon av folketellingsopgavene. Samtidig med revisjonen skrev man ut såkalte ekstrasedler for følgende særopgaver: blinde, døvstumme, vanføre o.s.v., fremmede staters undersåtter, finner og kvener, hjemvendte norsk-amerikanere og fraværende i utlandet. Samtidig blev antallet av dissentere i forskjellige samfund tellet op efter strekemetoden på særskilte skjemaer, og oplysninger om hovedpersonens livsstilling, kjønn og ekteskapelige stilling for hver husholdning blev ført over fra personseddelen til vedkommende boligskjema. Ikke minst denne siste overføring sinket revisjonen ikke så lite. Så snart endel herreder var revidert, begynte det næste hovedarbeide: befolkningens gruppering efter fødested, alder og ekteskapelig stilling. Det tredje og siste hovedarbeide var tabellene over befolkningen fordelt efter livsstilling, som først blev ferdige høsten 1923. Samtidig foregikk ut arbeidelsen av de forskjellige særtabeller på grunnlag av ekBtrasedlene og bolig ,OPPVene. Funksjonærtallet til de forskjellige tider ses av følgende oversikt:
Antall faste funksjonærer ved det midlertidige kontor for den almindelige folketelling 1920.
| 1920 | 1921 | 1922 | 1923 | 1924 | 1925 | |
| Januar | 2 | 35 | 48 | 45 | 8 | 1 |
| Februar | 2 | 41 | 47 | 44 | 8 | 1 |
| Mars | 2 | 43 | 47 | 44 | 7 | 1 |
| April | 2 | 73 | 45 | 41 | 6 | |
| Mai | 2 | 75 | 43 | 30 | 6 | |
| Juni | 5 | 73 | 43 | 21 | 6 | |
| Juli | 5 | 71 | 43 | 16 | 6 | |
| August | 5 | 68 | 42 | 16 | 5 | |
| September | 2 | 59 | 43 | 16 | 3 | |
| Oktober | 3 | 58 | 43 | 18 | 3 | |
| November | 5 | 54 | 43 | 18 | 3 | |
| Desember | 11 | 52 | 41 | 8 | 2 |
Maksimum nåddes altså i mai 1921 med 75 faste funksjonærer. Dessuten hadde endel av Byråets funksjonærer og andre mer og mindre stadig ekstraarbeide, særlig med revisjonen. Revisjonen var ferdig høsten 1921; fra den tid gikk, som man ser, funksjonærantallet betydelig ned. Den vesentligste del av tabellarbeidet var ferdig våren 1923.
Tidligere har man utgitt folketellingstabellene i en rekke hefter uten tekst, som i stedet blev gitt i en egen hovedoversikt til slutt. Men denne gang bestemte man sig for, i overensstemmelse med de fleste land, å utarbeide og trykke oversikter til hvert hefte undtagen til livsstillingstabellene, som er fordelt på 4 hefter med tekst bare i dette siste.. Man har også funnet det hensiktsmessig å dele tabellene på flere hefter enn ved tidligere tellinger.
Første og annet hefte utkom i april 1922, tredje hefte i februar 1923, fjerde i juli 1923, syvende i oktober 1923, femte, sjette og niende i desember 1923, tiende i januar 1924, ottende og ellevte i august 1924, tolvte i desember 1924 og trettende i mars 1925.
De samlede utgifter ved folketellingen 1920 stillet sig således
Kt. I. Forberedelsen . . . . . . . . . . . . kr. 109000
II. Utførelsen . . . . . . . . . . . . . . 654000
III. Bearbeidelsen . . . . . . . . . . 479000
IV. Trykningen . . . . . . . . . . . . . 94000
V. Øvrige utgifter . . . . . . . . . . . 106000
kr. 1442000
Beløpene angis i runde tall da de gjenstående utbetalinger til trykning og korrekturlesning er regnet med efter skjønnsmessig anslag.
Hovedposten under "Tellingens forberedelse" er selve skjemaene ; der blev innhentet anbud både på papir og trykning. Dessuten kommer under denne post et betydelig arbeide med innsamling og bearbeidelse av diverse materiale til den nevnte revisjon av livsstillingsstatistikken og à jour-føring av den trykte matrikkel til bruk for tellingsstyrene på landet.
Under utførelsen går næsten bare godtgjørelse til tellere og tellingsstyrer, og en ikke liten del er
refusjon av skyssutlegg. Man ordnet sig på samme måte med disse utgifter som i 1910; der blev tilbudt
et visst beløp pr. innbygger i hver kommune, og da prisene høsten 1920 var på toppen, måtte godtgjørelsen
settes 3 ganger så høit som i 1910. Allikevel var det ikke så få som man måtte innrømme tillegg til godtgjørelsen,
og som nevnt bidrog skyssutgiftene sterkt til å heve tellingsutgiftene, særlig i mange bygder nordpå.
De store variasjoner fra strøk til strøk ses av følgende:
Oversikt over tellingsutgiftene i herredene fylkesvis. (Tabell utelatt)
I de fleste byer utgjorde godtgjørelsen mellem 19 og 25 øre pr. innb., gjennemsnitt 21 øre.
Hele tellingsutgiften fordeler seg slik:
Tellingsstyrene på landet ........ kr 122897,90
Tellerne på landet ............... kr 362340,92
Byene i alt ............................ kr 168188,55
Tollkamrene ............................ kr 715,67
........................................ kr 654143,04
Den vesentligste del av konto III er lønningsutgifter og av konto V kontorutstyr og kontorhold.
Rundskrivelser og skjemaer ved Folketellingen l desember 1920.
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1920.
Rundskrivelse nr. 1.
Ved kongelig resolusjon av 27 august d. å er det bestemt:
1. At en almindelig folketelling blir å avholde førstkommende desember måned, og at den skal begynne onsdag 1 desember og fortsette de følgende virkedager til den er tilendebragt.
2. At tellingen i landdistriktene skal bestyres av herredsstyrets ordfører, sognepresten samt to av herredsstyrets medlemmer, som opnevnes av ordføreren. Hvis ingen prest er bosatt i herredet, utpekes også det 4de medlem av tellingsstyret av ordføreren blandt herredsstyrets medlemmer. Tellingen skal utføres av de personer som tellingsstyret finner skikket til dette arbeide.
3. At tellingen i kjøpstædene og ladestedene skal bestyres av magistraten og utføres ved hjelp av de personer som magistraten finner skikket til dette arbeide.
4. At der ved tollvesenets funksjonærer iverksettes en telling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier som på tellingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
5. At tellingsopgavene skal meddeles i overensstemmelse med fremlagte folketellingsskjemaer 1-7.
6. At de utfylte skjemaer skal innsendes til det Statistiske Centralbyrå så snart tellingen er avsluttet og opgavene er gjennemgått efter Byråets instruks, og senest innen utgangen av januar måned 1921.
7. At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til å treffe de foranstaltninger som videre utkreves i sakens anledning, derunder bestémmelse av mindre vesentlige endringer i skjemaenes form og av den godtgjørelse som tilkommer tellere og andre.
I. Tellingens omfang og innhold.
Tellingen skal bestyres av magistraten, jfr. den kgl. res. punkt 3.
Den skal omfatte alle personer som 1 desember var bosatt i byen og alle de personer som denne dag var midlertidig tilstede, jfr. skjema 1. Byens grense regnes efter jurisdiksjonsforholdene 1 desember 1920. Magistraten skal dog ikke telle de personer som var ombord på skibe i byens havnedistrikt. Disse vil bli tellet av tollvesenet, som får instruksjon om dette direkte fra Byrået. Jfr. den kgl. res. punkt 4.
De opgaver som skal innsamles ved folketellingen omfatter (jfr. den kgl. res. punkt 5):
1. Opgave vedkommende de enkelte Personer (se skjema 1. NB. ett skjema for hver person).
2. Opgave vedkommende de enkelte husholdninger (se skjema 2. NB. ett skjema for hver leilighet).
3. Opgave vedkommende de enkelte hus (se skjema 3. NB. ett skjema for hvert hus).
Foruten disse 3 skjemaer oversendes 2 sammendragsskjemaer, nemlig skjema 5, kretsliste og skjema 6, hovedliste. Som magistraten vil se bruker man denne gang personsedler som i 1890 - ikke lister, som i 1900 og 1910.
Angående opgavenes omfang henvises til skjemaene.
II. Organisasjon og gjennemførelse av tellingen.
Til giennemførelse av tellingen skal magistraten benytte tellere, jfr. den kgl. res. punkt 3. Hver teller skal få sig tilvist en bestemt del av byen (tellingskrets). Efter sitt kjennskap til byen bør magistraten - før andre arbeider med tellingen settes i gang - bestemme hvor mange tellingskretser byen skal inndeles i, og derefter ansette en teller for hver krets. Kretsenes størrelse må avgjøres efter de lokale forhold, men ingen krets bør være større enn at én teller i rimelig tid kan utføre tellingen tilfredsstillende.
Kretslistene, (skjema 5), som er bestemt til sammendragsopgaver for tellingskretsene, bør derefter nummereres, så at hver tellingskrets fra først av har sitt bestemte nummer.
Efterat tellingskretsene er bestemt og gitt nummer, bør huslistene innen hver krets (skjema 3) påføres tellingskretsnummer og huslistenummer. Merk at huslister også skal utfylles for hus som ikke brukes til beboelse, : fabrikkbygninger, forretningsgårder m. v. Huslistenummerne skal for hver tellingskrets gå fra nr. 1 og opover. Samtidig skal der påføres gatens navn og matr.nr. (gatenr.). Til hvert matr.nr. skal der altså svare ett huslistenr. Hvis der er flere hus (se skjema 3, side 1, anm:) med samme matr.nr., må telleren få så mange huslister som der er hus og efter huslistenummeret tilføie a, b, c, etc. Det er en fordel om også husholdningslistene på forhånd kan nummereres av magistraten før de utleveres til tellerne; angående nummereringen se skjema 3, side 1, nederst, og side 2, note l.
Når kretslistene og huslistene er nummerert og ordnet, ansettes tellere. Som magistraten vil se av nedenstående kreves der ikke liten innsikt hos de personer som skal være tellere. De må både ha evne til å forstå skjemaene og til å veilede de personer som skal utfylle dem, og de må kunne optre med en viss myndighet. Politiets funksjonærer, ligningsassistenter o.l. antar man vil være særlig skikket til å utfylle dette hverv. Forat tellerne i alle tilfelle skal optre ensartet bør magistraten før tellingen begynner sammenkalle dem og gjennemgå instruksjonen og skjemaene med dem og for øvrig holde såvidt mulig kontroll med at de utfører sine plikter nøiaktig.
Det nødvendige antal skjemaer (skjema 1, 2, 3 og 5) leveres så til tellerne. Av skjema 1 foreligger to sorter, én med og én uten utfyllingsregler. Av skjema med utfyllingsregler skal der leveres ett til hver husholdning; ca. 30 pct. av samtlige må antagelig være fullt tilstrekkelig. For øvrig vil magistraten lettest selv kunne bedømme hvor mange skjemaer hver teller behøver. Dessuten skal hver teller ha en tellerinstruks til eget bruk og én for hver større anstalt (sykehus, gamlehjem, fengsel m. v.) som ligger innenfor tellingskretsen.
Tellerne må få utlevert skjemaene og tellerinstruksen i så god tid at de kan sette sig inn i alle dokumenter og ha utdelt skjemaene i god tid før tellingsdagen, senest lørdag 27 november.
Lørdag 4 desember og følgende dager skal skjemaene innsamles, gjennemgås, feil rettes, kretsliste utarbeides, og alle opgaver leveres magistraten. Samtidig avgir hver teller en opgave over det antal arbeidstimer som er gått med til arbeidet. Utdrag av disse arbeidsopgaver skal senere innsendes til Byrået.
III. Magistratens arbeide efter at skjemaene er innlevert.
Efter innleveringen skal magistraten gjennemgå skjemaene og kontrollere at tellingen er fullstendig og ordentlig utført. Derefter skal der utarbeides en hovedliste (se skjema 6) for hele byen. Denne hovedliste gir, som man vil se, et sammendrag av kretslistene. Så snart hovedsammendraget er ferdig sendes en opgave over byens samlede hjemmehørende folkemengde telegrafisk til Folketellingskontoret, Historisk Museum, Kristiania. Telegrafadresse. Folketelling. Telefonnummer 2870.
De skjemaer som er mottatt skal så oversendes til Folketellingskontoret. Skjemaene skal være ordnet som følger:
Personlistene nummerert fra 1 og opover særskilt for hver husholdning innlagt i husholdningslisten. Husholdningslistene nummerert fra 1 og opover særskilt for hvert hus innlagt i huslisten. Huslistene nummerert fra 1 og opover særskilt for hver krets med kretslisten vedlagt. Hovedlisten bilagt det hele. Ubenyttede skjemaer sendes i særskilt pakke.
IV. Betaling for tellingen.
Byrået er av Regjeringen bemyndiget til å bestemme den godtgjørelse som tilkommer tellerne og andre. (Jfr. den kgl. res. punkt 7.)
Ved forrige folketelling blev betalingen beregnet med et visst antal øre pr. innbygger (4 øre til tellerne og 1 1/2 øre til magistraten for kontorarbeide med nummerering av skjemaene m. v.), og for den sum som dette gav for hele byen overtok kommunen arbeidet med tellingen; i summen var også innbefattet godtgjørelse for arbeidet vedkommende den spesielle håndverkstelling; denne gang skal kun de regulære folketellingsopgaver innsamles. Man gjør opmerksom på at det egentlige administrasjonsarbeide forutsettes ikke å ville medføre særskilte utgifter (jfr. den kgl. jres. punkt 3). Man gjør videre opmerksom på at kommunene i mange retninger selv vil ha interesse av tellingen. Denne fremgangsmåte viste sig tilfredsstillende l 1910. Det blev den gang overlatt til kommunene, innen den ramme som vedkommende sum gav, å bestemme den godtgjørelse som skulde ydes hver enkelt teller. Byrået er denne gang blitt stående ved en lignende fremgangsmåte, idet man vil yde en godtgjørelse på inntil 17 øre pr. hode for hele tellingsarbeidet, derunder innbefattet magistratens eget arbeide. Dette er vel 3 ganger så meget som i 1910. Beløpet vil bli beregnet efter den foreløbige opgave over den hjemmehørende folkemengde, som blir telegrafert til Byrået. Det vil bli utbetalt så snart alle opgaver er mottatt og godkjent.
V. Revisjon av folkeregisteret.
En rekke kommuner har anmodet om å benytte folketellingsopgavene til revisjon av registeret eller til oprettelse av folkeregister. Byrået er. velvillig stemt overfor en sådan benyttelse av skjemaene, men kan ikke uten forhandling med kommunene i hvert enkelt tilfelle tillatelse hertil. Anmodning om en sådan benyttelse av skjemaene med oplysning om hvorledes den aktes gjennemført, hvilken tid det vil ta m. v., bør i tilfelle sendes Folketellingskontoret snarest efter mottagelsen av denne rundskrivelse.
Da det er av stor betydning for tellingen at folk stiller sig velvillig overfor den, anmoder man magistraten om å gjøre tellingen kjent blandt befolkningen, bl. a. ved å henstille til byens aviser å opfordre folk til å vise interesse for den ved å utfylle opgavene riktig og så hurtig som mulig.
Erkjennelse for mottagelsen av denne rundskrivelse med bilag bedes meddelt pr. omgående.
Skjemaer for tellingen og tellerinstrukser vil i god tid bli sendt magistraten direkte fra vedkommende trykkeri.
Samtlige brev og pakker som angår folketellingen bedes adressert til Folketellingskontoret, Historisk Museum, Kristiania.
Kristiania 14 oktober 1920.
N. Rygg.
___________
R. Jønsberg.
Hermed følger:
Skjema 1 med og uten utfyllingsregler, skjema 2 og 3 - 2 eksemplarer av hvert. De nødvendige antal av skjema 5 og 6.
Til
Magistraten i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
b. (Herreder)
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1920.
Rundskrivelse nr. 2.
Ved kongelig resolusjon av 27 august d. å. er det bestemt:
Se Rundskrivelse nr. 1.
I henhold til denne bemyndigelse meddeles: -1
I. Tellingens omfang og innhold.
Ordføreren bør snarest opnevne tellingsstyret i overensstemmelse med resolusjonens punkt 2 og samtidig sammenkalde et møte for å planlegge ordningen av folketellingen i herredet.Planen for tellingen er i korthet følgende:
1. Herredet inndeles i bestemt avgrensede tellingskretser, som regel overensstemmende med skolekretsene; for hver krets ansettes en teller.
2. Tellingen begynner onsdag morgen 1 desember og tilendebringes så snart som mulig; hvert tellingsstyremedlem kontrollerer tellerarbeidet i visse bestemte kretser.
3. De utfylte skjemaer for hver krets tillikemed kretslisten Innleveres til vedkommende tellingsstyremedlem, som gjennemgår opgavene.
4. De øvrige medlemmer av tellingsstyret innsender de reviderte opgaver til ordføreren, som utarbeider hovedlisten for herredet. Opgavene godkjennes i avsluttende tellingsstyremøte og innsendes til Folketellingskontoret. Til nærmere veiledning bemerkes:
Tellingen skal omfatte alle personer som 1 desember var bosatt i herredet og alle de personer som denne dag var midlertidig tilstede. Personer om bord på skibe skal kun medtas i tellingen på de steder hvor der ikke er tollstasjon (se tellerinstruksen). Herredets grenser regnes efter jurisdiksjonsforholdene 1 desember 1920.
Følgende opgaver skal innsamles ved folketellingen:
1. Opgave vedkommende de enkelte personer (se skjema 1. NB. ett skjema for hver person).
2. Opgave vedkommende de enkelte bosteder (se skjema 4. NB. ett skjema for hvert bosted, selv om dette omfatter flere beboelsesbygninger).
Foruten disse 2 skjemaer oversendes 2 sammendragsskjemaer, nemlig skjema 5, kretsliste, og skjema 6, hovedliste.
Som tellingsstyret vil bemerke bruker man denne gang personsedler som i 1890 - ikke lister som i 1900 og 1910.
Angående opgavenes omfang henvises til skjemaene. For å kunne veilede og kontrollere tellerne bør tellingsstyrets medlemmer gjøre sig fullt fortrolig med innholdet av skjemaene og tellerinstruksen.
II. Planleggelse og gjennemførelse av tellingen.
Til gjennemførelse av tellingen benyttes tellere, jfr. den kgl. res. punkt 2. Herredet inndeles i tellingskretser. Disses størrelse må avgjøres efter de lokale forhold, men de bør ikke være større enn at tellingen i hver krets i rimelig tid kan utføres tilfredsstillende av én teller. Som regel vil visstnok skolekretsene utgjøre passende store tellingskretser. Dog vil det efter omstendighetene være å anbefale at én skolekrets deles i to eller flere deler, når man f. eks. for sådanne mindre tellingskretser kan sikre sig tellere som bor nærmere til.
Til oplysning om tellingskretsenes innbyrdes beliggenhet og om deres omtrentlige grenser anmodes tellingsstyret om i forbindelse med de øvrige opgaver å innsende et løst riss over herredet med angivelse av tellingskretsenes nummer og deres omtrentlige beliggenhet.
Efterat herredet er inndelt i tellingskretser bør kretslistene (skjema 5) nummereres, så at hver tellingskrets fra først av har sitt bestemte nummer. Som hjelpemiddel til å få tellingen fullstendig og planmessig utført vedlegges 4 eksemplarer av den trykte matrikkel for herredet (i alle fylker sønnenfor Finmark) og dessuten et innbundet eksemplar som er supplert efter de til Finansdepartementet fra sorenskriverne innkomne innberetninger, så vidt mulig helt til 1 juli 1920; på. første blad står anført hvor langt vedkommende matrikkel er supplert. De heftede eksemplarer av matrikkelen opløses, så hver teller får den del som vedkommer hans distrikt; de suppleres i overensstemmelse med det innbundne eksemplar. Tellerne hør gjøres opmerksom på at der siden 1 juli kan ha funnet yderligere skylddelinger sted, men det overlates til tellingsstyret i det enkelte tilfelle å avgjøre om det for tellingens nøiaktighet er nødvendig å tilføie disse siste forandringer på de matrikkelblad som utleveres til tellerne; det forutsettes at vedkommende sorenskriver i tilfelle kan meddele de fornødne oplysninger. Hvis nogen av de i matrikkelen opførte eiendommer er henlagt til et annet herred bedes et par eksemplarer av vedkommende blad oversendt til tellingsstyret i dette herred. - I det innbundne eksemplar, som i sin tid må tilbakesendes til byrået, bedes det anmerket hvilke bruk er ubebodd, og om nogen av de anførte eiendommer er henlagt til annet herred eller innlemmet i by.
[For Finnmark fylkes vedkommende har man i september d. å tilstillet lensmennene de ved jordbrukstellingen i 1918 benyttede fortegnelser over de særskilt skyldsatte eiendommer i landdistriktene med anmodning om at senere delinger eller andre forandringer må bli tilføiet, og at fortegnelsene derpå senest i begynnelsen av i november tilstilles vedkommende ordførere. De enkelte blad av fortegnelsen fordeles mellem tellerne; efter tellingen blir de å tilbakesende samlet til byrået. - For endel herreders vedkommende, hvor fortegnelsene kom bort ved siste jordbrukstelling, har man oversendt lensmennene til supplering lister over samtlige bosteder i 1910 efter folketellingsopgavene.]
Når der er ordnet med matriklene ansettes tellere. Tellingsstyret søker å få ansatt de menn og kvinner som de finner mest skikket til dette arbeide; ved tidligere folketellinger har tellerarbeidet fortrinnsvis været utført av lærere og lærerinner ved folkeskolene. Der kreves ikke liten innsikt hos tellerne. De bør ha godt, praktisk skjønn ; de må ha evne til å forstå skjemaene og til å fylle dem ut nøiaktig og tydelig. De bør være godt kjent i sine tellingskretser og bør kunne ordne og utføre tellingen på en tidsbesparende måte. Det er nødvendig at de personer som skal være tellere forstår å optre med en viss myndighet.
Før tellingen begynner bør tellingsstyret (eller én av medlemmene) sammenkalle tellerne og gi dem veiledning om tellingens utførelse på hensiktsmessigste måte og gjennemgå tellerinstruksene og skjemaene med dem. Det anbefales tellingsstyret å ordne sig slik at hvert medlem fører kontroll med tellingens utførelse i en bestemt del av herredet; hvis en teller viser sig uskikket, bør han straks erstattes av en annen.
Når tellerne har fått sin veiledning, utleveres til dem det nødvendige antal skjemaer nr. 1, 4 og 5. Av skjema 1 foreligger 2 sorter, én med og én uten utfyllingsregler. Det vil som regel være hensiktsmessig å bruke ett skjema med utfyllingsregler for hver husholdning. Omtrent 1/5 av alle personsedler som utleveres til tellerne bør derfor være forsynt med utfyllingsregler. Tellingsstyret vil selv best kunne bedømme hvor mange skjemaer av hver sort de enkelte tellere behøver. Man bør beholde en restbeholdning av hver sort, for det tilfelle at nogen teller skulde komme til kort. Dessuten skal hver teller ha én tellerinstruks til eget bruk og én for hver større anstalt (sykehus, asyl m. v.) innenfor hans distrikt. Tellerne bør få utlevert instruks og skjemaer minst en uke før tellingsdagen, forat de kan rekke å sette sig godt inn i alle dokumenter og utføre det forberedende tellerarbeide som er omtalt i instruksen.
Selve tellingen skal begynne onsdag 1 desember og foregå uavbrutt de følgende dager fli den er tilendebragt. Hver teller skal personlig besørge skjemaene utfylt på hvert bosted i kretsen. Ifølge sin instruks kan han dog søke om tillatelse til å få utfylt opgavene vedkommende enkelte meget avsidesliggende bosteder på en lettvintere måte. Sådan tillatelse må kun gis for det enkelte tilfelle, og kun når det er påtrengende nødvendig av hensyn til tid og omkostninger. Efter tellingen innleverer hver teller samtlige opgaver tillikemed ubenyttede skjemaer til den av tellingsstyrets medlemmer som forestår tellingen i kretsen. Der avgis også en opgave over den tid som er medgått til tellingen og over mulige utlegg til skyss m. v.; utdrag av disse opgaver skal senere innsendes til Byrået.
III. Tellingsstyrets arbeide efterat skjemaene er innlevert.
Som nevnt anser man det for hensiktsmessig at tellingsstyrets medlemmer fordeler arbeidet mellem sig slik at hvert medlem kontrollerer visse bestemte tellere - i de kretser hvor han er best lokalkjent - og tar imot deres opgaver. Først ses efter at kretslistene er ordentlig ført, og dernæst legges sammen summene av den fast bosatte folkemengde på alle kretslister som vedkommende tellingsstyremedlem har tatt imot. Denne folkemengde meddeles til ordføreren, som snarest avgir opgave til Folketellingskontoret over herredets samlede fast bosatte folkemengde; hvis der er anledning benyttes telegraf. Telegrafadresse: Folketelling. Telefonnummer: 2870.
Derefter gjennemgår hvert tellingsstyremedlem de enkelte personsedler og hus- og husholdningslister han har tatt imot, for å undersøke om de alle er fullstendig og riktig utfylt i overensstemmelse med utfyllingsreglene og tellerinstruksen. Han påser at alle spørsmål er tydelig besvaret. Særlig kontrolleres aldersopgavene (personsedlenes spørsmål 3) og livsstillingsopgavene (spørsmål 6, 7, 8 og 9). Det påses at opgavene over arbeidsdyktighet (spørsmål 11) og over beboelsesrum (skjema 4) er ensartet og tilfredsstillende utfylt av de forskjellige tellere. Hvis det viser sig nødvendig må tellerne pålegges å innhente tilleggsoplysninger. Revisjonsarbeidet bør i almindelighet ikke strekke sig over lengere tid enn l4 dager; så snart som mulig innsendes samtlige opgaver til tellingsstyrets formann, som utarbeider hovedlisten for herredet. I denne skal også gjøres rede for de forskjellige geistlige og civile inndelinger m. v. Hvis en enkelt grend er henlagt til et prestegjeld eller en skolekommune som for øvrig er herredet uvedkommende, må nummerne på hus- og husholdningslistene og kretslisten vedkommenåe denne grend anføres. Finnes der innenfor, noget sogn et kapelldistrikt, som kan sies å ha sine bestemte grenser, hør folkemengden i dette distrikt angis med henvisning til vedkommende tellingskretser og - om nødvendig - til vedkommende hus- og husholdningslisters nummere. Når dette er i orden sammenkalles samtlige medlemmer av tellingsstyret, som avgir erklæring om at alt arbeide vedkommende tellingen er pålitelig utført ved å underskrive hovedlisten.
Alle skjemaer skal så oversendes Folketellingskontoret ordnet efter fortløpende nummere. Ubenyttede skjemaer tilbakesendes samtidig. De bør ikke innpakkes sammen med utfylte skjemaer.
IV. Betaling for tellingen.
Byrået er av regjeringen bemyndiget til å bestemme den godtgjørelse som tilkommer tellerne og andre - jfr. den kgl. res. punkt 7. Ved forrige folketelling blev betalingen beregnet med et visst antal øre pr. innbygger særskilt for tellerne og for tellingsstyrets formann. Da de fleste tellingsstyrer fant denne ordning tilfredsstillende, vil man anvende en tilsvarende fremgangsmåte ved forestående folketelling. Der skal ikke denne gang som sist utarbeides særskilte opgaver for håndverkerne.
Alle forhold tatt i betraktning har man bestemt sig for å betale inntil 3 ganger så meget for selve tellerarbeidet som i 1910 beregnet pr. Innbygger i herredet efter den foreløbige opgave over folkemengden på tellingstiden. - Beløpet vil bli utbetalt når samtlige opgaver er mottatt og godkjent av Byrået.
Til tellingsstyrets medlemmer vil man yde en rimelig godtgjørelse for gjennemgåelse av opgavene m. v. Det forutsettes at selve administrasjonen av tellingen (ansettelse av tellere - m. v.) likesom ved alle tidligere folketellinger utføres uten særskilt godtgjørelse. Man vil i denne forbindelse få gjøre opmerksom på at herredet på mange måter vil ha direkte fordel av de opgaver som innhentes og bearbeides. Nødvendige utlegg vil bli godtgjort efter regning.
Se for øvrig det vedlagte bilag angående godtgjørelsen.
Almenhetens velvillige medvirkning og interesse for tellingen er av vesentlig betydning for dens resultat. Man anmoder derfortellingsstyretomåsøkeågjøre tellingen på forhånd mest mulig kjent blandt befolkningen, bl. a. ved å påse at der blir redegjort for den forestående folketelling på tilfredsstillende måte i de lokale blade.
Erkjennelse for mottagelse av denne rundskrivelse med bilag bedes meddelt pr. omgående.
De resterende skjemaer samt tellerinstrukser vil i god tid bli oversendt ordføreren direkte fra vedkommende trykkeri.
Samtlige brev og pakker som angår folketellingen bedes adressert til Folketellingskontoret, Historisk Museum, Kristiania.
Kristiania 15 oktober 1920.
N. Rygg.
____________
R. Jønsberg.
Som bilag følger
Skjema 1 med og uten utfyllingsregler og skjema 4, 4 eksemplarer av hvert.'
De nødvendige antal av skjema 5 og 6.
Bilag til rundskrivelse nr. 2 - Om godtgjørelse for tellingen.
Til
Tellingsstyret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred.
c.
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketellingen 1 desember 1920.
Bilag til rundskrivelse nr- 2 - Om godtgjørelsen for tellingen.
Som anført i rundskrivelsen har Byrået i henhold til bemyndigelse meddelt ved kongelig resolusjon av 27 august d. å. besluttet å betale inntil 3 ganger så meget for tellerarbeidet ved forestående folketelling som der blev betalt i 1910.
Tellerne i herredet fikk ved foregående folketelling i samlet godtgjørelse kr. . . . . . . . hvilket svarer til . . . . . øre pr. innbygger. For tellerarbeidet ved forestående folketelling vil der altså bli betalt optil et beløp svarende til . . . . . øre pr. innbygger beregnet efter den foreløbige opgave over den i herredet bosatte folkemengde. Man gjør opmerksom på at der i beløpet for 1910 også var innbefattet godtgjørelse for utfylling av særskilte opgaver vedkommende håndverkstellingen. Det er forutsetningen - likesom ved folketellingen i 1910 - at det fastsatte beløp også skal omfatte mulige befordringsutgifter for tellerne samt mulige ekstragodtgjørelser til tellere som har særlig besværlige distrikter. Det blir følgelig nødvendig at de tellere som har de letteste distrikter lønnes efter lavere satser pr. innbygger enn de som betales i gjennemsnitt for herredet.
Hvad angår godtgjørelsen til tellingsstyrets medlemmer går man ut fra at selve administrasjonen (ansettelse og veiledning av tellere o. l.) likesom ved alle tidligere tellinger ikke medfører nogen utgift for Byrået. For arbeidet med gjennemgåelse av folketellingsopgavene m. v. vil man yde en rimelig godtgjørelse. Tellingsstyret bedes innsende krav når arbeidet er avsluttet ledsaget av en skjønnsmessig opgave over den tid som er medgått til arbeidet. Det bemerkes at ordførerne i egenskap av formenn i tellingsstyrene vedkommende folketellingen og håndverkstellingen i 1910 gjennemsnittlig oppebar en arbeidsgodtgjørelse svarende til ikke fullt 1 1/2 øre pr. innbygger, henimot 3/10 av godtgjørelsen for samtlige tellere i de respektive herreder. De øvrige medlemmers arbeide var den gang ikke honorert, da gjennemgåelsen av opgavene var pålagt ordføreren alene. Nødvendige skyssutgifter for tellingsstyrets medlemmer vil bli godtgjort efter regning, likeledes utlegg til telegraf m. v. Der er intet til hinder for at enkelte av tellingsstyrets medlemmer samtidig fungerer som tellere.
Godtgjørelsen for tellingen vil bli utbetalt så snart alle folketellingsopgaver er mottatt og godkjent av Byrået.
Kristiania 15 oktober 1920.
N. Rygg.
_____________
R. Jønsberg.
Tellingsstyret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred.
Bedes opbevaret av tellingsstyrets formann.
d. (Skip)
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketellingen 1 desember 1920.
Rundskrivelse nr. 3.
Ved kongelig resolusjon av 27 august d. å. er det bestemt:
At en almindelig folketelling blir å avholde førstkommende desember måned, og at den skal begynne onsdag 1 desember og fortsette de følgende virkedager til den er tilendebragt . . . . . . . . . . .
At der ved tollvesenets funksjonærer iverksettes en telling av sjøfarende ombord pa norske eller fremmede fartøier som på tellingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til å treffe de foranstaltninger som videre utkreves i sakens anledning.
I henhold til denne bemyndigelse meddeles:
Der skal utfylles en skibsliste (skjema 7) for hvert fartøi som 1 desember 1920 befinner sig innenfor Norges grenser. Skibslisten skal inneholde en fortegnelse over alle personer som natt til 1 desember lå ombord i fartøiet, mannskapet og andre. Hvis skibsføreren eller nogen av mannskapet lå i land vedkommende natt skal de ikke medtas i skibslisten da de blir tellet i land.
Man anmoder tollkammeret om å besørge en skibsliste tilstillet:
1. Hvert norsk og fremmed fartøi som uten å være oplagt den 1 desember d. å. ligger i nogen av de til tollkammerdistriktet hørende havner eller uthavner hvor tollstasjon finnes. Til hver tollstasjon bedes sendt et eksemplar av denne rundskrivelse. Hvis nogen natt til 1 desember hadde losji i oplagte fartøier, skalder også utfylles skibslister for dem;
2. hvert fartøi som avgår fra tollstedet til innenriksk sted så nær tellingstiden at det forutsettes å være underveis 1 desember;
3. hvert fartøi som kommer til tollstedet fra innenriksk sted i begynnelsen av desember, og som på tellingstiden var underveis og ikke har fått skjema fra noget annet tollkammer.
Skib med mer enn 20 personer ombord får 2 eller flere skjemaer.
Dessuten bedes det pålagt en av funksjonærene ved hver tollstasjon å utfylle skibslister om morgenen den 1 desember for jekter, fiskeskøiter og andre småskuter på havnen, forsåvidt nogen har overnattet ombord.
Ved utlevering av skjemaer til de under 3 nevnte skibe bør vedkommende skibsfører uttrykkelig anmodes om å besørge dem utfylt snarest mulig, før nogen av mannskapet eller passasjerene har gått fra borde.
Hvad angår fremmede fartøier bør tollkammeret gjøre vedkommende konsuler bekjent med folketellingen og i fornødent fall søke om velvillig bistand med tellingsarbeidet.
Tollkammeret anmodes om å sørge for at skibsliste blir avlevert i riktig utfylt stand for hvert av de fartøier som 1 desember ligger i distriktet, eller som ankommer til dette distrikt fra innenriksk havn i desember, uten tidligere å ha levert skibsliste. Det forutsettes at skibslistene i regelen vil bli utfylt av vedkommende skibsførere. Når dette ikke lar sig gjøre må tollkammeret besørge utfyllingen. De innkomne skjemaer sendes senest 15 desember samlet til Folketellingskontoret, Historisk Museum. De skjemaer som måtte innkomme senere blir snarest mulig å eftersende.
De utfylte skjemaer bedes ledsaget av en fortegnelse over vedkommende skibe og båter. I Fortegnelsen skjelnes mellem fartøier som på tellingstiden lå i distriktet og de som først ankom efter tellingstiden. Skjemaene bør stemples og nummereres av tollkammeret efterhvert som de innkommer.
Samtidig med denne rundskrivelse oversendes skjemaene for tellingen; hvis antallet antas ikke å strekke til, bør dette snarest meddeles. Erkjennelse for mottagelsen bedes sendt med første post.
Hvis iverksettelsen av tellingen i enkelte tilfelle skulde medføre ekstraordinære utgifter for tollkammeret, vil disse bli godtgjort efter regning.
Kristiania 18 oktober 1920.
N. Rygg.
_____________
R. Jønsberg.
Til Tollkammeret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Folketelling i Norge 1 desernber 1920.
Instruks for tellere i landdistriktene.
1. Almindelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Telleren har først og fremst å rette sig efter den beskjed han får fra tellingsstyret eller dettes enkelte medlemmer. Telleren får av tellingsstyret nøiaktig angitt grensene for den krets han skal utføre tellingen i. Foruten denne instruks får han utlevert en fortegnelse over de særskilt skyldsatte bruk i kretsen og det nødvendige antal skjemaer nr. 1, 4 og 5.
Før han begynner sitt arbeide bør han lese instruksen og skjemaene nøie igjennem. Er der ting som står uklart for ham, hør han rådspørre et av tellingsstyrets medlemmer.
Skjema 1, personseddel, er tellingens hovedskjema, som inneholder opgave for hver enkelt person. En personseddel skal utfylles for hver person som bor i tellingskretsen, også de midlertidig fraværende, og dessuten for hver person som natt til 1 desember var midlertidig tilstede; se skjema 1, spørsmål 16 a og b.
Skjema 4 angår bostedet. Der utfylles ett skjema for hvert bosted, selv om der er flere behoelsesbygninger (se skjemaets bakside), med opgaver over antal veerelser og antal beboere særskilt for hver husholdning.
Skjema 5, kretsliste, er bestemt til de sammendrag for hele kretsen som utfylles av telleren til slutt.
2. Tellingens forberedelse.
Ved hjelp av matrikkelfortegnelsen legger telleren først en bestemt rute for tellingen; det gjelder å ordne sig slik at han på hensiktsmessigste og raskeste måte kan få besøkt alle bosteder i tellingskretsen.
Hvis enkelte bosteder ligger så avsides at det blir uforholdsmessig besværlig og kostbart å besøke dem særskilt, bør telleren på forhånd ordne sig slik at opgavene for disse bosteder blir skaffet til veie på beste måte. Dette kan skje ved å få en pålitelig person som bor nogenlunde nær et slikt bosted til å besørge tellerarbeidet. I nødsfall må det overlates ham å utfylle skjemaene efter sitt kjennskap til vedkommende; i så fall bør stedets sogneprest anmodes om å kritisere opgavene på grunnlag av oplysningene i kirkebøkene. Om fremgangsmåten i sådanne tilfelle bør der konfereres med det medlem av tellingsstyret som forestår tellingen i kretsen. På de skjemaer som man har funnet det nødvendig å utfylle på denne måte anføres «avsides».
Til bestyrerne av alle slags større anstalter (sykehus, asyler o. s. v.) bør skjemaene utdeles før tellingen begynner; de bør også hver få sitt eksemplar av denne instruks med anmodning om å utfylle samtlige skjemaer vedkommende anstalten. Telleren må i sin tid se efter at opgavene er ordentlig utfylt.
Også skjemaene for større leiegarder o. 1. kan det være hensiktsmessig å utdele pa forhånd med anmodning til vedkommende eiere eller bestyrere om å besørge opgavene ordentlig utfylt til telleren kommer igjen. Det overlates til tellerens personlige skjønn å avgjøre i hvilke tilfelle en slik fremgangsmåte er tilrådelig. For leiegårders vedkommende bør der i tilfelle av personsedler utleveres så mange med utfyllingsregler som der er særskilte husholdninger.
3. Tellingens utførelse.
Selve tellingen begynner onsdag morgen 1 desember 1920 og fortsetter uavbrutt de følgende virkedager til den er tilendebragt. Telleren må innestå for at ingen bosteder eller personer blir uteglemt ved tellingen, og at hvert skjema blir omhyggelig utfylt.
Tellingen av personer ombord på fartøier utføres av tollvesenets funksjonærer. Hvis der imidlertid ligger noget fartøi innenfor tellingskretsen på et sted hvor der ikke er tollstasjon, så føreren ikke har fått nogen skibsliste fra tollvesenet, utfyller telleren vanlige personsedler for alle som lå ombord natt til 1 desember - de øvrige blir tellet med i land. På skjema 4 utfylles kun 1ste side med sammendrag for alle som lå ombord.
