/ UiT Norges arktiske universitet
 

Oplysninger angående Fremgangsmåden ved de i Norge i Årene 1769-1876 afholdte 9 almindelige Folketællinger

I. De ældre Folketællinger.

Som foran (Side 4) nævnt er der hidtil i Norge afholdt 9 fuldstændige Folketællinger, nemlig den 15de August 1769, den 1ste Februar 1801, den 30te April 1815, den 27de November 1825, den 29de November 1835 samt ved Udgangen af hvert af Årene 1845, 1855, 1865 og 1875.

Tællingen i 1769 foregik på den Måde. at de fra Rentekammeret udsendte Tabeller udfyldtes i Kjøbstæderne af Magistraterne (eller, hvor ingen sådanne vare, af Byfogderne) og i Landdistrikterne af Sognepræsterne, hvorefter Generaltabeller for hvert Stift forfattedes henholdsvis af Stiftsbefalingsmanden og af Biskopen; samtlige Lister skulde inden 31te Oktober 1769 være indsendte til Rentekammeret. Tællingen omfattede den i Norge hjemmehørende Folkemængde med Undtagelse af hvervede Militære; den meddelte for hver Kjøbstad og hvert Landsogn Opgave over Folkemængden samt dens Fordeling efter Kjøn, Aldersgrupper og Livsstilling, og desuden særskilt Opgave over Antallet af Ugifte, fordelte efter Kjøn og Aldersgrupper. Rigets samlede Folkemængde angives ved denne Tælling til 723618 Personer, hvortil, kommer de hvervede Militære, hvis Antal anslåes til 4000, jfr. foran S. 46. (1) Rentekammerets Skrivelser til Stiftsbefalingsmanden og til Biskopen i Akershus Stift, daterede 27de Mai 1769, samt de ved Tællingen benyttede Schemata ville findes trykte som Bilage (No. 1-4) til nærværende Fremstilling. Originallisterne bero i Kongerigets Arkiv i Kjøbenhavn, hvorfra de have været det statistiske Centralbureau udlånte til Afskrivning. Resultaterne af denne Tælling ere indtagne i Materialien zur Statistik der Dknischen Ståten, Flensburg und Leipzig, 1786. II. S. 1 fgg., med tilhørende Tabeller Statistisch-Tabellarische Uebersicht der Volks-Menge in den Königlich-Dänischen Staaten, 1787. Jfr. Fr. Thaarup: Udførlig Veiledning til det Danske Monarkies Statistik, 4de Del, Kjøbenhavn 1815, S. 236 og det der (navnlig S. 239) Citerede. Se også det skandinaviske Literaturselskabs Skrifter, 1808, Fierde Årgang: Om Befolkningen i Skandinavien og dens Tilvæxt i Tidsløbet 1769-1800. Af C. Henriksen Pram. S. 337-432 med tilhørende Tabeller. (Også særskilt trykt.) Jfr. ligeledes Tableau des États Danois. Par Jean-Pierre Catteau. Tome Second. Paris. An X. - 1802. Side 92 fgg.