Bortsett fra enkelte meget avsidesliggende bruk som måtte forekomme - se ovenfor - må telleren selv besøke hvert enkelt våningshus for på stedet å utfylle skjemaene. Ved ankomsten til et bosted nummereres først hus- og husholdningslisten, skjema 4 (fortløpende nummere for alle bosteder i tellingskretsen). Dernæst utfylles personsedler for hver person som bor på gården og hver som var midlertidig tilstede natt til 1 desember - overensstemmende med utfyllingsreglene. Til hjelp ved utfyllingen anvendes ett skjema med utfyllingsregler for hver husholdning, som legges omkring de øvrige personsedler vedkommende husholdningen. Efterhvert som telleren er ferdig med personene i én husholdning utarbeides boligopgavene og sammendragsopgavene for vedkommende husholdning på skjema 4. Personsedlene nummereres fortløpende for alle personer på hele bostedet. Merk yderligere følgende om utfyllingen:
Spørsmål 4. Endel herredsnavn er ikke tilstrekkelige til å betegne fødestedet fordi flere herreder har samme eller meget like navn - se efterfølgende bilag 4.
Spørsmål 6 -9 kreves fullstendig besvaret for alle personer. Telleren må sette sig godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene; merk særlig alt som står om gårdbrukere og småbrukere, fiskere, tjenere og landbruksarbeidere.
Spørsmål 8 skal besvares for de barn som tjener noget selv, og dessuten for alle personer over 15 år med opgave over bierhvervets (eller biinntektens) art eller med et tydelig «nei».
Spørsmål 9 skal besvares for hustruer og barn og andre privatforsørgede, pass på at opgavene for hustruer og barn stemmer med erhvervsopgaven på familieforsørgerens egen personseddel (under spørsmål 6 og 7).
Spørsmål 10 og 11 bør sammenholdes. Alle som understreker «Vesentlig nedsatt arbeidsevne» eller «Helt arbeidsudyktig» må også opgi årsaken til arbeidsudyktigheten enten under 10 a eller under 11.
Spørsmål 10a. Hovedbestemmelsene om hjemstavnskommune er følgende: Enhver har hjemstavn i den kommune hvor han eller hun sist har hatt stadig ophold i 2 år på rad uten å ha nydt fattighjelp.
Midlertidig ophold utenfor hjemmet (for utdannelses skyld eller av andre grunner) avbryter ikke hjemstavnshevd i hjemkommunen. Ophold for andres regning på sykehus, pleiehjem el. lign. regnes ikke med ved erhvervelse av hjemstavn.
Ophold for egen regning i sinnssykeasyl ell. lign. kan bevirke ny hjemstavn i den kommune, hvorfra vedkommende er innlagt. Efter det fylte 62de år kan ny hjemstavn ikke erhverves. Barn under 15 år har foreldrenes hjemstavn, hustru har mannens hjemstavn.
Spørsmål 12. Statsborgerskap i Norge har hovedsakelig følgende:
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Riket
2. Utenlandsk kvinne som er gift med norsk mann eller har været gift med sådan og er blitt boende ber.
3. Er familiefaren utvandret, beholder dog hans her gjenværende familie sin norske statsborgerrett, hvis han ikke har erhvervet utenlandsk statsborgerrett og overført denne på familien.
4. Utvandrede norsk fødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerrett ved å vende tilbake og ta fast bopel her; nordmenn naturalisert som amerikanske borgere må dog først ha opholdt sig 2 å r her efter tilbakekomsten.
5. Innvandrede utlendinger som har erhvervet statsborgerrettsbevilling og i henhold til den avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
Spørsmål 16a og b. Telleren må sette sig godt inn i utfyllingsreglene. så han er klar over hvilke personer skal regnes som bosatt på et sted og hvilke ikke. Husk på at tjenere alltid regnes som bosatt der hvor de tjener, og at de ikke skal medtas som fraværende i familiehjemmet, og merk at fiskere o. a. som er ute på arbeide regnes som tilstede, men ikke bosatt på arbeidsstedet (i rorboder o.s.v.), men som bosatt og ikke tilstede i familiehjemmet. For omstreifere o. l. anføres: Uten fast bopel. De som..tellingsnatten var ute i båt eller på landeveien, og som altså ikke var tilstede i noget hus eller fartøi, må allikevel medregnes som tilstedeværende i det hus de først kommer til i desember. Som bosted (for de midlertidig tilstedeværende) og som opholdssted (for de fraværende) angis vedkommende herred eller by i Norge eller vedkommende land utenfor Norge tilsvarende til opgavene over fødested -(sprm. 4).
. På de personsedler som sendes til Hålogaland bispedømme, til bygdene i Trøndelagen og til Solør og Vinger og Odal sorenskriverier er der tilføiet. et spørsmål 17 a om. nasjonalitet. og 17 b om det sprog som benyttes i daglig tale; spørsmålet utfylles for alle hjem hvor personer av lappisk eller kvensk avstamning forekommer. Til tellingsstyrene i endel andre herreder hvor kvener eller lapper forekommer enkeltvis sendes nogen få eksemplarer av personsedler med spørsmål 17 a og b til bruk for vedkommende tellere.
Når sådanne personer påtreffes under tellingen i andre deler av landet anføres nasjonalitet og. sprog nedenfor spørsmål 16 b på personsedlene. For alle som er av blandet nasjonalitet anføres: norsk-lappisk, norsk-kvensk eller lappisk-kvensk, i tilfelle med fremhevelse av den overveiende nasjonalitet. Norske med delvis lappisk eller kvensk avstamning regnes for helt norske hvis ikke minst den ene av besteforeldrene er ublandet kven eller lapp.
Når personsedler er utfylt for alle personer på bostedet legges disse i nummerorden inn i hus- og husholdningslisten, skjema 4. Husk å utfylle dennes siste side for almindelig gårdsbruk og andre bosteder med flere beboelsesbygninger.
Hvis telleren ikke treffer. nogen hjemme på et bosted som kan gi de fornødne oplysninger, bør han allikevel utfylle boligopgavene på skjema 4. Han bør samtidig gi beskjed, så han er sikker på å treffe vedkommende en av de nærmest følgende dager.
4. Avsluttende arbeide.
Straks -tellingen er tilendebragt utarbeides kretslisten, skjema 5, med sammendrag av alle hus- og husholdningslister og med særskilte opgaver over folketallet i husklynger og på øer, se skjemaets siste side; derefter avleveres samtlige opgaver til den av tellingsstyrets medlemmer som forestår tellingen i kretsen. Opgavene må være ordnet efter nummer og omhyggelig innpakket. Hvis det har været umulig å skaffe fyldestgjørende opgaver for enkelte av beboerne i kretsen, f. eks. på grunn av bortreise, legges en beskjed herom øverst i pakken; så snart det blir anledning bør telleren i sådanne tilfelle innhente de fornødne tilleggsoplysninger. Ubenyttede skjemaer innleveres samtidig med opgavene. Der avgis også til tellingsstyret en opgave, over den tid som er medgått til tellerarbeidet og en nota over mulige utlegg.
Bilag 1. Eksempel på utfylt personseddel.
Bilag 4.
Alfabetisk fortegnelseover herredsnavn som må nærmere betegnes.
| Ål | Busk. | Lardal | Vestf. |
| Ålen | Sør-Tr. | Leikanger | S. og Fj. |
| Årdal | Rog. | Leiranger | Nordl. |
| » | S. og Fj. | Leksvik | Nord-Tr. |
| Berg | Østf. | Lenvik | Troms |
| » | Troms | Lensvik | Sør-Tr. |
| Borge | Østf. | Lund | Rog. |
| » | Nord]. | Lunde | Telem. |
| Borgund | S. og Fj. | Lunner | Opl. |
| » | Møre | Lærdal | S. og Fj. |
| Bremnes | Hord. | Mo | Telem. |
| Bremsnes | Møre | » | Nordl. |
| Bø | Telem. | Nes | Ak. |
| » | Nordl. | » | Hed. |
| Eid | S. og Fj. | » | Bask.. |
| » | Møre | » | Vest-Agd. |
| Eide | Aust-Agd. | » | Sør-Tr. |
| » | Møre | Opdal | Busk. |
| Flå | Busk. | » | Sør-Tr. |
| » | Sør-Tr. | Os | Hord. |
| Heddal | Telem. | Osen | Sør-Tr. |
| Heidal | Opl. | Sand | Rog. |
| Herøy | Møre | Sande | Vestf. |
| » | Nordl. | » | Møre |
| Hof | Hed. | Sauda (før Saude) | Rog. |
| » | Vestf. | Sauherad ( » ) | Telem. |
| Hol | Busk. | Sogndal | S. og Fj. |
| » | Nordl. | Sokndal | Rog. |
| Hole | Busk. | Soknedal | Sør-Tr. |
| Hylestad | Aust-Agd. | Strand | Rog. |
| Hyllestad | S. og Fj. | Stranda | Møre |
| Høland | Ak. | Våle | Vest£ |
| Hølandet | Sør-Tr. | Våler | Østf. |
| » | Nord-Tr. | » | Hed. |
| Høyland | Rog. | Vang | Hed. |
| Kvam | Hord, | » | Opl |
| » | Nord -Tr. | Vik | S. og Fj. |
| Lårdal | Telem. | » | Nordl. |
Også mange andre herredsnavn kan lett forveksles, f. eks. Sunndal og Surndal, Voll og Volda, alle i Møre fylke. Skriv derfor tydelig!
Der må ikke anføres sogn istedetfor herred som betegnelse for fødested eller bosted. Hvis kun fødesognet kjennes, må nærmere oplysning tilføies, f. eks. Tuddal Sogn i Telem.
De ovenfor anførte forkortelser av fylkesnavnene kan benyttes på skjemaene.
Folketelling i Norge l desember 1920.
Instruks for tellere i byene.
I. Almindelige bestemmelser. - Tellingsmateriale.
Tellingen bestyres av magistraten,. efter hvis instrukser tellerne har å rette sig.
Tellerne vil få anvist en bestemt tellingskrets og få utlevert denne instruks og skjemaene for tellingen, skjema 1, 2, 3 og 5.
For han begynner sitt arbeide må han lese instruksen og skjemaene nøie igjennem. Er der ting som står uklart for ham bør han konferere med magistraten.
Skjema 1, personseddel, er tellingens hovedskjema, som inneholder opgave for hver enkelt, person. En personseddel skal utfylles for hver person som bor i tellingskretsen, også de midlertidig fraværende, og dessuten for hver person som natt til 1 desember var midlertidig tilstede; se skjema 1, spørsmål, 16 a og b.
Skjema 2, husholdningsliste. Av denne skal der utfylles en liste for hver leilighet i tellingskretsen. Skjemaet inneholder opgaver over leiligheten og et sammendrag av personsedlene; skjemaets 2 siste sider vedkommer losjerende. Skjema 1 og 2 skal utfylles av husfar eller husmor.
Skjema 3, husliste. Av dette skjema skal utfylles ett for hver særskilt bygning, av husets eier eller bestyrer. Hvis ingen representant for eieren bor i gården, kan telleren anmode en av leieboerne om å påta sig huseierens hverv ved tellingen; lar dette sig ikke gjøre må telleren selv utføre dette arbeide.
Huslistene er nummerert av magistraten med husliste-nr., tellingskrets-nr. og gate-nr.
Skulde der være flere bygninger med samme gatenr., som skal utfylles særskilt skjema for, må telleren påføre a, b, c etter huslistenummeret.
Skjema 5, kretsliste, inneholder et sammendrag av de foregående lister og skal utfylles av telleren. Kretslistene er også nummerert av magistraten på forhånd.
II. Utdeling av skjemaer.
Efter å ha mottatt skjemaene skal telleren dele disse ut til husvertene, senest lørdag 27 november. Han leverer én husliste for hver bygning og så mange husholdningslister som der er leiligheter; hvis nogen leieboer har mere enn 2 forskjellige losjerende som han ikke holder med full kost, må han få en ekstra husholdningsliste. Av personsedlene leveres én for hver person som bor i gården med et mindre tillegg av hensyn til mulige midlertidig tilstedeværende natt til 1 desember. Av personsedlene skal én for hver husholdning være forsynt med utfyllingsregler; også enslige losjerende bør få skjema med utfyllingsregler; der bør også leveres noget flere personsedler med utfyllingsregler, hvis der er pensjonater eller større hoteller i gården.
Telleren gir samtidig med utdelingen husverten beskjed om hvad han har å gjøre og pålegger ham å lese nøie igjennem alle skjemaene og utfyllingsreglene.
Husvertens arbeide med tellingen er følgende:.
Han skal nummerere husholdningslistene fortløpende for alle leiligheter i bygningen og samtidig påføre huslistens og tellingskretsens nummer og husets adresse (se skjema 2, 1ste side). Derefter skal han dele husholdningslistene og personsedlene ut til leieboerne. Av person sedlene skal der være én med utfyllingsregler for hver husholdning. Også enslige losjerende som kommer til å fylle ut opgavene selv bør få skjema med utfyllingsregler.
Av personsedlene som leveres til pensjonater og større hoteller må et passende antal være forsynt med utfyllingsregler.
Husverten må gjøre leieboerne opmerksom på at skjemaene skal være nøiaktig utfylt og levert ham tilbake 1 desember eller en av de nærmeste dager, senest fredag 3 desember. Han bør videre særlig peke på at der skal utfylles personsedler for både midlertidig fraværende og midlertidig tilstedeværende.
Hotellverter, herbergsbestyrere m.v. må uttrykkelig pålegges å besørge personsedler utfylt om morgenen onsdag den 1 desember for alle midlertidige gjester.
Til bestyrere av større anstalter, sykehus, gamlehjem, fengsler o.s.v. skal telleren foruten skjemaene utlevere et eksemplar av tellerinstruksen. Overfor bestyrer av fengsler gjøres opmerksom på at straffanger som sitter inne minst et år regnes som fast bosatte i straffanstalten, mens alle andre regnes som bosatte annetsteds. For alle hjemløse personer i fengsler, arbeidsanstalter, herberger m. v. skal tilføies «uten fast bopel», se skjema 1, spørsmål 16 a).
Så snart verten har fått husholdningslister og personsedler tilbake fra leieboerne utfyller han huslisten (skjema 3). For å utfylle huslisten må han gjennemgå husholdningslister og personsedler. Finner han at der er fell i disse må han efter konferanse med leieboerne få rettet feilene. Huslisten skal foreligge utfylt så at innsamlingen av skjemaene kan begynne lørdag 4 desember.
III. Innsamling og gjennemgåelse av opgavene.
Telleren begynner å innsamle skjemaene 4 desember. Han skal på stedet gjennemgå skjemaene sammen med husverten eller en stedfortreder for verten. Først undersøkes den ytre orden, d.v.s. at personsedlene fortløpende nummerert for hver leilighet er innlagt i husholdningslistene, og at disse fortløpende nummerert er lagt inn i huslisten. Derefter kontrolleres at sammendragsopgavene over antal bosatte
og tilstedeværende menn og kvinner i husholdningslisten stemmer med personsedlene: videre at sammendragsopgavene i huslisten stemmer med husholdningslistene. Derpå kontrolleres boligopgavene på skjema 2 i samråd med husverten; i tvilstilfelle må telleren ikke rette noget uten også å samråde med vedkommende leieboer. Når dette er gjort gjennemgår han på stedet hver enkelt personseddel. Han undersøker om alle spørsmål er besvaret og skal for øvrig særskilt legge vekt på følgende:
Spørsmål 4. Endel herredsnavn er ikke tilstrekkelige til å betegne fødestedet fordi flere herreder har samme eller lignende navn - se efterfølgende bilag 4.
Spørsmål 6 - 9 kreves fullstendig besvaret for alle personer; telleren må sette sig godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene. For alle arbeidere og funksjonærer påses at deres arbeidsstilling er nøiaktig angitt under 6, og at det under 7 er angitt både hvor de er ansatt og ved hvad slags bedrift o.s.v.
Spørsmål 8 skal -være besvaret av de barn som tjener noget selv og dessuten av alle personer over 15 år med opgave over bierhvervets (eller biintektens) art eller med et tydelig «nei».
Spørsmål 9 skal besvares for hustruer og barn og andre privat forsørgede; pass på at opgavene for hustru og barn stemmer med erhvervsopgaven på familieforsørgerens egen personseddel (under spørsmål 6 og 7). Navnet på den bedrift o. s. v. hvor forsørgeren er ausatt. behøves dog ikke, kun bedriftens art (f. eks. klinker på skibsbyggeri).
Spørsmål 10 og 11 bør sammenholdes. Alle som understreker «Vesentlig nedsatt arbeidsevne» eller «Helt arbeidsudyktig» må også opgi årsaken til arbeidsudyktigheten enten under 10 a eller under 11.
Spørsmål 10a. Hovedbestemmelsene om hjemstavnskommune er følgende: Enhver har hjemstavn i den kommune hvor han eller hun sist har hatt stadig ophold i 2 år på rad uten å ha nydt fattighjelp.
Midlertidig ophold utenfor hjemmet (for utdannelses skyld eller av andre grunner) avbryter ikke hjemstavnshevd i hjemkommunen. Ophold for andres regning på sykehus, pleiehjem el. lign. regnes ikke med ved erhvervelse av hjemstavn. Ophold for egen regning i sinnssykeasyl ell. lign. kan bevirke ny hjemstavn i den kommune, hvorfra vedkommende er innlagt. Efter det fylte 62de år kan ny hjemstavn ikke erhverves. Barn under 15 år har foreldrenes hjemstavn, hustru har mannens hjemstavn.
Spørsmål 12. Statsborgerskap i Norge har hovedsakelig følgende:
1 . De som er født av norske foreldre i eller utenfor Riket.
2. Utenlandsk kvinne som er gift med norsk mann eller har været gift med sådan og er blitt boende her.
3. Er familiefaren utvandret beholder dog hans her gjenværende familie sin norske statsborgerrett hvis han ikke har erhvervet utenlandsk statsborgerrett og overført denne på familien.
4. Utvandrede norskfødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerrett ved å vende tilbake og ta fast bopel her; nordmenn naturalisert som amerikanske borgere må dog først ha opholdt sig 2 å r her efter tilbakekomsten.
5. Innvandrede utlendinger som har erhvervet statsborgerrettsbevilling i og i henhold til den avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
Spørsmål 16 a o g b. Undersøk såvidt mulig at utfyllingsreglene er nøie efterfulgt. Husk at personsedler skal være utfylt for alle personer som bor i leiligheten, uansett alder, også de fraværende, og for alle som var midlertidig tilstede natt til 1 desember. Som bosted (for de midlertidig tilstedeværende) og som opholdssted (for de fraværende) angis vedkommende herred eller by i Norge eller vedkommende land utenfor Norge (tilsvarende til opgavene over fødested (spørsmål 4).
På de personsedler som sendes til Hålogaland bispedømme, til bygdene i Trøndelagen og til Solør og Vinger og Odal sorenskriverier er der tilføiet et spørsmål 17 a om nasjonalitet og 17 b om det sprog som benyttes i daglig tale; spørsmålet utfylles for alle hjem hvor personer av lappisk eller kvensk avstamming forekommer.
Når sådanne personer påtreffes under tellingen i andre deler av landet anføres, nasjonalitet og sprog nedenfor spørsmål 16 b på personsedlene. For alle som er av blandet nasjonalitet anføres: norsk-lappisk, norsk-kvensk eller lappisk-kvensk, i tilfelle med fremhevelse av den overveiende nasjonalitet. Norske med delvis lappisk eller kvensk avstamning regnes for helt norske hvis ikke minst den ene av besteforeldrene er ublandet kven eller lapp.
Når telleren opdager mangler eller feil i den enkelte leieboers opgaverpå skjema 1 og 2 må han personlig henvende sig til leieboeren - efter gjennemgåelsen av alle opgavene hos verten. Bare åpenbare skrivefeil o.l. kan han rette på egen hånd.
IV. Avsluttende arbeide.
Når alle opgaver er innsamlet og beriktiget skal telleren utarbeide kretslisten snarest mulig og levere skjemaene til magistraten.
Der innleveres også en opgave over det antal timer som er medgått til tellerarbeidet. Hvis enkelte opgaver er mangelfulle fordi telleren ikke har kunnet treffe vedkommende personer, bør han gjøre magistraten opmerksom på dette og tilby sig å opsøke vedkommende på nytt; men han må ikke av hensyn til disse enkelte opgaver vente med å innlevere skjemaene for kretsen.
Ved innsamlingen må telleren alltid ha med sig blanke skjemaer av alle tre sorter, da han kan gå ut fra at endel av de først utdelte skjemaer er kommet bort. Alle tiloversblevne skjemaer innleveres til magistraten samtidig med opgavene.
Under sitt arbeide må telleren være opmerksom på at dette må utføres så raskt som mulig, men at det samtidig må være nøiaktig.
Bilag 1-3. Eksempler på utfylte personsedler.
« 4. Alfabetisk fortegnelse over herredsnavn som må nærmere betegnes. Se Instruksen for landdistriktene.
Regler for utfylling av personsedlene.
For hvert, bosted utfylles en hus- og husholdningsliste; en personseddel utfylles for hver person som bor på stedet, også de midlertidig fraværende, og dessuten for hver person som natt til 1 desember var midlertidig tilstede - se spørsmål 16 a og b med forklaring.
Sedler utfylles for barn som er født innen kl. 12 natt og for personer som levet kl. 12 natt til 1 desember, men siden er døde. Personsedlene nummereres fortløpende - fra nr. 1 - for alle personer på bostedet. Telleren i kretsen hjelper til med utfyllingen hvor det er nødvendig og gjennemgår alle opgavene omhyggelig før han forlater stedet.
Spørsmål 6. Utfylles for alle personer.
Leveveien - den viktigste kilde til livsophold - må angis så nøiaktig som mulig. Ved avgjørelsen av hvad som er den viktigste inntektskilde må der også tas hensyn til verdien av de egne produkter man bruker selv: poteter, korn, kjøtt, melk, ved, fisk o.s.v.
Lever man vesentlig av sitt arbeide må arbeidsstillingen angis, så man kan se hvad arbeidet går ut på, f. eks. stallkar, budeie, notformann Arbeider man for foreldrene eller for slektninger uten kontant lønn må dette anføres sammen med arbeidets art, f. eks gårdsarbeide hjemme, husarbeide hjemme, skogskjøring for far, husholderske og budeie hos bror o.s.v.
Alle gårdbrukere må opgi om de er selveiere (skriv «s») eller om de forpakter eller bygsler. Fiskere må opgi om de er mest på dampbåt, motor- eller seilskute eller om de driver hjemmefiske alene o.s.v.. Handlende, fabrikanter m. v, må opgi hvad slags handel, fabrikk o s. v. de driver.
Arbeidsledige, syke o.s. v. anfører sin vanlige levevei.
Lever man ikke vesentlig av sitt arbeide anføres hovedinntektskilden, f. eks. føderåd, formue, pensjon, fattighjelp, privat forsørget (skriv «pf.»), o.s.v. og i tilfelle tidligere arbeidsstilling eller virksomhet med tilføielse «fhv.» Enker uten eget hovederhverv anfører: enke efter (og den avdøde manns stilling). Eksempler : formue, fhv., sagbrukseler .; fattighjelp, enke efter. tømmerhugger.
Gifte kvinner som ved siden av husarbeidet har eget hovederhverv (f. eks. full arbeidsdag på fabrikk) opfører bare erhvervet. De andre skriver bare «husmor»; hvis de har noget bierhverv ved siden av opgis dette nedenfor under 8.
Alle over 14 år som utdanner sig tilføier hvad slags utdannelse, f. eks. på landbruksskole, på vevekursus.
Eksempler på tilstrekkelige betegnelser av arbeidsstillingen: . Gårdbruker, s., forpakter gård, driver fiske med motorskute, veverieier, landhandler, innepike; fjøspike (under sveitser), stallkar, kjolesyerske, sagmester, anleggschef (ingeniør), assistent hos kasserer, tømmerkjører med egen hest, landbruksarbeider på dagarbeide, husmann, fast gårdsarbeider o. s. v.
Svevende uttrykk som: tjener, dagarbeider, sjømann, kontormann, assistent, avdelingschef o. l. godtas ikke.
Spørsmål 7. Besvares av alle som har eget hovederhverv - og dessuten av alle som før har hatt eget hovederhverv.
7 a. Her anføres alle funksjonærer og arbeidere hos andre hvem de arbeider for: Arbeidsgiverens navn og hvad slags bedrift, forretning, institusjon o. s. v. For gårdsbruk behøves ikke navnet. For alle som er ansatt i forretninger angis både om det er grossistforretning, detaljhandel, en gros & detaljhandel, agentur eller lignende, og om det er melhandel, lærhandel o.s.v. Fabrikkarbeidere anfører f. eks. N. N.s maskinverksted, håndverkssvenner f eks. N..N.s møbelsnekkeri o. s. v. Omfatter bedriften eller forretningen flere virksomhetsgrener (f. eks. skogbruk, trelasthandel, sagbruk og cellulosefabrikk), må det om mulig oplyses ved hvilken av disse. man hovedsakelig er beskjeftiget. De som ikke er i stadig arbeide hos en enkelt arbeidsgiver anfører f. eks., «hos forskjellige gårdbrukere». Alle. som arbeider hjemme for fremmed regning tilføier «hjemmearbeide».
Ved alle virksomheter som tilhører det offentlige må det tydelig fremgå om de eies av staten, eller av. kommune, fylkeskommune o.s.v.
7 b. Besvares av alle andre erhvervende, som altså. driver en virksomhet for egen regning, alene eller i fellesskap med andre. Man svarer «ja» eller «nei» eftersom man regelmessig anvender nogen leiet arbeidshjelp i sin virksomhet eller ikke. Det forutsettes at virksomhetens art er tydelig angitt ovenfor under 6. Fiskere regnes som selvstendige (uten leiet hjelp) hvis de eier part i båten, ellers som arbeidere hos andre.
Pensjonister og andre som tidligere har levet av sitt arbeide angir på samme måte hvor de sist var ansatt, eller om de før brukte leiet hjelp i sin virksomhet; enker uten eget hovederhverv gir tilsvarende oplysning vedkommende den avdøde mann.
Spørsmål 8. Småbrukere som vesentlig lever av lønnet arbeide (f..eks. skogskjøring) må opgi kjøringen som hovederhverv og småbruket som bierhverv. Har man flere bierhverv anføres kun det viktigste. Angi bierhvervet så nøiaktig som mulig. Eksempler: Eget småbruk, husmannsplass, Lofot-fiske, tømmerkjøring. forretningsfører i kretssykekassen, lager kurver, reparerer gårdsredskaper o.l., søm av arbeidsklær (hjemmearbeide), litt kjolesøm o.s.v.
Når biinntekten ikke skyldes arbeide angis: Føderåd, formue, egen bolig, litt penger, fattighjelp, pensjon, legatunderstøttelse eller lignende.
(4de side.)
Spørsmål 9. Forsørgerens hovederhverv angis for hustru og barn og alle andre som vesentlig underholdes av en enkelt forsørger. Det må fremgå tydelig både hvor forsørgeren er ansatt og hvilken stilling han (eller hun) har. Hvis forsørgeren driver egen virksomhet (f. eks. med arbeidskjøring med egen hest eller skomakeri), må det tilføies om han regelmessig bruker leiet hjelp eller ikke. (Skriv «med hjelp» eller «uten hjelp».
Spørsmål 10 a. Som blinde regnes kun de som ikke har gangsyn, som døvstumme anføres alle døve som ikke har fullstendig normal taleevne. Normale mennesker med små åndsevner (sinker) regnes ikke som åndssvake, heller ikke de i alderdommen gradvis åndssløvede. «Legemlig vanfør» og «syk» understrekes bare for dem som er helt arbeidsudyktige eller har vesentlig nedsatt arbeidsevne - se spørsmål 11 - og for alvorlig vanføre, og stadig syke barn.
Spørsmål 10 b. Døvstumhet eller åndssvakhet som først opdages.flere år efter fødselen regnes for «antagelig rnedfødt» hvis ingen bestemt årsak (sykdom eller ulykke) kan påvises. Er de anførte mangler opstått efterhånden angis: efterhånden i 25-30-årsalderen eller lignende.
Spørsmål 11. Besvares for alle personer i alderen 15-65 år. De som kun er midlertidig arbeidsudyktige - høist et år - angir sig som arbeidsdyktige. Hvis ikke årsaken til arbeidsevnens forringelse er angitt under 10 a, må den tilføies her.
Spørsmål 12. Telleren kan gi oplysning om reglene for erhvervelse av statsborgerskap, som er anført i hans instruks.
Spørsmål 13. Utfylles ikke for dem som har vært i Amerika utelukkende i studieøiemed eller på fornøielsestur. Spørsmålet: «Hvilket år hjemkommet?» utfylles også for norske som er født i Amerika.
Spørsmål 14. De som er uttrådt av statskirken og ikke tilhører noget trossamfund anfører «Intet».
Spørsmål 15. Når ingen av de anførte betegnelser passer tilføies en tydelig opgave over stillingen: F.eks. søster som styrer huset (hos hovedpersonen), patient (på sykehus) o.s.v.
Spørsmål 16 a og b. Sjømenn og andre som hører hjemme i huset, men opholder sig utenfor landet og sikkert ventes hjem - og alle som er midlertidig fraværende innen landet, f. eks. familiefedre som ligger ute på arbeide, elever på kurser som ikke varer over et år, patienter på almindelige. sykehus o. l., regnes på hjem stedet som fast bosatt i huset, men ikke tilstede. Disse anfører sig på de personsedler de utfyller på sitt opholdssted som tilstede, men ikke fast bosatt.
Sønner og døtre som er ute og tjener eller som har annet fast arbeide og bor borte, samt studenter, underofficerselever o. a. som for sin utdannelses skyld er borte fra sitt hjemsted i over et år, regnes som fast bosatt der hvor de tjener eller losjerer. I familiehjemmet utfylles ingen personsedler for dem hvis de ikke på tellingstiden er hjemme i besøk; i så fall anføres de som tilstede, men fast bosatt annetsteds.
For sinnssyke o. a. syke som er stadig borte i minst et år utfylles heller ingen personsedler i familiehjemmet; de opføres som fast bosatt i vedkommende asyl eller pleiehjem.
Spørsmål 17 a og b utfylles for alle hjem hvor personer av lappisk eller kvensk nasjonalitet forekommer. For alle som er av blandet nasjonalitet understrekes : Norsk-lappisk eller Norsk-kvensk eller Lappisk-kvensk. Er blandingen jevn (f eks. én av foreldrene ren kven, den annen helt norsk), settes én strek under begge betegnelser (Norsk-kvensk). Er derimot blandingen ujevn settes 2 streker under den overveiende nasjonalitet. Når f. eks. den ene av foreldrene er ren kven, den annen halvt norsk, halvt kven, settes Norsk - kvensk.
På skjemaene for alle de kommuner hvor der ikke var noget større antal lapper og kvener var spørsmål 17 a og b utelatt. Hver husholdning fikk bare 1 personseddel med utfyllingsregler, de øvrige var uten tilheng. Utfyllingsreglene stod rett ut for hvert enkelt spørsmål og var til å rive av.
Skjema 1: Personseddel, by
Skjema 2: Husholdningsliste
Skjema 3: Husliste
Skjema 4: Hus- og husholdningsliste
Skjema 5: Kretsliste
Skjema 6: Hovedliste
Skjema 7: Skipsliste
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1930
Oversikt over tellingsutgiftene
Rundskrivelser og skjemaer ved Folketellingen i desember 1930.
I. Tellingens omfang og innhold
II. Forberedelser og tellingens utførelse
III. Arbeidet i tellingsstyret når det har fått inn utfylte skjema
Om opgavene over inntekt og formue ved Folketellingen, 1 desember 1930.
Veiledning for ligningsnevndenes opgaver over formue og inntekt ved folketellingen I desember 1930.
Instruks for tellerne i landdistriktene.
I. Almindelige bestemmelser. Tellingsmateriale
II. Forberedelse til tellingen
Alfabetisk fortegnelse over herredsnavn som må nærmere betegnes.
Instruks for tellerne i byene.
144 Bilag 1.
Oplysninger om tellingen, fremgangsmåten og utgiftene.
Ved sekretær Ch. W. Røgeberg.
Den første almindelige folketelling i Norge blev holdt 15. august 1769. (1) Derefter har man hatt folketellinger 1. februar 1801, 30. april 1815, 27. november 1825,29. november 1835, 31. desember 1845,1855, 1865, 1875 og 1890, 3. desember 1900 og 1. desember 1910, 1920 og 1930. Den siste telling blir den 14de i rekken.
Ved tellingen i 1930 brukte man familielister, som i 1900 og 1910, d. v. s. man brukte en tellingsliste for hvert bosted i bygdene og for hver leilighet i byene. 1 1920 derimot gikk man tilbake til tellemåten fra 1890 med personsedler. Ved tellingen i 1930 blev bearbeidelsen utført ved hjelp av maskiner (Hollerith system) som i 1900 og 1910, og det er da mest praktisk å bruke familielister.
Opgavene over trossamfunn lyter og statsborgerskap blev bearbeidet ved håndsortering av ekstrasedler som blev skrevet ut. Ved håndbearbeidelse blir personsedlene brukt som tellekort.
De skjemaer og rundskrivelser m. v. som blev brukt i 1930 er gjengitt på side 148 flg. Hovedskjemaet er i bygdene huslisten (skjema 3) og i byene husholdningslisten (skjema l). I byene skulde det dessuten fylles ut en husliste (skjema 2) for hvert hus. Videre skulde det både i bygder og byer fylles ut kretslister (skjema 4) og hovedliste (skjema 5). Ved hjelp av tollvesenets funksjonærer blev det foretatt en telling av sjøfolk ombord på norske og utenlandske skib som på tellingstiden lå i norsk havn eller i norske farvann (Skjema. 6).
Følgende nye spørsmål blev tatt op ved tellingen i 1930:
1 ) Opgave over formue, inntekt og skatteklasse efter skatteligningen 1930/31.
2) Opgave over dem som var arbeidsledige på tellingsdagen og hvor mange uker vedkommende hadde vært ledig i 1930.
3) For en rekke kommuner omkring Oslo blev det føiet til et ekstra spørsmål om vedkommende hadde sitt daglige arbeide i Oslo Hensikten med dette var å få en oversikt over den "Oslo-befolkning" som bor utenfor Oslo..
På den annen side er flere av spørsmålene på skjemaet blitt sløifet eller forenklet sammenlignet med 1920:
1) Spørsmålene om lyter, som blev utvidet i 1920 er igjen blitt forenklet i 1930. Således har man sløifet spørsmålet om vanføre og arbeidsudyktige, likesom man også har sløifet spørsmålet om når vedkommende lyte er fremtrådt.
2) Oplysningene om hjemvendte Norsk-Amerikanere, som blev innhentet i 1920 og i 1930 har man sløifet i 1930.
3) Boligopgavene som blev betydelig utvidet i 1920 er blitt endel forenklet i 1930, idet man har sløifet husleieopgavene og opgavene over de losjerendes boligforhold.
I skrivelse av 3. juli 1930 til Socialdepartementet, gjorde Byrået rede for planene for den forestående folketelling og anmodet om at kongelig resolusjon måtte bli utferdiget. Denne blev gitt 11. juli s. å. og finnes gjengitt i rundskrivelsen på side 149.
Administrasjonen av tellingen ute i distriktene blev utført av lokale tellingsstyrer og tellere som i 1920. I de kommuner som har folkeregister blev administrasjonen av tellingen overtatt av dette. Arbeidet med påføring av opgaver over formue, inntekt og skatteklasse utførtes av ligningsvesenet i de respektive kommuner efter at tellingsstyret hadde foretatt den nødvendige kontroll og gjennemgåelse av de utfylte lister.
Som ved tidligere tellinger blev det oprettet et eget folketellingskontor, som efter anvisning av Finansdepartementet fikk lokale i Paléet. Kontoret hadde sine egne lokaler her fra 20. november 1930 til 31. juli 1934.
De første lister fikk man inn allerede i desember 1930. Storparten kom inn i løpet av vinteren og våren 1931. De siste kom inn i oktober. Samtidig med revisjonen blev det skrevet ut ekstrasedler for trossamfund, lyter og statsborgerskap. Revisjonen blev ferdig i mars 1932. Før den tid, allerede i mars 1931, blev det næste ledd i arbeidet satt igang nemlig «avmerkningen» (påføring av kodenumre på listene for maskinbearbeidelsen). Dette arbeide blev ferdig i mai 1932 (for boligopgavene dog ikke før januar 1933). Punchingen av personopgavene blev påbegynt i april 1931 og var ferdig i mai 1932 (boligopgavene i juni 1933), og foregikk til dels i to skift. Såsnart en del kort var punchet, kunde man begynne på maskinsortering i august 1931. Man begynte med sortering av de opgaver som skulde tas ut for hvert enkelt herred, derefter fylkesopgavene og til slutt de opgaver som bare blev utarbeidet for bygdene under ett og for byene under ett. Dette arbeide foregikk også for en stor del i to skift og blev ferdig i desember 1933 for personopgavene, i april 1934 for boligopgavene.
Det samlede antall funksjonærer ved tellingen til de forskjellige tider vil ses av følgende opgave (pr. 15de i hver måned):
| 1930 | 1931 | 1932 | 1933 | 1934 | 1935 | |
| Januar | 2 | 36 | 53 | 16 | 10 | 3 |
| Februar | 2 | 51 | 41 | 13 | 10 | 3 |
| Mars | 2 | 65 | 40 | 13 | 9 | 4 |
| April | 2 | 67 | 37 | 12 | 7 | 4 |
| Mai | 4 | 66 | 37 | 12 | 7 | 5 |
| Juni | 4 | 66 | 28 | 13 | 6 | 3 |
| Juli | 3 | 65 | 24 | 11 | 8 | |
| August | 4 | 66 | 24 | 11 | 6 | |
| September | 4 | 67 | 24 | 11 | 6 | |
| Oktober | 5 | 59 | 22 | 11 | 4 | |
| November | 4 | 54 | 18 | 11 | 3 | |
| Desember | 7 | 54 | 18 | 11 | 3 |
Høiest var tallet i mars-september 1931 med 65-67 funksjonærer.
Straks efter at man var ferdig med revisjonen, kunde man - i april 1932 - sende ut første hefte med opgaver over folkemengde og areal i Rikets forskjellige deler. Annet hefte - trossamfund - kom ut i august 1932. Efter at sorteringen av herredsopgavene var ferdig, sendte man i november 1932 ut hefte 3 med herredsvise tabeller over kjønn, alder og ekteskapelig stilling, livsstilling og fødested, foruten opgave over «Oslo-befolkning» som bor utenfor Oslo. 4de hefte - samer og kvener, utenlandske statsborgere og personer med lyter - kom i oktober 1933. Derefter fulgte i februar 1934 hefte 5 med detaljerte opgaver over kjønn, alder og ekteskapelig stilling, i august 1934 hefte 6 med de detaljerte opgaver over livsstilling, i desember 1934 hefte 7 med opgaver over inntekt og formue, i juli 1935 hefte 8 med opgaver over livsstilling og alder, og en tekst oversikt over livsstillingstabellene, i juli 1935 dessuten hefte 9 med statistikken over barnetallet i ekteskapene og hefte 10 med resultatene av boligstatistikken.
Oversikter over antallet av arbeidsledige ved folketellingen blev trykt i Statistiske Meddelelser nr. 3 og nr. 11 og 12, 1933.
Til folketellingen 1930 er for terminene 1929/30-1934/35 i alt bevilget kr. 935 000, nemlig:
1929/30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 10 000
1930/31 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 400 000
1931/32 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 370 000
1932/33 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 70 000
1933/34 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 45 000
1934/35 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 40 000
I alt kr. 935 000
Følgende sammenstilling viser hvordan de beløp som var gått med pr. 1. juli 1935 fordeler sig på de enkelte konti:
Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 305 500
Skjemaer og rundskrivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 27 300
Godtgjørelse til tellingsstyrer, tellere og tollkamre . . . . . . . . . . . . . » 375 800
» ligningskontorene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 68 900
Maskiner: kjøp, leie, veldikehold, og punchekort (Hollerithsystem) » 81 900
Forsendelse og kontorutgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 40 600
Trykning av resultatene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 37 200
Tilsammen kr. 937200
Hertil kommer et mindre beløp i juli 1935.