Skjema fra folketellinga 1769

Ved Reskript af 28de November 1800 blev det bestemt, at en almindelig Folketælling skulde foretages overalt såvel i Kjøbstædernc som på Landet og tage sin Begyndelse Søndag den Iste Februar 1801, samt at Optællingen, forsåvidt den ikke på een Dag kunde fuldendes, skulde fortsættes i Kjøbstæderne de næst påfølgende Søgnedage og på Landet de efterfølgende Søndage. Tællingen i Kjøbstæderne besørgedes, under Magistraternes Bestyrelse, af Rodemestrene, der gik fra Hus til Hus for efter Husfaderens Anvisning og ved hans Hjælp at gjøre de fornødne Optegnelser. På Landet skete Optællingen af Sognepræsterne, hvem hvert Sogns Kirkesanger og Skolelærere derved gik tilhånde; for at lette Arbeidet ved Optællingen, var det Præsterne tilladt fra Prædikestolene at indkalde til at møde på Tællingsdagene Husfædrene fra så mange Gårde eller Huse, hvis Indvånere de formente på hver Dag at få optalte, for at meddele de fornødne Efterretninger om Gårdenes Beboere. Forinden Listerne indsendtes til Rentekammeret. skulde de gjennemsees og - i Tilfælde - bevirkes korrigerede: for Kjøbstæderne af Magistraten og Stiftamtmanden, for Landdistrikterne af vedkommende Provst og Amtmand samt Stiftamtmanden og Biskopen. Under Tællingen inddroges Alle og Enhver, af hvad Stand de være måtte (altså også Militære), der på den bestemte Dag opholdt sig i Riget, Indfødte såvelsom Fremmede (2), samt de Indfødte, som vare fraværende, på Reiser, men om hvilke det vidstes, at de enten havde sit Sædvanlige Opholdssted i Riget eller agtede sig did tilbage for at etablere sig. Denne Tælling, der altså omfattede den hele hjemmehørende Folkemængde, adskille sig fra den foregående deri, at den var nominativ, idet hver Persons fulde Navn opførtes i Listerne, som forøvrigt indeholdt Opgave over Familiernes Anfal og samtlige Personers Stilling i Familien, Alder, ægteskabelige Stilling og Næringsvei. Den samlede Folkemængde ved denne Tælling udgjorde efter de i sin Tid udarbeidede Tabeller over Folkemængden fordelt efter Kjøn, Alder, ægteskabelig Stilling, og Næringsvei (offentliggjorte i 1874, se nedenfor) 883 449; ifølge Opgaverne for de enkelte Byer og Landsogne skulde den have været 883 038. Forannævnte Reskript og de ved Tællingen benyttede Schemata, af hvilke en Prøve er trykt som Bilag (No 5), findes i Wessel-Bergs Reskriptsamling, 4de Bind, S. 273 fgg. Tællingens Resultater ere offentliggjorte i de ovennævte Afhandlinger af Thaarup og Pram, i "Den Norske Rigstidende" 1815 No. 29 Tillæg, jfr, 1816 No. 49, i "Budstikken", 7de Årgang, No. 12-22 (1826) og i Tabeller vedkommende Folketællingerne i Årene 1801 og 1825 (Christiania 1874); jfr. også Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Årene 1856-1865 (Christiania 1868-1869), hvor der S. 185-192 er meddelt Oplysninger om Folkemængden i de forskjellige Landsdele ved. samtlige Folketællinger 1801-1865.

Skjema fra folketellinga 1815

Den 3die almindelige Folketælling anordnedes ved Reskript af 7de Marts 1815 (i Lovsaml.), der bestemte, at Tællingen skulde begynde Søndag den 30te April s. Å. og, forsåvidt den ikke på den Dag kunde fuldendes, fortsættes de efterfølgende Dage. Tællingen udførtes på samme Måde som i 1801; dog skulde nu også Lensmændene gå Sognepræsterne tilhånde. Listerne bleve verificerede af den eller dem, der forestode Tællingen, gjennem. vedkommende Autoriteter indsendte til Regjeringens 4de Departement, som - i Tilfælde - tilbagesendte dem til Rettelse og Udfyldelse af forefundne Mangler. Denne Tælling omfattede vistnok, ligesom den foregående, den hele hjemmehørende Folkemængde men var forøvrigt ikke så fuldstændig som denne. Den var nemlig ikke nominativ og meddelte kun for hver Kjøbstad eller Sogn Totalsummen af Folkemængden fordelt efter Kjøn, Aldersgrupper og Livsstilling, ligesom der meddeltes Opgaver over Ægteskabernes Antal. Folkemængden er angivet dels til 885431, dels til 886374 (se Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse 1856-1865 S. 185, Note). Det ved Tællingen i Landdistrikterne benyttede Schema er (tilligemed Reskriptet) aftrykt i "Den Norske Rigstidende" for 1815 No. 19. Resultaterne ere trykte i Rigstidenden 1816 No. 49.