Til sammenligning meddeles at de samlede utgifter ved folketellingen i 1920 var kr. 1 442 000. Når tellingen i 1930 er blitt over 1/2 million kr. eller 35 pct. billigere, kommer det selvsagt av det lavere pris- og lønnsnivå.
Godtgjørelsen til tellingsstyrer og tellere blev ordnet på omtrent samme måte som ved de nærmest foregående tellinger, o: tellingsstyrets medlemmer skulde få en rimelig godtgjørelse for gjennemgåelse av opgavene m. v. og refusjon av utlegg til skyss, telegrammer ete. For tellerne blev det tilbudt et visst antall øre pr. innbygger. Man søkte her, som før, å ta hensyn til de lokale forhold. I kommuner med særlig vanskelige tellingsforhold på grunn av store avstander, som mange steder i Nord-Norge, måtte man selvsagt betale en høiere sats enn i de tettere befolkede distrikter. I ikke så få tilfeller måtte man forhøie godtgjørelsen og dessuten refundere skyssutgifter.
De store variasjoner fra strøk til strøk vil ses av tabellen på neste side.
I gjennemsnitt for bygdene under ett blev det betalt 131/2 øre pr. innbygger mot 26 øre i 1920.
I byene varierte godtgjørelsen som regel mellem 10 og 15 øre pr. innbygger, i gjennemsnitt 13 øre pr. innbygger, mot 21 1/2 øre i 1920.
Godtgjørelsen til ligningskontorene for påføring av ligningsopgaver blev fastsatt til 5 øre for hver person man fikk oplysning om. I enkelte av de større, kommuner måtte man forhøie godtgjørelsen da arbeidet krevet forholdsvis lengere tid i store enn i små kommuner.
Oversikt over tellingsutgiftene i herredene fylkesvis:
| Herredene fylkesvis. |
Tellings-
styrene. |
Tellerne. | Tilsammen. |
Gjennemsnitt pr.
|
| 1000 kr. | 1000 kr. | 1000 kr. |
øre. | |
| Østfold |
39 |
10.4 |
143 |
11.7 |
| Akershus |
8.7 |
23.2 |
31.9 |
13.6 |
| Hedmark |
4.5 |
13.2 |
17.7 |
11.8 |
| Opland . |
3.6 |
10.5 |
14.1 |
11.1 |
| Buskerud |
2.7 |
10.1 |
12.8 |
12.0 |
| Vestfold |
2.3 |
8.0 |
10.3 |
11.3 |
| Telemark |
3.3 |
8.6 |
11.9 |
13.5 |
| Aust-Agder |
2.4 |
5.1 |
7.5 |
13.5 |
| Vest-Agder |
2.7 |
4.8 |
7.5 |
13.6 |
| Rogaland |
3.1 |
8.7 |
11.8 |
11.8 |
| Hordaland |
5.6 |
13.9 |
19.5 |
11.9 |
| Sogn og Fjordane |
3.6 |
7.4 |
11.0 |
12.2 |
| Møre og Romsdal |
5.3 |
8.8 |
14.1 |
11.0 |
| Sør-Trøndelag |
4.4 |
10.6 |
15.0 |
12.4 |
| Nord-Trøndelag |
3.9 |
7.7 |
11.6 |
13.2 |
| Nordland |
8.3 |
18.2 |
26.5 |
16.1 |
| Troms |
4.8 |
11.2 |
16.0 |
19.2 |
| Finnmark og Svalbard |
4.4 |
13.0 |
17.4 |
38.9 |
| Herredene i alt |
77.6 |
193.3 |
270.9 |
13.5 |
Hele tellingsutgiften fordeler sig slik: 1000 kr.
Tellingsstyrene i herredene 77,6
Tellerne . 193,3
Byene i alt 104,7
Tollkamrene 0,2
Ligningskontorene 68,9
I alt 444,7
Utgiftene til maskinleie blev adskillig dyrere enn beregnet som følge av den høie dollarkurs.
Bilag 2.
Rundskrivelser og skjemaer ved Folketellingen i desember 1930.
Alle rundskrivelser og skjemaer ved Folketellingen 1930 blev trykt på begge de offisielle målfører, og skjema og rundskrivelser på nynorsk blev sendt til alle de kommuner som har uttalt sig for nynorsk i statstjenesten. Bare skjemaene på bokmål blir trykt av her.
A
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1930.
Til borgermesteren (ordføreren).
Ved kongelig resolusjon av 11 juli (se rundskrivelse nr. 1) er det bestemt at en almindelig folketelling skal holdes 1 desember d å. og at borgermesteren (eller ordføreren) skal være formann i tellingsstyret. Det Statistiske Centralbyrå, er bemyndiget til å treffe de foranstaltninger som kreves i sakens anledning.
Man tillater sig derfor å oplyse følgende:
a. Om utsendelse av skjema m. m. til tellingsstyrene.
Med denne skrivelse følger:
1. Rundskrivelse nr. 1 til tellingsstyret om tellingens omfang og plan for utførelsen.
2. Det nødvendige antall av hovedlister og kretslister og nogen eksemplarer av huslister og husholdningslister.
Huslistene, husholdningslistene og instruks for tellere vil i oktober bli sendt til tellingsstyret direkte fra trykkeriet.
b. Om ansvaret for skjemaene.
Formannen i tellingsstyret er ansvarlig for tellingens utførelse og for de utfylte skjema. Han skal sørge for at skjema 1 og 2 blir sendt til ligningsmyndighetene så snart som mulig og at det øvrige materiale (skjema 4 og 5 og ikke utfylte skjema) blir sendt t il Folketellingskontoret.
Når ligningsmyndighetene er ferdig med opgavene over formue og inntekt, skal skjema 1 og 2 leveres tilbake til formannen i tellingsstyret. Han ma straks sende alle skjemaene til Folketellingskontoret.
NB. Skjemaene skal ligge ordnet efter nummer innen hver tellingskrets.
Rundskrivelsen, tellerinstruksen og skjemaene gir oplysning om gangen i tellingen og om de spørsmål som skal besvares.
Oslo 1,5 september 1930.
Gunnar Jahn
Ruth Steensgaard.
NB! Opgave over den bosatte folkemengde i byen skal sendes til Byrået så snart som mulig
efter tellingsdagen. (Se rundskr. 1. punkt III.)
149
B
Det Statistiske Centralbyrå.
Rundskrivelse nr. 1.
Ved kgl. resolusjon av 11 juli d. å. er det bestemt:
1. At en almindelig folketelling blir å avholde førstkommende desember måned, og at den skal begynne mandag 1 desember og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
2. At tellingen i landdistriktene skal bestyres av herredsstyrets ordfører, sognepresten samt to av herredsstyrets medlemmer, som opnevnes av ordføreren. Hvis ingen prest er bosatt i herredet, utpekes også det 4de medlem av tellingsstyret av ordføreren blandt herredsstyrets medlemmer. Tellingen skal utføres av de personer som tellingsstyret finner skikket til dette arbeid.
3. At tellingen i kjøpstædene og ladestedene skal bestyres av borgermesteren (i byer som ikke har borgermester av ordføreren) og utføres ved hjelp av de personer som finnes skikket til dette arbeid.
4. At der ved tollvesenets funksjonærer iverksettes en telling av sjøfarende ombord på, norsk eller fremmed fartøi som på tellingstiden ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
5. At tellingsopgavene skal meddeles i overensstemmelse med fremlagte folketellingsskjema 1-6.
6. At de utfylte skjema skal sendes inn så snart tellingen er avsluttet og opgavene er gjennemgått efter Byråets instruks. Skjema 1 og 3 leveres til ligningsmyndighetene, de andre sendes til Folketellingskontoret.
7. At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til å treffe de foranstaltninger som videre kreves i sakens anledning, derunder bestemmelse av mindre vesentlige endringer i skjemaenes form og av den godtgjørelse som tilkommer tellere, ligningsmyndigheter og andre.
På grunnlag av denne resolusjon gir Byrået følgende rettledning:
I. Tellingens omfang og innhold.
Tellingen skal bestyres av borgermester eller ordfører, jfr. kgl. res. punkt 3. Den skal omfatte alle personer som var bosatt i byen 1 desember kl. 0 og alle de personer som var midlertidig til stede. Bygrensene, slik de er 1 desember 1930, skal gjelde ved tellingen. Tellingsstyret skal ikke telle de personer som var ombord på skib i byens havnedistrikt. Disse vil bli tellet av tollvesenet, som får instruksjon om dette direkte fra Byrået, jfr. den kgl. res. punkt 4.
Følgende opgaver skal samles inn ved folketellingen:
1. Opgave om de enkelte personer og om de enkelte husholdninger (se skjema 1, side 2-5. NB. ett skjema for hver leilighet).
2. Opgave om de enkelte hus (se skjema 2. NB. ett skjema for hvert hus).
Foruten disse 2 skjema utfylles 2 sammendragsskjema, nemlig skjema 4, kretsliste og skjema 5, hovedliste. Som tellingsstyret vil se, bruker vi denne gang familielister, som i 1900 og 1910, ikke personsedler, som i 1890. og 1920.
Skjemaene gir rettledning om de spørsmål som skal besvares.
II. Forberedelser og tellingens utførelse.
Til tellingen skal tellingsstyret bruke tellere, jfr. kgl. res. punkt 3. Hver teller skal utføre tellingen i en bestemt del av byen (tellingskrets). Efter sitt kjennskap til byen bør styret - før andre arbeider med tellingen settes igang - fastsette hvor mange tellingskretser byen skal deles i, og ansette en teller for hver krets. Hvor stor hver krets skal være avgjøres efter de lokale. forhold, men ingen krets bør være større enn at en teller kan utføre tellingen nøiaktig på kort tid.
Kretslistene (skjema 4), som er bestemt til sammendragsopgaver for tellingskretsene, bør straks få nummer, så hver tellingskrets fra først av har sitt faste nummer.
Når tellingskretsene har fått nummer, gis huslistene (skjema 2) i hver krets tellingskretsnummer og huslistenummer. Merk at huslister også skal fylles ut for hus som står ledig og for hus som ikke blir brukt til beboelse, f. eks. fabrikkbygninger, forretningsgårder m. v. Huslistene i hver tellingskrets får nummer fra nr. 1 og utover. Gatens navn og matr.nr. (gatenr.) skal skrives på hver husliste. Til hvert matrikkelnr. skal det altså svare ett huslistenummer. Når det er flere hus (se skjema 2, side 1) med samme matr.nr., må telleren få så mange huslister som det er hus. Hver liste får husets matrikkelnummer, med tillegg, av a, b, c, etc.
Når kretslistene og huslistene er nummerert og ordnet, ansettes tellerne. Som man vil se av nedenstående, kreves det ikke liten innsikt hos de personer som skal være tellere. De må ha evne både til å forstå skjemaene og til å rettlede de personer som skal utfylle dem, og de må kunne optre med en viss myndighet. Politiets funksjonærer, ligningsassistenter o.l. antar man vil være særlig skikket til å gjøre dette arbeidet. For at tellerne i alle tilfelle skal optre ens, bør tellingsstyret, før tellingen begynner, samle dem, gjennemgå instruksen og skjemaene med dem og ellers holde såvidt mulig kontroll med at de utfører sine plikter nøiaktig.
Tellerne får utlevert skjema 1. 2 og 4 i tilstrekkelig antall. Dessuten skal hver teller ha en tellerinstruks til eget bruk og en for hver større anstalt (sykehus, gamlehjem, fengsel m. v.) som ligger innenfor tellingskretsen.
Tellerne får utlevert skjemaene og tellingsinstruksen i så god tid at de kan sette sig inn i alle dokumenter og ha delt ut skjemaene torsdag 27 november.
Torsdag 4 desember og følgende dager skal skjemaene samles inn. Telleren gjennemgår skjemaene, retter feil, utarbeider kretsliste og leverer så alle opgaver til tellingsstyret. Telleren må være særlig opmerksom på de viktige oplysninger om bygningen på skjema 2, side 4. Samtidig avgir hver teller en opgave over hvor mange arbeidstimer som er gått med til arbeidet. Utdrag av disse arbeidsopgavene skal senere sendes inn til Byrået.
III. Arbeidet i tellingsstyret når det har fått inn utfylte skjema.
Tellingsstyret skal gjennemgå skjemaene og kontrollere at tellingen er fullstendig og ordentlig utført. Det skal utarbeides en hovedliste (skjema 5) for hele byen. Denne hovedlisten gir, som man vil se, et sammendrag av kretslistene. Så snart hovedsammendraleiet er ferdig, sender tellingsstyret en opgave over hele byens fast bosatte folkemengde telegrafisk til Folketellingskontoret, Paleet, Oslo. Telegramadresse: Folketelling. Telefon nr. 13506.
Ved denne folketelling skal man få opgaver over de enkelte personers formue og inntekt ved hjelp av ligningsmyndighetene. For at bearbeidelsen ikke skal bli unødig sinket, bør tellingsstyret sørge for at skjema 1 (ordnet efter nummer innen hver tellingskrets) blir levert til li~"chefen snarest mulig. Vi ber derfor tellingsstyret om å passe på at selve tellingen og kontrollen av opgavene i styret blir utført på så kort tid som mulig.
Skjema, 2, 4 og 5 skal sendes direkte til Folketellingskontoret. Huslistene skal ligge ordnet efter nummer innen hver krets. Kretslister og hovedliste vedlegges. Ikke utfylte skjema legges i særskilt pakke.
IV. Betaling for tellingen.
Byrået har fullmakt fra regjeringen til å fastsette den godtgjørelse som tilkommer tellerne og andre (jfr. kgl. res. punkt 7) Ved siste folketelling blev betalingen regnet med et visst antall øre pr. innbygger særskilt for tellere og tellingslederen. Forutsetningen er at det egentlige administrasjonsarbeid ikke vil medføre særskilte utgifter (jfr. kgl. res. punkt 3) Vi nevner her at kommunene i mange retninger selv vil ha interesse av tellingen. Fremgangsmåten. viste sig tilfredsstillende 1 1920. Det blev den gang overlatt til kommunene å fastsette den godtgjørelse som hver enkelt teller sktilde ha, på, betingelse av at det fastsatte beløp ikke blev overskredet. Byrået er denne gang blitt stående ved en lignende fremgangsmåte. Man vil gi inntil 10 øre pr. hode for hele tellingsarbeidet, styrets eget arbeid medregnet. Betalingen blir beregnet efter den foreløbige opgave over folkemengden på tellingstiden.
Beløpet vil bli utbetalt så snart alle opgaver er mottatt og godkjent.
V. Revisjon av folkeregistret.
En rekke kommuner har bedt om å få bruke folketellingsopgavene til revisjon av registret eller til oprettelse av folkeregister. Byrået er velvillig stemt overfor en slik benyttelse av skjemaene, men kan ikke gi samtykke til det uten forhandling med kommunene i hvert enkelt tilfelle. Anmodning om å få bruke skjemaene til oprettelse av folkeregister, ledsaget av plan for arbeidet og oplysning om hvilken tid det vil ta m. v., bør i tilfelle sendes Folketellingskontoret, det Statistiske Centralbyrå, så snart som mulig efter at denne rundskrivelse er mottatt.
VI. Sluttord.
Da det har stor betydning for tellingen at folk stiller sig velvillig overfor den, ber vi lederen om å gjøre tellingen kjent blandt befolkningen. bl. a. ved å henstille til byens aviser å opfordre folk til å vise interesse for den ved å fylle ut opgavene riktig og så, fort som mulig.
Kvittering for mottagelsen av denne rundskrivelse med bilag skal sendes pr. omgående til Det Statistiske Centralbyrå.
Skjema 1 og 2 og tellerinstrukser vil i god tid bli sendt borgermesteren (ordføreren) direkte fra vedkommende trykkeri.
Efter 1 desember 1930 skal alle brev og pakker som gjelder folketellingen adresseres til Folketellingskontoret, Paleet, Oslo.
Gunnar Jahn
Ruth Steensgaard.
Hermed følger:
Skjema I og 2 (4 eksemplarer av hvert).
Det nødvendige antall av skjema 4 og 5.
Til
C
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1930.
Til ordførerne.
Ved kongelig resolusjon av 1 juli (se rundskrivelse nr. 2) er det bestemt at en almindelig folketelling skal holdes 1 desember d. å. og at herr ordføreren skal være formann i tellingsstyret. Det Statistiske Centralbyrå er bemyndiget til å treffe de foranstaltninger som kreves i sakens anledning.
Man tillater sig derfor å oplyse følgende:
a. Om utsendelse av skjema m. m. til tellingsstyrene.
Med denne skrivelse følger:
1. Rundskrivelse nr. 2 til tellingsstyret om tellingens omfang og plan for utførelsen.
2. Bilag til rundskrivelse nr. 2: Om godtgjørelse for tellingen.
3. Det nødvendige antall av kretslister og hovedlister og nogen eksemplarer av huslistene.
4. Den trykte matrikkel for herredet, supplert til 1 juli 1930.
Huslistene og instruks for tellere vil i oktober bli sendt til tellingsstyret direkte fra trykkeriet.
b. Om ansvaret for skjemaene.
Formannen i tellingsstyret - herredets ordfører - er ansvarlig for tellingens utførelse og for de utfylte skjema. Han skal sørge for at skjema 3 blir sendt til ligningsmyndighetene så snart som mulig, og at det øvrige materiale (skjema 4 og 5, ikke utfylte skjema og matrikkelen for herredet) blir sendt til Folketellingskontoret.
Når ligningsmyndighetene er ferdig med opgavene over formue og inntekt skal skjema 3 leveres tilbake til ordføreren som straks må sende skjemaene til Folketellingskontoret.
NB. Skjemaene skal ligge ordnet efter nummer innen hver tellingskrets.
Rundskrivelsen, tellerinstruksen og skjemaene gir oplysning om gangen i tellingen og om de spørsmål som skal besvares.
Oslo 15 september 1930.
Gunnar Jahn.
Ruth Steensgaard.
NB! Opgave over den bosatte folkemengde i herredet skal sendes til Byrået så snart som
mulig efter tellingsdagen! (Se rundskr. 2, punkt III.)
D
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1930.
Rundskrivelse nr. 2.
Ved kgl. resolusjon av 11 juli d. å. er det bestemt:
1. At en almindelig folketelling blir å avholde førstkommende desember måned at den skal begynne mandag 1 desember og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
2. At tellingen i landdistriktene skal bestyres av herredsstyrets ordfører, sognepresten samt to av herredsstyrets medlemmer, som opnevnes av ordføreren. Hvis ingen prest er bosatt i herredet, utpekes også det 4de medlem av tellingsstyret av ordføreren blandt herredsstyrets medlemmer. Tellingen skal utføres av de personer som tellingsstyret finner skikket til dette arbeid.
3. At tellingen i kjøpstædene og ladestedene skal bestyres av borgermesteren (i byer som ikke har borgermester av ordføreren) og utføres ved hjelp av de personer som finnes skikket til dette arbeid.
4. At det ved tollvesenets funksjonærer iverksettes en telling av sjøfarende ombord på norsk eller fremmed fartøi som på tellingstiden ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
5. At tellingsopgavene skal meddeles i overensstemmelse med fremlagte folketellingsskjema 1-6.
6. At de utfylte skjema skal sendes inn så snart tellingen er avsluttet og opgavene er gjennemgått efter Byråets instruks. Skjema 1 og 3 leveres til ligningsmyndighetene, de andre sendes til Folketellingskontoret.
7. At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til å treffe de foranstaltninger som videre kreves i sakens anledning, derunder bestemmelse av mindre vesentlige endringer i skjemaenes form og av den godtgjørelse som tilkommer tellere, ligningsmyndigheter og andre.
På grunnlag av denne resolusjon gir Byrået følgende rettledning:
1. Tellingens omfang og innhold.
Ordføreren bør snarest opnevne tellingsstyret overensstemmende med punkt 2 i resolusjonen og samtidig kalle sammen et styremøte for å planlegge ordningen av folketellingen i herredet.
Planen for tellingen er i korthet følgende:
1. Herredet deles i bestemt avgrensede tellingskretser. Som i regel bør hver skolekrets være en tellingskrets. Hver krets skal ha en teller.
2. Tellingen begynner mandag morgen 1 desember og blir fullført så snart som mulig. Hvert tellingsstyremedlem kontrollerer tellingsarbeidet i visse bestemte kretser.
3. Utfylte skjema for hver krets, og kretslisten, skal leveres av telleren til det tellingsstyremedlem som skal gjennemgå opgavene.
4. Alle medlemmer av tellingsstyret sender inn de reviderte skjema til ordføreren, som utarbeider hovedlisten for herredet (skjema 5). Særskilt minner vi om opgavene på 3dje side av hovedlisten (skjema 5) og på 4de side av kretslisten (skjema 4). Opgavene godkjennes i avsluttende: styremøte. Skjema 3 leveres til ligningsnevnden, de andre skjemaene sendes direkte til Folketellingskontoret.
Nærmere veiledning:
Tellingen skal omfatte alle personer som var bosatt i herredet 1 desember kl. 0 og alle de personer som var midlertidig til stede. Personer ombord på skib skal bare tas med i tellingen på de steder hvor det ikke er tollstasjon (se tellerinstruksen). Herredsgrensene som de er 1 desember 1930 skal gjelde ved telling
Følgende opgaver skal samles inn ved folketellingen:
1. Oplysninger om de enkelte personer og de enkelte husholdninger (se skjema 3 side 2-5).
2. Oplysninger om de enkelte bosteder (se skjema 3 side 1. NB! bare ett skjema for hvert bosted, selv om det er flere våningshus på stedet).
Foruten skjema 3, husliste, utfylles 2 sammendragsskjema, nemlig skjema 4, kretsliste, og skjema 5, hovedliste. Som tellingsstyret vil se, bruker man denne gang familielister som i 1900 og 1910 ikke personsedler som i 1890 og 1920.
Skjemaene gir rettledning om de spørsmål som skal besvares. For å kunne rettlede og kontrollere tellerne bør tellingsstyrets medlemmer gjøre sig godt kjent med innholdet av skjemaene og tellerinstruksen.
II. Forberedelser og tellingens utførelse.
Herredet blir som nevnt delt i tellingskretser. Hvor stor hver krets skal være avgjøres efter de lokale forhold, men ingen krets bør være større enn at én teller kan utføre tellingen nøiaktig på kort tid. Skolekretsene vil som regel være passe store tellingskretser. Forholdene kan være slik at en skolekrets helst bør deles op i to eller flere mindre tellingskretser, dersom man på den måten kan få tellere som bor nærmere.
For at Folketellingskontoret kan være klar over kretsenes innbyrdes beliggenhet og deres grenser, bør tellingsstyret sende med skjemaene et løst riss over herredet med kretsenes nummer.
Når herredet er delt i tellingskretser, bør kretslistene nummereres, så hver tellingskrets fra først av har sitt faste nummer. Som hjelp til å få tellingen fullstendig og planmessig utført, vedlegges for alle fylker, undtagen Finnmark, et innbundet eksemplar av den trykte matrikkel for hvert herred. Matrikkelen er som oftest supplert helt til 1 juli 1930 efter de innberetninger som sorenskriverne sender til Finansdepartementet. På første blad står nevnt hvor langt vedkommende matrikkel er supplert. Tellerne må ta avskrift av matrikkelen for sitt distrikt. Tellerne bør gjøres opmerksom på at nye skylddelinger kan ha funnet
sted efter 1 juli. Det overlates til tellingsstyret å avgjøre om det er nødvendig å tilføie disse siste forandringene på de matrikkelblad som leveres til tellerne. Vi går ut fra at sorenskriveren i tilfelle kan meddele de nødvendige oplysninger. Hvis nogen av de eiendommer som står i matrikkelen er overført til et annet herred, må tellingsstyret i dette herred få underretning. I det innbundne eksemplar, som i sin tid må sendes tilbake til Byrået, vil vi gjerne ha innført oplysning om bruk som er ubebodd og om eiendommer som er overført til et annet herred eller innlemmet i by. Matrikkelen må behandles meget forsiktig, da man bare har det ene eksemplaret.
Finnmark fylke.
Lensmennene i Finnmark fylke har supplert. de fortegnelser over særskilt skyldsatte eiendommer som blev brukt ved jordbrukstellingen i 1929. Listene blir sendt til ordførerne i oktober måned. De enkelte blad av listen fordeles mellem tellerne. De må behandles meget forsiktig og sendes samlet tilbake til Byrået efter tellingen.
Når matriklene er ordnet, ansettes tellere. Tellingsstyret ansetter de menn og kvinner som de finner mest skikket til dette arbeid. Ved tidligere folketellinger har tellerarbeidet som oftest vært utført av lærere og lærerinner ved folkeskolene. Det kreves ikke liten innsikt hos tellerne. De bør ha godt, praktisk skjønn, de må ha evne til å forstå skjemaene og til å fylle dem ut nøiaktig og tydelig. De bør være godt kjent i sine tellingskretser og bør kunne ordne og utføre tellingen på en tidssparende måte. Det er nødvendig at de personer som skal være tellere forstår å optre med en viss myndighet.
Før tellingen begynner bør tellingsstyret, (eller et av medlemmene) samle tellerne, gjennemgå tellerinstruksene og skjemaene og gi dem rettledning i å utføre tellingen på en praktisk måte. Det anbefales tellingsstyret å ordne sig slik at hvert medlem fører kontroll med tellingen i en bestemt del av herredet. Dersom en teller viser sig uskikket, bør en annen straks ansettes i steden for ham.
Når tellerne har fått sin rettledning, får de utlevert skjema nr. 3 og nr. 4. Tellingsstvret vil selv best kunne dømme om hvor mange skjema av hver sort de enkelte tellere trenger. Styret bør holde tilbake en del skjema av hver sort, om nogen teller skulde ha fått for få. Dessuten skal hver teller ha en tellerinstruks til eget bruk og en for hver større anstalt (sykehus, asyl, m. v.) innenfor hans distrikt. Tellerne bør få utlevert instruks og skjema minst en uke før tellingsdagen, for at de kan rekke å sette sig godt inn i alle dokumenter og utføre det forberedende tellerarbeid, som er omtalt i instruksen.
Selve tellingen skal begynne mandag 1 desember og foregå, uavbrutt de følgende dager til den er fullført. Hver teller skal personlig besørge skjemaene fylt ut på hvert bosted i kretsen. Ifølge instruksen kan han søke om lov til å få fylt ut opgavene for enkelte meget avsides liggende bosteder på en lettvintere måte. (Se instruks for tellere i landdistrikter, punkt II.) Samtykke til slik fremgangsmåte må bare bli gitt for det enkelte tilfelle, og bare når det er påtrengende nødvendig av hensyn til tid og omkostninger. Efter tellingen leverer hver teller alle opgaver og ikke utfylte skjema til den i tellingsstyret som forestår tellingen i kretsen. Der gis også en opgave over den tid som er gått med til tellingen og over mulige utlegg til skyss m.v. Utdrag av disse opgaver skal senere sendes til Byrået.
III. Arbeidet i tellingsstyret når det har fått inn utfylte skjema.
Som nevnt tror vi det vil være best at tellingsstyrets medlemmer deler arbeidet mellem sig slik at hvert medlem kontrollerer visse bestemte tellere - i de kretser hvor han er best lokalkjent - og tar imot deres opgaver. Først kontrollerer vedkommende at kretslistene er ordentlig ført. Derefter summeres den fast bosatte folkemengde på de kretslister som vedkommende tellingsstyremedlem har tatt imot. Dette tallet meddeles til ordføreren, som snarest gir opgave til Folketellingskontoret (Paleet, Oslo) over hele herredets fast bosatte folkemengde. Hvis det er anledning, benyttes telegraf. Telegramadresse: Folketelling. Telefonnummer: 13506.
Derefter gjennemgår hvert tellingsstyremedlem skjemaene i sine kretser for å undersøke om alle er fullstendig og riktig fylt ut efter utfyllingsreglene og tellerinstruksen. Han påser at alle spørsmål er tydelig besvart. Særlig kontrolleres aldersopgavene (spørsmål 9) og livsstillingsopgavene (spørsmål 14-17). Det påses at opgavene er ensartet og tilfredsstillende fylt ut av de forskjellige tellere. Hvis det viser sig nødvendig, må tellerne pålegges å innhente tilleggsoplysninger. Revisjonsarbeidet bør ikke vare lenger enn 14 dager. Så snart som mulig sendes samtlige skjema til tellingsstyrets formann, som utarbeider hovedlisten for herredet (skjema 5). I denne skal også gjøres rede for de forskjellige geistlige og civile inndelinger m. v. Hvis en enkelt grend er lagt til et prestegjeld eller en skolekommune som er herredet uvedkommende, må nummerne på huslistene og kretslisten for denne grend føres op. Finnes det innenfor noget sogn et kapelldistrikt som man kan si har sine faste grenser, bør folkemengden i dette distrikt opgis med henvisning til vedkommende tellingskretser. Om nødvendig henvises også til nummerne for vedkommende huslister. Når hovedlisten er i orden, sammenkalles alle medlemmer av tellingsstyret. Ved å underskrive hovedlisten avgir de erklæring om at alt arbeid vedkommende tellingen er pålitelig utført.
Ved denne folketelling skal man få opgaver over de enkelte personers formue og inntekt ved hjelp av ligningsmyndighetene. For at bearbeidelsen ikke skal bli unødig sinket, bør tellingsstyret sørge for at skjema 3 (ordnet efter nummer) snarest mulig blir levert til formannen i ligningsnevnden. Vi ber derfor formannen i tellingsstyret om å passe på at selve tellingen, revisjonen av skjemaene og den endelige kontroll i tellingsstyret blir utført på så kort tid som mulig.
Skjema 4 og 5 skal sendes til Folketellingskontoret. Ikke utfylte skjema og matrikkelen sendes tilbake samtidig. De bør ikke pakkes inn sammen med utfylte skjema.
IV. Betaling for tellingen.
Byrået har fullmakt fra regjeringen til å fastsette den godtgjørelse som tilkommer tellerne og andre (jfr. kgl. res. punkt 7). Ved siste folketelling blev betalingen regnet med et visst antall øre pr. innbygger, særskilt for tellerne og for tellingsstyrets formann. Da de fleste tellingsstyrer var fornøid med denne ordning, vil vi gjøre bruk av en tilsvarende fremgangsmåte ved folketellingen i år.
Man betaler en fast sum for selve tellerarbeidet, beregnet pr. innbygger i herredet efter den foreløbige opgave over folkemengden på tellingstiden. Beløpet vil bli utbetalt når alle opgaver er mottatt og godkjent.
Til tellingsstyrets medlemmer vil vi gi en rimelig godtgjørelse for gjennemgåelse av opgavene m.v. Vi går ut fra at selve administrasjonen av tellingen (ansettelse av tellere m. v.) likesom ved alle folketellinger for utføres uten godtgjørelse. Vi vil her nevne at herredet på mange måter vil ha direkte nytte av de opgaver som blir samlet og bearbeidet. Nødvendige utlegg vil bli godtgjort efter regning.
Se ellers det vedlagte bilag om godtgjørelsen.
V. Sluttord.
Almenhetens velvillige medvirkning og interesse for tellingen er av vesentlig betydning for dens resultat. Tellingsstyret bør derfor i forveien prøve å gjøre tellingen mest mulig kjent blandt befolkningen. Bl. a. bør det på en tilfredsstillende måte bli redegjort for folketellingen i de lokale aviser.
Kvittering for mottagelse av denne rundskrivelse med bilag skal sendes pr. omgående til det Statistiske Centralbyrå.
De resterende skjema og tellerinstruksene vil i god tid bli sendt til ordføreren direkte fra vedkommende trykkeri.
Efter 1 desember 1930 skal alle brev og pakker som gjelder folketellingen adresseres til Folketellingskontoret, Paleet, Oslo.
Oslo 15 september 1930.
Gunnar Jahn.
Ruth Steensgaard.
Hermed følger:
4 eksemplarer av skjema 3.
Det nødvendige antall skjema 4 og 5.
Bilag til rundskrivelse nr. 2: Om godtgjørelsen for tellingen.
Matrikkel for herredet.
Til
Tellingsstyret i . . . . . . . . . . . . . herred
E
Det Statistiske Centralbyrå
Folketelling 1. desember 1930.
Bilag til rundskrivelse nr. 2. Om godtgjørelsen for tellingen.
Som sagt i rundskrivelsen har Byrået ved kongelig resolusjon av 11 juli d. å. fått bemyndigelse til å. bestemme godtgjørelsen for tellerarbeidet ved forestående folketelling.
Alle forhold tatt i betraktning har man bestemt å betale inntil . . . . . . øre pr. innbygger for selve tellerarbeidet ved forestående folketelling. Beløpet blir beregnet efter den foreløbige opgave over den bosatte folkemengde i herredet. Det er forutsetningen - likesom ved folketellingen i 1920 - at det fastsatte beløp også skal omfatte mulige befordringsutgifter for tellerne, samt mulige ekstragodtgjørelser til tellere som har særlig besværlige distrikter. Det blir følgelig nødvendig at de tellere som har de letteste distrikter lønnes efter en lavere sats pr. innbygger enn den som betales i gjennemsnitt for herredet.
Hvad godtgjørelsen til tellingsstyrets medlemmer angår går man ut fra at selve administrasjonen (ansettelse og rettledning av tellere o. l.) likesom ved alle tidligere tellinger ikke medfører nogen utgift for Byrået. For arbeidet med gjennemgåelse av folketellingsopgavene m.v. vil man yde en rimelig godtgjørelse.
Når arbeidet er avsluttet anmodes tellingsstyret om å sende regning ledsaget av en skjønnsmessig opgave over den tid som er brukt til arbeidet. Sammen med regningen sendes en spesifikasjon over godtgjørelsen til hver enkelt teller og over andre utgifter. Nødvendige skyssutgifter for tellingsstyrets medlemmer vil bli godtgjort efter regning, likeledes utlegg til telegram m. v. Det er intet til hinder for at enkelte av tellingsstyrets medlemmer samtidig fungerer som tellere.
Godtgjørelsen for tellingen vil bli utbetalt så snart alle folketellingsopgaver er mottatt og godkjent av Byrået. Den vil således ikke kunne betales før ligningsvesenet er ferdig med sitt arbeid. Man gjør opmerksom på at formannens kvittering for tellingsgodtgjørelsen må være ledsaget av kvittering fra hver enkelt teller og alle nødvendige utgiftsbilag. Kvitterer nogen teller for godtgjørelsen på en annens vegne, må inkassofullmakt vedlegges.
Oslo 15 september 1930.
Gunnar Jahn.
Ruth Steensgaard.
Tellingsstyret i .......................... herred.
Bes opbevart av tellingsstyrets formann.
F
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketelling 1 desember 1930.
Rundskrivelse nr. 3.
Ved kgl. res. av 11 juli d. å. er det bestemt:
«At en almindelig folketelling blir å avholde førstkommende desember måned, og at den skal begynne mandag 1 desember og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
At det ved tollvesenets funksjonærer iverksettes en telling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier som på tellingstiden ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
At Det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til å treffe de foranstaltninger som videre utkreves i sakens anledning.»
I henhold til denne bemyndigelse meddeles:
En skibsliste (skjema 6) skal fylles ut for hvert fartøi som 1 desember 1930 befinner sig innenfor Norges grenser. Skibslisten skal inneholde en fortegnelse over alle personer som natt til 1 desember lå ombord i fartøiet, mannskapet og andre. Hvis skibsføreren. eller nogen av mannskapet lå i land vedkommende natt, skal de ikke tas med i skibslisten, da de blir tellet i land.
Man anmoder tollstedet om å besørge en skibsliste sendt til:
1. Hvert norsk og fremmed fartøi som uten å være oplagt den 1 desember d. å. ligger i nogen av de havner som hører til tollstedsdistriktet eller i uthavner hvor tollstasjon finnes. Til hver tollstasjon bes sendt et eksemplar av denne rundskrivelse. Hvis nogen natt til 1 desember hadde losji i oplagte fartøier. skal det også fylles ut skibslister for dem;
2. hvert fartøi som avgår fra tollstasjonen til innenriksk sted så nær tellingstiden at det forutsettes å være underveis 1 desember
3. hvert fartøi som kommer til tollstasjonen fra innenriksk sted i begynnelsen av desember, og som på tellingstiden var underveis og som ikke har fått skjema fra noget annet tollsted. Skib med mer enn 12 personer ombord får 2 eller flere skjema.
Dessuten anmoder man tollstedet om å pålegge en av funksjonærene ved hver tollstasjon, om morgenen den 1 desember å fylle ut skibslister for jekter, fiskeskøiter og andre småskuter på havnen, hvis nogen har overnattet ombord.
Ved utlevering av skjema til de under 3 nevnte skib bør vedkommende skibsfører uttrykkelig anmodes om å besørge dem fyllt ut snarest mulig, før nogen av mannskapet eller passasjerene har gått fra borde.
Hvad fremmede fartøier angår, bør tollstedet. gjøre vedkommende konsul bekjent med folketellingen og søke om velvillig bistand med tellingsarbeidet hvis det skulde være nødvendig.
Tollstedet anmodes om å sørge for at riktig utfylt skibsliste blir levert for hvert fartøi som 1 desember ligger i distriktet, eller som ankommer til dette distrikt fra innenriksk havn i desember, uten tidligere å ha levert skibsliste. Det forutsettes at skibslistene i regelen vil bli fylt ut av vedkommende skibsfører. Når dette ikke lar sig gjøre, må tollfunksjonæren besørge utfyllingen. De innkomne skjema sendes senest 15 desember samlet til Folketellingskontoret, Paleet, Oslo. Skjema som kommer senere eftersendes snarest mulig.
Med de utfylte skjema sendes en fortegnelse over vedkommende skib og båter. I fortegnelsen skjelnes mellem fartøier som lå i distriktet På tellingstiden og de som først ankom efter tellingstiden. Skjemaene bør stemples og nummereres av tollstedet efterhvert som de kommer inn.
Man sender skjema 6 (skibslisten) samtidig med denne skrivelsen. Hvis antallet antas ikke å strekke til, bør dette meddeles snarest. Erkjennelse for mottagelsen bes sendt pr. omgående til Det Statistiske Centralbyrå.
Hvis iverksettelsen av tellingen i enkelte tilfelle skulde medføre ekstraordinære utgifter for tollstedet, vil disse bli godtgjort efter regning.
Oslo 15 .september 1930.
Gunnar Jahn.
Ruth Steensgaard.
Til
Tollstedet i ......................................................
G
Rundskrivelse fra
Det Statistiske Centralbyrå.
Oslo 30 juni 1930.
Til ligningsnevndens formann.
Om opgavene over inntekt og formue ved Folketellingen, 1 desember 1930.
Man har i lang tid savnet en fullstendig inntekts- og formuesstatistikk i Norge.
Under stortingsdebatten ifjor blev det da også pekt på, at det var nødvendig å få en sådan. En slik statistikk er ikke tatt op siden den representative undersøkelse i forbindelse med Folketellingen 1910.
Byrået foreslo for Stortinget at en slik statistikk skulde tas op i forbindelse med Folketellingen 1 desember d.å. og dette blev bifalt.
For at ligningsnevnden kan være forberedt på dette arbeid, tillater man sig allerede nu å oplyse at de utfylte husholdningslister vil bli sendt til ligningsnevnden fra tellingsstyret så snart dette har utført den nødvendige kontroll av personopgavene. Man har tenkt sig å få følgende opgaver:
1. For alle som er fast bosatt i kommunen påføres formue, inntekt og skatteklasse efter ligningsprotokollen. (For alle som betaler statsskatt opgis formue og inntekt. efter statsskatteligningen, for de andre efter kommuneskatteligningen).
2. For personer over 15 år hvis inntekt ikke er ført inn i skattelisten, årsaken til dette.
3. Når mann og hustru er lignet sammen, men skatten fordelt., formue og inntekt for hver av ektefellene.
På et senere tidspunkt vil det bli sendt en instruks angående inntekts- og formuesopgavene og om den godtgjørelse som kan beregnes for arbeidet med utfyllingen. Den vil antagelig bli satt til 5 øre for hver person man får opgave for. Man oplyser at skjemaene ligger ordnet i tellingskretser (som regel skolekretsene) med nummer efter hverandre for bostedene i hver krets. På hvert skjema står gårdsnummer, bruksnummer og stedets navn.
Som det vil forståes er det av stor viktighet at disse nye opgaver minst mulig forsinker innsendelsen av materialet. Man er takknemlig for oplysning om hvor hurtig arbeidet antagelig vil kunne bli utført, for vink om hvorledes arbeidet bør legges an, og om ting som muligens vil falle spesielt vanskelig i Deres kommune.
Gunnar Jahn.
R. Steensgaard.
H
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketellingen.
Oslo 6 oktober 1930.
Til ligningsnevnden i.............................................................................................................
Veiledning for ligningsnevndenes opgaver over formue og inntekt ved folketellingen I desember 1930. (Se Byråets rundskrivelse av 30 juni d. å.)
Som bekjent skal almindelig folketelling finne sted 1 desember 1930. Da man i lang tid har savnet en inntekts- og formuesstatistikk for Norge, har Stortinget bestemt at en slik statistikk skal tas op i forbindelse med folketellingen. Det er forutsetningen at ligningsnevndene påtar sig dette arbeide, som bare blir kontorarbeide, mot en bestemt godtgjørelse. Arbeidet blir i de fleste herreder utført av nevndens sekretær eller forretningsfører. Ordningen overlates til ligningsnevndene.
I sakens anledning gis følgende oplysninger om tellingen og om ligningsnevndens arbeide:
1. Om selve folketellingen:
Byens ordfører fungere som formann i tellingsstyret. Hvor der er folkregister vil dette som regel overta tellingen. Hver by deles i tellingskretser. Man henstiller til disse ligningsnevnder å sette sig i forbindelse med tellingsmyndighetene for å opnå at tellingskretsene blir ordnet på en måte som blir praktisk også for ligningsoppgavene.
Når tellingen er fullført blir de utfylte skjemaer sendt til ligningsnevnden fra tellingsstyret. De skjemaer som vedkommer ligningsnevndene er husholdningslistene skjema 1, som er ordnet efter hus og lagt inn i huslistene skjema 2. Huslistene er ordnet efter nummer kretsvis. De må ikke omordnes. I husholdningslistene finner man rett ut for de enkelte personers navn 4 rubrikker merket «Fyll ikke ut disse rubrikkene». De 3 av disse rubrikker, nr. 22, 23 og 24 skal fylles ut av ligningsnevnden efter ligningsprotokollen for inntektsåret 1929.
2. Om opgavene fra ligningsprotokollen.
Opgave over formue, inntekt og skatteklasse skal gis for alle personer som er fast bosatt i kommunen og som finnes i ligningsprotokollen og folketellingslistene.
I rubrikk 22 opgis antatt formue (nettoformue)
--»-- 23 --»-- inntekt
--»-- 24 --»-- skatteklassen
Når mann, hustru og hjemmeværende barn er lignet under ett, og skatten ikke er fordelt, settes hele formuen og inntekten på mannen.
Når mann og hustru er lignet under ett, men skatten fordelt, opgis formue og inntekt for hver av ektefellene. For personer som betaler statsskatt benyttes statsskatteligningens opgaver, for alle andre kommuneskatteligningens. De opgitte beløp skal ikke summeres. Undersøkelser i kladdelister og selvangivelser må i almindelighet ikke gjøres.
NB! For personer som lignes efter gjennemsnittsinntekt opgis dog ikke treårsgjennernsnittet, men inntekten i 1929, som i tilfelle må søkes i kladdeliste eller selvangivelse.
Det skal ikke innhentes oplysning om personer som er flyttet til kommunen efter 1 januar 1930.
Formue og inntekt skal ikke opgis for selskap, boer, utenbygdsboende eller midlertidig tilstedeværende personer som er skattelagt i kommunen.
På grunn av omkostningene har man bestemt å gi avkall på oplysningen under punkt 2 i rundskrivelsen av 30 juni ›: årsaken til at personer over 15 år ikke finnes i ligningsprotokollen. For sådanne personer anføres i oven omhandlede rubrikker «ikke lignet». For personer over 15 år, som finnes i skattelisten uten å være ilignet skatt anføres «strøket».
Godtgjørelsen for arbeidet er satt til kr. 0.05 for hver person man får oplysning om.
Man anmoder ligningsnevnden om å sørge for at disse opgaver blir ført på skjemaene så hurtig som mulig, så innsendelsen av folketellingslistene ikke blir forsinket mer enn høist nødvendig. Listene skal leveres tilbake til tellingsstyrets formann ordnet kretsvis efter nummer.
Til støtte for Byrået ved materialets behandling er man takknemlig for å få et eksemplar av den reduksjonstabell som benyttes i kommunen.
Byrået står til enhver tid til tjeneste med råd og oplysninger.
Gunnar Jahn.
R. Steensgaard.
I
Det Statistiske Centralbyrå.
Folketellingen.
Oslo 6 oktober 1930.
Til ligningsnevnden i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Veiledning for ligningsnevndenes opgaver over formue og inntekt ved folketellingen 1 desember 1930. (Se Byråets rundskrivelse av 30 juni d. å.)
Som bekjent skal almindelig folketelling finne sted 1 desember 1930. Da man i lang tid har savnet en inntekts- og formuesstatistikk for Norge, har Stortinget bestemt at en slik statistikk skal tas op i forbindelse med folketellingen. Det er forutsetningen at ligningsnevndene påtar sig dette arbeide, som bare blir kontorarbeide, mot en bestemt godtgjørelse. Arbeidet blir i de fleste herreder utført av nevndens sekretær eller forretningsfører. Ordningen overlates til ligningsnevndene.
I sakens anledning gis følgende oplysninger om tellingen og om ligningsnevndens arbeide:
1. Om selve folketellingen.
Herredets ordfører fungerer som formann i tellingsstyret. Hvert herred deles i tellingskretser, som regel skolekretsene. En del ligningsnevnder oplyser at ligningskretsene faller helt utenfor skolekretsene. Man henstiller til disse ligningsnevnder å sette sig i forbindelse med ordføreren for å opnå at tellingskretsene blir ordnet på en måte som blir praktisk også for ligningsopgavene.
Når tellingen er fullført, blir de utfylte skjemaer sendt til ligningsnevnden fra tellingsstyret. De skjemaer som vedkommer ligningsnevndene er huslistene - et for hvert bosted. Disse er ordnet efter nummer kretsvis, og de må ikke omordnes. I huslistene finner man rett ut for de enkelte personers navn 4 rubrikker merket «fyll ikke ut disse rubrikkene». De 3 av disse rubrikker, nr. 22, 23 og 24 skal fylles ut av ligningsnevnden efter ligningsprotokollen for inntektåret 1929.
2. Om opgavene fra ligningsprotokollen.
Opgave over formue, inntekt og skatteklasse skal gis for alle personer som er fastbosatt i kommunen og som finnes i ligningsprotokollen og folketellingslistene.
I rubrikk 22 opgis antatt formue (nettoformue)
--»--23 inntekt
--»--24 skatteklassen.
Når mann, hustru og hjemmeværende barn er lignet under ett, og skatten ikke er fordelt, settes hele formuen og inntekten på mannen. Når mann og hustru er lignet under ett, men skatten fordelt, opgis formue og inntekt for hver av ektefellene. For personer som betaler statsskatt benyttes statsskatteligningens opgaver, for alle andre kommuneskatteligningens. De opgitte beløp skal ikke summeres. Undersøkelser i kladdelister og selvangivelser må i almindelighet ikke gjøres.
NB! For personer som lignes efter gjennemsnittsinntekt opgis dog ikke treårsgjennemsnittet, men inntekten i 1929, som i tilfelle må søkes i kladdeliste eller selvangivelse.
Det skal ikke innhentes oplysning om personer som er flyttet til kommunen efter1 januar 1930.
Formue og inntekt skal ikke opgis for selskap, boer, utenbygdsboende eller midlertidig tilstedeværende personer som. er skattelagt i kommunen.
På grunn av omkostningene har man bestemt å gi avkall på oplysningen under punkt 2 i rundskrivelsen av 30 juni: årsaken til at personer over 15 år ikke finnes i ligningsprotokollen. For sådanne personer anføres i oven omhandlede rubrikker «ikke lignet». For personer over 15 år, som finnes i skattelisten uten å være tilegnet skatt, anføres «strøket».
Godtgjørelsen for arbeidet er satt til kr. 0,05 for hver person man får oplysning om.
Man anmoder Ligningsnevnden om å sørge for at disse opgaver blir ført på skjemaene så hurtig som mulig, så innsendelsen av folketellingslistene ikke blir forsinket mer enn høist nødvendig. Listene skal leveres tilbake til tellingsstyrets formann ordnet kretsvis efter nummer.
Til støtte for Byrået ved materialets behandling er man takknemlig for å få et eksemplar av den reduksjonstabell som benyttes i kommunen.
Byrået står til enhver tid til tjeneste med råd og oplysninger.
Gunnar Jahn.
________________
R.Steensgaard.
Folketelling 1 Norge 1 desember 1930.
Instruks for tellerne i landdistriktene.
1. Almindelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Telleren skal først og fremst rette sig efter den beskjed han får fra tellingsstyret eller fra de enkelte medlemmer i styret. Tellingsstyret setter faste og greie grenser for den krets telleren skal ha og gir telleren rettledning om grensene. Han får utlevert denne instruksen, en liste over de særskilt skyldsatte bruk i kretsen og så mange skjema nr. 3 og 4 som han trenger.
Før han begynner med arbeidet bør han lese nøie igjennem instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for ham, bør han rådspørre et medlem av tellingsstyret.
Skjema 3, huslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det inneholder oplysning om hver enkelt person. Alle som bor på vedk. bosted skal være med, også de midlertidig fraværende, og dessuten alle som 1 desember kl. 0 var midlertidig til stede. (Se spørsmål 7 og 8 med forklaring.)
Fyll bare ut en liste for hvert bosted, selv om det er flere våningshus der. (Se første side på skjemaet.) På side 5 skal man opgi hvor mange rum og hvor mange personer det er i hver enkelt husholdning.
Skjema 4, kretslisten, er bestemt til de sammendrag for hele kretsen som telleren fyller ut til slutt.
II. Forberedelse til tellingen.
Ved hjelp av matrikkelen legger telleren først en fast rute for tellingen. Det gjelder at han ordner sig slik at han på beste og snareste måte kan komme til alle bosteder i tellingskretsen. Ligger enkelte bosteder så avsides at det blir altfor tungvint og kostbart å besøke dem særskilt, bør telleren i forveien ordne sig slik at skjemaene for disse bosteder blir fylt ut på beste måte. Dette kan skje ved at han får en pålitelig person som bor nogenlunde nær et slikt bosted til å gjøre tellingsarbeidet. I nødsfall må man la ham fylle ut skjemaene efter det kjennskap han har til dem det gjelder. I så fall bør telleren be sognepresten på stedet om å kontrollere opgavene på grunnlag av kirkebøkene. Om fremgangsmåten i slike tilfelle bør telleren rådspørre det medlem av tellingsstyret som har med tellingen i kretsen. På skjema som man har funnet det nødvendig å fylle ut slik skriver man «avsides».
Til bestyrerne av alle slags større anstalter (sykehus, asyler o.s.v.) bør tellerne dele ut skjemaene før tellingen begynner. Disse bør også få hver sitt eksemplar av denne instruksen med pålegg om å fylle ut alle skjemaene for anstalten. Det fylles ut on felles husliste for selve anstalten (›: for patienter, pensjonærer, tjenerskap m.m.) og en særskilt husliste for hver familie som fører privat husholdning. Tjenere, losjerende og nattegjester i den private husholdning skal være med på skjemaet for vedk. familie. Telleren må se efter at skjemaene er ordentlig fylt ut.
Når det gjelder større leiegårder o.l., kan det også være best i dele ut skjemaene i forveien og be eieren eller bestyreren sørge for at de blir ordentlig fylt til telleren kommer igjen. Telleren må selv efter eget skjønn få avgjøre når han vil bruke en slik fremgangsmåte.
III. Om selve tellingen.
Selve tellingen begynner mandag morgen 1 desember 1930 og fortsetter uavbrutt de følgende virkedager til den er fullført. Telleren må innestå for at ingen bosteder eller personer blir uteglemt ved tellingen, og for at hvert skjema blir omhyggelig fylt ut.
Tellingen av personer ombord på fartøier utføres av funksjonærer ved tollvesenet. Men ligger det noget fartøi innenfor tellingskretsen et sted det ikke er tollstasjon, så føreren ikke har fått nogen skibsliste fra tollvesenet, fyller telleren ut en husliste for alle som lå ombord natt til 1 desember, de andre blir tellet med i land.
Bortsett fra enkelte meget avsidesliggende bruk som måtte forekomme - se ovenfor - må telleren selv besøke hvert enkelt våningshus og fylle ut skjemaene mens han er der. Når telleren kommer til et bosted, setter han først nummer på skjema. 3 (se side 1 på skjemaet). Så skriver han oplysningene om hver person som bor på gården, og hver som var midlertidig til stede 1 desember kl. 0 efter reglene på side 6. Efter hvert som telleren er ferdig med personene i en husholdning, skal han fylle ut boligopgavene for vedk. husholdning på side 5. Personene på bostedet får nummer fra nr. 1 og utover. Om utfyllingen skal en ellers merke sig:
Spørsmål 7 og 8. Telleren må sette sig godt inn i utfyllingsreglene, så han er klar over hvilke personer skal regnes som bosatt på ett sted og hvilke ikke. Husk på at tjenere alltid regnes som bosatt der de tjener, og at de ikke skal tas med som fraværende i familiehjemmet. Merk at fiskere, o.a. som er ute på arbeid regnes som midlertidig til stede, men ikke bosatt på arbeidsstedet (i rorbuer o.s.v.), og som bosatt og ikke til stede i familiehjemmet. For omstreifere o.l. skrives: Uten fast bopel. De som tellingsnatten var ute i båt eller opholdt sig, på steder hvor de ikke kan bli tellet, må regnes som tilstedeværende i det hus de først kommer til 1 desember. Som bosted (for de midlertidig tilstedeværende) og som opholdssted (for de fraværende) opgis vedk. herred eller by i Norge eller vedk. land utenfor Norge.
Spørsmål 10. En del herredsnavn er ikke nok til å betegne fødestedet, fordi flere herreder bar samme eller meget like navn - se bilag 2.
Spørsmål 14-17 leveres fullstendig besvart for alle personer. Telleren må sette sig godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene. Merk særlig alt som står om gårdbrukere og småbrukere, tjenere og jordbruksarbeidere. For funksjonærer og arbeidere må navnet på arbeidsstillingen opgis nøiaktig under spm. 14 og arbeidsgiverens virksomhet under spm. 16.
Spørsmål 16. II. Forsørgerens hovedstyrke må opgis nøiaktig for alle privat forsørgede som ikke forsørges av hovedpersonen. (Se regler for utfylling, spm. 16. II.)
Spørsmål 17 skal besvares for de barn som tjener noget selv, og dessuten for alle personer over 15 år. Telleren skriver hvad slags biyrke eller biinntekt eller et tydelig «nei».
Spørsmål 19. Hovedbestemmelsene om hjemstavnskommune er følgende:
Enhver har hjemstavn i den kommune hvor han eller hun sist har hatt stadig ophold i 2 år på rad uten å ha fått fattighjelp.
Midlertidig ophold utenfor hjemmet (for utdannelsens skyld eller av andre grunner) avbryter ikke hjemstavnsrett i hjemkommunen. (Hjemstavn er ikke det samme som bosted, se utfyllingsreglene til spm. 7 og 8.) Ophold for andres regning på sykehus, pleiehjem el. lign. veier ingen ting når det gjelder hjemstavnsrett. Ophold for egen regning i sinnsykeasyl el. lign. kan skape ny hjemstavn i den kommune den syke er lagt inn fra. Efter fylt 62 år kan ingen få ny hjemstavn. Barn under 15 år har foreldrenes hjemstavn, hustru har mannens hjemstavn.
Spørsmål 20. Statsborgerrett i Norge, har følgende:
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge.
2. Utenlandsk mann og utenlandsk kvinne som er født i Norge og har hatt fast bopel her til sitt fylte 22de år, dersom. vedkommende ikke har bevist at han har fremmed statsborgerrett.
3. Utenlandsk kvinne som er eller har vært gift med norsk mann og er blitt boende i Norge.
4. Er familiefaren utvandret, beholder familien som er igjen her norsk statsborgerrett, dersom mannen ikke har fått utenlandsk statsborgerrett og overført den på familien.
5. Utvandrede norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake og tar fast bopel her. Har vedkommende vunnet fremmed statsborgerrett, får han ikke den norske igjen for han har tapt den fremmede.
6. Innvandrede utlendinger som, har fått statsborgerrettsbevilling og har avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
NB. Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
NB. Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun bor i Norge.
På de skjemaene som sendes til Hålogaland bispedømme, til bygdene i Trøndelag og til Solør og Vinger og Odal sorenskriverier har man tatt med et spørsmål 26 om rase og 27 om det sprog som blir brukt i daglig tale. Spørsmålet besvares for alle hjem hvor personer av samisk (finsk) eller kvensk avstamning forekommer. Til tellingsstyrene i en del andre herreder hvor kvener eller samer (finner) forekommer enkeltvis blir det sendt nogen få eksemplarer av skjema 3 med spørsmål 26 og 27 til bruk for vedkommende tellere.
Skulde en teller treffe på slike personer i andre deler av landet, skal han føre op rase og sprog i rubrikk 25 på listen. For alle som er av blandet rase skriver han: norsk-samisk, norsk-kvensk eller samisk-kvensk, i tilfelle med understreking av den rase som er sterkest. Norske med delvis samisk eller kvensk avstamning regnes for helt norske, dersom ikke minst den ene av besteforeldrene er ublandet kven eller same.
Når opgaver er fylt ut for alle, personer og alle husholdninger på bostedet, besvares spørsmålene på skjemaets første side.
Hvis telleren ikke treffer nogen som kan gi nødvendige oplysninger for et bosted, bør han gi beskjed om dette når han kommer igjen, så han er sikker på å treffe vedkommende.
IV.
Sluttarbeid.
Straks tellingen er fullført skal telleren føre op sammendrag av alle huslistene på skjema 4 (kretslisten) og særskilte opgaver over folketallet i hussamlinger og på øier på siste side på skjema 4. Disse opgavene er meget viktige og må fylles ut nøiaktig. Derefter leveres alle skjemaene til den av tellingsstyrets medlemmer som har med tellingen i kretsen. Skjemaene må være ordnet efter nummer og omhyggelig pakket inn. Hvis det har vært umulig å skaffe, nøiaktige opgaver for enkelte av beboerne i Kretsen, f. eks. på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om det øverst i pakken. I slike tilfelle bør telleren skaffe de nødvendige tilleggsoplysninger så snart som mulig. Han skal også levere ubrukte skjema tilbake til tellingsstyret og gi styret en opgave over den tid som er brukt til tellingsarbeidet, og en nota over de utlegg han kan ha hatt.
Bilag 1. Eksempel på utfylt husholdningsliste.
Bilag 2. Herredsnavn som kan forveksles.
Bilag 2
Alfabetisk fortegnelse over herredsnavn som må nærmere betegnes.
| Ål | Busk. | Lardal | Vestf. |
| Ålen | Sør-Tr. | Leikanger | S. og Fj. |
| Årdal | Rog. | Leiranger | Nordl. |
| » | S. og Fj. | Leksvik | Nord-Tr. |
| Berg | Østf. | Lenvik | Troms |
| » | Troms | Lensvik | Sør-Tr. |
| Borge | Østf. | Lund | Rog. |
| » | Nordl. | Lunde | Telem. |
| Borgund | S. og Fj. | Lunner | Opl. |
| » | Møre | Lærdal | S. og Fj. |
| Brekke | S. og Fj. | Nes | Ak. |
| Brekken | Sør-Tr. | » | Hed. |
| Bremnes | Hord. | » | Busk.. |
| Bremsnes | Møre | » | Vest-Agd. |
| Bø | Telem. | » | Sør-Tr. |
| » | Nordl. | Opdal | Busk. |
| Eid | S. og Fj. | » | Sør-Tr. |
| » | Møre | Os | Hord. |
| Eide | Aust-Agd. | » | Hed. |
| » | Møre | Osen | Sør-Tr. |
| Flå | Busk. | Røros landsogn | Sør-Tr |
| » | Sør-Tr. | Røros | Sør-Tr |
| Gran | Opl. | Osen | Sør-Tr. |
| Grane | Nordl. | Sand | Rog. |
| Haram | Møre | Sande | Vestf. |
| Harran | Nord-Tr. | » | Møre |
| Heddal | Telem. | Sauda
(før Saude) |
Rog. |
| Heidal | Opl. | Sauherad
( » ) |
Telem. |
| Hemne | Sør-Tr. | Skaun | Sør-Tr. |
| Hemnes | Nordl. | Skogn | Nord-Tr. |
| Herøy | Møre | Sogndal | S. og Fj. |
| » | Nordl. | Sokndal | Rog. |
| Hof | Hed. | Soknedal | Sør-Tr. |
| » | Vestf. | Solum | Telem. |
| Hol | Busk. | Solund | S. og Fj. |
| » | Nordl. | Stokke | Vestf. |
| Hole | Busk. | Stokken | Aust-Agd. |
| Hylestad | Aust-Agd. | Strand | Rog. |
| Hyllestad | S. og Fj. | Stranda | Møre |
| Time | Rog | ||
| Tinn | Telem | ||
| Høland (Nordre og Søndre | Ak. | Våle | Vestf. |
| Hølandet | Sør-Tr. | Våler | Østf. |
| Høylandet | Nord-Tr. | » | Hed. |
| Høyland | Rog. | Vang | Hed. |
| Kvam | Hord, | » | Opl |
| » | Nord -Tr. | Vik | S. og Fj. |
| Lårdal | Telem. | » | Nordl. |
| Vinje | Sør-Tr | ||
| » | Telem |
Også mange andre herredsnavn kan lett forveksles, f. eks. Sunndal og Surndal, Voll og Volda, alle i Møre fylke. Skriv derfor tydelig!
Man må ikke opgi sogn istedenfor herred som betegnelse for fødested eller bosted. Dersom bare fødesognet kjennes, må nærmere oplysninger tilføies, f. eks. Tuddal sogn i Telemark.
De ovenfor anførte forkortelser av fylkesnavnene kan benyttes på skjemaene.
Folketelling i Norge 1 desember 1930.
Instruks for tellerne i byene.
I. Almindelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Tellingen bestyres av borgermesteren eller ordføreren. Tellerne skal rette sig efter hans instrukser.
Hver teller skal utføre tellingen i en bestemt tellingskrets. Han får utlevert denne instruks og så mange skjemaer nr. 1, 2 og 4 som han trenger.
Før han begynner arbeidet må han lese nøie igjennem instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for ham, bør han konferere med tellingsstyret.
Skjema 1, husholdningslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det inneholder oplysning om hver enkelt person. Alle som bor i vedk. hus skal være med, også de midlertidig fraværende, og dessuten alle som var midlertidig til stede 1 desember kl. 0 (se skjema 1, spørsmål 7 og 8 med forklaring).
Fyll ut en liste for hver lellighet i tellingskretsen. På side 5 skal det gis oplysninger om leiligheten og om losjerende. Skjema 1 skal fylles ut av husfar eller husmor.
Skjema 2, huslisten. En husliste skal fylles ut for hver særskilt bygning, av huseier eller bestyrer. Hvis ingen representant for eieren bor i gården, kan telleren be en av leieboerne om å påta sig huseierens arbeid ved tellingen. Kan dette ikke ordnes, må telleren selv gjøre arbeidet.
Huslistene er nummerert av tellingsstyret med huslistenr., tellingskretsnr. og gatenr.
Skal det fylles ut særskilte skjema for flere bygninger med samme gatenr., må telleren skrive a. b. c. efter huslistenummeret.
Skjema 4, kretslisten, inneholder utdrag av huslistene. Telleren skal utarbeide kretslisten, som også er nummerert av tellingstyret.
II. Utdeling av skjema.
Når telleren har fått skjemaene, skal han dele dem ut til husvertene, senest torsdag 27 november. Han leverer en husliste for hver bygning og så mange husholdningslister som det er leiligheter i gården. Bor det mer enn 15 personer i en leilighet, må det deles ut en ekstra husholdningsliste. Pensjonater eller større hoteller må få flere skjema.
Samtidig med utdelingen gir telleren husverten beskjed om det han skal gjøre, og pålegger ham å lese nøie gjennem alle skjemaene og utfyllingsreglene.
Husvertens arbeid med tellingen er følgende:
Han skal nummerere alle husholdningslistene fra nr. 1 og utover og føre op huslistens og tellingskretsens nummer og husets adresse (se skjema 2, Iste side). Derefter deler han husholdningslistene ut til leieboerne.
Husverten må si til leieboerne at skjemaene skal fylles ut nøiaktig og leveres tilbake 1 desember eller senest onsdag 3 desember. Han bør gjøre opmerksom på at både midlertidig fraværende og midlertidig tilstedeværende personer skal være med på skjemaet.
Hotellverter, herbergsbestyreren m. v. må uttrykkelig få pålegg om å fylle ut opgaver for alle nattegjester om morgenen mandag 1 desember.
Til bestyrere av større anstalter, sykehus, gamlehjem, fengsler o. s. v. skal telleren foruten skjemaene utlevere et eksemplar av tellerinstruksen. Det fylles ut en felles husholdningsliste for selve anstalten (: for patienter, pensjonærer, tjenerskap m. v.) og en særskilt liste for hver familie som fører privat husholdning. Tjenere, losjerende og nattegjester i den private husholdning skal være med på listen for vedk. familie. Overfor bestyrere av fengsler gjøres opmerksom på at straffanger som sitter inne minst et år regnes som fast bosatte i straffanstalten, mens alle andre regnes som. bosatte annensteds. For alle hjernløse personer i fengsler, arbeidsanstalter, herberger m. v. skal tilføies «uten fast bopel» (se skjema 1, spørsmål 7).
Så snart verten har fått husholdningslistene tilbake fra leieboerne, fyller han ut huslisten (skjema 2). For å fylle ut huslisten må han gjennemgå husholdningslistene. Finner han at det er feil på noget skjema, må han rette feilene efter konferanse med leieboerne. Huslisten må være ferdig, så innsamlingen av skjemaene kan begynne torsdag 4 desember.
III. Innsamling og kontroll av opgavene.
Telleren begynner å samle inn skjemaene 4 desember. Han skal på stedet gjennemgå skjemaene sammen med husverten eller en stedsfortreder for verten. Først undersøkes om personene er nummerert efter hverandre i hver leilighet, og om husholdningslistene er lagt inn i huslisten. Derefter kontrolleres at sammendragsopgavene over antall bosatte og tilstedeværende menn og kvinner i huslisten stemmer med husholdningslistene. Derpå kontrolleres boligopgavene på skjema 1 side 5. I tvilstilfelle må telleren ikke rette noget uten å spørre vedkommende leieboer. Personopgavene må gjennemgås nøiaktig. Telleren undersøker om alle spørsmål er besvart og skal legge særlig vekt på følgende:
Spørsmål 7 og 8. Undersøk såvidt mulig at utfyllngsreglene er fulgt nøiaktig. Husk at alle som bor i leiligheten skal tas med, også de fraværende og alle som var midlertidig til stede, 1 desember kl. 0. Som bosted (for de midlertidig tilstedeværende) og som opholdssted (for de fraværende) angis vedkommende herred eller by i Norge, eller vedkommende land utenfor Norge, - svarende til opgavene over fødested (spm. 10).
Spørsmål 10. En del herredsnavn er ikke nok til å betegne fødestedet, fordi flere herreder har samme eller meget like navn, se bilag 2.
Spørsmål 14-17 kreves fullstendig besvart for alle personer. Telleren må sette sig godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene. For alle arbeidere og funksjonærer gjelder det å passe på at deres arbeidsstilling er nøiaktig angitt under 14, og at det under 16 er angitt ved hvad slags bedrift de er ansatt.
Spørsmål 17 skal besvares for de barn som tjener noget selv og dessuten av alle personer over 15 år. Man skriver hvad slags biyrke eller biinntekt eller et tydelig «nei».
Spørsmål 16 II. Forsørgerens hovedyrke må opgis nøiaktig for alle privat forsørgede som ikke forsørges av hovedpersonen. Navnet på den bedrift o. s. v. hvor forsørgeren er ansatt behøves ikke, bare hvad slags bedrift (f. eks. klinker på skibsbyggeri).Spørsmål 19. Hovedbestemmelsene om hjemstavnskommune er følgende:
Enhver har hjemstavn i den kommune hvor han eller hun sist har hatt stadig ophold i 2 år på rad uten å ha fått fattighjelp.
Midlertidig ophold utenfor hjemmet (for utdannelsens skyld eller av andre grunner) avbryter ikke hjemstavnsrett i hjemkommunen. (Hjemstavn er ikke det samme som bosted, se utfyllingsreglene til spm. 7 og 5.) Ophold for andres regning på sykehus, pleiehjem el. lign. veier ingenting når det gjelder hjemstavnsrett. Ophold for egen regning i sinnssykeasyl el. lign. kan skape ny hjemstavn i den kommune den syke er innlagt fra. Efter fylt 62 år kan ingen få ny hjemstavn. Barn under 15 år har foreldrenes hjemstavn, hustru har mannens hjemstavn.Spørsmål 20. Statsborgerskap i Norge har følgende:
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge.
2. Utenlandsk mann og utenlandsk ugift kvinne som er født i Norge og har bodd her uavbrutt til sitt fylte 22de år, dersom vedk. ikke har bevist at han har fremmed statsborgerrett.
3. Utenlandsk kvinne som er eller har vært gift med norsk mann og er blitt boende i Norge.
4. Er familiefaren utvandret, beholder familien som er igjen her norsk statsborgerrett, dersom mannen ikke har fått utenlandsk statsborgerrett og overført den på familien
5. Utvandrede, norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake og tar fast bopel her. Har vedk. vunnet fremmed statsborgerrett, får han ikke den norske igjen for han har tapt den fremmede.
6. Innvandrede utlendinger som har fått statsborgerrettsbevilling og har avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
NB. Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
NB. Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun bor i Norge.
På de skjemaene som sendes til Hålogaland bispedømme, til bygdene i Trøndelag og til Solør og Vinger og Odal sorenskriverier har man tatt med et spørsmål 26 om rase og 27 om det sprog som blir brukt i daglig tale. Spørsmålet besvares for alle hjem hvor personer av samisk (finsk) eller kvensk avstamning forekommer. Til tellingsstyrene i en del andre herreder hvor kvener eller samer (finner) forekommer enkeltvis blir det sendt nogen få eksemplarer av skjema 3 med spørsmål 26 og 27 til bruk for vedkommende tellere.
Skulde en teller treffe på slike personer i andre deler av landet, skal han føre op rase og sprog i rubrikk 25 på listen. For alle som er av blandet rase skriver han: norsk-samisk, norsk-kvensk eller samisk-kvensk, i tilfelle med understreking av den rase som er sterkest. Norske med delvis samisk eller kvensk avstamning regnes for helt norske, dersom ikke minst den ene av besteforeldrene er ublandet kven eller same.
Når telleren opdager mangler eller feil i den enkelte leieboers opgaver på skjema 1, må han personlig henvende sig til leieboeren - efter at opgavene er gjennemgått sammen med verten. Bare skrivefeil o. l. kan han rette på egen hånd.
IV. Sluttarbeid.
Når alle opgaver er samlet inn og rettet skal telleren snarest mulig utarbeide kretslisten og levere skjemaene til tellingsstyret. Han sender også en opgave over hvor mange timer som er brukt til tellerarbeidet.
Hvis enkelte skjema er mangelfulle, fordi telleren ikke har kunnet treffe vedkommende personer, bør han gjøre opmerksom på dette og tilby sig å opsøke vedkommende på nytt. Han må ikke av hensyn til disse enkelte opgaver vente med å levere skjemaene for kretsen.
Ved innsamling må telleren alltid ha med sig blanke skjerna nr. 1 og 2, da han kan gå ut fra at en del av de først utdelte skjemaer er kommet bort. Ikke utfylte skjema leveres tilbake samtidig, med opgavene.
Under sitt arbeid må telleren være opmerksom på at dette må utføres så raskt som mulig, men at det samtidig må være nøiaktig.
Bilag 1. Eksempel på utfylt husholdningsliste.
Bilag 2. Herredsnayn som kan forveksles.
(Se instruksen for landdistriktene. Eksemplene i den utfvlte liste var i instruksen for byene avpasset efter byforhold)
(Skjemaet var 3-delt, slik at det i alt bestod av 6 sider.)(1ste side.)
Folketelling i Norge
1 desember 1930.
(Riksvåbenet.)
Skjema 1. Husholdningsliste.
B. NB! Oplysninger om husholdning nr. 2, 3, o. s. v. ): de losjerende uten full kost.
Husholdning nr. 2 består av __________ personer.
--------"--------- 3 -------"--------- __________ personer.
--------"--------- 4 -------"--------- __________ personer.
(6te side).
Leilighetens innehaver (husfar, husmor) fyller ut opgaver for hver person som er bosatt i leiligheten (også for de midlertidig fraværende), og dessuten for hver person som var midlertidig tilstede som nattegjest 1 desember kl. 0. (Se spm. 7 og 8 med forklaring.)
Barn som er født før kl. 0 og personer som dør efter kl. 0 (natt til 1 desember) skal være med.
Personenc i leiligheten nummereres fra nr. 1 og utover.
Rubr. 4. Når ingen av betegnelsene passer, settes f. eks. søster som styrer huset, patient (på sykehus) osv.
Spm. 7 og 8. Sjømenn og andre som hører hjemme i huset, men opholder sig utenfor landet og sikkert ventes hjem, og alle som er midlertidig fraværende i Norge, f. eks. personer som ligger ute på arbeid, elever på kurser som ikke varer over 1 fix, patienter på alm. sykehus o. l, regnes som fast bosatt på hjemstedet, men ikke til stede (f.) På opholdsstedet føres de som til stede, men ikke fast bosatt (mt).
Sønner og døtre som er ute og tjener eller har annet fast.arbeid og bor borte, studenter, befalselever (underoffiserselever) og andre som for sin utdannelse er borte fra hjemmet i over 1 år, regnes som fast bosatt der de tjener eller losjerer. I familiehjemmet regnes de ikke med dersom de ikke er hjemme i besøk på tellingstiden. I så fall regnes de som er til stede, men fast bosatt annensteds.
Sinnssyke, vanføre o. a. syke som er borte fra hjemmet i minst et år føres som fast bosatt i vedk. asyl eller pleiehjem. (Hjemstavnskommune opgis i rubr. 19).
Spm. 10. For barn utenfor ekteskap født på sykehus o. 1. opgis morens bopel ved bamets fødsel.
Spm. 14. Fylles ut for alle. Som hovedyrke opgis bare en levevei, ikke lærer og kirketjener, eller fisker og bryggesjauer. Opgi den viktigste liysstilling i. rubr. 14 og den annen som biyrke i rubr. 17.
Alle gårdbrukere må opgi om de er selveiere (skriv "s"), eller om de forpakter eller bygsler. Håndverkere, fabrikkeiere m. fl. må opgi hvad slags håndverk, verksted, fabrikk o. s. v. de driver. Handlende må opgi om de har grossistforretning, detaljhandel, agentur
el. lign., og dessuten hvad slags handel (landhandel, kolonialhandel, papirforretning, damekonfeksjon o. s. v.).
Er man ansatt hos andre, må navnet på arbeidsstillingen opgis, f. eks. innepike, notformann, skomakersvenn, jerndreier, spolerske, lagerarbeider, kasserer, butikkchef osv. Arbeider man for foreldre eller for slektninger, må dette opgis sammen med arbeidsstillingen, f. eks. husarbeid hjemme, fisker for far, styrer huset for slektning osv.
Arbeidsløse og syke fører op sin sedvanlige levevei.
Pensjonister, enker og andre fører op foruten leveyeien sin tidligere eller mannens tidligere livsstilling og føier til fhv. Det må tydelig fremgå hvad de lever av nu, eller av rubr. 16 hvem som forsørger dem.
Gifte kvinner som har eget hovedyrke (f. eks. full arbeidsdag på fabrikk) opgir bare hovedyrket. De andre skriver husmor. Hvis de har noget biyrke, opgis dette under rubr. 17. Alle over 15 år som gir på skole eller utdanner sig, føier til hvad slags skole eller utdannelse.
Eksempler: kolonialgrosserer, delikatesseforretning, veverieier, avdelingsingeniør hovedbokholder, butikkekspeditør, metallborer, plankebærer, sagmester, bakerlærling, enepike, opvartningspike.
NB! Ikke sjømann, men f. eks. fyrbøter til sjøs, matros, jungmann.
Svevende uttrykk som sjømann, dagarb., kontormann o. 1. godtas ikke.
Spm. 16. 1. Arbeidsgiverens virksomhet må fremgå tydelig. Omfatter forretningen flere virksomhetsgrener (f. eks. skogbruk, trelasthandel, sagbruk og cellulosefabrikk, fiskerederi, dampskibsekspedisjon og landhandel). må det om mulig oplyses ved hvilken av disse man hovedsakelig er beskjeftiget. De som ikke har stadig arbeid hos en arbeidsgiver skriverf. eks. ("hos forskjellige gårdbrukere". Ved alle virksomheter som tilhører det offentlige
må det tydelig fremgå om de drives av staten eller av kommune, fylkeskommune osv.
Eksempler: Mekanisk verksted, cellulosefabr., statens jernbaneanlegg, jernbanens verksted, statsbanene, samvirkehandel, agenturforretning, kemnerkontor.
16. Il. Hvis forsørgeren driver egen virksomhet, må det tilføies om han regelmessig bruker leiet hjelp eller ikke. (Skriv "med hjelp" eller "uten hjelp".) Er forsørgeren ansatt hos andre må både hans egen arbeidsstilling og hvad slags virksomhet arbeidsgiveren har fremgå tydelig, f. eks. kasserer ved papirfabrikk, formann ved hermetikkfabrikk, assistentlæge på fylkessykehus, fullmektig ved statsbanene osv., osv.
Spm. 17. Alle som har 2 yrke opgir det viktigste som hovedyrke (spm. 14 og 16), det annet som biyrke. Har man flere biyrke, opgis bare det viktigste. Opgi biyrket så nøiaktig som. mulig. Småbrukere som. vesentlig lever av lønnet arbeid (f. eks, skogskjøring) må opgi kjøringen soin hovedyrke, småbruket som biyrke.
Eksempler: Leiegårdsbestyrer, revisjonsarbeid i forretning, forsikringsagent, rengjøring, kokkekone, litt søm, avisbud, regningsbud osv.
Spm. 19. Blind er en person uten gangsyn. Foruten blinde ska1 det også gis opgave over barn under 8 år med sterkt nedsatt synsevne. (Se anm. på skjemaets side 2.) Døystum er en døv person uten normal taleevne. åndssvak ): fra fødselen eller den tidligste barndom. Normale mennesker med små åndsevner regnes ikke som åndssvake, heller ikke de som. i alderdommen efterhvert er blitt åndssløve. For blinde, døvstumme, åndssvake og sinnssyke må hjemstavnskommune opgis. Svar f. eks. Blind, hjemstavn: Oslo.
Spm. 20. Telleren kan gi oplysning om, reglene for å få norsk statsborgerrett.