Skjema fra folketellinga 1825

Den næste Folketælling, som ifølge kongelig Resolution af llte Oktober 1825 (i LovsamL) foretoges ved Kirkeårets Begyndelse 1ste Søndag i Advent den 27de November s. Å. og påfølgende Dage, udførtes på samme Måde og indeholdt de samme Opgaver som den foregående Tælling, dog med den Forandring, at de forskjellige Oplysninger denne Gang meddeltes for hvert Husnumer i Byerne og hver Gård på Landet, hvorhos der blev opgivet Antal af Husholdninger. Af de benyttede Schemata, der ere trykte som Bilage (No. 6 og 7), vil det sees, hvilke Inddelinger der vare benyttede med Hensyn til Aldersgrupper-og Livsstillingsklasser. Folkemængden ved denne Tælling beløb sig til 1051318. Resultaterne ere trykte i "Budstikken", 7de Årgang, No. 56-72 (1826), jfr. en Afhandling, "Om Folketællingen i Norge i Året 1826" af Professor Dr. Frederik Holst i No. 80-89 (1827), hvoraf det vil sees, at et på Storthinget i 1827 fremsat Forslag om de i Finants-, Handels, og ToldDepartementets Tabelkontor udarbeidede Tabellers Trykning på Statens Bekostning ikke blev bifaldt, dels fordi den Sum, der anførtes at ville medgå, 300 til 400 Spd., ansåes for høi, dels fordi man antoges at kunne hjælpe sig med det i "Budstikken" meddelte: Udtog af Folketællingslisterne, Afhandlingen ledsages af 4 Tabeller. I det foran nævnte i 1874 udgivne Værk, Tabeller vedkommende Folketællingerne i Årene 1801 og 1825, er trykt 2de Tabeller for 1825.

Skjema fra folketellinga 1835

Den følgende Tælling, der i Henhold til kongelig Resolution af 10de August 1835 (i Lovsaml.) foretoges 1ste Søndag i Advent den 29de November s. Å. og følgende Dage, udførtes på samme Måde som den foregående; dog nævnes det i Resolutionen at Kapellanerne skulde hjælpe Sognepræsterne på Landet, medens den Intet indeholder om, at det - som ved de tidligere Tællinger skulde være Sognepræsterne tilladt at indkalde Husfædrene for at meddele Oplysninger. Under Henvisning.til Departements-Tidende 1835 S. 632 samt til de som Bilage (No. 8 og 9) trykte Schemata vedkommende denne Tælling skal man oplyse, at der ved samme for første Gang erhvervedes Opgaver over Korn og Potetesavlens samt Kreaturholdets Størrelse i Riget,. at Befolkningen i Listerne var opført fordelt efter Alder og Kjøn kombineret med ægteskabelig Stilling, og at der meddeltes Oplysninger om Blinde, Døvstumme og Sindssvage efter Alder og Kjøn. Den samlede Folkemængde fandtes at udgjøre 1 194 827. Tællingens Resultater ere offentliggjorte i Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge, Første og Anden Række, Christiania 1838 og 1839; i Første Række S. 67 fg. findes aftrykt ovenanførte Resolution og de under 14de September 1835 udfærdigede Regler for Tællingens Udførelse.

Skjema fra folketellinga 1845

Den næste eller 6te almindelige Folketælling, der anordnedes ved kongelig Resolution af 16de Juli 1845 (i Lovsaml.), blev henlagt til Årets Udgang, hvilket også har været Tilfældet med samtlige senere Tællinger. I vedkommende underdanigste Foredrag (indtaget i Departements-Tidende 1845 S. 615 fgg.) er det i denne Anledning bemærket, at de tvende foregående Tællinger vare foretagne ved Kirkeårenes Begyndelse som en Følge af, at de Fortegnelser over Ægteviede, Fødte og Døde, som årlig bleve indsendte fra Rigets Geistlighed, rettede sig efter Kirkeåret, og at det ansåes bekvemt, når man ved Hjælp af disse Fortegnelser vilde. - anstille Beregninger over Folketallets sandsynlige Tilvæxt eller Aftagelse, at lægge til Grund en til samme Tid i Året foretagen Folketælling; efterat det imidlertid ved kongelig Resolution af 13de Marts 1839 var bleven bestemt, at det borgerlige År skulde lægges til Grund for Affattelsen af bemeldte Fortegnelser, formentes de senere afholdendes Folketællinger, også at burde rette sig efter det borgerlige År. I Betragtning af Julehøitiden fastsattes Tiden for Tællingens Udførelse til første Søgnedag efter Hellig tre Konger næste År og påfølgende Dage (hvilken Tid også blev bestemt for de 2de næste Folketællinger). Med Hensyn til Udførelsesmåden adskilte denne Tælling sig ikke fra den foregående og med Hensyn til de indhentede Opgaver kun deri, at nu den hele Befolkning (og ikke - som i 1835 - kun en Del, Hovedpersonerne) opførtes efter borgerlig Stilling og Næringsvei, ligesom der erhvervedes Oplysning om Antallet af Fattige, der i det Hele eller for. en Del forsørgedes ved Understøttelse af Fattigvæsenet og derunder hørende milde Stiftelser;, Forklaringerne over de forskjellige Slags Sindssvage bleve simplificerede, hvorhos der indhentedes Opgave over Antallet af Spedalske fordelte efter Alder og Kjøn samt med Oplysning om, hvorvidt de vare gifte eller ugifte. De ved Tællingen, som udviste en Folkemængde af 1328 47 1, benyttede Schemata ere trykte som Bilage (No. 10 og 1l); det bemærkes, at Tællerne til Originalopgaverne benyttede Speciallister, indrettede aldeles efter samme Schemata. Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge, Ottende Række, Christiania 1847, indeholde Resultaterne af denne Tælling.

Skjema fra folketellinga 1855

Folketællingen ved Udgangen af 1855 blev anordnet ved kongelig Resolution af 15de Oktober s. Å. (i Lovsaml.). Der blev denne Gang for Landdistrikternes Vedkommende gjort den Forandring, at Tællingen under Sognepræsternes og Kapellanernes Bestyrelse og Tilsyn skulde udføres af Lensmændene ved Hjælp af Skoleholderne, i hvilken Anledning man skal henvise til det til Grund for nævnte Resolution liggende Foredrag (indtaget i Departements-Tidende 1855 S. 737-747). Lensmændene og Skolelærerne erholdt derhos efter Tællingens Tilendebringelse Skyds- og Diætgodtgjørelse (til samlet Beløb Spd. 8 543 eller Kr. 34 172). Det ved den forrige Folketælling benyttede Schema undergik endel Forandringer, navnlig med Hensyn til Folkemængdens Fordeling efter Aldersgrupper samt Stand og Næringsvei, ligesom der ikke indhentedes Opgaver over Fattige og Spedalske, da Oplysning om deres Antal på anden Måde erholdtes. Angående disse Forandringer henvises forøvrigt til ovennævnte Foredrag (S. 743) og til de ved Tællingen benyttede Schemata, der ere trykte som Bilage (No. 12-14); for Byerne vare Generallisterne og Speciallisterne lige, medens de, som det vil sees, for Landdistrikterne vare indrettede efter noget forskjellige Schemata. Ved Siden af Speciallisterne havde de egentlige Tællere indheftede Blanketter, hvori Gifte Enkemænd og Enker under Tællingen anførtes fordelte efter Alder, hvorefter Summerne senere overførtes til vedkommende Rubriker i Listerne. Folkemængden udgjorde ved denne Tælling 1490 047. Resultaterne ere trykte i Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge, Sextende Række, Christiania 1857.

Skjema fra folketellinga 1865

Efter Udløbet af det næste Tiår blev en almindelig Folketælling derefter afholdt i Henhold til kongelig Resolution af l1te Oktober 1865 (i Lovsaml.). For Byernes Vedkommende bragtes ved denne Tælling Selvtællingssystemet i Anvendelse, idet Huseierne bleve anmodede om selv at udfylde de anordnede Schemata, der omdeltes og senere igjen indsamledes af Rodemestrene, som tillige i Tilfælde af manglende Udfyldning havde at besørge samme. Denne Tælling var - ligesom Tællingen i 1801 - nominativ, idet der i Speciallisterne, foruden beboede Huse og Husholdninger anførtes ethvert Individs Navn, Stilling i Familien, Næringsvei, ægteskabelige Stilling, Alder, Kjøn, Fødested og Trosbekjendelse, samt Oplysning, om Vedkommende var sindssvag, døvstum eller blind. Som Skyds- og Diætgodtgjørelse til Lensmænd og Skolelærere blev i Anledning af denne Tælling udbetalt tilsammen Spd. 14 737 eller Kr. 58 948. Indre-Departementets Foredrag angående Tællingens Afholdelse og angående Godtgjørelse til Lensmænd og Skolelærere, de til Magistrater og Sognepræster udfærdigede Cirkulærer samt de ved Tællingen benyttede Schemata ere aftrykte som Bilage til den i "Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 1866", Christiania 1868-1869, meddelte Indledning (S. XXVIII-XXXVI). Folkemængden den 31te December 1865 fandtes at være 1701756. - De om Kreaturhold og Udsæd indhentede Opgaver ere offentliggjorte i Beretning om Rigets oeconomiske Tilstand Årene 1861-1865, Andet Hefte, Christiania 1869.