Spm. 21. De som. er meldt ut av statskirken og ikke tilhører noget trossamfund skriver "ikke noget samfund". Personer som er medlemmer av en "vennekrets" innen statskirken og ikke er meldt ut av statskirken skriver "statskirken".
1. 1) I årene 1660 og 1662 blev det foretatt en telling av alle menn over 12 år. Resultatene er meddelt i «Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur» for 1848 og i Kristiania Videnskabs Selskabs Forhandlinger for 1874.
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1946
Instruks for tellerne i byene
Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale
Utdeling av skjemaene
Innsamling og kontroll av oppgavene
Sluttarbeid
Instruks for tellerne i landdistriktene
Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale
Forberedelse til tellingen
Om selve tellingen
Sluttarbeid
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles
Folketelling i Norge 3. desember 1946.
Instruks for tellerne i byene.
I.
Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Tellingen ledes av ordføreren eller den han gir fullmakt til det. Tellerne skal rette seg etter de instrukser tellingslederen gir.
Hver teller skal utføre tellingen i en bestemt tellingskrets. Han får utlevert denne instruks og så mange skjemaer nr. 1, 3 og 4a som han trenger.
Før telleren begynner arbeidet, må han lese nøye igjennom instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for ham, bør han konferere med tellingslederen.
Skjema 1, husholdningslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det inneholder opplysning om hver enkelt person. Alle som bor i vedkommende leilighet skal være med, også de midlertidig fraværende, og dessuten alle som var midlertidig til stede 3. desember kl. 0 (se skjema 1, spørsmål 7 og 8 på personoppgaven med forklaring).
På side 5 skal det gis boligoppgave for hver enkelt husholdning i leiligheten.
Skjema 1 skal fylles ut av husfar eller husmor.
Skjema 2, huslisten. En husliste skal fylles ut av huseier eller bestyrer for hver særskilt bygning. Hvis ingen representant for eieren bor i gården, kan telleren be en av leieboerne om å påta seg huseierens arbeid ved tellingen. Kan dette ikke ordnes, må telleren selv gjøre arbeidet.
Huslistene er nummerert av tellingslederen med huslistenr, tellingskretsnr. og gatenr.
Skal det fylles ut særskilte skjemaer for flere bygninger med samme gatenr., må telleren skrive a, b, c etter huslistenummeret.
Skjema 4 a, kretslisten, inneholder utdrag av huslistene. Telleren skal utarbeide kretslisten, som også er nummerert av tellingslederen.
Når telleren har fått skjemaene, skal han dele dens ut til husvertene, senest lørdag 30. november. Han leverer en husliste for hver bygning og så mange husholdningslister som det er leiligheter i gården. Blir det ikke plass til alle personer i en leilighet på en husholdningsliste, må det deles ut en ekstra liste. Pensjonater, større hoteller, anstalter, militærleirer m.v. må få flere skjemaer.
Samtidig med utdelingen gir telleren husverten (bestyreren) beskjed om det han skal gjøre, og pålegger ham å lese nøye gjennom alle skjemaene og utfyllingsreglene. Telleren gjør spesielt oppmerksom på hvilke personer skal føres opp som bosatte og hvilke som midlertidig til stede. Husvertens arbeid med tellingen er følgende:
Han skal nummerere alle husholdningslistene fra ltr. 1 og utover, og føre opp huslistens og tellingskretsens nummer og husets adresse (se skjema 2, første side). Deretter deler han husholdningslistene ut til leieboerne.
Husverten må si til leieboerne at skjemaene skal fylles tit nøyaktig og leveres tilbake 3. desember eller senest torsdag 5 desember. Han bør gjøre oppmerksom på at både midlertidig fraværende og midlertidig tilstedeværende personer skal være med på skjemaet.
Hotellverter, herbergsbestyrere m.v. m å uttrykkelig få pålegg om å fylle ut oppgaver for alle nattegjester om morgenen tirsdag 3. desember.
Til bestyrere av større anstalter, sykehus, gamlehjem, fengsler osv. skal telleren foruten skjemaene utlevere et eksemplar av tellerinstruksen. Det fylles ut en felles husholdningsliste for selve anstalten (: for pasienter, pensjonærer, tjenerskap m..v.) og en særskilt liste for hver familie som fører privat husholdning. Tjenere, losjerende og nattegjester i delt private husholdning skal være med p å listen for vedkommende familie. For alle hjemløse personer i fengsler, arbeidsanstalter, herberger m. v. skrives: «Uten fast bopel» i rubrikk 8 på personoppgaven, skjema 1.
Så snart verten har fått husholdningslistene tilbake fra leieboerne, fyller han ut huslisten (skjema 2). For å fylle ut huslisten må han gjennomgå husholdningslistene. Finner han at det er feil p å noe skjema, må han rette feilene etter konferanse med leieboerne. Huslisten må være ferdig, så innsamlingen av skjemaene kan begynne fredag 6. desember. III.
Innsamling og kontroll av oppgavene
Telleren begynner å samle inn skjemaene (6. desember. Han skal på stedet gjennomgå skjemaene sammen med husverten eller en stedfortreder for verten. Først undersøkes om personene er nummerert etter hverandre i hver husholdning, og om husholdningslistene er lagt inn i huslisten. Deretter kontrolleres at sammendragsoppgavene over antall menn og kvinner som er bosatt og til stede, midlertidig fraværende eller midlertidig til stede, stemmer med husholdningslistene. Derpå kontrolleres boligoppgaven på skjema 1, side 5. I tvilstilfelle må telleren ikke rette noe uten å spørre vedkommende leieboer. Personoppgavene må gjennomgås nøyaktig. Telleren undersøker om alle spørsmål er besvart og skal legge særlig vekt p å følgende:
Spørsmål 7 og 8. Undersøk så vidt mulig at utfyllingsreglene er fulgt nøyaktig. Husk at alle som bor i leiligheten skal tas med, også de fraværende, og alle som var midlertidig til stede 3. desember kl. 0. De som tellingsnatten oppholdt seg på steder hvor de ikke kan bli tellet, må regnes som tilstedeværende i det hus de først kommer til 3. desember eller senere. Oppholdsstedet, (for de midlertidig fraværende) og bostedet (for de midlertidig tilstedeværende) må angis så nøyaktig mulig. Foruten herredets eller byens navn m å gate (vei) nr. eller garden, (stedets) navn oppgis. (Angående herredsnavnene se nedenfor under spørsmål l0). For den som er fraværende i utlandet, er det tilstrekkeleg å oppgi vedkommende land. Hvis oppholdsstedet er ukjent for fraværende sjøfolk, oppgis båtens navn med tilføyelse: «ei utenriksfart» eller «i kystfart».
Spørsmål 10 . En del herredsnavn er ikke nok til å betegne fødestedet, fordi flere herreder har samme eller meget like navn, se bilag 2.
Spørsmål 13. Dette spørsmål skal bare besvares av dem som har giftet seg etter 1. januar 1940, men hvis ekteskap nå er oppløst på grunn av separasjon, skilsmisse eller ektefellens død.
Spørsmål 15, 16, 17 og 18 kreves fullstendig besvart for alle personer. Telleren må sette seg godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene. For alle arbeidere og funksjonærer gjelder det å passe på at deres arbeidsstilling er nøyaktig angitt under 15, og at det under 17 er angitt ved hva slags bedrift de er ansatt.
Spørsmål 17 II. Forsørgerens hovedyrke må oppgis nøyaktig for alle privat forsørgede som ikke forsørges av hovedpersonen. Navnet på den bedrift osv. hvor forsørgeren er ansatt behøves ikke, bare hva slags bedrift (f. eks. klinker på skipsbyggeri).
Spørsmål 21 rnå besvares av alle som er født i 1924 eller tidligere. De som hadde yrke i 1939, oppgir dette (arbeidsstilling og virksomhetens art). De som var uten yrke, oppgir hva de levde av, f. eks. formue, alderstrygd, forsørget av . . . . (forsørgerens yrke).
Spørsmål 23. Statsborgerskap i Norge har følgende:
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge. Er foreldrene statsborgere i forskjellige land, er det farens statsborgerrett som er avgjørende for ektebarn, morens for barn utenfor ekteskap.
2. Utenlandsk mann og utenlandsk ugift kvinne som er født i Norge og har bodd her uavbrutt til sitt fylte 22de år, dersom vedkommende ikke har bevist at han har fremmed statsborgerrett.
3. Utenlandsk kvinne sorn er eller har vært gift utenlandsk mann og er blitt boende i Norge.
4. Er familiefaren utvandret, beholder familien som er igjen her norsk statsborgerrett, dersom mannen ikke har fått utenlandsk statsborgerrett og overført den på familien.
Utvandrede norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake og tar fast bopel her. Har vedkommende vunnet frem med statsborgerrett, får han ikke den norske igjen før han har tapt den fremmende.
5. Innvandrede utlendinger som har fått statsborgerbrev.
NB. Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
NB. Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun bor i Norge.
Når telleren oppdager mangler eller feil i den enkelte leieboers oppgaver på skjema 1, må han personlig henvende seg til leieboeren. Bare skrivefeil o. l. kan han rette på egen bånd.
IV.
Straks tellingen er fullført skal telleren føre opp sammendrag av alle huslistene på skjena 4 b) (kretslisten). På dette skjema skal telleren også gi særskilte oppgaver over folketallet i hussamlinger og på øyer i tellingskretsen. Disse oppgavene er meget, viktige og må fylles ut nøyaktig. Deretter leveres alle skjemaene til den av tellingsstyrets medlemmer som bar med tellingen i kretsen. Skjemaene må være ordnet etter nummer og omhyggelig pakket inn. Hvis det bar vært umulig å skaffe nøyaktige oppgaver for enkelte av beboerne i kretsen, f.eks.på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om det øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart som mulig. Han skal også levere ubrukte skjema tilbake til tellingsstyret og gi styret en oppgave over den tid som er brukt til tellingsarbeidet, og en nota over de utlegg han kan ha hatt.
Under sitt arbeid må telleren være oppmerksom på at dette må utføres så raskt som mulig, men at det samtidig må være nøyaktig.
Alle opplysninger må behandles konfidensielt og ikke meddeles utenforstående.
Bilag I. Eksempel på utfylt husholdningsliste.
Bilag 2. Herredsnavn som kan forveksles.
Bilag 2.
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles.
Folketelling i Norge 3. desember 1946.
'fellingen skal ledes av et styre som består av ordføreren og 3 av Herredsstyrets medlemmer.
Telleren skal først og fremst rette seg etter den beskjed han får fra tellingsstyret eller fra de enkelte medlemmer i styret. Tellingsstyret setter faste og greie grenser for den krets telleren skal ha og gir telleren rettledning om grensene. Han får utlevert denne instruksen, en liste over de særskilt skyldsatte bruk i kretsen og så mange skjemaer nr. 3 og 4 b som han trenger.
Før han begynner med arbeidet bør han lese nøye igjennom instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for ham, bør han rådspørre et medlem av tellingsstyret.
Skjema 3, huslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det inneholder opplysning om hver enkelt person. Alle som bor på vedkommende bosted skal være med, også de midlertidig fraværende, og dessuten alle som 3. desember kl. 0 var midlertidig tilstede. (Se spørsmål 7 og 8 på personoppgaven med forklaring.)
Fyll bare ut en liste for hvert bosted, selv om det er flere våningshus der. (Se første side på skjemaet.) På side 5 skal det oppgis hvor mange rom og hvor mange bosatte personer det er i hver enkelt husholdning.
Skjema 4 b, kretslisten, er bestemt til det sammendrag for hele kretsen som telleren setter opp til slutt.
Ved hjelp av matrikkelen legger telleren først en fast rute for tellingen. Det gjelder at han ordner seg slik at han på beste og snareste måte kan komme til alle bosteder i tellingskretsen.
En må være oppmerksom på at matrikkelen ikke er ført helt å jour og at det derfor kan finnes bosteder som ikke er ført opp i matrikkelen.
Ligger enkelte bosteder så avsides at det blir altfor tungvint og kostbart å besøke dem særskilt, bør telleren i forveien ordne seg slik at skjemaene for disse bosteder blir fylt ut på beste måte. Dette kan skje ved at han får en pålitelig person som bor noenlunde nær et slikt bosted til å gjøre tellingsarbeidet. I så fall bør telleren be sognepresten på stedet om å kontrollere oppgavene på grunnlag av kirkebøkene. Om fremgangsmåten i slike tilfelle bør telleren rådspørre det medlem av tellingsstyret som har med tellingen i kretsen. På skjemaer som man har funnet det nødvendig å fylle ut slik, skriver man "avsides".
Til bestyrere av alle slags større anstalter og felleshusholdninger (hoteller, sykehus, fengsler, militærleirer osv.) må tellerne dele ut skjemaene før tellingen begynner. Disse bør også få hver sitt eksemplar av denne instruksen med pålegg om å felle ut alle skjemaene for anstalten. Telleren bør spesielt gjøre oppmerksom på hvilke personer skal føres opp som bosatte og hvilke som midlertidig til stede. Det fylles ut en felles husliste for selve anstalten: for hotellgjester, pasienter, tjenerskap m. m.) og en særskilt husliste for de familier som fører privat husholdning. Tjenere, losjerende og nattegjester i den private husholdning skal være med på skjemaet for vedkommende familie. Telleren må se etter at skjemaene er ordentlig fylt ut.
Når det gjelder større leiegårder o. l., kan det også være best å dele ut skjemaene i forveien og be eieren eller bestyreren sørge for at de blir ordentlig fylt ut til tellerem kommer igjen. Telleren må selv etter eget skjønn få avgjøre når han vil bruke en slik fremgangsmåte.
Selve tellingen begynner tirsdag mergen 3. desember 1946, og fortsetter uavbrutt de følgende virkedager til den er fullført. Telleren må innestå for at ingen bosteder eller personer blir uteglemt ved tellingen, og for at hvert skjema blir omhyggelig fylt ut.
Tellingen av personer om bord på fartøyer utføres av funksjonærer ved tollvesenet. Men ligger det noe fartøy innenfor tellingskretsen et sted det ikke er tollstasjon, så føreren ikke har fått noen skipsliste fra tollvesenet, fyller telleren ut en husliste for alle som lå om bord natt til 3. desember; de andre skal telles i land.
Bortsett fra enkelte meget avsidesliggende hus som måtte forekomme - se ovenfor - må telleren selv besøke hvert enkelt våningshus og fylle ut skjemaene mens han er der. Når telleren kommer til et bosted, setter han først nummer på skjema 3 (se side 1 på skjemaet). Så skriver han opplysningene om hver person som bor på gården, og hver som var midlertidig til stede 3. desember kl. 0 etter reglene på side 6. Etter hvert som telleren er ferdig med personene i en husholdning, skal han fylle ut boligoppgaven for vedkommende husholdning på side 5. Personene i hver enkelt husholdning får nummer fra nr. 1 og utover. Om utfyllingen skal en ellers merke seg:
Spørsmål 7 og 8. Telleren må sette seg godt inn i utfyllingsreglene, så han er klar over hvilke personer skal regnes som bosatt på et sted og hvilke ikke. Husk på at skolebarn og syke som er horte fra familiehjemmet, skal regnes som midlertidig til stede (mt) der de oppholder seg, og som bosatte, men midlertidig fraværende (f) i familiehjemmet. For omstreifere o. 1. skrives: Uten fast bopel. De som tellingsnatten oppholdt seg på steder hvor de ikke kan bli tellet, må regnes som tilstedeværende i det hus de først kommer til 3. desember eller senere. Oppholdsstedet (for de midlertidig fraværende) og bostedet (for de midlertidig tilstedeværende) må angis så nøyaktig som mulig. Foruten herredets eller byens navn må gate (vei) nr. eller gårdens (stedets) navn oppgis. (Angående herredsnavnene, se nedenfor under spørsmål 10.) For dem som er fraværende i utlandet, er det tilstrekkelig å oppgi vedkommende land. Hvis oppholdsstedet er ukjent for fraværende sjøfolk, oppgis båtens navn med tilføyelse «i utenriksfart» eller «i kystfart».
Spørsmål 10. En del herredsnavn er ikke nok til å betegne fødestedet, fordi flere herreder har samme eller meget like navn - se bilag 2.
Spørsmål 15, 16, 17 og 19 kreves fullstendig besvart for alle personer. Telleren må sette seg godt inn i de enkelte punkter i utfyllingsreglene. Merk særlig alt som står om gårdbrukere og småbrukere, tjenere og jordbruksarbeidere. For funksjonærer og arbeidere må navnet på arbeidsstillingen oppgis nøyaktig under spm. 15 og arbeidsgiverens virksomhet under spm. 17.
Spørsmål 17 II Forsørgerens hovedyrke må oppgis nøyaktig for alle privat forsørgede som ikke forsørges av hovedpersonen. (Se regler for utfylling, spm. 17, II.)
Spørsmål 21 må besvares av alle som er født i 1924 eller tidligere. De som hadde yrke i 1939, oppgir dette (arbeidsstilling og virksomhetens art). De som var uten yrke, oppgir hva de levde av, f.eks. formue, alderstrygd, forsørget av (forsørgerens yrke).
Spørsmål 23. Statsborgerrett i Norge har følgende:
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge. Er foreldrene statsborgere i forskjellige land, er det farens statsborgerrett som er avgjørende for ektebarn, morens for barn utenfor ekteskap.
Utenlandsk mann og utenlandsk ugift kvinne som er født i Norge og har hatt fast bopel her til sitt fylte 22de år, dersom. vedkommende ikke har bevist at han har fremmed statsborgerrett.
2. Utenlandsk kvinne som er eller har vært gift med norsk mann og er blitt boende i Norge.
Er familiefaren utvandret, beholder familien som er igjen her norsk statsborgerrett, dersom mannen ikke har fått utenlandsk statsborgerrett og overført den på familien. Utvandrede norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake og tar fast bopel her. Har vedkommende vunnet frem med statsborgerrett, får han ikke den. norske igjen før han har tapt den fremmede.
3. Innvandrede utlendinger som har fått statsborgerrettsbevilling og har avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
. Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun hor i Norge.
Når oppgaver er fylt ut for alle personer og alle husholdninger i bostedet, besvares spørsmålene på skjemaets første side.
Hvis telleren ikke treffer noen som kan gi nødvendige opplysninger for et bosted, bør han gi beskjed om når han kommer igjen, så han er sikker på å treffe vedkommende.
IV.
Straks tellingen er fullført skal telleren føre opp sammendrag av alle huslistene på skjena 4 b) (kretslisten). På dette skjema skal telleren også gi særskilte oppgaver over folketallet i hussamlinger og på øyer i tellingskretsen. Disse oppgavene er meget, viktige og må fylles ut nøyaktig. Deretter leveres alle skjemaene til den av tellingsstyrets medlemmer som bar med tellingen i kretsen. Skjemaene må være ordnet etter nummer og omhyggelig pakket inn. Hvis det bar vært umulig å skaffe nøyaktige oppgaver for enkelte av beboerne i kretsen, f.eks.på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om det øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart som mulig. Han skal også levere ubrukte skjema tilbake til tellingsstyret og gi styret en oppgave over den tid som er brukt til tellingsarbeidet, og en nota over de utlegg han kan ha hatt.
Under sitt arbeid må telleren være oppmerksom på at dette må utføres så raskt som mulig, men at det samtidig må være nøyaktig.
Alle opplysninger må behandles konfidensielt og ikke meddeles utenforstående.
Bilag 1. Eksempel på utfylt husholdningsliste.
Bilag 2. Herredsnavn som kan forveksles.
Bilag 2.
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1950
Rundskriv nr. 1. Folketellingen 1950. Byer
-
I. Forberedelsene til tellingen
II. Gjennomføringen av tellingen og revisjonsarbeidet i folkeregisteret
III. Godtgjøringen for arbeidet med folketellingen
Rundskriv nr. 2. Folketellingen 1950. Herreder
-
I. Forberedelsene til tellingen
II. Gjennomføringen av tellingen og revisjonsarbeidet i folkeregistrene
III. Godtgjøringen for arbeidet med folketellingen
Rundskriv nr. 3. Folketellingen 1950
Instruks for tellerne i landdistriktene
-
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmaterialet
II. Forberedelsene til tellingen
III. Om selve tellingen
IV. Sluttarbeid
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles
-
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmaterialet
II. Forberedelsene til tellingen
III. Innsamling og kontroll av oppgavene
IV. Sluttarbeid
-
A. Forberedende gjennomgåelse av folketellingslistene for å kontrollere oppgavene over de oppførte midlertidig
tilstedevævende på tellingsstedet
B. Besvarelse og behandling av M-meldingene
C. Jamføring av folketellinyslistene med kartene i oppholdsregister og hovedregister
D. Opptelling av den registerførte befolkning og melding til Statistisk Sentralbyrå
Vedlegg
Rundskriv, skjemaer og instrukser ved Folketellingen
1. desember 1950.
Ved Folketellingen 1950 ble det nyttet følgende rundskriv og skjemaer:
Rundskriv nr. 1: til ordførere i byer
» 2: » i herreder
» 3: » tollstedene
Skjema l: Leilighetsliste
» 2: Husliste
» 3: Bostedsliste
» 4a: Kretsliste for byer
» 4b: Kretsliste for herreder
» 5a: Hovedliste for byer
» 5b: Hovedliste for herreder
» 6: Skipsliste
Det ble dessuten og en for tellere i landdistrikt. Videre ble det sendt et rundskriv til folkeregistra om framgangsmåten ved revisjonen av registrene i samband med tellingen, det ble utarbeidd et særskilt skjema M til bruk for folkeregistrene under revisjonen. Alle rundskriv, skjemaer og instrukser ble trykt på begge de offisielle målføre. I det følgende har en gjengitt et eksemplar av alle rundskriv og instrukser, og dessuten av skjema 1, 4b, 5b og M. For Oslo var boligoppgaven skjema 1 utvidd betydelig. Denne oppgave er derfor gjengitt særskilt på side 214.
Om de skjemaer som ikke er gjengitt i dette bilaget, vil en nevne følgende:
Skjema 2: Husliste ble brukt i byer for hus med minst 3 leiligheter. Formålet med denne listen var å kontrollere at en fikk lister fra alle leiligheter i husene. Den inneholdt, på samme måte som kretslistene, sammendrag av de enkelte leilighetslistene.
Skjema 3: Bostedsliste var lik skjema l: Leilighetsliste, bare med enkelte endringer som var nødvendige fordi det skulle brukes ett skjema for hvert bosted i stedet for ett for hver leilighet. I Nordland, Troms og Finnmark var det dessuten tatt med følgende spørsmål under personoppgaven: «Spørsmål for samer (finner) og kvener. Hvilket språk brukes til daglig i hjemmet? Norsk, samisk, kvensk?» I en fotnote gjorde en merksam på at spørsmålet skal besvares i alle hjem hvor det var samer eller kvener.
Skjema 4a: Kretsliste for byer var lik skjema 4b: Kretsliste for herreder, bortsett fra at spørsmålet om folkemengden i hussamlinger var tatt ut.
Skjema 5a: Hovedliste for byer var lik skjema 5 b: Hovedliste for herreder, bortsett fra at spørsmålene om kapelldistrikt var tatt ut.
Skjema 6: Skipsliste. Forsiden av dette skjema er gjengitt på side 223. DO hadde ikke boligoppgave, anen personoppgaven var nøyaktig lik personow)ga,ven i skjema 3.
Statistisk Sentralbyrå. Rundskriv nr. 1.
Folketellingen 1950. Byer
Til ordføreren i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Folketellingen 1. desember 1950.
1 1950/51 skal det holdes folketelling i de fleste siviliserte land. F. N. har lagt ned et betydelig arbeid for å få samordnet tellingene i de forskjellige landene, og det er i det vesentlige de samme spørsmål som stilles på folketellingsskjemaene over hele verden. I Norge skal folketellingen holdes den 1. desember i år. Det blir den 16. folketelling her i landet. Den første fullstendige telling ble holdt i 1769.
En folketelling skal ikke bare vise hvor mange mennesker det er i landet. Den er ryggraden i landets statistikk, og den skal skaffe til veie en stor del av de tallene som vi trenger for å vurdere forholdene rundt om i kommunene og i landet som helhet. Den vil f. eks. være til stor hjelp for sosialpolitikken, ved utbyggingen av skolevesenet, kommunikasjonene m. v., og ved planlegging av tiltak mot arbeidsløyse. Også for historikerne, og da kanskje .i særlig grad lokalhistorikerne, er folketellingene av betydelig interesse. Folketellingen skal dessuten gi grunnlaget for en revisjon av folkeregistrene.
Skal en folketelling kunne fylle de krav en stiller til den, er det av stor betydning at Byrået får hjelp av folk rundt om i kommunene som forstår hvor viktig tellingen er, og som både har evne og vilje til å skaffe de best mulige opplvsninger om forholdene i hjemstedskommunen. Det har også stor betydning for tellingen at publikum stiller seg velvillig overfor den. En bør derfor prøve å gjøre tellingen mest mulig kjent blant folk. Bl. a. bør det bli gjort rede for folketellingen i de lokale avisene. Statistisk Sentralbyrå vil skaffe opplysninger og stoff til dem som ber om det.
Hovedbestemmelsene om Folketellingen 1950 er gitt i kgl. resolusjon av 15. september i år. Resolusjonen lyder slik:
«I samsvar med Stortingets vedtak av 4. mai 1950 om en alminnelig folketelling bestemmes:
1. Det skal holdes alminnelig folketelling førstkommende desember måned. Den skal begynne fredag 1. desember, og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
2. I hver kommune skal tellingen styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det. Tellingen skal omfatte alle personer som er fast bosatt i kommunen, og dessuten alle personer som oppholder seg midlertidig i kommunen på tellingsdatoen.
- Tollvesenets funksjonærer skal telle sjøfolk ombord på norske og fremmede slip som på tellingsdagen ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
- Statistisk sentralbyrå gis fullmakt til å treffe de andre betemmelser som er nødvendige, slik som å fastsette skjemaene, bestemme godtgjørelsen til tellerne m.m.»
På grunnlag av denne resolusjon gir Byrået følgende rettledning:
I. Forberedelsene til tellingen.'fellingen skal styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det, jfr. kgl. res. punkt 2. Om ikke ordføreren selv har anledning til å styre tellingen, må han oppnevne en annen pålitelig person til å gjøre det. Vedkommende må være godt kjent i kommunen, og han må kunne opptre med myndighet. Ordføreren eller den han gir fullmakt til å styre tellingen, vil i det følgende bli kalt «tellingslederen».
Det første tellingslederen må gjøre er å dele byen opp i tellingskretser. Hvor stor hver krets skal være avgjøres etter de lokale forhold, men ingen tellingskrets må være større enn at en teller kan utføre tellingen nøyaktig på kort tid. Ingen tellingskrets må ligge i 2 sogn. Hvis det område som en vil tildele en teller omfatter deler av forskjellige sogn, må det lages en særskilt tellingskrets (med eget kretsnr.) for hver del. Når byen er delt i tellingskretser, må kretslistene nummereres så hver tellingskrets fra først av har sitt faste nummer.
Så snart tellingskretsene er bestemt, tilsetter en tellere. Det må legges vekt på å få tilsatt tellere som er mest mulig skikket til dette arbeidet. Det kreves ikke liten innsikt hos tellerne. De bør ha godt praktisk skjønn, og de må ha evne til å forstå skjemaene og tellerinstruksen, slik at de kan kontrollere at skjemaene blir fylt ut nøyaktig og tydelig. De bør være godt kjent i tellingskretsene sine, og de bør kunne ordne og utføre tellingen på en tidsbesparende måte. Tellerne må forstå å opptre med en viss myndighet, og de må være absolutt pålitelige. Det kreves også at de behandler alle opplysninger konfidensielt. Det er ingen ting i veien for at en teller blir tildelt mer enn en tellingskrets dersom han kan telle flere kretser på rimelig tid. Ved tidligere folketellinger har tellearbeidet som oftest vært utført av folkeregisterets personale, politiets funksjonærer, likningsassistenter, lærere. og lærerinner o.l.
Som hjelp til å få tellingen utført fullstendig og planmessig, må det for hver tellingskrets utarbeides en fortegnelse over alle hus i kretsen. Fortegnelsen leveres senere ut til tellerne sammen med skjemaene.
Tellingslederen må gjøre seg godt kjent med innholdet av skjemaene og tellerinstruksen, slik at han kan rettlede og kontrollere tellerne. For at tellerne i alle tilfelle skal opptre ens, bør tellingslederen samle alle tellerne før tellingen begynner, og gjennomgå tellerinstruksen og skjemaene med dem. Tellerne bør også få rettledning i å utføre tellingen på en praktisk måte.
Når tellerne har fått sin rettledning, får de utlevert den fortegnelsen som er nevnt foran over alle hus i kretsen, konvolutter og skjema 1, 2 og 4a i tilstrekkelig antall. Tellingslederen vil selv best kunne dømme om hvor mange skjemaer og konvulutter de enkelte tellere trenger. Han bør hold tilbake en del skjemaer og konvolutter om det senere skulle vise seg at noen tellere har fått for få. Dessuten skal hver teller få utlevert en tellerinstruks til eget bruk og en for hver større anstalt (sykehus, asyl m. v.) innenfor hans distrikt. Tellerne må få utlevert instruksene, skjemaene og konvoluttene i så god tid at de kan sette seg godt inn i alle dokumentene og ha delt ut skjemaene senest torsdag :30. november. Da opplaget er begrenset, må det ikke brukes flere skjemaer og konvolutter enn strengt nødvendig. Hvis det før tellingen er på det rene at det blir et større antall skjemaer til overs, må tellingslederen sende disse til Statistisk Sentralbyrå.
II. Gjennomføringen av tellingen og revisjonsarbeidet i folkeregisteret.
Tellingen skal omfatte alle personer som var fast bosatt i kommunen natten mellom 30. november og 1. desember 1950 og alle personer som var midlertidig til stede da.
Tellerne skal dele ut tellingsmaterialet senest torsdag 30. november til husvertene (eventuelt til bestyreren, vaktmesteren eller andre som er i eiers sted). Hver husvert skal ha en leilighetsliste for hver leilighet i gården og en konvolutt for liver leilighet han leier ut (han trenger ingen konvolutt for sin egen leilighet). Hvis huset har 3 eller flere leiligheter, skal husverten dessuten ha en husliste (skjema 2). Blir det ikke plass til alle personene i en leilighet på en leilighetsliste må det deles ut ekstra lister. Pensjonater, større hoteller, anstalter, militærleirer m.v. må få flere lister.
Husverten deler ut ledighetslistene til leieboerne og sørger for å få den tilbake i utfylt stand senest lørdag den 2. desember.
Tellerne skal samle inn listene mandag den 4. desember og de følgende dager hvis ikke tellingslederen fastsetter en annen dato. Tellerne skal kontrollere at listene er fylt ut riktig og fullstendig, hente inn opplysninger som mangler, rette feil og utarbeide kretslistene. Når dette er gjort, leverer han oppgavene og de skjemaene som ikke er brukt til tellingslederen. Tellingslederen kontrollerer at kretslistene er ført ordentlig. Så snart denne kontrollen er utført for en krets.skal alle leilighetslistene og huslistene sendes til folkeregisteret. På grunnlag av kretslistene utarbeider tellingslederen hovedlisten for byen (skjema 5a). På denne skal han også føre opp folkemengden i de enkelte sogn i byen. Hovedlisten skal derpå underskrives av ordføreren og sendes samtidig med kretslistene til Statistisk Sentralbyrå.
Etter lov om folkeregistre av 15. november 1946 §4, skal folkeregisteret revideres på grunnlag av folketellingslistene. Folkeregisteret skal dessuten kontrollere at ledighetslistene er fylt ut i samsvar med utfyllingsreglene og tellerinstruksen. Byrået vil senere i særskilt rundskriv gi rettledning om hvordan dette skal gjøres. Etter lov av 25. april 1907 må alle opplysningene på folketellingskjemaene behandles strengt konfidensielt. Dette betyr bl.a. at bortsett fra revisjonen av folkeregistrene (jfr. lov av 15. november 1946 §4) har kommunen ikke lov til å bruke enkeltopplysninger fra folketellingsskjemaene i den kommunale administrasjon. Når folkeregisteret har avsluttet revisjonen, skal det sende ledighetslistene og huslistene inn til Statistisk Sentralbyrå. Ubrukte skjemaer skal ikke returneres.
Tellingen og arbeidet i folkeregisteret må gjøres så raskt at skjemaene ka» sendes inn senest den 31. januar 1951.
III. Godtgjøringen for arbeidet med folketellingen.
Som godtgjøring for tellingen vil Byrået utbetale 20 øre for hver person som er telt (alle som er bosatt og til stede + alle midlertidig fraværende + alle som er midlertidig til stede). Betalingen er godtgjøring både for selve tellingen og for folkeregisterets kontroll med at listene er fylt ut i samsvar med utfyllingsreglene og tellerinstruksen. Omkostningene ved å revidere folkeregisteret skal derimot bæres av kommunen. Kommunen kan selv fastsette godtgjøringen til de enkelte tellere om bare det fastsatte beløp for hele kommunen under ett ikke blir overskredet.
Godtgjøringen for tellingen vil bli utbetalt til kommunen så snart alle skjemaene er mottatt og godkjent av Byrået. Gjennomgåingen og godkjenninga» av skjemaene vil bli foretatt i den rekkefølge Byrået mottar dem.
Ledighetslistene (skjema 1), huslistene (skjema 2) og konvoluttene vil bli sendt til ordføreren direkte fra trykkeriet. Det øvrige materiale til tellingen (kretslistene, hovedlistene og tellerinstruksene) vil bli sendt fra Statistisk Sentralbyrå i særskilt pakke.
Kvittering for at dette rundskriv er mottatt må sendes pr. omgående.
Skjemaer, kvitteringer og skriv adresseres til: Statistisk Sentralbyrå, Folketellingskontoret, Rådhusgt. 8IV, Oslo. Telegramadresse: Statistikk.
Oslo, den 16. oktober 1950.
Petter Jakob Bjerve.
_______________
Bjørnulf Bendiksen
Vedlagt følger:
3 eksemplarer av rundskriv nr. 1.
4 eksemplarer av skjema nr. 1.
4 eksemplarer av skjema nr. 2.
1 kvittering.
Statistisk Sentralbyrå. Rundskriv nr. 2.
Folketellingen 1950. Herreder
Til ordføreren i
Folketellingen 1. desember 1950.
I 1950/51 skal det holdes folketelling i de fleste siviliserte land. F. N.har lagt ned et betydelig arbeid for å få samordnet tellingene i de forskjellige landene, og det er i det vesentlige de samme spørsmål som stilles på folketellingskjemaene over hele verden. I Norge skal folketellingen holdes den 1. desember i år. Det blir den 16. folketelling her i landet. Den første fullstendige telling ble holdt i 1769.
En folketelling skal ikke bare vise hvor mange mennesker det er i landet. Den er ryggraden i landets statistikk, og den skal skaffe til veie en stor del av de fallene som vi trenger for å vurdere forholdene rundt om i kommunene og i landet som helhet. Den vil f. eks. være til stor hjelp for sosialpolitikken, ved uttbyggingen av skolevesenet, kommunikasjonene m. v., og ved planlegging av tiltak mot arbeidsløyse. Også for historikerne, og da kanskje i særlig grad lokalhistorikerne, er folketellingene av betydelig interesse. Folketellingen skal dessuten gi grunnlaget for en revisjon av folkeregistrene.
Skal en folketelling kunne fylle de krav en stiller til den, er det av stor betydning at Byrået får hjelp av folk rundt om i kommunene som forstår hvor viktig tellingen er, og som både har evne og vilje til å skaffe de best mulige opplysninger om forholdene i hjemstedskommunen. Det har også stor betydning for tellingen at publikum stiller seg velvillig overfor den. En bør derfor prøve å gjøre tellingen mest mulig kjent blant folk. Bl. a. bør det bli gjort rede for folketellingen i de lokale avisene. Statistisk Sentralbyrå vil skaffe opplysninger og stoff til dem som ber om det.
Hovedbestemmelsene om Folketellingen 1950 er gitt i kgl. resolusjon av 15. september i år. Resolusjonen lyder slik:
«I samsvar med Stortingets vedtak av 4. mai 1950 om en alminnelig folketelling bestemmes:
1. Det skal holdes alminnelig folketelling førstkommende desember måned. Den skal begynne fredag 1. desember, og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
2. I hver kommune skal tellingen styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det. Tellingen skal omfatte alle personer som er fast bosatt i kommunen, og dessuten alle personer som oppholder seg midlertidig i kommunen på tellingsdatoen.
3. Tollvesenets funksjonærer skal telle sjøfolk ombord på norske og fremmede skip som på tellingsdatoen ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
4. Statistisk Sentralbyrå gis fullmakt til å treffe de andre bestemmelser som er nødvendige, slik som å fastsette skjemaene, bestemme godtgjørelsen til tellerne m. m.»
På grunnlag av denne resolusjon gir Byrået følgende rettledning:
1. Forberedelsene til tellingen.
Tellingen skal styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det, jfr. kgl. res. punkt 2. Om ikke ordføreren selv har anledning til å styre tellingen, må han oppnevne en annen pålitelig person til å gjøre det. Vedkommende må være godt kjent i herredet, og han må kunne opptre med myndighet. Ordføreren eller den han gir fullmakt til å styre tellingen, vil i det følgende bli kalt «tellingslederen»
I de fleste herreder vil det være praktisk at ordføreren oppnevner et tellingsstyre til å planlegge ordningen av tellingen i herredet. Foruten tellingslederen bør dette tellingsstyret bestå av føreren av folkeregisteret og en tredje person som er godt kjent i herredet, f. eks. sognepresten eller en av lærerne i herredet. Hvis ordføreren i et herred ikke finner det hensiktsmessig å oppnevne tellingsstyre, må tellingslederen i alle fall rådføre seg med lederen av folkeregisteret under planleggingen av tellingen.
Det første tellingslederen eller tellingsstyret må gjøre, er å dele herredet opp i tellingskretser. Som regel skal skolekretsene være tellingskretser, og ingen tellingskrets må omfatte flere skolekretser. Forholdene kan imidlertid være slik at en skolekrets må deles opp i to eller flere tellingskretser. Dette gjelder således hvis skolekretsen er så stor at det vil ta for lang tid for en enkelt teller å telle hele kretsen, og dessuten når en skolekrets deles av grensen mellom to sogn eller lensmannsdistrikter. Der en kan si at et kapelldistrikt har en fast grense, må tellingskretsen heller ikke deles av denne grensen. Dersom det område en vil tildele en teller omfatter deler av forskjellige skolekretser, kapelldistrikter, sogn eller lensmannsdistrikter, må det lages en særskilt tellingskrets for hver del. Når herredet er delt i tellingskretser, må kretslistene nummereres, så hver tellingskrets fra først av har sitt faste nummer.
For at Statistisk Sentralbyrå skal kunne bli klar over grensene til tellingskretsene, vil en senere sende kart over herredet i den utstrekning slike kan skaffes. Tellingsstyret skal tegne inn grensene for tellingskretsene på kartet, og skrive på det nummeret som hver tellingskrets har fått. I de herredene som ikke får tilsendt noe kart, vil en be tellingsstyret sende et løst riss over herredet og kretsinndelingen sammen med skjemaene.
Så snart tellingskretsene er bestemt, tilsetter en tellere. Det må legges vekt på å få tilsatt tellere som er best mulig skikket til dette arbeid. Det kreves ikke liten innsikt hos tellerne. De bør ha godt praktisk skjønn, de må ha evne til å forstå skjemaene og tellerinstruksen, og de må kunne fylle ut skjemaene nøyaktig og tydelig. De bør være godt kjent i tellingskretsene sine, og de bør kunne ordne og utføre tellingen på en tidsbesparende måte. Tellerne må forstå å opptre med en viss myndighet, og de må være absolutt pålitelige. Det kreves også at de behandler alle opplysninger konfidensielt. Det er ingen ting i veien for at en teller blir tildelt mer enn en tellingskrets dersom han kan telle flere kretser på rimelig tid. Ved tidligere folketellinger har tellerarbeidet som oftest vært utført av lærere og lærerinner ved folkeskolene.