Fra Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik, NOS, Ny Række, Det Statistiske Centralbureau 1882

§2. Den l Januar 1876 afholdte Folketælling.

Appendiks

Bilag No 1



Udskrift

af Kopibog for Rentekammerets søndenfjeldske Stifts Kontor for 1769, forsåvidt Efterstående angår.

Den 27de Maij Ao. 1769.

Til

Hr. GeheimeRåd og Stiftbefahlingsmand Storm.

Ihenseende til de nyttige Forandringer og Indrættninger, hvortil en nøyagttig Kundskab om Folketallet, og Forholdet deraf udi adskillige Stænder i en Stat kand give Anleedning, vil Hands Kongel. Maytt. Allernådigst være underrættet om Folkemængden udi sine Riiger og Lande efter der18 Alder og Stand, således som samme virkelig befindes at være, næstkommende 15de Aug. på den Måde, som af Indsluttede dertil approberte Tabell, videre behagelig erfahres, og haver Allernådiget foreskrevet den derpå følgende 31te October som en Termin, inden hvilken disse Efterrættninger her til Kammeret måe være indløbne, og herfra Allerunderdaniget skal insignueres;

Ifølge deraf Vi Eders Excellenec Tjenstberedvilligst tilstillet 20 Stk. Exemplarer af bemeldte Tabell til den Ende at De behagelig deraf vilde meddele hver Magistrat, og hvor ingen Magistrat er da hver Byefoged udi Kløbstæderne under Aggershuus Stifft, sit vedkommende Excemplar, for derudi ei alleene hvert Sognes eller Qvarteers Navne at Indføre, men endog hver Rubrique og hvert Nummer med sit behørige tall at forsyne, hvorhos Dennem tillige måtte forholdes, at dersom nogen, som dog icke Formodes skulle sætte forståelsen Af en eller Anden Post i Tvivl, måe de derfor icke med forespørssel eller Correspondence opholde den befahlede Efterrættning, men bør efter bæste Vidende og med mueligste nøyagttighed samme ufortøvet fuldføre, og Eders Excellence betiemeligen tilsende, Da de derhos kand lade følge deris Anmerkninger om den Tvivll de udi en eller Anden Post kand have fatted; Når da Eders Excellence den fuldførte Tabelle tilbage haver Erholdet, som Vi icke på tvivle jo formedelst deris Gode forsorg vil skee til rætte Tiid; måtte det behage Eders Excellence derefter at forfatte en Generale Tabelle for Aggershuus Stift, in duplo indrættet udi lige form med Sogne-Tabellerne og begge deele både den Generale Tabelle in duplo over alle Sogne Tabellerne; tilligemed Bemeldte Amerkninger ifald nogen måtte forekomme, det snareste mueligt er her at indsænde. Vi forbl.

Schack. Scheel.

Heltzen. Carstens. Lowson. Olrog.

__________________



Oluf Urberg.

__________________________________

Bilag No. 2.

Udskrift af samme Kopibog.

Den 27de Maij Ao. 1769.

Til

Biskop Doctor Nannestad.

Ihensecnde til - - - insignueres; Ifølge deraf tilstilles Eders Høyærværdighed tienstberedvillig herved 170 Stk. Exemplarer - - - hver Sogne Præst på Landet under Aggershuus Stift (da for Kiøbstæderne Anden Anstalt vorde føiet) sit vedkommende Exemplar for derudi ei alleene Sognets og Annexets samt derunder hørende Byers Navne, at indføre - - - fuldføre og Eders Høyærværdighed Betimeligen tilsænde - - - fattet;

Når da Eders Høyærværdighed disse fuldførte Tabeller tilbage - - - behage Dem derefter at forfatte en General Tabell for det gandske Stift in duplo - - - indsænde. Vi forblive



Schack. Scheel.

Heltzen. Carstens. Lowson. Olrog.

__________________



Oluf Urberg.

Noter

1. I Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse 1856-1865 Side IV er Folketallet i 1769 opgivet til 723141; det ovennævnte Tal 723 618 er fremkommet ved Summering af det i Originallisterne for hvert Stifts Kjøbstæder og Landdistrikter angivne Folketal. Samme stede er anført at (samtlige) Militære - 22500 Mand - ikke vare medregnede. Dette er altså en Misforståelse, der er fjernet ved de senere fremkomne Oplysninger.

2. Disse efter Reskriptets Indhold dog kun, forsåvidt de havde fast Bopæl i Riget.