Som hjelp til å få tellingen fullstendig og planmessig utført, vil en for alle herreder, unntatt for herredene i Finnmark, legge ved et innbundet eksemplar av den trykte matrikkel for herredet. Matrikkelen er supplert etter innberetninger som sorenskriverne sender til Finansdepartementet. På første blad er det nevnt hvor langt matrikkelen er supplert. Tellerne må ta avskrift av matrikkelen for sitt distrikt, men en bør gjøre dem merksam på at nye skylddelinger kan ha funnet sted etter den dato som er påført matrikkelen. Tellingsstyret avgjør om det er nødvendig å føye til slike forandringer på de matrikkelblad som tellerne skriver av. Sorenskriveren kan i tilfelle gi de nødvendige opplysninger. Hvis noen av de eiendommer som står i matrikkelen er overført til et annet herred, må tellingsstyret i dette herred få underretning. Matrikkelen må behandles forsiktig og sendes tilbake til Byrået etter bruken. For Finnmark fylke foreligger det noen lister over skyldsatte eiendommer som muligens kan være til nytte ved planleggingen, og som en derfor sender ordførerne i dette fylke. De enkelte lister deles ut til tellerne. De må behandles forsiktig og sendes samlet tilbake til Byrået etter tellingen.
Medlemmene av tellingsstyret må gjøre seg godt kjent med innholdet av skjemaene og tellerinstruksen slik at de kan rettlede og kontrollere tellerne. Før tellingen begynner samler tellingsstyret (eller ett av medlemmene) alle tellerne for å gjennomgå tellerinstruksen og skjemaene. Tellerne bør også få rettledning i å utføre tellingen på en praktisk måte. En tilrår tellingsstyret å ordne seg slik at hvert medlem fører kontroll med tellingen i en bestemt del av herredet. Dersom en teller viser seg uskikket, må en annen straks tilsettes i stedet for han.
Når tellerne har fått sin rettledning, får de utlevert skjema nr. 3 og 4b. Tellingsstyret vil selv best kunne dømme om hvor mange skjemaer de enkelte tellere trenger. Styret bør holde tilbake en del skjemaer, om det senere skulle vise seg at noen tellere har fått for få. Dessuten skal hver teller få utlevert en tellerinstruks til eget bruk og en for hver større anstalt (sykehus, asyl m.v.) innenfor hans distrikt. Tellerne må få utlevert instruksene og skjemaene minst en uke før tellingsdagen for at de kan rekke å sette seg godt inn i alle dokumenter og utføre det forberedende tellerarbeid, som er omtalt i instruksen. Da opplaget er begrenset, må det ikke brukes flere skjemaer enn strengt nødvendig. Hvis det før tellingen er på det rene at det blir et større antall skjemaer til overs, må tellingslederen straks sende disse til Statistisk Sentralbyrå.
II. Gjennomføringen av tellingen og revisjonsarbeidet i folkeregistrene.
Tellingen skal omfatte alle personer som var fast bosatt i herredet natten mellom 30. november og 1. desember 1950, og alle personer som var midlertidig til stede da. Personer ombord på skip skal bare tas med i tellingen på de steder hvor det ikke er tollstasjoner (se tellerinstruksen). Tellingen skal begynne fredag 1. desember og foregå uavbrutt de følgende dager helt til den er fullført.Hver teller skal personlig fylle ut en bostedsliste (skjema 3) på hvert bosted i kretsen. Dessuten skal han fylle ut en kretsliste (skjema 4b) som skal gi et sammendrag av oppgavene på bostedslistene i kretsen. Ifølge instruksen kan telleren søke tellingsstyret om lov til å få fylt ut oppgavene for enkelte avsidesliggende bosteder på en mer lettvint måte. (Se instruks for tellere i landdistrikter, punkt II.) Samtykket til en slik framgangsmåte må innhentes i hvert enkelt tilfelle og skal bare gis når det er strengt nødvendig av omsyn til tid og omkostninger.
Når alle oppgaveskjemaene er fylt ut, leverer telleren oppgavene og de skjemaer som ikke er brakt til det medlem av tellingsstyret som står for tellingen i kretsen. De ubrukte skjemaer skal ikke returneres til Statistisk Sentralbyrå. Medlemmene av tellingsstyret kontrollerer at kretslisten er ordentlig ført. Så snart denne kontrollen er utført for en krets, skal alle bostedslistene sendes til folkeregisteret. Kretslistene sendes til tellingslederen.
På grunnlag av kretslistene utarbeider tellingslederen hovedlisten for herredet (skjema 5b). På denne skal han også føre opp folkemengden i de enkelte sogn i herredet. Hvis det i herredet er kapelldistrikt som en kan si har faste grenser, skal han endelig føre opp folkemengden i hvert av disse distriktene. Hovedlisten skal underskrives av ordføreren og sendes. sammen med kretslistene til Statistisk Sentralbyrå. I pakken legges også matrikkelen og kartet over herredet.
Etter lov om folkeregistre av 15. november 1946 § 4, skal folkeregisteret revideres på grunnlag av folketellingslistene. Folkeregisteret skal dessuten kontrollere at bostedslistene er fylt ut i samsvar med utfyllingsreglene og tellerinstruksen. Byrået vil senere i særskilt rundskriv gi rettledning om hvordan dette skal gjøres. Etter lov av 25. april 1907 må alle opplysningene på folketellingsskjemaene behandles strengt konfidensielt. Dette betyr bl.a. at bortsett fra revisjonen av folkeregistrene (jfr. lov av 15. november 1946 §4) har kommunen ikke lov til å bruke enkeltopplysninger fra folketellingsskjemaene i den kommunale administrasjon. Når folkeregisteret har avsluttet revisjonen, skal det sende bostedslistene inn til Statistisk Sentralbyrå.
Tellingen og arbeidet i tellingsstyret og folkeregisteret må gjøres så raskt at skjemaene kan sendes inn senest den 31. januar 1951.
III. Godtgjøringen for arbeidet med folketellingen.
Som godtgjøring for tellingen i . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred vil det bli betalt . . . . . . . . . . . . øre for hver person som er telt (alle som er bosatt og til stede + alle midlertidig fraværende + alle som er midlertidig til stede). Dette beløpet skal dekke alle utgifter til tellingen, altså både godtgjøring til de personer som hjelper til, og refusjon av eventuelle skyssutgifter. Byrået vil finne det rimelig at kommunen betaler tellingsstyret i alt ca. 4 øre for hver person som blir telt, og at resten av beløpet utbetales til tellerne. Betalingen til tellingsstyret er godtgjøring både for det administrative arbeid og for arbeidet med å kontrollere listene. Omkostningene ved å revidere folkeregisteret skal derimot bæres av kommunen. Da det er forutsetningen at betalingen til tellerne også skal dekke mulige skyssutgifter og eventuell ekstragodtgjøring til de tellere som har de besværligste distrikter, er det nødvendig at tellingsstyret lønner de tellere som har de letteste distrikter etter en lavere sats enn gjennomsnittlig for herredet.
Godtgjøringen for tellingen vil bli utbetalt til kommunen så snart alle skjemaene er mottatt og godkjent av Byrået. Gjennomgåingen og godkjenningen av skjemaene vil bli foretatt i den rekkefølge Byrået mottar dem.
Bostedslistene (skjema 3) vil bli sendt til ordføreren direkte fra trykkeriet. Det øvrige materiale til tellingen (kretslister, hovedlister, tellingsinstrukser, matrikkel og kart) vil bli sendt fra Statistisk Sentralbyrå i særskilt pakke. Kvittering for mottakingen av skjemaer fra trykkeriet og for mottaking av pakker med skjemaer m.v. fra Byrået sendes til Statistisk Sentralbyrå så snart materialet er mottatt.
Kvittering for at dette rundskriv er mottatt må sendes pr. omgående.
Skjemaer, kvitteringer og skriv, adresseres til: Statistisk Sentralbyrå, Folketellingskontoret, Rådhusgt. 8iv, Oslo. Telegramadresse: Statistikk.
Oslo, den 16. oktober 1950.
Petter Jakob Bjerve.
__________________
Bjørnulf Bendiksen.
Vedlagt følger:
3 eksemplarer av rundskriv nr. 2.
4 eksemplarer av skjema nr. 3.
Kvittering.
Statistisk Sentralbyrå. Rundskriv nr. 3.
Folketellingen 1950.
Til tollstedet i :
Folketellingen 1. desember 1950.
Ved kgl. resolusjon av 15. september i år er det bestemt:
«I samsvar med Stortingets vedtak av 4. mai 1950 om en alminnelig folketelling bestemmes:
1. Det skal holdes alminnelig folketelling førstkommende desember måned. Den skal begynne fredag, 1. desember, og fortsette de følgende virkedager til den er fullført.
2. 1 hver kommune skal tellingen styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det. Tellingen skal omfatte alle personer som er fast bosatt i kommunen, og dessuten alle personer som oppholder seg midlertidig i kommunen på tellingsdatoen.
3. Tollvesenets funksjonærer skal telle sjøfolk ombord på norske og fremmede skip som på tellingsdatoen ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
4. Statistisk Sentralbyrå gis fullmakt til å treffe de andre bestemmelser som er nødvendige, slik som å fastsette skjemaene; bestemme godtgjørelsen til tellerne m. m»
På grunnlag av denne resolusjonen gir Byrået følgende rettledning: Det skal fylles ut en skipsliste (skjema 6) for hvert fartøy som befinner seg i norsk havn eller i norsk farvann kl. 0 natt til 1. desember. På hver liste er det plass til 10 personer. Skip med flere enn 10 personer må få 2 eller flere lister. Skipslisten skal inneholde en fortegnelse over alle personer, både mannskapet og andre, som var ombord i skipet natt til 1. desember. Hvis skipsføreren eller noen av mannskapet hadde nattelosji i land den natten, skal de ikke tas med i skipslisten. I så fall skal de telles i land. Tollstedet må sørge for at det blir sendt skipslister til:
1. Hvert norsk og fremmed fartøy som uten å være opplagt den 1. desember 1950 ligger i noen av de havner som hører til tollstedsdistriktet eller i uthavner hvor det er tollstasjon. Til hver tollstasjon sendes det et eksemplar av dette rundskriv. Hvis noen hadde losji i opplagte fartøyer natt til 1. desember, skal det også fylles ut skipslister for dem.
2. Hvert fartøy som går fra tollstasjonen til innenriks sted så nær tellingstiden at en må forutsette at det er underveis 1. desember.
3. Hvert fartøy som kommer til tollstasjonen fra innenriks sted i begynnelsen av desember, hvis det var underveis på tellingstiden og det ikke har fått liste fra noe annet tollsted.
Ved utlevering av lister til de skip som er nevnt under punkt 3, må en pålegge skipsføreren å sørge for at listen blir fylt ut snarest mulig, før noen av mannskapet eller passasjerene er gått fra borde.
Tollstedet må sørge for at det blir levert en riktig utfylt skipsliste for alle fartøyer som ligger i distriktet 1. desember eller som ankommer til distriktet fra innenriks havn i desember, og som ikke har levert skipsliste tidligere. For jakter, fiskeskøyter og andre småskuter er det mest praktisk at en av tollvesenets funksjonærer selv fyller ut lister om morgenen 1. desember, hvis noen har overnattet ombord. For større fartøyer kan skipsføreren fylle ut listen. Hvis dette ikke lar seg gjøre, må tollfunksjonæren fylle ut lister også for disse fartøyene.
Listene stemples og nummereres av tollstedet etter hvert som de kommer inn. De utfylte listene sendes samlet til Folketellingskontoret, Rådhusgt. 8iv senest lørdag 9. desember. Sammen med listene sendes en fortegnelse over de fartøyer tellingen omfatter. Lister som kommer senere ettersendes snarest mulig.
En del skipslister (skjema 6) sendes samtidig med dette rundskriv. Kvittering for at rundskrivet og skipslistene er mottatt, sendes pr. omgående til Folketellingskontoret. Strekker ikke tallet på lister til, må Folketellingskontoret få beskjed snarest.
Hvis tellingen i enkelte tilfelle fører med seg ekstraordinære utgifter for tollstedet, vil disse bli godtgjort etter regning.
Oslo, den 16. oktober 1950.
Petter Jakob Bjerve.
_______________
Bjørnulf Bendiksen.
Vedlagt følger en del eksemplarer av
rundskriv nr. 3,
skjema nr. 6,
og et kvitteringskort.
Folketellingen i Norge 1. desember 1950.
Instruks for tellerne i landdistriktene.
I.
Alminnelige bestemmelser. Tellingsmaterialet.
I hvert herred skal tellingen ledes av en tellingsleder. Det er enten ordføreren eller en person som er oppnevnt av ordføreren som skal være tellingsleder. I de fleste herredene vil det også bli opprettet et tellingsstyre til å planlegge tellingen og føre kontroll med at den blir gjennomført ordentlig. Tellingsstyret skal i tilfelle bestå av tellingslederen, folkeregisterføreren og en tredje person som er oppnevnt av ordføreren.
Telleren skal først og fremst rette seg etter den beskjed han får fra tellingslederen eller fra de andre medlemmene av tellingsstyret. Tellingsstyret skal sette faste og greie grenser for det området som tellerne skal ha, og gi rettledning om grensene. Telleren får utlevert denne instruksen, en liste over de skyldsatte bruk i kretsen, og så mange skjemaer nr. 3 og 4b som han trenger.
Før telleren begynner med arbeidet, må han lese nøye gjennom instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for han, må han rådspørre et medlem av tellingsstyret.
Skjema 3, bostedslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det skal bare fylles ut en bostedsliste for hvert bosted, selv om det er flere våningshus der. Er det ikke tilstrekkelig plass på en liste, må en imidlertid bruke flere lister. Bostedslisten inneholder en del spørsmål som skal besvares for hver person som enten var fast bosatt eller midlertidig til stede på bostedet natt til 1. desember. Nærmere veiledning om dette er gitt i «Regler for utfylling av personoppgaven» på baksiden av bostedslisten. På side 5 skal det oppgis hvor mange rom hver enkelt husholdning disponerer.
Skjema 4 b, kretslisten, skal brukes til det sammendraget for hver krets som telleren setter opp til slutt.
II.
Forberedelsene til tellingen.
Telleren bør først legge en fast rute for tellingen ved hjelp av matrikkelen. Det gjelder at han ordner seg slik at han på beste og snareste måte kan komme til alle bostedene i kretsen. Telleren må være oppmerksom på at matrikkelen ikke er ført helt å jour, og at det kan være bosteder som ikke er ført opp i matrikkelen.
Hvis enkelte bosteder i kretsen ligger så avsides at det blir tungvint og kostbart for telleren å besøke dem særskilt, kan han be tellingslederen om tillatelse til å fylle ut skjemaene for disse bostedene på en annen måte. I så fall kan han la en pålitelig person som bor noenlunde nær slike bosteder fylle ut listen for seg. På skjemaer som er blitt fylt ut på denne måten, skriver telleren «avsides».
Når det gjelder størte anstalter og felleshusholdninger (hoteller, sykehus, fengsler, militærleirer osv.) må telleren dele ut skjemaene til bestyrerne av anstaltene før tellingen tar til. De bør også få et eksemplar av denne instruksen. Telleren gir bestyrerne pålegg om å fylle ut skjemaene for anstalten, og gjør dem spesielt oppmerksom på hvilke personer som skal føres opp som fast bosatt, og hvilke som skal føres opp som midlertidig til stede. Det skal fylles ut en felles bostedsliste for selve anstalten (dvs. for hotellgjester, pasienter, tjenerskap m. m.) og en særskilt bostedsliste for de familier som fører privat husholdning. Tjenestefolk, losjerende (med full kost, eller i det minste med middag) og nattegjester i private husholdninger skal føres opp sammen med den husholdningen de er hos. Når telleren henter de utfylte skjemaene, må han se etter at de er fylt ut riktig og nøyaktig.
Det kan også være hensiktsmessig å dele ut skjemaene for større leiegårder o.l. i forvegen, og be eieren eller bestyreren sørge for at de blir fylt ut til telleren kommer igjen. Telleren må selv etter eget skjønn avgjøre når han vil bruke en slik framgangsmåte.
III.
Om selve tellingen.
Selve tellingen skal ta til fredag 1. desember og fortsette uavbrutt de følgende virkedager helt til den er fullført. Telleren må passe på at det ikke blir uteglemt noen bosteder eller personer ved tellingen, og han må sørge for at hvert skjema blir fylt ut omhyggelig.
Tellingen av personer ombord på fartøyer skal utføres av, funksjonærer ved tollvesenet. Ligger det imidlertid noe fartøy innenfor tellingskretsen et sted hvor det ikke er tollstasjon, slik at føreren ikke har fått noen skipsliste fra tollvesenet, må telleren fylle ut en bostedsliste for alle som lå ombord natt til 1. desember. De andre skal telles i land.
Bortsett fra anstalter og enkelte meget avsidesliggende bruk som måtte forekomme - se foregående side - må telleren selv besøke hvert enkelt våningshus og fylle ut skjemaene mens han er der. Når telleren kommer til et bosted, setter han først nummer på bostedslisten og fyller ut spørsmålene 1-4 på side 1. Så fyller han ut spørsmålene på «Personoppgaven» (side 2-4). Etter hvert som telleren er ferdig med personene i en husholdning, fyller han ut «Boligoppgaven» (side 5) for husholdningen. Når telleren har fylt ut spørsmålene for alle personene og husholdningene på bostedet, svarer han på spørsmål 5, side 1. I de rubrikker som ikke skal fylles ut for en person eller husholdning,. settes en strek (f. eks. rubrikkene 20-21 for personer som bare har folkeskole). Hvis telleren ikke treffer noen som kan gi de nødvendige opplysninger for en husholdning, bør han gi beskjed om når han kommer igjen, så han er sikker på å treffe vedkommende. Om utfyllingen av skjemaene må han ellers merke seg
Spørsmålene 1-3. Husholdninger og personer. Telleren må sette seg godt inn i hva som menes med en husholdning. Det er meget viktig at hver husholdning har fått eget nummer, og at det er satt tydelig strek mellom de forskjellige husholdningene.
Spørsmålene 6-8. Fast bosatt - midlertidig fraværende - midlertidig til stede. Under «Regler for utfylling av personoppgaven» - på baksiden av ledighetslisten - er det forklart når en person skal regnes som fast bosatt, og når han skal regnes som bare midlertidig til stede. I tillegg til den forklaring som er gitt der, vil en gjøre telleren oppmerksom på at personer som oppholder seg på Svalbard skal regnes som fast bosatt på det sted de bodde fast før de reiste til Svalbard. Oppholdsstedet (for de midlertidig fraværende) og bostedet (for personer som er midlertidig til stede) må oppgis så nøyaktig som mulig. Foruten kommunen må også gate (veg) og nummer eller gårdens (stedets) navn oppgis. En del herredsnavn er ikke nok til å betegne oppholds- eller bostedskommunen, fordi flere herreder har samme eller meget like navn - se bilag 2.
Spørsmålene 14-16. Hovedyrke eller levevei. Telleren må passe godt på at disse spørsmålene blir besvart så nøyaktig som mulig. Upresise betegnelser som sjømann, kontormann o. 1. godtas ikke. Svar f. eks. i stedet donkeymann, båtsmann osv. eller bokholder, korrespondent o. 1. Spørsmål 16 skal være besvart selv om virksomhetens eller bedriftens art går fram av svaret på spørsmål 14.
Spørsmål 23. Statsborgerrett. Følgende personer har statsborgerrett i Norge
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge. Er foreldrene statsborgere i forskjellige land, er det farens statsborgerrett som er avgjørende for ektebarn, morens for barn utenfor ekteskapet.
2. Utenlandsk mann og utenlandsk ugift kvinne som er født i Norge og har hatt fast bosted her til sitt fylte 22de år, med mindre han etter fylte 21 år, men før fylte 22 år, har avgitt skriftlig erklæring til fylkesmannen om, og med fyldestgjørende attest har godtgjort at han har borgerrett i en annen stat.
3. Utenlandsk kvinne som er eller har vært gift med norsk statsborger, med mindre hun. har gjenervervet sitt fremmede statsborgerskap og har bosatt seg i utlandet.
4. Er familiefaren utvandret og har ervervet fremmed statsborgerrett, beholder hustru og barn norsk statsborgerrett og taper den først hvis de erverver fremmed statsborgerrett og flytter ut av landet.
5. Utvandrede norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake til Norge og bosetter seg fast her. Har vedkommende ervervet fremmed statsborgerrett, får han ikke igjen den norske før han har tapt den fremmede. Hjemvendt norsk-amerikaner har tapt sin amerikanske borgerrett når han har oppholdt seg i Norge mer enn to år.
6. Invandrede utlendinger som har fått statsborgerrettsbevilling og har avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
NB! Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
NB! Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun bor i Norge, unntatt i disse tilfelle:
1) Norsk kvinne som ved ekteskap med tysker, østerriker eller japaner har ervervet henholdsvis tysk, østerriksk eller japansk statsborgerskap i tiden mellom 8. april 1940 og 1. januar 1949 har endelig tapt det norske statsborgerskap, uansett om bostedet er i Norge eller i utlandet. Norsk statsborgerrett kan da bare gjenvinnes ved norsk borgerbevilling.
2) Norsk kvinne som ved ekteskap med utlending før år 1925 har ervervet borgerrett i fremmed stat, har tapt sin norske statsborgerrett selv om hun hele tiden har bodd i Norge, med mindre hun skriftlig har meldt til fylkesmannen at hun ønsker å gjenerverve norsk statsborgerrett.
IV.
Så snart tellingen er fullført, skal telleren føre opp sammendrag av alle bostedslistene på skjema 4 b (kretslisten). På dette skjema skal telleren også gi oppgaver over folketallet i hussamlinger og på øyer i tellingskretsen. Deretter leveres alle skjemaene til det medlem av tellingsstyret som står for tellingen i kretsen. Skjemaene må være ordnet etter nummer og pakket omhyggelig inn. Hvis det ikke har vært mulig å skaffe nøyaktige opplysninger om enkelte av beboerne i kretsen, f. eks. på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om dette øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart som mulig.
Samtidig som han leverer de utfylte listene til tellingsstyret, leveres de listene som ikke er brukt.
Telleren må gjøre arbeidet så raskt som mulig, men må samtidig være nøyaktig.
Alle opplysninger må behandles strengt fortrolig og ikke gis videre til utenforstående.
Bilag 1. Eksempel på utfylt bostedsliste.
Bilag 2. Herredsnavn som kan forveksles.
Bilag 2
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles.
Alphabetical list of names of rural districts which are apt to be confused.
| Ål | Busk. | Lardal | Vestf. |
| Ålen | Sør-Tr. | Leikanger | S. og Fj. |
| Årdal | Rog. | Leiranger | Nordl. |
| » | S. og Fj. | Leksvik | Nord-Tr. |
| Berg | Østf. | Lenvik | Troms |
| » | Troms | Lensvik | Sør-Tr. |
| Borge | Østf. | Lund | Rog. |
| » | Nordl. | Lunde | Telem. |
| Borgund | S. og Fj. | Lunner | Opl. |
| » | Møre | Lærdal | S. og Fj. |
| Brekke | S. og Fj. | Nes | Ak. |
| Brekken | Sør-Tr. | » | Hed. |
| Bremnes | Hord. | » | Busk.. |
| Bremsnes | Møre | » | Vest-Agd. |
| Bø | Telem. | » | Sør-Tr. |
| » | Nordl. | ||
| Eid | S. og Fj. | ||
| » | Møre | Os | Hord. |
| Eide | Aust-Agd. | » | Hed. |
| » | Møre | Osen | Sør-Tr. |
| Flå | Busk. | Røros landsogn | Sør-Tr |
| » | Sør-Tr. | Røros | Sør-Tr |
| Gran | Opl. | Osen | Sør-Tr. |
| Grane | Nordl. | Sand | Rog. |
| Haram | Møre | Sande | Vestf. |
| Harran | Nord-Tr. | » | Møre |
| Heddal | Telem. | Sauda
(før Saude) |
Rog. |
| Heidal | Opl. | Sauherad
( » ) |
Telem. |
| Hemne | Sør-Tr. | Skaun | Sør-Tr. |
| Hemnes | Nordl. | Skogn | Nord-Tr. |
| Herøy | Møre | Sogndal | S. og Fj. |
| » | Nordl. | Sokndal | Rog. |
| Hof | Hed. | Soknedal | Sør-Tr. |
| » | Vestf. | Solum | Telem. |
| Hol | Busk. | Solund | S. og Fj. |
| » | Nordl. | Stokke | Vestf. |
| Hole | Busk. | Stokken | Aust-Agd. |
| Hylestad | Aust-Agd. | Strand | Rog. |
| Hyllestad | S. og Fj. | Stranda | Møre |
| Time | Rog | ||
| Tinn | Telem | ||
| Høland (Nordre og Søndre | Ak. | Våle | Vestf. |
| Våler | Østf. | ||
| Hølonda | Sør-Tr. | » | Hed. |
| Høyland | Rog. | Vang | Hed. |
| Høylandet | Nord-Tr. | » | Opl |
| Kvam | Hord, | ||
| » | Nord -Tr. | Vinje | Sør-Tr |
| Lårdal | Telem. | » | Telem |
NB! Også mange andre herredsnavn kan lett forveksles, f. eks. Sunndal og Surnadal; Voll og Volda, alle i Møre og Romsdal fylke. Skriv derfor tydelig.
En må ikke oppgi sogn istedenfor herred som betegnelse for fødested eller bosted. Dersom bare fødesognet kjennes, må nærmere opplysninger tilføyes, f. eks. Tuddal sogn i Telemark.
De ovenfor anførte forkortelser av fylkesnavnene kan benyttes på skjemaene.
Folketellingen i Norge 1. desember 1950.
Instruks for tellerne i byene.
I.
Alminnelige bestemmelser. Tellingsmaterialet.
Tellingen ledes av ordføreren, eller den han gir fullmakt til det. Telleren skal først og fremst rette seg etter den beskjed han får fra tellingslederen.
Hver teller skal utføre tellingen i en eller flere bestemte tellingskretser. Han får utlevert denne instruksen og så mange konvolutter og skjemaer 1, 2 og 4 a som han trenger.
Før telleren begynner med arbeidet, må han lese nøye gjennom instruksen og skjemaene. Er det ting som står uklart for han, må han rådspørre tellingslederen.
Skjema 1, leilighetslisten, er hovedskjemaet ved tellingen. Det skal fylles ut en leilighetsliste for hver leilighet, selv om det er flere husholdninger der. Er det ikke tilstrekkelig plass på en liste, må en imidlertid bruke flere lister. Leilighetslisten skal fylles ut av leilighetens innehaver (husfar, husmor). Den inneholder en del spørsmål som skal besvares for hver person som enten var fast bosatt eller midlertidig til stede i leiligheten natt til 1. desember. Nærmere veiledning om dette er gitt i «Regler for utfylling av personoppgaven» på baksiden av leilighetslisten. På side 5 skal det oppgis hvor mange rom hver enkelt husholdning disponerer.
Skjema 2, huslisten. Huseieren (bestyrer, vaktmester) skal fylle ut en husliste hvis huset har tre eller flere leiligheter. Hvis det ikke bor noen representant for eieren i gården, kan telleren be en av leieboerne om å ta på seg huseierens arbeid med tellingen. Kan dette ikke ordnes, må telleren selv gjøre arbeidet.
Skjema 4 b, kretslisten, skal brukes til det sammendraget for hver krets som telleren setter opp til slutt.
II.
Forberedelsene til tellingen.
Tellerne skal dele ut tellingsmaterialet til husvertene (eventuelt til bestyreren, vaktmesteren eller andre som er i eierens sted) senest torsdag 30. november. Samtidig med utdelingen skal telleren gi husverten beskjed om hva han skal gjøre, og pålegge han å lese nøye gjennom alle reglene om hvordan skjemaene skal fylles ut. Hver husvert skal ha en leilighetsliste (skjema 1) for hver leilighet i gården, og en konvolutt for hver leilighet han leier ut (han trenger ingen konvolutt for sin egen leilighet). Før telleren deler ut leilighetslistene, må han sette nummer på dem og dessuten skrive på tellingskretsens nummer og husets adresse (spørsmålene 1-3, side 1). Blir det ikke plass til alle personene i en leilighet på en liste, må det deles ut ekstra lister. Disse får samme nummer som den første listen, men med tilføyelsen a, b, c osv. Pensjonater, hoteller, anstalter, militær leirer m. v. må få flere lister. Dessuten skal det deles ut en husliste for hvert hus som har tre eller flere leiligheter.
Husverten skal dele ut leilighetslistene og konvoluttene til leieboerne og gi beskjed om at listene skal leveres til han i utfylt stand senest lørdag 2. desember. -
Til bestyreren av alle større anstalter og felleshusholdninger (hoteller, sykehus, fengsler, militærleirer osv.) skal telleren også dele ut et eksemplar av tellerinstruksen sammen med skjemaene. Det skal fylles ut en felles leilighetsliste for selve anstalten (dvs. for hotellgjester, pasienter, tjenerskap osv.) og en liste for hver leilighet hvor det bor familier som fører privat husholdning.. Tjenestefolk, losjerende (med full kost eller i det minste med middag) og nattegjester i private husholdninger skal føres opp sammen med den husholdningen de er hos.
Så snart verten eller bestyreren har fått leilighetslistene tilbake fra leieboerne, kontrollerer han at alle personene som var bosatt eller til stede i huset natt til 1. desember er telt. Derpå fyller han ut huslisten (skjema 2).
III.
Innsamling og kontroll av oppgavene.
Telleren skal samle inn listene mandag 4. desember og de følgende dager hvis ikke tellingslederen fastsetter en annen dato. Ved innsamlingen må telleren alltid ha med seg en del blanke skjemaer 1 og 2, da han kan gå ut fra at en del av de skjemaene som er fylt ut først er kommet bort. Telleren skal kontrollere at listene er fylt ut riktig og fullstendig. Først kontrollerer han at alle leilighetslistene er levert inn. Derpå kontrollerer han at alle rubrikkene er fylt riktig ut. I rubrikker som ikke skal fylles ut for enkelte personer, f. eks. spørsmålene 14-17 for spedbarn som bor hjemme hos foreldrene, setter telleren en strek (se bilag 1). Under kontrollen må telleren spesielt være oppmerksom på følgende
Spørsmålene 1-3. Husholdninger og personer. Telleren må sette seg godt inn i hva som menes med en husholdning. Det er meget viktig at hver husholdning har fått eget nummer, og at det er satt tydelig strek mellom de forskjellige husholdningene.
Spørsmålene 6-8. Fast bosatt -- midlertidig fraværende midlertidig til stede. Under «Regler for utfylling av personoppgaven» på baksiden av leilighetslisten - er det forklart når en person skal regnes som fast bosatt, og når han skal regnes som bare midlertidig til stede. I tillegg til den forklaring som er gitt der, vil en gjøre telleren oppmerksom på at personersom oppholder seg på Svalbard skal regnes som fast bosatt på det sted de bodde fast før de reiste til Svalbard. Oppholdsstedet (for de midlertidig fraværende) og bostedet (for personer som er midlertidig til stede) må oppgis så nøyaktig. som mulig. Foruten kommunen må også gate (veg) og nummer eller gårdens (stedets) navn oppgis. En del herredsnavn er ikke nok til å betegne oppholds- eller bostedskommunen, fordi flere herreder har samme eller meget like navn - se bilag 2.
Spørsmålene 14--16. Hovedyrke elles leveveg. Telleren må passe godt på at disse spørsmålene blir besvart så nøyaktig som mulig. Upresise betegnelser som sjømann, kontormann o.1. godtas ikke. Svar f. eks. i stedet donkeymann, båtsmann osv. eller bokholder, korrespondent o.1. Spørsmål 16 skal være besvart selv om virksomhetens eller bedriftens art går fram av svaret på spørsmål 14.
Spørsmål 23. Statsborgerrett. Følgende personer har statsborgerrett i Norge
1. De som er født av norske foreldre i eller utenfor Norge. Er foreldrene statsborgere i forskjellige land, er det farens statsborgerrett som er avgjørende for ektebarn, morens for barn utenfor ekteskapet.
2. Utenlandsk mann og utenlandsk ugift kvinne som er født i Norge og har hatt fast bosted her til sitt fylte
22de år, med mindre han etter fylte 21 år, men før fylte 22 år, har avgitt skriftlig erklæring til fylkesmannen om,
og med fyldestgjørende attest har godtgjort at han har borgerrett i en annen stat.
3. Utenlandsk kvinne som er eller har vært gift med norsk statsborger, med mindre hun har gjenervervet sitt fremmede statsborgerskap og har bosatt seg i utlandet.
4. Er familiefaren utvandret og har ervervet fremmed statsborgerrett, beholder hustru og barn norsk statsborgerrett og taper den først hvis de erverver fremmed statsborgerrett og flytter ut av landet.
5. Utvandrede norskfødte personer får igjen norsk statsborgerrett når de kommer tilbake til Norge og bosetter seg fast her. Har vedkommende ervervet fremmed statsborgerrett, får han ikke igjen den norske før han har tapt den fremmede. Hjemvendt norsk-amerikaner har tapt sin amerikanske borgerrett når han har oppholdt seg i Norge mer enn to år. .
6. Innvandrede utlendinger som har fått statsborgerrettsbevilling og har avlagt løfte (ed) til konstitusjonen.
NB! Hustru og ugifte ektebarn under 18 år har samme statsborgerrett som familiefaren.
NB! Norsk kvinne som er gift med en utlending beholder sin norske statsborgerrett så lenge hun bor i Norge, unntatt i disse tilfelle
1) Norsk kvinne som ved ekteskap med tysker, østerriker eller japaner har ervervet henholdsvis tysk, østerriksk eller japansk statsborgerskap i tiden mellom 8. april 1940 og 1. januar 1949 har endelig tapt det norske statsborgerskap, uansett om bostedet er i Norge eller i utlandet. Norsk statsborgerrett kan da bare gjenvinnes ved norsk borgerbevilling.
2) Norsk kvinne som ved ekteskap med utlending før år 1925 har ervervet borgerrett i fremmed stat, har tapt sin norske statsborgerrett selv om hun hele tiden har bodd i Norge, med mindre hun skriftlig har meldt til fylkesmannen at hun ønsker å gjenerverve norsk statsborgerrett.
Når telleren oppdager mangler eller feil i de enkelte leieboeres oppgaver på skjemaet, må han personlig henvende seg til leieboeren. Bare skrivefeil o.1. kan han rette på egen hånd.
IV.
Så snart kontrollen er fullført, skal telleren føre opp sammendrag av alle leilighetslistene på skjema 4 a (kretslisten). På dette skjema skal telleren også gi oppgaver over folketallet på øyer i tellingskretsen. Deretter leveres alle skjemaene til tellingslederen. Skjemaene må være ordnet etter nummer og pakket omhyggelig inn. Hvis det ikke har vært mulig å skaffe nøyaktige opplysninger om enkelte av beboerne i kretsen, f. eks. på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om dette øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart som mulig.
Samtidig som han leverer de utfylte listene til tellingslederen, leverer han også de listene som ikke er brukt.
Under arbeidet må telleren være oppmerksom på at det må gjøres så raskt som mulig, men at det samtidig må være nøyaktig.
Alle opplysninger må behandles konfidensielt og ikke gis videre til utenforstående.
Bilag 1. Eksempel på utfylt ledighetsliste.
Bilag 2. Herredsnavn som kan forveksles.
Bilag 2.
Alfabetisk oversikt over herredsnavn som kan forveksles
'Statistisk Sentralbyrå.
Sentralkontoret for folkeregistreringen.
Om folkeregistreringen. Rundskriv nr. 17 av 25. okt. 1950.
Rundskriv til kommunene om revisjon av folkeregistrene i samband med folketellingen 1. desember 1950.
Lov om folkeregistre av 15. november 1946, § 4, pålegger kommunene å revidere sine folkeregistre på grunnlag av opplysninger som innhentes ved statens folketelling, jfr. §§ 38 og 39 i forskrifter om ordningen og føringen av de kommunale folkeregistre, gitt i medhold av denne lov.
I samband med denne revisjonen vil folkeregistrene få følgende arbeidsoppgaver:
A. En forberedende gjennomgåelse av folketellingslistene for å kontrollere oppgavene over de oppførte midlertidig tilstedeværende på folketellingsstedet, herunder utsendelse av M-meldinger.
B. Besvarelse av M-meldinger som mottas fra andre folkeregistre og behandlingen av svar på utsendte M-meldinger.
C. Jamføring av folketellingslistene med kortene i oppholdsregister og hovedregister.
D. Opptelling av den registerførte befolkning og melding herom til Statistisk Sentralbyrå.
Arbeidet under A-C må være avsluttet og folketellingslistene sendt inn til Statistisk Sentralbyrå senest 31. januar 1951. Ved innsending av folketellingslistene skal bostedslistene sorteres etter tellingskretser og innen hver tellingskrets etter nummer på bostedslistene. Som vedlegg til folketellingslistene sendes de utfylte skjema U for personer som er midlertidig til stede, men fast bosatt i utlandet, og de mottatte svar på M-meldingene.
Det er nødvendig at denne frist blir overholdt. Det kan bare skje ved at registerførerne på forhånd har satt seg nøye inn i reglene på folketellingsskjemaet, tellerinstruksen og dette rundskrivet, forbereder revisjonsarbeidet i god tid, og sørger for at det blir påskyndet mest mulig. Forsinkelse og feil i en kommune vil føre til at en rekke andre kommuner heller ikke kan få avviklet arbeidet tidsnok.
Det er av stor betydning at revisjonsarbeidet blir utført grundig og samvittighetsfullt. Bare hvis registrene er riktige og helt å jour, vil kommunene kunne få den nytte av dem som hensikten er. Bl.a. er det nødvendig å ajourføre og kontrollere registeret hvis det skal kunne legges til grunn for opptaking av skattemantall, slik som forutsatt.
Mens revisjonen pågår, må melding om fødsler, dødsfall og inn- og utflyttinger som har funnet sted i tiden 1. desember 1950 inntil revisjonens avslutning ikke innføres på kortene i registeret, men oppbevares på betryggende måte. Innførsel i hovedregisteret skjer først når revisjonen er avsluttet og den registerførte befolkning er telt opp, se under avsnitt D. Flytteattester, flyttevarsler og melding på skjema 5 må derimot ekspederes på vanlig måte.
A. Forberedende gjennomgåelse av folketellingslistene for å kontrollere oppgavene over de oppførte midlertidig tilstedevævende på tellingsstedet.
1. Utsending av M-meldinger for personer med oppgitt fast bosted i annen kommune.
På folketellingslisten skal være oppført alle personer som var til stede på bostedet (i leiligheten) den 1. desember 1950, enten de var fast bosatt der eller bare var midlertidig til stede. Dessuten skal være oppført på folketellingslisten alle personer som på folketellingsdagen var midlertidig fraværende, men som var fast bosatt på stedet (gården, huset, leiligheten), jfr. reglene for utfylling av personoppgaven.
En del personer vil på folketellingsdagen av en eller annen grunn oppholde seg på et annet sted enn der de er fast bosatt. Når det gjelder personer som er fast bosatt i Norge, vil disse som regel finnes oppført både på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted og på folketellingslisten for det faste bosted. For å hindre at slike personer blir registrert og telt dobbelt, er det nødvendig at folkeregisteret kontrollerer bostedsoppgaven for dem som er oppført som midlertidig til stede og midlertidig fraværende.
For personer som i rubrikkene 6 og 8 på folketellingslisten oppgir at de er midlertidig til stede og fast bosatt i en annen norsk kommune, skal det skrives melding på skjema M til folkeregisteret på det faste bosted. Disse M-meldinger må skrives ut etter hvert som folkeregistrene får inn folketellingslistene, og alle M-meldinger må være sendt ut senest den 31. desember 1950 . Av omsyn til revisjonsarbeidet i andre folkeregistre er det absolutt nødvendig at denne fristen blir holdt.
En vil i denne forbindelse minne om at personer som er under behandling (oppholder seg) på sykehus, sinnssykehus, pleiehjem for syke, klinikker o. l., eller syke som er satt i privat pleie, etter gjeldende regler alltid skal regnes som midlertidig til stede på anstalten (eventuelt hos vedkommende private forpleier) og fast bosatt på det sted hvor de har sitt hjem eller hadde sitt faste oppholdssted før innleggelsen. Det må passes på at dette er gjort, og at M-melding blir sendt for dem som har sitt faste bosted i en annen kommune.
Dessuten vil en minne om at personer som oppholder seg på Svalbard er å betrakte som midlertidig til stede der, se rundskriv nr. 10 av 9. mai 1949.
2. Utskriving av U-melding for alle midlertidig tilstedeværende med fast bopel i utlandet.
For alle personer (norske og fremmede statsborgere og statsløse) som oppgir i rubrikk 8 på folketellingslisten at de er fast bosatt i utlandet, skal det skrives melding på skjema U til Statistisk Sentralbyrå. Samtidig avmerkes rubrikk 8 på folketellingslisten med et kryss.
3. Kontroll med tellingen av personer som oppgir at de både er midlertidig til stede og fast bosatt i samme kommune.
Oppgir en person at han er fast bosatt under en annen adresse i samme kommune hvor vedkommende er oppført som midlertidig til stede, må folkeregisteret undersøke om vedkommende står oppført på folketellingslisten for det oppgitte faste bosted som midlertidig fraværende. Er dette tilfelle, settes et kryss i rubrikk 8 på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted.
Er vedkommende ikke ført opp på folketellingslisten for det oppgitte faste bosted, men opptatt i hovedregisteret, føres han opp på folketellingslisten for det faste bosted som midlertidig fraværende, og det settes et kryss i rubrikk 8 på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted.
Er vedkommende ikke ført opp på folketellingslisten for det faste bosted og heller ikke opptatt i hovedregisteret, må folkeregisteret kreve nærmere forklaring om bostedsforholdet. Viser det seg da at han er fast bosatt i kommunen, opptas han i hovedregisteret. Samtidig føres han opp på folketellingslisten for det oppgitte faste bosted som midlertidig fraværende, og det settes et kryss i rubrikk 8 på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted. Er vedkommende flyttet inn fra en annen kommune, må flytteattest fra den tidligere kommune innhentes. Skulle det derimot vise seg at vedkommende ikke har fast bosted i kommunen og heller ikke i noen annen norsk kommune eller i utlandet, opptas han i hovedregisteret under den midlertidige adresse med tilføying av «u.f.b.» (uten fast bosted), og i rubrikk 6 på folketellingslisten skrives «b» istedenfor «m.t.». Dessuten skal det fylles ut en melding på skjema E3 til Statistisk Sentralbyrå.
4. Kontroll av midlertidig tilstedeværende med uoppgitt eller utilstrekkelig oppgitt fast bosted.
Hvis det av rubrikk 6 framgår at vedkommende bare er midlertidig til stede i kommunen, mens det i rubrikk 8 ikke er oppgitt fast bosted eller opplysningene er så mangelfulle at melding på skjema M ikke kan skrives ut, må folkeregisteret kreve nærmere opplysninger om hans faste bosted. Viser det seg at han sannsynligvis er registrert som fast bosatt i en annen norsk kommune ved folketellingen 3. des. 1946 eller senere, skrives ut M-melding slik som nevnt under pkt. 1. Viser det seg at han er fast bosatt i utlandet, går en fram som før forklart under pkt. 2. Viser det seg at han er uten fast bosted, skal han opptas i hovedregisteret under den midlertidige adresse med tilføying av «u.f.b.», og i rubrikk 6 på folketellingslisten skrives «b» istendenfor «m.t.». Dessuten fylles ut melding på skjema E3 til Statistisk Sentralbyrå, jfr. pkt. 3, siste avsnitt.
B. Besvarelse og behandling av M-meldingene.
1. Besvarelse av M-meldinger som mottas fra andre folkeregistre.
Når et folkeregister mottar melding på skjema M fra et annet folkeregister, må det straks undersøkes om vedkommende person er oppført på folketellingslisten på det faste bosted, enten som «b» eller «f». Dessuten må undersøkes om han er opptatt i hovedregisteret. Etter resultatet av de foretatte undersøkelser besvares M-meldingen ved å fylle ut skjemaets nederste del, som klippes av og sendes tilbake til folkeregisteret på det midlertidige oppholdssted.
Hvis vedkommende er oppført på folketellingslisten på det oppgitte faste bosted og dessuten opptatt i hovedregisteret, sendes M-meldingen tilbake til det midlertidige oppholdssted med påtegning om dette. Samtidig settes et kryss i rubrikk 7 på folketellingslisten for det faste bosted. Hvis det midlertidige oppholdssted på tellingsdagen ikke er riktig oppgitt på folketellingslisten for det faste bosted, må dette samtidig rettes i samsvar med M-meldingen.
Hvis den som folkeregisteret har mottatt M-melding for, er oppført på folketellingslisten som fast bosatt i kommunen, men ikke opptatt i folkeregisterets hovedregister, må folkeregisteret undersøke hvorfor han ikke er opptatt og i tilfelle skrive til folkeregisteret på det siste faste bosted etter flytteattest. Er flytteattesten ikke mottatt innen 31. januar 1951 (ved revisjonens avslutning), opptas vedkommende uten flytteattest på vanlig måte, og innberetning om dette sendes Statistisk Sentralbyrå på skjema E3. M-meldingen må ikke sendes tilbake før vedkommende er opptatt i hovedregisteret. Samtidig settes et kryss i rubrikk 7 på folketellingslisten.
Er vedkommende ikke oppført på folketellingslisten for det oppgitte faste bosted, men er opptatt i folkeregisterets hovedregister, innføres han på folketellingslisten som midlertidig fraværende på det oppgitte bosted; og M-meldingen tilbakesendes folkeregisteret på det midlertidige oppholdssted med bemerkning om at vedkommende er oppført på folketellingslisten og opptatt i folkeregisterets hovedregister.
Kan vedkommende ikke føres opp på folketellingslisten for et bestemt bosted, innføres han på en egen folketellingsliste omfattende personer hjemmehørende i kommunen, men for tiden uten fast adresse der.
Er vedkommende hverken oppført på folketellingslisten som fast bosatt eller opptatt i folkeregisterets hovedregister, sendes meldingen tilbake med bemerkning herom.
2. Behandlingen av mottatte svar på M-meldinger.
Går svaret fra folkeregisteret i den oppgitte bostedskommune ut på at vedkommende er ført opp på folketellingslisten som fast bosatt og at han er opptatt i hovedregisteret, setter en et kryss i rubrikk 8 på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted. Går svaret derimot ut på at vedkommende hverken er oppført på folketellingslisten som fast bosatt eller opptatt i hovedregisteret, må det foretas nærmere undersøkelse. Alt etter hvilke opplysninger som blir gitt, vil han bli å behandle enten som en som er uten fast bosted i Norge eller som en som er fast bosatt i oppholdskommunen. I siste tilfelle rettes betegnelsen «m.t.n til «b» i rubrikk 6 på folketellingslisten, og den oppførte adresse i rubrikk 8 strykes.
C. Jamføring av folketellinyslistene med kartene i oppholdsregister og hovedregister.
Før en går i gang med dette arbeid, må folketellingslistene for det enkelte bosted ordnes på samme måte som hovedregisteret.
1. Jamføring av de midlertidig tilstedeværende på folketellingslisten med kortene i oppholdsregisteret.
Alle personer som er avkrysset på folketellingslisten i rubrikk 8 som midlertidig til stede i kommunen og som oppgir å ha oppholdt seg der i 4 måneder eller mer, skal stå i oppholdsregisteret eller eventuelt i hovedregisteret på særskilt kort for midlertidig opphold i kommunen. Unntatt fra denne regel er personer som oppholder seg på sykehus, pleiehjem, sinnssykehus e.1. utenfor hjemstedskommunen. Disse er fritatt for meldeplikt om midlertidig opphold. Det må undersøkes om vedkommende person er registrert som midlertidig til stede og i tilfelle kontrolleres at opplysningene i folkeregisteret stemmer med dem som er gitt på folketellingslisten. Hvis en person som ifølge folketellingslisten har oppholdt seg midlertidig i kommunen i 4 måneder eller mer, ikke allerede har meldt sitt opphold til folkeregisteret, må registrering foretas på vanlig måte overensstemmende med § 31 i forskriftene til folkeregisterloven. Kortene for midlertidig opphold pr. 1. desember 1950 merkes med «Revisjonen 1950».
Kort for personer som har oppholdt seg midlertidig i kommunen, men som ikke lenger oppholder seg der, fjernes fra oppholdsregisteret (eventuelt hovedregisteret hvis de står der).
2. Jamføring av de personer som er oppført på folketellingslisten som fast bosatt i kommunen, med kortene i hovedregisteret for vedkommende bosted.
Når folkeregisteret har avsluttet kontrollen av rubrikkene 7 og 8 på folketellingslistene (oppgaven over midlertidig fraværende og over midlertidig til stede), vil listene vise hvilke personer som skal være oppført i hovedregisteret som fast bosatt i kommunen. Dette skal være alle personer som det ikke er satt kryss for i rubrikk 8, fordi de er midlertidig til stede.
Hvis det blant hovedregisterkortene for vedkommende bosted finnes kort for personer som ikke er oppført på folketellingslisten for dette bosted, tas kortet ut av hovedregisteret og legges i en mappe, hvor kortene ordnes alfabetisk.
Hvis det på folketellingslisten er oppført personer som det ikke finnes hovedregisterkort for under vedkommende bosted, undersøkes i navneregisteret under hvilken adresse vedkommende er registrert. Når en har funnet fram hovedregisterkortet (eventuelt fra den alfabetisk ordnede mappen hvor kortet er anbrakt, jfr. foran), sammenholdes opplysningene på kortet med folketellingslisten, og suppleres i tilfelle fra denne. Samtidig noteres den nye adresse på hovedregisterkortet og navnekortet.
Hvis en person som er oppført på folketellingslisten ikke finnes blant registerkortene for vedkommende bosted og heller ikke kan ses å være opptatt i hovedregisteret under en annen adresse i kommunen, skal vedkommende føres opp på en liste, og en går fram som anført under pkt. C.4.
Av de kort som er tatt ut av hovedregisteret fordi, som foran nevnt, vedkommende person ikke sto oppført på folketellingslisten for vedkommende bosted, vil det - når en har gått igjennom alle folketellingslistene - antakelig bli igjen noen som ikke finnes på folketellingslistene. Disse blir å behandle som nevnt under pkt. C. 5.
3. Kontroll med at de enkelte oppgaver for hver person i hovedregisteret stemmer overens med folketellingslistene.
For hver enkelt person må det sørges for at oppgavene i hovedregisteret stemmer med oppgavene på folketellingslisten. Samtidig må det påses at alle rubrikker på folketellingslisten er fylt ut i samsvar med reglene på skjemaet og i tellingsinstruksen. Hvis dette ikke er tilfelle, må de manglende opplysninger innhentes. Oppdager registerføreren ved hjelp av registerkortet at en opplysning på folketellingslistene åpenbart er feil, rettes listene. Dersom en opplysning som skal stå på hovedregisterkortet enten mangler eller ikke stemmer med tilsvarende oppgaver på folketellingslisten, skal opplysningen fra folketellingslisten overføres på kortet og eventuelt kontrolleres senere. Under dette arbeid må en legge særlig vekt på å kontrollere følgende
a) Etternavn og fornavn: Det må sørges for at etternavn og fornavn er riktig skrevet på registerkortet. Det skal stå fullt navn, og bruk av forbokstaver (f. eks. Karl J. Nilsen) må ikke forekomme. Er et barn registrert uten navn, må navnet føres på registerkortet i samsvar med navneoppgaven for folketellingslisten. Skulle det være nyttet et annet slektsnavn på folketellingslisten enn på hovedregisterkortet, må det gjøres et notat om dette på kortet og forholdet undersøkes nærmere etter at revisjonen er avsluttet. Om behandlingen av navnesaker vises til «Navneloven med instruks og veiledning» utgitt av Justisdepartementet. Den er tidligere sendt til folkeregistrene.
b) Fødselsdag, -måned og -år: Dersom oppgavene på folketellingslisten og hovedregisterkortet ikke er de samme, må dette noteres på kortet. Det må senere undersøkes hva som er riktig.
c) Yrke og stilling: Yrkesrubrikken må føres å jour etter folketellingslisten og «1950a føyes til for å betegne at oppgavene gjelder yrket eller stillingen på dette tidspunktet.
d) Statsborgerrett: Dersom en tidligere registrert statsborger eller statsløs oppgir at han er blitt norsk statsborger, må dette noteres på registerkortet og kontrolleres senere.
e) Ekteskap: Er en person oppført på folketellingslisten som gift, men ikke i hovedregisteret, må en gå fram slik: Dersom begge ektefeller har vært bosatt i kommunen før ekteskapet, sørges det for at begge hovedregisterkortene blir satt ander nåværende adresse; og ellers går en fram som bestemt i § 11 i forskriftene til folkeregisterloven. Hustruens navnekort som ugift skal bli stående som før i navneregisteret, men det gjøres merknad om giftermålet og om hennes navn som gift. Dessuten må det skrives ut særskilt navnekort på hennes nye navn, og her noteres hennes adresse som gift. Har den ene ektefelle flyttet inn fra en annen kommune, må det skaffes flytteattest fra den kommune hvor ektefellen sist var fast bosatt. Ellers blir framgangsmåten som forklart ovenfor.
Går det fram av folketellingslisten at det på andre måtet har skjedd forandringer i den ekteskapelige stilling uten at dette er registrert i folkeregisteret, må også disse forandringene noteres på registerkortene (e for enke eller enkemann, sep. for separert, sk. for skilt).
f) Barn: Folkeregistre som ennå ikke har skrevet ut egne hovedregisterkort for barn under 15 år, må passe på at det blir skrevet ut hovedregisterkort for alle som har fylt 15 år. Er det ikke allerede skrevet ut særskilt hovedregisterkort for alle barn under 15 år, hør disse om mulig skrives ut etter folketellingslistene samtidig med revisjonen, idet minste forsåvidt gjelder opplysningene om barnets navn, kjønn, fødselsdag og -år og fødested. Disse opplysningene skal dessuten føres opp både på morens og farens kort dersom foreldrene bor sammen, og ellers på kortet til den av foreldrene som barnet bor hos. Har et barn et annet etternavn enn det som foreldrenes kort lyder på, skal dette etternavnet føyes til i merknadsrubrikken rett ut for de andre opplysningene om barnet. Når det gjelder adoptivbarn, viser en til rundskriv nr. 5 av 25. juni 1948, der det framgår at hovedregisterkortene ikke skal inneholde opplysninger som peker hen på et adopsjonsforhold.
På det reviderte registerkort stemples eller skrives: «Revisjon 1950», og samtidig settes en hake (V) til høyre i navnerubrikken (rubrikk 3) på folketellingslisten.
4. Framgangsmåten når det gjelder personer som er oppført på folketellingslisten som fast bosatte, men som ikke. er opptatt i hovedregisteret.
De personer det her gjelder kan være:
a) Barn hvis fødsel ikke er meldt til folkeregisteret. Disse opptas i hoved registeret på grunnlag av folketellingslisten.
b) Personer som er fast bosatt i kommunen, men som ikke har meldt sin innflytting til kommunen. Som regel vil folketellingslisten (rubrikk 25) vise hvilken kommune vedkommende var fast bosatt i sist. Det må da straks skrives til folkeregisteret på det tidligere faste bosted etter flytteattest, slik at vedkommende i tilfelle kan bli strøket av hovedregisteret på det sistnevnte sted og eventuelt strøket på folketellingslisten der, hvis han er oppført på den. Når flytteattesten fra det tidligere bosted er mottatt, tas vedkommende opp i hovedregisteret. Er flytteattesten ikke kommet inn før avslutningen av revisjonen (31. januar 1951), tas vedkommende likevel opp i hovedregisteret; men i så fall må det senere sendes melding om dette til Statistisk Sentralbyrå på skjema E3.
Skulle det ikke gå fram av folketellingslisten (rubrikk 25) hvor vedkommende tidligere var bosatt, må folkeregisteret kreve nærmere opplysning om hans bostedsforhold. Viser det seg at vedkommende har hatt fast bosted i en annen kommune, blir framgangsmåten som nevnt foran. Viser det seg at han er flyttet inn fra utlandet, tas han opp i hovedregisteret som tilflyttet fra utlandet; og vanlig melding på skjema E 1 sendes til Statistisk Sentralbyrå. Viser det seg at vedkommende tidligere hverken har hatt fast bosted i noen annen norsk kommune eller i utlandet, eller kan hans bostedsforhold ikke bringes på det rene trass i grundige undersøkelser, skal han opptas i hovedregisteret uten flytteattest; og vanlig melding på skjema E3 sendes til Statistisk Sentralbyrå. Skulle det senere vise seg at en person som er opptatt i hovedregisteret uten flytteattest, er tatt opp i hovedregisteret og ført opp på folketellingslisten i en annen kommune som fast bosatt, må folkeregisteret på det nåværende bosted sende krav om flytteattest til det tidligere bosted. Når denne flytteattest mottas, må den straks sendes videre til Statistisk Sentralbyrå med opplysning om at den angår en person som er opptatt uten flytteattest ved tellingen.
c) Personer som i virkeligheten bare er midlertidig til stede i kommunen. I slike tilfelle skal folkeregisteret sende melding på skjema M til den bostedskommunen som det viser seg at vedkommende er fast bosatt i. Svarer folkeregisteret der at vedkommende er opptatt i hovedregisteret og oppført på folketellingslisten som fast bosatt og midlertidig fraværende, rettes «b» til «m.t.» på folketellingslisten for det midlertidige oppholdssted. Kan det faste bosted ikke bringes på det rene trass i grundige undersøkelser, skal vedkommende opptas i hovedregisteret uten flytteattest, og melding på skjema E 3 sendes Statistisk Sentralbyrå. Skulle det senere vise seg at vedkommende likevel er opptatt i hovedregisteret i en annen kommune, må folkeregisteret sende krav om flytteattest til det tidligere bosted og sende flytteattesten videre til Statistisk Sentralbyrå med opplysning om at den angår en person som er opptatt uten flytteattest ved tellingen, jfr. under pkt. b foran.
5. Framgangsmåten når det gjelder personer som er opptatt i hovedregisteret, men som ikke er ført opp på folketellingslistene som fast bosatte.
Som nevnt i punkt C 2, må hovedregisterkortene for personer som er opptatt i hovedregisteret, men som ikke er oppført på folketellingslistene som fast bosatte, tas ut av folkeregisteret og holdes skilt fra de andre registerkortene i en alfabetisk ordnet mappe. Det kan tenkes at behandlingen av disse tilfellene blir klarlagt ved mottakingen av M-meldinger fra andre folkeregistre. Men lykkes ikke dette, må det foretas undersøkelser for å bringe på det rene om vedkommende virkelig er fast bosatt i kommunen.
Viser det seg at vedkommende virkelig er fast bosatt i kommunen, men uteglemt ved folketellingen, må han føres opp på folketellingslisten. Det må i størst mulig utstrekning sørges for at alle spørsmål på folketellingslisten blir riktig besvart.
Viser det seg at vedkommende er død, overføres hans hovedregisterkort til avgangsregisteret for døde. Reglene i § 10 i forskriftene til folkeregisterloven må da følges.
Viser det seg umulig å få rede på om vedkommende er fast bosatt i kommunen eller ikke, må han betraktes som forsvunnet, og hovedregisterkortet skal da overføres til avgangsregisteret for forsvunne. Melding om dette må sendes til Statistisk Sentralbyrå på skjema E4. Dersom det etter avslutningen av revisjonen skulle vise seg at en av de personer som er overført til avgangsregisteret for forsvunne, på ny har bosatt seg i kommunen eller at vedkommende er fast bosatt i en annen norsk kommune eller i utlandet, skal en følge de regler som er gitt i rundskriv til folkeregistrene av 1. august 1947, § 9 om kvartalsinnberetninger.
6. Navneregisteret.
Kortene i navneregisteret må rettes opp i samsvar med og samtidig med opprettingen av hovedregisterkortene. Skrives det ut nytt hovedregisterkort, må det samtidig skrives ut tilhørende navnekort for vedkommende person
.
D. Opptelling av den registerførte befolkning og melding til Statistisk Sentralbyrå, jfr. § 42 i Forskriftene til f olkeregisterloven.
Straks revisjonen av hovedregisteret er avsluttet, skal folkeregisteret foreta en nøyaktig opptelling av den registrerte befolkning som var fast bosatt i kommunen pr. 1. desember 1950. Da oppgaven skal vise forholdet på folketellingsdagen, skal, som tidligere nevnt, meldinger som mottas om fødsler, dødsfall og inn- og utflyttinger som har funnet sted etter 30. november 1950, ikke registreres før revisjonen er ferdig og den registrerte befolkning pr. 1. desember 1950 er telt opp. Da det vil ta et par års tid før detaljerte opplysninger om resultatene av folketellingen 1950 vil kunne foreligge, og det er av den største interesse for sentraladministrasjonen så hurtig som mulig å få en oversikt ikke bare over det samlede folketall i landet, men også over hvor mange menn og kvinner vi har i de enkelte aldersklasser, vil Byrået be folkeregisteret å telle opp den registrerte befolkning etter kjønn og alder, slik som skjema O viser. Byrået går ut fra at en slik oppgave også vil være til stor nytte for kommunens egen administrasjon.
I stedet for den vanlige kvartalsmelding på skjema D skal det av hensyn til revisjonen pr. 1. desember 1950 gis særskilt oppgave over de forandringer som hadde funnet sted (1) i tiden 1. oktober til og med 30. november og (2) i desember måned. Se skjema O. En gjør merksam på at i oppgave (1) for de to første måneder av kvartalet også skal tas med alle fødsler, dødsfall og flyttinger som ikke er blitt meldt tidligere, men som registerføreren under revisjonen oppdager har funnet sted, herunder alle personer som på grunnlag av folketellingen er blitt opptatt i hovedregisteret «uten flytteattest» eller er blitt overført til avgangsregisteret som «forsvunnet». -- I oppgave (2) skal bare tas med de forandringer som har funnet sted etter 1. desember og som det ikke er tatt hensyn til under den foran omhandlede opptelling av hovedregisteret. Ved hjelp av tallet for den samlede tilgang og avgang i desember måned og det reviderte tall for den registrerte befolkning pr. 1. desember 1950, beregnes endelig størrelsen av den registrerte befolkning ved utgangen av året.
Meldinger til Statistisk Sentralbyrå på skjema O skal sendes inn senest 1. mars 1951. Som bilag vedlegges alle flytteattester for personer innflyttet i 4. kvartal eller tidligere, og de utfylte E-skjemaer (jfr. veiledningen foran).
Kvartalsoppgavene for 1. kvartal 1951 skal som vanlig gis på skjema D og sendes inn senest 15. april 1951.
Skjema til bruk for de meldinger som er nevnt i dette rundskriv vil bli sendt folkeregistrene senere.
Petter Jakob Bjerve.
Julie E. Backer.
Instrukser og skjemaer til folketellinga 1960
Instruks for tellere ved Folketellingen i Norge 1, november 1960 - herreder.
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale
II. Utførelsen av tellingen.
III. Veiledning ved utfylling av leilighetslisten (Skjema nr. 1).
IV. Veiledning ved utfylling av huslisten (Skjema nr. 2).
-
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
III. Utførelsen av tellingen.
III. Veiledning ved utfylling av leilighetslisten (Skjema nr. 1).
IV. Veiledning ved utfylling av huslisten (Skjema nr. 2).
Herreder
Instruks for tellere ved Folketellingen i Norge 1, november 1960.
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Ved Kgl. res. av 1. april 1960 er det bestemt at det skal holdes folke-, bolig- og fiskertelling 1. november i år. Tellingene skal administreres av Statistisk Sentralbyrå. I de enkelte kommunene ledes tellearbeidet av ordføreren eller den han gir fullmakt til det.
Hver kommune blir delt inn i tellingskretser, og den enkelte teller skal utføre tellingen i en eller flere bestemte slike kretser. Han får utlevert denne instruksen og så mange leilighetsskjema, husskjema og kretslister som det er beregnet han trenger. Før tellingen begynner må telleren ha lest nøye igjennom instruksen og skjemaene. Er det noe han tviler på, må han rådspørre tellingslederen.
Leilighetslisten er hovedskjemaet ved tellingen. Alle personer i en leilighet skal føres opp på den samme leilighetslisten selv om de fører særskilt husholdning. Bor det flere enn 8 personer i en leilighet, bruker en flere lister, men en passer da på at disse ekstra listene får samme listenummer. Leilighetslisten inneholder to sett spørsmål:
a) Oppgaver om leiligheten.
b) Personoppgaver som skal fylles ut av alle personer som enten var fast bosatt eller midlertidig til stede i leiligheten natt til 1. november.
Nærmere veiledning om hvem som skal telles og hvordan oppgavene skal fylles ut er gitt i avsnitt III.
For hvert hus (bosted) skal det også fylles ut et husskjema. Dette inneholder en del opplysninger om huset (bygningen) og fylles ut av telleren på grunnlag av opplysninger fra huseieren eller andre i eierens sted.
Kretslisten brukes til det sammendraget telleren setter opp til slutt.
II. Utførelsen av tellingen.
Før tellingen tar til skal telleren ha fått en nøyaktig instruks av tellingslederen om grensene for tellingskretsen. Telleren må være sikker på at han vet nøyaktig hvor grensene går. På forhånd legger han opp en rute slik at han på kortest mulig tid kan gjennomføre tellingen i sin krets.
Selve tellingen tar til 1. november og fortsetter alle hverdager etterpå til arbeidet er avsluttet. Telleren må omhyggelig passe på at alle bosteder og personer i kretsen blir telt, og at skjemaene blir fullstendig og riktig utfylt. Han går selv rundt på hvert bosted og fyller ut skjemaene, et skjema for hvert bebodd hus og et skjema for hver leilighet. I enkelte tilfelle kan telleren la andre fylle ut leilighetslistene, men huslistene bør han alltid fylle ut selv. Når telleren fyller ut leilighetslisten, er det ikke nødvendig at den underskrives av leilighetens innehaver.
Er det i kretsen større anstalter og felleshusholdninger (hoteller, sykehus, fengsler, militærleirer o.l.) skal telleren dele ut det nødvendige antall skjema til bestyrerne for disse før 1. november. Likeledes bør de få et eksemplar av tellingsinstruksen cg de skal pålegges å sørge for at alle skjema for felleshusholdningen eller anstalten blir fylt ut. Telleren skal gi orientering om hvem som skal føres opp som bosatt og hvem som skal føres opp som midlertidig tilstede. For selve felleshusholdningen skal det fylles ut en leilighetsliste (eller flere med samme nr. når tallet på personer overstiger 8).
Dessuten skal det fylles ut en leilighetsliste for hver privat leilighet som er bebodd i anstalten. Telleren skal hente de utfylte skjemaene snarest mulig etter 1. november. Han skal da kontrollere at skjemaene er riktig og fullstendig utfylt.
Når det gjelder større leiegårder o. 1. kan telleren, om han finner det best, også dele ut skjemaene (1 for hver leilighet) på forhånd til eieren eller andre i eiers sted. Denne blir bedt om å sørge for at skjemaene blir utfylt til telleren kommer tilbake.
Ligger enkelte bosteder så avsides til at det vil medføre urimelige kostnader og tid for telleren å oppsøke disse, kan telleren få tillatelse av tellingslederen til at disse skjemaene blir utfylt på annen måte. I slike tilfelle kan en få skjemaene fylt ut over telefon eller la en pålitelig person som bor i nærheten av bostedet sørge for at skjemaene blir utfylt. Skjema som er fylt ut på denne måten skal merkes "avsides".
Funksjonærer i tollvesenet skal ordne med tellingen ombord i fartøy i norsk farvann. Men ligger det et fartøy i tellingskretsen på et sted det ikke er tollstasjon, slik at skipsføreren ikke har fått liste fra tollvesenet, skal telleren fylle ut en leilighetsliste for alle som lå ombord natt til 1. november. Bare personoppgaven fylles ut i slike tilfelle.
Så snart skjemaene er utfylt skal telleren føre opp sammendrag av alle leilighetslistene på skjema 3 (kretslisten). På dette skjemaet skal telleren også gi oppgaver over folketallet på øyer i tellingskretsen. Når dette er gjort, skal skjemaene leveres til tellingslederen. Ved innleveringen skal skjemaene ligge sortert etter nummer i to bunker, en for huslistene og en for leilighetslistene.
Hvis det ikke har vært mulig å skaffe nøyaktige opplysninger om enkelte av beboerne i kretsen, f.eks. på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om dette øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart råd er. Samtidig som han leverer de utfylte listene til tellingslederen, skal også de ubrukte listene returneres.
Det er av den største viktighet for tellingen at telleren utfører arbeidet nøyaktig og så raskt som mulig. Alle opplysninger som telleren får under arbeidet med tellingen, må behandles konfidensielt og således ikke gis videre til utenforstående.
III. Veiledning ved utfylling av leilighetslisten (Skjema nr. 1).
Leilighetslistene er utarbeidd i 3 litt forskjellige alternativer. Spørsmålene under boligoppgaven er ens på alle skjemaene, men under personoppgaven er det siste spørsmålet forskjellig i de ulike alternativene. Når skjemaene blir sendt fra trykkeriet skal de ligge sortert i følgende rekkefølge:
Alternativ 1 med spørsmål om biyrke
Alternativ 2 med spørsmål om statsborgerrett
Alternativ 1 med spørsmål om biyrke
Alternativ 3 med spørsmål om personbil
Det er svært viktig at telleren sørger for at det for de enkelte leilighetene blir fylt ut leilighetslister i den rekkefølgen de er sortert. Det må under ingen omstendighet velges ut spesielle varianter til beboerne av de enkelte leilighetene. En person som har bil må ikke få skjema med spørsmål om bil fordi han har bil, men bare hvis det tilfeldigvis er et skjema med spørsmål om bilhold som ligger på tur til å fylles ut. Stort sett vil en på denne måten ikke få med mer enn om lag hver fjerde bil i en kommune, hvert fjerde fremmed statsborgerskap og halvparten av biyrkene. Dette er imidlertid gjort med hensikt, og hvis tellerne forsøker å finne fram til spesielle skjemaer vil tellingen bli ødelagt på dette punktet.
Boligoppgaven.
Definisjon I boligoppgaven skal det gis opplysninger om leiligheten. Oppgaven omfatter spørsmål om størrelsen av
leiligheten (tallet på rom), tallet på husholdninger i den, utstyr, eierforhold, innskott og husleie.
Som egen leilighet regnes ett eller flere rom som er bygget (eller ombygget) med tanke på å skulle bebos av en privat husholdning. Rommet eller rommene skal ha egen inngang uten å måtte gå gjennom annen leilighet. Likeledes skal det ha adgang til avtrede (w.c. eller do) uten å gå gjennom annen leilighet. Atskilte rom som er ment å skulle nyttes som en del av leiligheten, regnes med til denne. Dette gjelder selv om rommet er i et annet hus enn leiligheten ellers (f. eks. rom over en garasje, et stabbur e. l.).
Betingelsen for at en samling rom skal regnes som egen leilighet er således at de har egen inngang og adgang til wc eller do uten å måtte gå inn i annen leilighet. Videre skal den være beregnet på å bli bebodd av en privat husholdning. Dette siste betyr bl. a. at pensjonater og andre felleshusholdninger holdes utenfor. I svært mange tilfelle vil det ved tolkingen av denne regelen være nyttig å se på hvordan det stiller seg med kjøkken. Som regel hører ett kjøkken eller tekjøkken til hver leilighet. Hybelleiligheter er delvis bygget uten kjøkken (med kokeskap e. 1.) eller med delt kjøkken. Videre forekommer det enkelte steder at det er bygget leiligheter på mer enn ett rom med delt kjøkken. Til tross for at en leilighet vanligvis bare er beregnet på å bli bebodd av en enkelt husholdning, forekommer det ofte at to eller flere husholdninger bor i samme leilighet. (Om husholdning se under personoppgaven.) I slike tilfelle skal en oppgi hvor mange rom av leiligheten hver enkelt husholdning disponerer. Summen av de rom hver husholdning disponerer skal svare til rommene i leiligheten.
For å kunne regnes som kjøkken skal rommet være på 6 m2 eller mer. Er det mindre enn 6 m2, men med dør og vindu, regnes det som tekjøkken. Alminnelige beboelsesrom skal være på minst 6 m2, og en skal kunne bo i det hele året. Hall og entré regnes vanligvis ikke som alminnelige beboelsesrom.
Innlagt vann:
En nytter rutene 1-3 dersom leilighetens vannforsyning skjer gjennom rør inn i huset eller fram til huset (mindre enn 10
meter fra huset). Må vannet bæres fra brønn, bekk e. l., settes kryss i rute 4.
Oppvarming:
En skal her oppgi den oppvarmingsmåte som hovedsakelig nyttes. Har leiligheten elektrisk oppvarming og en ovn, og
ovnen nyttes til tilleggsoppvarming i kuldeperioder, skal en oppgi elektrisk oppvarming. Oppvarmes de enkelte rom i
leiligheten med forskjellige anlegg, skal en oppgi den oppvarmingsmåte som nyttes i det eller de rom en vanligvis
oppholder seg i om dagen.
Når det gjelder spørsmålet onn eierforhold, skal en merke seg følgende:
Rute 1. Ved sameie (2 eller flere personer eier huset sammen uten at aksje- eller andelsselskap er dannet) skal det krysses av i denne ruten.
Rute 2. I denne ruten krysses det av når leieboeren har aksje eller andel i leiligheten, og det til aksjen eller andelen er knyttet en ubegrenset borett.
Rute 3. Har leieboeren betalt obligasjonsinnskott e.1. for å få leiligheten uten at det er knyttet en ubegrenset borett til obligasjonen, skal det krysses av i denne ruten.
Rute 4. Her føres opp alle vanlige leieforhold uten aksje- eller obligasjonsinnskott. For aksjeleiligheter som er framleid til personer uten at det er betalt innskott, krysses også av i denne ruten.
Rute 5. Er leiligheten stilt til disposisjon som tjenestebolig e.l. på vilkår av at den fraflyttes når tjenesteforholdet opphører, krysses det av i denne ruten. Leiligheten regnes ikke som tjenestebolig når det er betalt innskott for den.
En skal ta med alle former for innskott som er betalt som et vilkår for å få leiligheten. Forskottsbetalt husleie tas likevel bare med når det er betalt mer enn 3 måneders forskott. En tar da med det beløpet som til enhver tid minst skal være forskottsbetalt.
Husleien skal prinsipielt bare omfatte leien for rommene i leiligheten. Eventuell godtgjørelse som betales for tilleggsytelser, skal holdes utenfor. Dette gjelder bl. a. leie av rom utenfor leiligheten, garasje o. l., tillegg for at et rom er møblert, for fyring, trappevask, elektrisk lys o. 1. Er det vanskelig å gi eksakte tall for tilleggsytelsene, kan en oppgi bruttobeløpet. Til gjengjeld skal en da merke av hvilke tilleggsbetalinger som er tatt med og hvor meget disse anslagsvis utgjør.
Personoppgaven.
I utfyllingsreglene på leilighetslisten er det gjort rede for hvilke personer som skal telles. Personer som på tellingstidspunktet midlertidig oppholder seg et annet sted enn der de er fast bosatt, blir således telt to steder, både på oppholdsstedet og bostedet. Leilighetslisten skal altså omfatte samtlige personer som var til stede i leiligheten natten mellom 31. oktober og 1. november og de personer som var bosatt i leiligheten på dette tidspunkt, men midlertidig fraværende. Når det gjelder spørsmålet om hva som skal regnes som en leilighet, viser en til definisjonen av denne under boligoppgaven. Innen en leilighet skal personene igjen grupperes sammen i husholdninger. Til en husholdning hører de personer som bor sammen i en leilighet eller en del av en leilighet og som fører husholdning sammen. Personer som midlertidig oppholder seg i en leilighet føres opp sammen med den husholdning de besøker. Hver husholdning gis et eget nummer i rubrikk 1. Husholdningene gis nummer fortløpende fra 1 og utover. Som husholdning nr. 1 skal en føre opp hovedhusholdningen, dvs. den husholdningen som har disposisjonsretten over leiligheten. Ved siden av at hver husholdning gis et eget nummer, skal det også settes strek mellom husholdningene. Dette er meget viktig av hensyn til bearbeidingen av tellingen.
Som hovedperson i husholdningen skal en normalt føre opp hovedinntektstakeren. I familier med barn føres vanligvis en av foreldrene opp som hovedperson. Det føres bare opp en hovedperson i hver husholdning. De øvrige personers stilling, i husholdningen angis alltid i forhold til hovedpersonen. For slektninger angis slektskapsforholdet til hovedpersonen som f. eks. ektefelle, sønn, bror, svigerinne, svigerfar osv. For andre oppgis den stilling de har i husholdningen som f. eks. losjerende, tjenestefolk, besøkende m.v.
For barn til andre i husholdningen enn hovedpersonen eller dennes ektefelle skal det også gå fram av oppgaven hvem som er far eller mor til barnet, dersom faren eller moren også bor i husholdningen.
Når en skal avgjøre om en person er bosatt i kommunen eller ikke, skal en følge de samme reglene som folkeregistrene nytter ved avgjørelsen i bostedsforhold. I regler for utfylling av personoppgaven er det gjort rede for behandlingen av noen av de vanligste tilfellene.
Når det gjelder utfyllingen av det midlertidige oppholdsstedet (for fraværende) eller bostedet (for midlertidig tilstedeværende), må tellerne påse at det alltid er fylt ut nøyaktig adresse. Det er meget viktig av hensyn til folkeregistrenes kontroll av oppgavene at oppholds- eller bostedskommunen er oppgitt for personer som oppholder seg eller er bosatt i Norge. For sjøfolk som er midlertidig fraværende på grunn av arbeidet, er det tilstrekkelig å sette i "innenriks fart" eller i "utenriks fart". For personer som er bosatt i utlandet eller midlertidig oppholder seg i utlandet, er det tilstrekkelig å oppgi landet.
For personer som er født i Norge, ønsker en opplysning om hvilken kommune som ble regnet som bostedskommunen ved fødselen. Som bostedskommune regnes den kommune der foreldrene var bosatt på tidspunktet for fødselen. Var foreldrene bosatt i forskjellige kommuner, skal bostedskommunen til moren være avgjørende.
For personer som er født i utlandet, skal en vite i hvilket land fødselen fant sted. Av hensyn til endringer i landegrensene er det vanligvis ikke tilstrekkelig å oppgi landet. En må også få opplyst hvor i landet fødestedet var (oppgi nærmeste større by).
Høgre almenskoler. En trenger her bare føre opp den høyeste av de eksamener som er spesifisert.
Andre eksamener eller prøver. Her tar en med alle fullførte eksamener eller prøver som en hver for seg normalt trenger ett skoleår for å ta. En skal her bruke så detaljerte betegnelser på eksamenen eller prøven at den blir helt entydig bestemt. Bruk således gjerne både skolens varighet, skoleslaget eller skolens navn og eventuell linje. Er en i tvil om en eksamen eller prøve skal tas med eller ikke, bør den føres opp.
Hovedyrke eller levevei
Med de fire spørsmålene under denne hovedoverskriften tar en sikte på å få innhentet følgende opplysninger om det viktigste yrket eller leveveien: 1. Hva slags arbeid den enkelte utfører.
2 .Er vedkommende person ansatt i bedriften eller er han (hun) selvstendig næringsdrivende osv.?
3. Hva slags bedrift eller virksomhet arbeider den enkelte i?
4. Hvor har vedkommende sitt arbeidssted?
Spørsmålene tar altså sikte på å belyse 4 forskjellige sider i forbindelse med hovedyrket. Det er derfor viktig at svarene alltid refererer seg til det samme yrket. En skal også oppgi bare ett yrke, nemlig det som er den viktigste kilde til livsopphold. Eventuelt biyrke besvares bare for et utvalg av lister i de to neste kolonner. I det etterfølgende skal en gi nærmere forklaring på hvert av spørsmålene. Til slutt vil en gi en rekke eksempler på utfylling av alle fire spørsmålene om hovedyrke.
Stilling. Det brukes stillingsbetegnelser som så nøyaktig som mulig angir hva slags arbeid den enkelte har eller hva han er beskjeftiget med. En skal således unngå å bruke helt generelle stillingsbetegnelser som sjømann, arbeider, formann eller funksjonær. I stedet for sjømann oppgis således matros, 2. styrmann, fyrbøter o.1., i stedet for arbeider eller formann oppgis sveiser, murerhåndlanger, kaiarbeider, kranfører, snekkerformann o. 1, og i stedet for funksjonær bruker en betegnelser som butikkekspeditør, bokholder, disponent o.1.
For personer uten yrke oppgis hva de er beskjeftiget med eller hva de lever av. En bruker her betegnelser som husmor, skuleelev, hjemmeværende datter eller alderstrygd, bedriftspensjon, kårmann o. 1.
I den andre rubrikken under stilling skal det oppgis det forhold den enkelte står i til den bedrift eller virksomhet han arbeider ved. En skal her ha opplysning om vedkommende er ansatt i virksomheten eller om han driver den for egen regning. I siste tilfelle skal det også oppgis om han driver denne virksomheten med leid hjelp og således er arbeidsgiver, eller om den drives uten leid hjelp. Eksempler på stillinger som ofte drives uten leid hjelp, er gårdbrukere, småbrukere, fiskere, syersker, snekkere, tømrere, malere o.1., agenter, detaljhandlere, drosje- og lastebileiere m. m.
Ofte er det vanskelig å avgjøre om en person er selvstendig næringsdrivende eller ikke, og i tilfelle han er selvstendig, om han driver med eller uten leid hjelp. Som selvstendige skal regnes alle som driver virksomhet for egen regning og som ikke er meldt inn i trygdekasse av andre. Ansatte er personer som arbeider i virksomhet som eies av andre. Alle som arbeider i virksomheter som er organisert som aksjeselskap eller andre selskapsformer med begrenset ansvar, regnes som ansatt.
En selvstendig næringsdrivende uten leid hjelp blir på tilsvarende måte en selvstendig som normalt driver virksomheten uten å ha ansatt noen i den. Dvs. han sysselsetter ikke noen som han har meldt inn i trygdekassen. Heller ikke har den eller de andre han driver virksomheten sammen med, meldt noen inn i trygdekassen. Det ses her bort fra eventuell hushjelp o. 1. som er ansatt bare for å hjelpe til med husarbeid o. 1. uten å delta i næringsvirksomheten.
Næring. Det nyttes betegnelser som beskriver hva slags bedrift eller virksomhet den enkelte arbeider i. Det skal nyttes detaljerte betegnelser. Generelle uttrykk som forretning eller industribedrift skal derfor ikke godkjennes. I stedet må en forsøke å angi hva slags forretning eller industribedrift det er. Består den virksomhet en person arbeider i av flere bedrifter (avdelinger) skal en også oppgi i hvilken avdeling vedkommende arbeider. Virksomheter som svært ofte har flere avdelinger, er bl.a.:
Store industriforetak (flere industribedrifter).
Handelshus (handel både en gros og en detalj, ofte også kombinert med industri).
Samvirkelag (flere utsalg av forskjellig slag).
Arbeidssted
Dette spørsmålet skal tjene to formål. For det første skal en ved hjelp av arbeidsgiverens navn kunne kontrollere
opplysningene i foregående rubrikk om virksomhetens art. Dette gjøres ved bearbeidingen i Statistisk Sentralbyrå på
grunnlag av Byråets bedriftsregister. Registeret omfatter ikke virksomheter i jordbruk, skogbruk, fiske og fangst.
Personer som arbeider i disse virksomhetene behøver derfor ikke besvare spørsmålet.
Dernest skal en undersøke beliggenheten av arbeidsstedet i forhold til bostedet. En skal derfor ha oppgitt adresse på
arbeidsplassen, ikke virksomhetens kontoradresse. For personer uten fast arbeidssted og uten fast oppmøteplass oppgis
"uten fast arbeidssted. En skal her tilføye om arbeidet foregår innen. kommunen eller om det også foregår utenfor denne.
Eksempel på utfylling av spørsmålene om arbeidssted
| Stilling | Sos. still. | Virksomhetens art | Arbeidssted |
| gårdbruker | med hi. | gårdsdrift | - |
| gårdsarbeider | ansatt | gårdsdrift | - |
| husmor | - | - | - |
| realskoleelev | - | - | Hopen realsk., Hopen |
| fisker | uten hi. | fiske | - |
| fisker | med hj. | fiske | - |
| fisker | ansatt | fiske | - |
| snekker | med hj. | byggevirksomhet | Per As, Mo |
| snekker | ansatt | møbelfabrikk | A /S Industri, Kaigt. 8, Moss |
| konfeksjonssyerske ansatt | ansatt | barnekonfeksjon | Bø konfeksjonsfabr., Bø |
| lastebilsjåfør | ansatt | kolonial en gros | Olsen & Co., Stord t. 2, Hamar |
| rutebilsjåfør | ansatt | rutebiltransport | Nes Billag, Nes |
| jerndreier | ansatt | anleggsvirksomhet | A/S Bygg, Røros |
| hullkortoperatør | ansatt | papirfabrikk | A/S Papir, Svelvik |
| kranfører | ansatt | cellulosefabrikk | A/S Papir, Svelvik |
| elektriker | ansatt | cellulosefabrikk | A/S Papir, Svelvik |
| elektriker | med hi. | el. installasjonsforretning | Per By, uten fast arbeidssted |
| sveiseformann | ansatt | skipsverft | A/S Marine, Moss |
| veverske | ansatt | ullvarefabrikk | A/S Bø fabrikker, Bø |
| grosserer | med hj. | frukt en gros | Per Hansen, Risør |
| disponent | ansatt | møbelforretning | A/S Møbler, Torvet 9, Bergen |
| bokholder | ansatt | kraftforsyning | Oslo lysverker, Sommerrogt. 7 . Oslo |
| landhandler | med hj. | landhandel | Ola Moen, Torpo |
| butikkekspeditør | ansatt | landhandel | Ola Moen, Torpo |
| samv.lagsbestyrer | ansatt | landhandel | Oppdal Samvirkelag, Oppdal |
| matros | ansatt | skipsfart | Fred. Olsen & Co. |
| selger | ansatt | kolonial en gros | Olsen & Co. Uten fast arbeidssted |
Biyrke
Dette spørsmålet er tatt inn på et utvalg av skjemaene. Her skal en ha opplysninger om noen har et yrke i tillegg til det
hovedyrke eller leveveien som er ført opp i de foregående rubrikkene. Spørsmålet er delt opp i to.
I den første rubrikken tar en sikte på å få oppgitt hva slags biyrke den enkelte har. En skal her bruke betegnelser som så godt råd er beskriver både arbeidets og virksomhetens art. Betegnelsene behøver ikke være så detaljerte som under spørsmålene om hovedyrke.
I den andre rubrikken skal en ha oppgaver over om biyrket bare ble drevet en del av året, og da som det viktigste yrket, eller om det bare var et yrke samtidig med og ved siden av hovedyrket. Spørsmålet besvares av alle med biyrke.
Personbil
Også dette spørsmålet er bare tatt inn på et utvalg av skjemaene. Spørsmålet skal alltid besvares. Det skal svares ja
for alle personer som eier registrert personbil. Som eier regnes den person i hvis navn personbilen er registrert.
Stasjonsvogn regnes som personbil.
Etter de nye lovreglene som trådte i kraft 1.1.1951 blir utenlandske kvinner som er gift med norske statsborgere, ikke lenger automatisk norske statsborgere. For å oppnå norsk statsborgerrett må det nå søkes om det.
IV. Veiledning ved utfylling av huslisten (Skjema nr. 2).
Det skal fylles ut et skjema for hvert hus som inneholder minst en bebodd leilighet eller som nyttes til hotell eller annen. felleshusholdning. Når en leilighet er fordelt på flere hus og disse ikke inneholder andre leiligheter eller nyttes til beboelse på annet vis, skal det bare fylles ut husskjema for hovedhuset.
Som eget hus skal en som hovedregel regne bygninger som fra kjeller til loft er atskilt fra andre bygninger. Dette vil si at en selvsagt skal regne alle frittliggende bygninger som egne hus. Likeledes regnes en bygning som et eget hus når den f. eks. ligger i et kvartal og det ikke er direkte adgang fra den ene bygningen og inn i nabobygningen.
Det siste gjelder imidlertid ikke for rekke- eller kjedehus. Dette er hus som bare består av vertikalt atskilte leiligheter. Leilighetene kan ligge vegg i vegg (rekkehus) eller være forbundet med hverandre med garasje eller liknende (kjedehus). En slik samling av leiligheter skal regnes som ett hus, selv om hver leilighet står på egen tomt.
Provisorisk bygde hus.
Her grupperes alle hus som nyttes til bolig og som er oppført med tanke på å være av begrenset varighet (10 år eller mindre). Likeledes tar en her med andre hus som bare provisorisk nyttes til bolig uten å være innredet til det.
Transportable boliger som telt, gammer, campingvogner, båter o. 1. grupperes her.
Permanente hus.
Rute 1. Her skal en ta med alle våningshus på gårdsbruk, både hovedbygninger og eventuelle forpakterboliger. Er det
bygget egne hus med leiligheter for gårdsarbeidere, skal disse imidlertid grupperes under 2-7.
Rute 2. Rekkehus er hus hvor alle leilighetene er vertikalt atskilt, og det ikke er noen leiligheter rett over eller under hverandre, men hvor en del av skilleveggen mellom leilighetene er felles.
Eksempler på rekkehus.
Kjedehus er hus hvor leilighetene bare er vertikalt atskilt uten å ha felles vegg med naboleiligheten. De enkelte leilighetene er forbundet med garasje, svalgang e. 1.
Eksempel på kjedehus.
Rekke- og kjedehus består av 2 eller flere leiligheter. En vertikalt delt to-mannsbolig er således et rekkehus med 2 leiligheter. Dette gjelder uansett om leiligheten har forskjellige eiere og står på særskilt matrikulert grunn.
Rute 3. Eneboliger er frittliggende hus med 1 leilighet.
Rute 4. Dette er hus med to leiligheter hvor den ene leiligheten er plassert i en etasje over den andre.
Rute 5. Konvensjonelle 4-mannsboliger er hus med 4 leiligheter plassert 2 og 2 i hver sin etasje.
Rute 6. Andre småhus består hovedsakelig av hus med 3 leiligheter, men kan også omfatte ukonvensjonelle hus som ikke lar seg plassere under punktene 2-5.
Rute 7. Her tar en med alle boligbygg med 5 eller flere leiligheter som ikke er bygget som kjede- eller rekkehus. Alle boligblokker tas således med her.
Rute 8. Alle hus hvor 50 pct. eller mindre av gulvarealet nyttes til boligformål tas med her. Dette omfatter bl.a. hus med butikk i 1. etasje og bolig i 2. etasje, og forretnings- eller industribygg m.v. med vaktmesterleilighet e. 1.
Rute 9. Hus som bare bebos av felleshusholdninger grupperes her. Er det også private leiligheter i huset, skal det grupperes her dersom leilighetene er beregnet på personalet ved felleshusholdningen. Er leilighetene beregnet på å bli bebodd (og faktisk også blir bebodd) av andre enn ansatte i felleshusholdningen, skal huset normalt grupperes under punktene 7 eller 8.
Er det underetasje i hus med mer enn 1 etasje, skal også underetasjen regnes som 1/2 etasje. 1. etasje + underetasje og kvist skal således regnes som 2 etasjer, 2 etasjer -f- kvist som 21/2 etasje og 2 etasjer + underetasje også som 2 1/2 etasje.
Det byggemateriale som skal oppgis, vil normalt være det materiale som er nyttet i yttervegg.
Dersom de enkelte leilighetene i et hus ble ferdig til innflytting i ulike perioder, skal en oppgi når den første leiligheten i huset var ferdig til innflytting.
Som privat vannverk skal en regne alle anlegg i privat eie som forsyner 20 eller flere personer med vann.
Under brønn tar en med også grunnboringer.
Cisterne er beholder som samler opp regnvann.
Byer.
Instruks for tellere ved Folketellingen i Norge 1. november 1960.
I. Alminnelige bestemmelser. Tellingsmateriale.
Ved Kgl. res. av 1. april 1960 er det bestemt at det skal
holdes folke-, bolig- og fiskeritelling 1. november i år. Tellingene skal administreres av Statistisk Sentralbyrå. I de enkelte kommunene ledes tellearbeidet av ordføreren eller den han gir fullmakt til det.
Hver kommune blir delt inn i tellingskretser, og den enkelte teller skal utføre tellingen i en eller flere bestemte slike kretser. Han får utlevert denne instruksen og så mange leilighetsskjema, husskjema og kretslister som det er beregnet han trenger. Før tellingen begynner må telleren ha lest nøye igjennom instruksen og skjemaene. Er det noe han tviler på, må han rådspørre tellingslederen.
Leilighetslisten er hovedskjemaet ved tellingen. Alle personer i en leilighet skal føres opp på den samme leilighetslisten selv om de fører særskilt husholdning. Bor det flere enn 8 personer i en leilighet, bruker en flere lister, men en passer da på at disse ekstra listene får samme listenummer. Leilighetslisten inneholder to sett spørsmål:
a) Oppgaver om leiligheten.
b) Personoppgaver som skal fylles ut av alle personer som enten var fast bosatt eller midlertidig til stede i leiligheten natt til 1. november.
Nærmere veiledning om hvem som skal telles og hvordan oppgavene skal fylles ut er gitt i avsnitt III.
For hvert hus (bosted) skal det også fylles ut et husskjema. Dette inneholder en del opplysninger om huset (bygningen) og fylles ut av telleren på grunnlag av opplysninger fra huseieren eller andre i eierens sted.
Kretslisten brukes til det sammendraget telleren setter opp til slutt.
III. Utførelsen av tellingen.
Tellerne skal dele ut tellingsmaterialet til husvertene (eventuelt til bestyreren, vaktmesteren eller andre som er i eierens sted) senest mandag 31. oktober. Samtidig med utdelingen skal telleren gi husverten beskjed om hva han skal gjøre og pålegge ham å lese nøye igjennom alle reglene om hvordan skjemaene skal fylles ut. Hver husvert skal ha en leilighetsliste for hver leilighet i gården og en konvolutt for hver leilighet han leier ut. (Han trenger ingen konvolutt for sin egen leilighet.) Før telleren deler ut leilighetslistene, må han sette nummer på dem og dessuten skrive på tellingskretsens nummer og husets adresse. Blir det ikke plass til alle personene i en leilighet på en liste, må det deles ut ekstra lister. Disse får samme nummer som den første listen, men med tilføyelsen a, b, c osv. Pensjonater, hoteller, anstalter, militærleirer m. v. må få flere lister. Dessuten får bestyreren for slike felleshusholdninger et eksemplar av denne instruksen.
Husverten skal dele ut leilighetslistene og konvoluttene til leieboerne og gi beskjed om at listene skal leveres til ham i utfylt stand senest onsdag 2. november.
Så snart verten eller bestyreren har fått leilighetslistene tilbake fra leieboerne, kontrollerer han at alle personer som var bosatt eller til stede i huset natt til 1. november er telt. Til bestyreren ved alle større anstalter og felleshusholdninger (hoteller, sykehus, fengsler, militærleirer osv.) skal telleren også dele ut et eksemplar av tellerinstruksen sammen med skjemaene. Det skal fylles ut en felles leilighetsliste for selve anstalten (dvs. for hotellgjester, pasienter, tjenerskap osv.) og en liste for hver leilighet hvor det bor familier som fører privat husholdning. Tjenestefolk, losjerende (med full kost eller i det minste med middag) og nattegjester i private husholdninger skal føres opp sammen med den husholdningen de er hos.
Hvis ikke tellingslederen fastsetter en annen dato, skal telleren begynne å samle inn listene fredag 4. november og fortsette de følgende dager til alle listene er innhentet. Ved innsamlingen må telleren alltid ha med seg en del blanke skjemaer, da han kan gå ut fra at en del av de skjemaene som er delt ut først, er kommet bort. Telleren skal kontrollere at det er fylt ut skjema for samtlige leiligheter og at de innleverte leilighetslister er fylt ut fullstendig og riktig (jfr. veiledning ved utfylling av leilighetslister i neste avsnitt). Samtidig sørger telleren for at det blir utfylt en husliste for hvert bebodd hus.
Så snart kontrollen er fullført, skal telleren føre opp sammendrag av alle leilighetslistene på skjema 3 (kretslisten). På dette skjemaet skal telleren også gi oppgaver over folketallet på øyer i tellingskretsen. Når dette er gjort, skal skjemaene leveres til tellingslederen. Ved innleveringen skal skjemaene ligge sortert etter nummer. Huslisten skal nyttes som omslag om leilighetslistene for hvert hus.
Hvis det ikke har vært mulig å skaffe nøyaktige opplysninger om enkelte av beboerne i kretsen, f. eks. på grunn av bortreise, skal telleren legge en beskjed om dette øverst i pakken. I slike tilfelle må telleren skaffe de nødvendige tilleggsopplysninger så snart råd er. Samtidig som han leverer de utfylte listene til tellingslederen, skal også de ubrukte listene returneres.
Det er av den største viktighet for tellingen at telleren utfører arbeidet nøyaktig og så raskt som mulig. Alle opplysninger som telleren får under arbeidet med tellingen, må behandles konfidensielt og således ikke gis videre til utenforstående.
III. Veiledning ved utfylling av leilighetslisten (Skjema nr. 1).
Leilighetslistene er utarbeidd i 3 litt forskjellige alternativer. Spørsmålene under boligoppgaven er ens på alle skjemaene, men under personoppgaven er det siste spørsmålet forskjellig i de ulike alternativene. Når skjemaene blir sendt fra trykkeriet skal de ligge sortert i følgende rekkefølge:
Alternativ 1 med spørsmål om biyrke
Alternativ 2 med spørsmål om statsborgerrett
Alternativ 3 med spørsmål om personbil
Det er svært viktig at telleren sørger for at det for de enkelte leilighetene blir fylt ut leilighetslister i den rekkefølgen de er sortert. Det må under ingen omstendighet velges ut spesielle varianter til beboerne av de enkelte leilighetene. En person som har bil må ikke få skjema med spørsmål om bil fordi han har bil, men bare hvis det tilfeldigvis er et skjema med spørsmål om bilhold som ligger på tur til å fylles ut. Stort sett vil en på denne måten ikke få med mer enn om lag hver fjerde bil i en kommune, hvert fjerde fremmed statsborgerskap og halvparten av biyrkene. Dette er imidlertid gjort med hensikt, og hvis tellerne forsøker å finne fram spesielle skjemaer vil tellingen bli ødelagt på dette punktet.
Boligoppgaven.
I boligoppgaven skal det gis opplysninger om leiligheten. Oppgaven omfatter spørsmål om størrelsen av leiligheten (tallet på rom), tallet på husholdninger i den, utstyr, eierforhold, innskott og husleie.
Som egen leilighet regnes ett eller flere rom som er bygget (eller ombygget) med tanke på å skulle bebos av en privat. husholdning. Rommet eller rommene skal ha egen inngang uten å måtte gå gjennom annen leilighet. Likeledes skal det ha adgang til avtrede (w.c. eller do) uten å gå gjennom annen leilighet. Atskilte rom som er ment å skulle nyttes som en del av leiligheten, regnes med til denne. Dette gjelder selv om rommet er i et annet hus enn leiligheten ellers (f. eks. rom over en garasje, et stabbur e. 1.).
Betingelsen for at en samling rom skal regnes som egen leilighet er således at de har egen inngang og adgang til w.c. eller do uten å måtte gå inn i annen leilighet. Videre skal den være beregnet på å bli bebodd av en privat husholdning. Dette siste betyr bl. a. at pensjonater og andre felleshusholdninger holdes utenfor. I svært mange tilfelle vil det ved tolkingen av denne regelen være nyttig å se på hvordan det stiller seg med kjøkken. Som regel hører e t t kjøkken eller tekjøkken til hver leilighet. Hybelleiligheter er delvis bygget uten kjøkken (med kokeskap e.1.) eller med delt kjøkken. Videre forekommer det enkelte steder at det er bygget leiligheter på mer enn ett rom med delt kjøkken.
Til tross for at en leilighet vanligvis bare er beregnet på å bli bebodd av en enkelt husholdning, forekommer det ofte at to eller flere husholdninger bor i samme leilighet. (Om husholdning se under personoppgaven.) I slike tilfelle skal en oppgi hvor mange rom av leiligheten hver enkelt husholdning disponerer. Summen av de rom hver husholdning disponerer skal svare til rommene i leiligheten.
For å kunne regnes som kjøkken skal rommet være på 6 m2 eller mer. Er det mindre enn 6 m2, men med dør og vindu, regnes det som tekjøkken. Alminnelige beboelsesrom skal være på minst 6 m2, og en skal kunne bo i det hele året. Hall og entré regnes vanligvis ikke som alminnelige beboelsesrom.
Innlagt vann:
En nytter rutene 1-3 dersom leilighetens vannforsyning skjer gjennom rør inn i huset eller fram til huset (mindre enn 10 meter fra huset). Må vannet bæres fra brønn, bekk e. l., settes kryss i rute 4.
Oppvarming:
En skal her oppgi den oppvarmingsmåte som hovedsakelig nyttes. Har leiligheten elektrisk oppvarming og en ovn, og ovnen nyttes til tilleggsoppvarming i kuldeperioder, skal en oppgi elektrisk oppvarming. Oppvarmes de enkelte rom i leiligheten med forskjellige anlegg, skal en oppgi den oppvarmingsmåte som nyttes i det eller de rom en vanligvis oppholder seg i om dagen.
Når det gjelder spørsmålet onn eierforhold, skal en merke seg følgende:
Rute 1. Ved sameie (2 eller flere personer eier huset sammen uten at aksje- eller andelsselskap er dannet) skal det krysses av i denne ruten.
Rute 2. I denne ruten krysses det av når leieboeren har aksje eller andel i leiligheten, og det til aksjen eller andelen er knyttet en ubegrenset borett.
Rute 3. Har leieboeren betalt obligasjonsinnskott e.1. for å få leiligheten uten at det er knyttet en ubegrenset borett til obligasjonen, skal det krysses av i denne ruten.
Rute 4. Her føres opp alle vanlige leieforhold uten aksje- eller obligasjonsinnskott. For aksjeleiligheter som er framleid til personer uten at det er betalt innskott, krysses også av i denne ruten.
Rute 5. Er leiligheten stilt til disposisjon som tjenestebolig e.l. på vilkår av at den fraflyttes når tjenesteforholdet opphører, krysses det av i denne ruten. Leiligheten regnes ikke som tjenestebolig når det er betalt innskott for den.
En skal ta med alle former for innskott som er betalt som et vilkår for å få leiligheten. Forskottsbetalt husleie tas likevel bare med når det er betalt mer enn 3 måneders forskott. En tar da med det beløpet som til enhver tid minst skal være for:skottsbetalt.
Husleien skal prinsipielt bare omfatte leien for rommene i leiligheten. Eventuell godtgjørelse som betales for tilleggsytelser, skal holdes utenfor. Dette gjelder bl.a. leie av rom utenfor leiligheten, garasje o.1., tillegg for at et rom er møblert, for fyring, trappevask, elektrisk lys o. 1. Er det vanskelig å gi eksakt tall for tilleggsytelsene, kan en oppgi bruttobeløpet. Til gjéngjeld skal en da merke av hvilke tilleggsbetalinger som er tatt med og hvor meget disse ans1agsvis utgjør.
Personoppgaven,.
I utfyllingsreglene på leilighetslisten er det gjort rede for hvilke personer som skal telles. Personer som på tellingstidspunktet midlertidig oppholder seg et annet sted enn der de er fast bosatt, blir således telt to steder, både på oppholdsstedet og bostedet. Leilighetslisten skal altså omfatte samtlige personer som var til stede i leiligheten natten mellom 31. oktober og 1. november og de personer som var bosatt i leiligheten på dette tidspunkt men midlertidig fraværende. Når det gjelder spørsmålet om hva som skal regnes som en leilighet, viser en til definisjonen av denne under boligoppgaven. Innen en leilighet skal personene igjen grupperes sammen i husholdninger. Til en husholdning hører de personer som bor sammen i en leilighet eller en del av en leilighet og som fører husholdning sammen. Personer som midlertidig oppholder seg i en leilighet føres opp sammen med den husholdning de besøker. Hver husholdning gis et eget nummer i rubrikk 1. Husholdningene gis nummer fortløpende fra 1 og utover. Som husholdning nr. 1 skal en føre opp hovedhusholdningen, dvs. den husholdningen som har disposisjonsretten over leiligheten. Ved siden av at hver husholdning gis et eget nummer, skal det også settes strek mellom husholdningene. Dette er meget viktig av hensyn til bearbeidingen av tellingen.
Som hovedperson i husholdningen skal en normalt føre opp hovedinntektstakeren. I familier med barn føres vanligvis en av foreldrene opp som hovedperson. Det føres bare opp en hovedperson i hver husholdning. De øvrige personers stilling i husholdningen angis alltid i forhold til hovedpersonen. For slektninger angis slektskapsforholdet til hovedpersonen som f. eks. ektefelle, sønn, bror, svigerinne, svigerfar osv. For andre oppgis den stilling de har i husholdningen som f. eks. losjerende, tjenestefolk, besøkende m. v.
For barn til andre i husholdningen enn hovedpersonen eller dennes ektefelle skal det også gå fram av oppgaven hvem som er far eller mor til barnet, dersom faren eller moren også bor i husholdningen.
Når en skal avgjøre om en person er bosatt i kommunen eller ikke, skal en følge de samme reglene som folkeregistrene nytter ved avgjørelsen i bostedsforhold. I regler for utfylling av personoppgaven er det gjort rede for behandlingen av noen av de vanligste tilfellene.
Når det gjelder utfyllingen av det midlertidige oppholdsstedet (for fraværende) eller bostedet (for midlertidig tilstedeværende), må tellerne påse at det alltid er fylt ut nøyaktig adresse. Det er meget viktig av hensyn til folkeregistrenes kontroll av oppgavene at oppholds- eller bostedskommunen er oppgitt for personer som oppholder seg eller er bosatt i Norge. For sjøfolk som er midlertidig fraværende på grunn av arbeidet, er det tilstrekkelig å sette i «innenriks fart» eller i «utenriks fart». For personer som er bosatt i utlandet eller midlertidig oppholder seg i utlandet, er det tilstrekkelig å oppgi landet.
For personer som er født i Norge, ønsker en opplysning om hvilken kommune som ble regnet som bostedskommunen ved fødselen. Som bostedskommune regnes den kommune der foreldrene var bosatt på tidspunktet for fødselen. Var foreldrene bosatt i forskjellige kommuner, skal bostedskommunen til moren være avgjørende.
For personer som er født i utlandet, skal en vite i hvilket land fødselen fant sted. Av hensyn til endringer i landegrensene er det vanligvis ikke tilstrekkelig å oppgi landet. En må også få opplyst hvor i landet fødestedet var (oppgi nærmeste større by).
Høgre almenskoler. En trenger her bare føre opp den høyeste av de eksamener som er spesifisert.
Andre eksamener eller prøver. Her tar en med alle fullførte eksamener eller prøver som en hver for seg normalt trenger ett skoleår for å ta. En skal her bruke så detaljerte betegnelser på eksamenen eller prøven at den blir helt entydig bestemt. Bruk således gjerne både skolens varighet, skoleslaget eller skolens navn og eventuell linje. Er en i tvil om en eksamen eller prøve skal tas med eller ikke, bør den føres opp.
Med de fire spørsmålene under denne hovedoverskriften tar en sikte på å få innhentet følgende opplysninger om det viktigste yrket eller leveveien:
1. Hva slags arbeid den enkelte utfører.
2. Er vedkommende person ansatt i bedriften eller er han (hun) selvstendig næringsdrivende osv.?
3. Hva slags bedrift eller virksomhet arbeider den enkelte i?
4. Hvor har vedkommende sitt arbeidssted?
Spørsmålene tar altså sikte på å belyse 4 forskjellige sider i forbindelse med hovedyrket. Det er derfor viktig at svarene alltid refererer seg til det samme yrket. En skal også oppgi bare ett yrke, nemlig det som er den viktigste kilde til livsopphold. Eventuelt biyrke besvares bare for et utvalg av lister i de to neste kolonner. I det etterfølgende skal en gi nærmere forklaring på hvert av spørsmålene. Til slutt vil en gi en rekke eksempler på utfylling av alle fire spørsmålene om hovedyrke.
Stilling.
Det brukes stillingsbetegnelser som så nøyaktig som mulig angir hva slags arbeid den enkelte har eller hva har er beskjeftiget med. En skal således unngå å bruke helt generelle stillingsbetegnelser som sjømann, arbeider, formann eller funksjonær. I stedet for sjømann oppgis således matros, 2. styrmann, fyrbøter o. 1., i stedet for arbeider eller formann oppgis sveiser, murerhåndlanger, kaiarbeider, kranfører, snekkerformann o. 1. og i stedet for funksjonær bruker en betegnelser som butikkekspeditør, bokholder, disponent o.1.
For personer uten yrke oppgis hva de er beskjeftiget med eller hva de lever av. En bruker her betegnelser som husmor, skoleelev, hjemmeværende datter eller alderstrygd, bedriftspensjon, kårmann o. 1.
I den andre rubrikken under stilling skal det oppgis det forhold den enkelte står i til den bedrift eller virksomhet han arbeider ved. En skal her ha opplysning om vedkommende er ansatt i virksomheten eller om han driver den for egen regning. I siste tilfelle skal det også oppgis om han driver denne virksomheten med leid hjelp og således er arbeidsgiver, eller om den drives uten leid hjelp. Eksempler på stillinger som ofte drives uten leid hjelp, er gårdbrukere, småbrukere, fiskere, syersker, snekkere, tømrere, malere o. 1., agenter, detaljhandlere, drosje- og lastebileiere m. m. Ofte er det vanskelig å avgjøre om en person er selvstendig næringsdrivende eller ikke, og i tilfelle han er selvstendig, om han driver med eller uten leid hjelp. Som selvstendige skal regnes alle som driver virksomhet for egen regning og som ikke er meldt inn i trygdekasse av andre. Ansatte er personer som arbeider i virksomhet som eies av andre. Alle som arbeider i virksomheter som er organisert som aksjeselskap eller andre selskapsformer med begrenset ansvar, regnes som ansatt.
En selvstendig næringsdrivende uten leid hjelp blir på tilsvarende måte en selvstendig som normalt driver virksomheten uten å ha ansatt noen i den. Dvs. han sysselsetter ikke noen som han har meldt inn i trygdekassen. Heller ikke har den eller de andre han driver virksomheten sammen med, meldt noen inn i trygdekassen. Det ses her bort fra eventuell hushjelp o. 1. som er ansatt bare for å hjelpe til med husarbeid o. 1. uten å delta i næringsvirksomheten.
Næring.
Det nyttes betegnelser som beskriver hva slags bedrift eller virksomhet den enkelte arbeider i. Det skal nyttes detaljerte betegnelser. Generelle uttrykk som forretning eller industribedrift skal derfor ikke godkjennes. I stedet må en forsøke å angi hva slags forretning eller industribedrift det er. Består den virksomhet en person arbeider i av flere bedrifter (avdelinger) skal en også oppgi i hvilken avdeling vedkommende arbeider. Virksomheter som svært ofte har flere avdelinger, er bl. a.:
Store industriforetak (flere industribedrifter).
Handelshus (handel både en gros og en detalj, ofte også kombinert med industri).
Samvirkelag (flere utsalg av forskjellig slag).
Dette spørsmålet skal tjene to formål. For det første skal en ved hjelp av arbeidsgiverens navn kunne kontrollere opplysningene i foregående rubrikk om virksomhetens art. Dette gjøres ved bearbeidingen i Statistisk Sentralbyrå på grunnlag av Byråets bedriftsregister. Registeret omfatter ikke virksomheter i jordbruk, skogbruk, fiske og fangst. Personer som arbeider i disse virksomhetene behøver derfor ikke besvare spørsmålet.
Dernest skal en undersøke beliggenheten av arbeidsstedet i forhold til bostedet. En skal derfor ha oppgitt adresse på arbeidsplassen, ikke virksomhetens kontoradresse. For personer uten fast arbeidssted og uten fast oppmøteplass oppgis «uten fast arbeidssted». En skal her tilføye om arbeidet foregår innen kommunen eller om det også foregår utenfor denne.
Biyrke
Dette spørsmålet er tatt inn på et utvalg av skjemaene. Her skal en ha opplysninger om noen har et yrke i tillegg til det hovedyrke eller leveveien som er ført opp i de foregående rubrikkene. Spørsmålet er delt opp i to.
L den første rubrikken tar en sikte på å få oppgitt hva slags biyrke den enkelte har. En skal her bruke betegnelser som så godt råd er beskriver både arbeidets og virksomhetens art. Betegnelsene behøver ikke være så detaljerte som under spørsmålene om hovedyrke. den andre rubrikken skal en ha oppgaver over om biyrket bare ble drevet en del av året, og da som det viktigste yrket, eller om det bare var et yrke samtidig med og ved siden av hovedyrket. Spørsmålet besvares av alle med biyrke.
Personbil
Også dette spørsmålet er bare tatt inn på et utvalg av skjemaene. Spørsmålet skal alltid besvares. Det skal svares ja for alle personer som eier registrert personbil. Som eier regnes den person i hvis navn personbilen er registrert. Stasjonsvogn regnes som personbil.
Etter de nye lovreglene som trådte i kraft 1.1.1951 blir utenlandske kvinner som er gift med norske statsborgere, ikke lenger automatisk norske statsborgere. For å oppnå norsk statsborgerrett må det nå søkes om det.
IV. Veiledning ved utfylling av huslisten (Skjema nr. 2).
Det skal fylles ut et skjema for hvert hus som inneholder minst en bebodd leilighet eller som nyttes til hotell eller annen felleshusholdning. Når en leilighet er fordelt på flere hus og disse ikke inneholder andre leiligheter eller nyttes til beboelse på annet vis, skal det bare fylles ut husskjema for hovedhuset.
Som eget hus skal en som hovedregel regne bygninger som fra kjeller til loft er atskilt fra andre bygninger. Dette vil si at en selvsagt skal regne alle frittliggende bygninger som egne hus. Likeledes regnes en bygning som et eget hus når den f. eks. ligger i et kvartal og det ikke er direkte adgang fra den ene bygningen og inn i nabobygningen.
Det siste gjelder imidlertid ikke for rekke- eller kjedehus. Dette er hus som bare består av vertikalt atskilte leiligheter. Leilighetene kan ligge vegg i vegg (rekkehus) eller være forbundet med hverandre med garasje eller liknende (kjedehus). En slik samling av leiligheter skal regnes som ett hus, selv om hver leilighet står på egen tomt.
Provisorisk bygde hus.
Her grupperes alle hus som nyttes til bolig og som er oppført med tanke på å være av begrenset varighet (10 år eller mindre). Likeledes tar en her med andre hus som bare provisorisk nyttes til bolig uten å være innredet til det.
Transportable boliger som telt, gammer, campingvogner, båter o. 1. grupperes her.
Permanente hus.
Rute 1. Her skal en ta med alle våningshus på gårdsbruk, både hovedbygninger og eventuelle forpakterboliger. Er det bygget egne hus med leiligheter for gårdsarbeidere, skal disse imidlertid grupperes under 2-7.
Rute 2. Rekkehus er hus hvor alle leilighetene er vertikalt atskilt, og det ikke er noen leiligheter rett over eller under hverandre, men hvor en del av skilleveggen mellom leilighetene er felles.
Eksempler på rekkehus.
Kjedehus er hus hvor leilighetene bare er vertikalt atskilt uten å ha felles vegg med naboleiligheten. De enkelte leilighetene er forbundet med garasje, svalgang e. 1.
Eksempel på kjedehus.
Rekke- og kjedehus består av 2 eller flere leiligheter. En vertikalt delt to-mannsbolig er således et rekkehus med 2 leiligheter. Dette gjelder uansett om leiligheten har forskjellige eiere og står på særskilt matrikulert grunn.
Rute 3. Eneboliger er frittliggende hus med 1 leilighet.
Rute 4. Dette er hus med to leiligheter hvor den ene leiligheten er plassert i en etasje over den andre.
Rute 5. Konvensjonelle 4-mannsboliger er hus med 4 leiligheter plassert 2 og 2 i hver sin etasje.
Rute 6. Andre småhus består hovedsakelig av hus med 3 leiligheter, men kan også omfatte ukonvensjonelle hus som ikke lar seg plassere under punktene 2-5.
Rute 7. Her tar en med alle boligbygg med 5 eller flere leiligheter som ikke er bygget som kjede- eller rekkehus. Alle boligblokker tas således med her.
Rute 8. Alle hus hvor 50 pct. eller mindre av gulvarealet nyttes til boligformål tas med her. Dette omfatter bl.a. hus med butikk i 1. etasje og bolig i 2. etasje, og forretnings- eller industribygg m.v. med vaktmesterleilighet e. 1.
Rute 9. Hus som bare bebos av felleshusholdninger grupperes her. Er det også private leiligheter i huset, skal det grupperes her dersom leilighetene er beregnet på personalet ved felleshusholdningen. Er leilighetene beregnet på å bli bebodd (og faktisk også blir bebodd) av andre enn ansatte i felleshusholdningen, skal huset normalt grupperes under punktene 7 eller 8.
Er det underetasje i hus med mer enn 1 etasje, skal også underetasjen regnes som 1/2 etasje. 1. etasje + underetasje og kvist skal således regnes som 2 etasjer, 2 etasjer + kvist som 2 1/2 etasje og 2 etasjer + underetasje også som 2 1/2 etasje.
Det byggemateriale som skal oppgis, vil normalt være det materiale som er nyttet i yttervegg.
Dersom de enkelte leilighetene i et hus ble ferdig til innflytting i ulike perioder, skal en oppgi når den første leiligheten i huset var ferdig til innflytting.
Som privat vannverk skal en regne alle anlegg i privat eie som forsyner 20 eller flere personer med vann. Under brønn tar en med også grunnboringer. Cisterne er beholder som samler opp regnvann.
Bilag 1.
Kongelig resolusjon av 1. april om folketelling og fiskeritelling 1960.
«I medhold av lov av 25. april 1907, nr. 2, om tilveiebringelse av oppgaver til den offisielle statistikk og Stortingets vedtak av 1. mars 1960 (Budsjettinnst. S. nr. 138) bestemmes:
1.Det skal holdes folketelling og fiskeritelling 1 november 1960. Tellingene skal begynne tirsdag 1, november og fullføres så snart som mulig.
2. Tellingene skal administreres av Statistisk Sentralbyrå. I hver kommune skal tellingene styres av ordføreren eller den han gir fullmakt til det. Den som styrer tellingene i kommunen, engasjerer de tellere som er nødvendig for en hurtig gjennomføring av tellingene. Den enkelte huseier eller dennes fullmektig plikter å medvirke ved tellingen av de personer som bor eller oppholder seg midlertidig på eiendommen.
3. Tollvesenets funksjonærer skal telle sjøfolk ombord på norske og fremmede skip som på tellingsdatoen ligger i norsk havn eller seiler i norsk farvann.
4. Statistisk Sentralbyrå får fullmakt til å fastsette skjema ene, bestemme godtgjørelsen til kommunene og treffe de nærmere bestemmelser som er nødvendig for gjennomføringen av tellingene.»