/ UiT Norges arktiske universitet
 

EILERT SUNDT

Om Piperviken og Ruseløkbakken

    Indledning. Hvorledes de benyttede opgaver ere indsamlede     (§§ 1-5)
    Hvad det er for klasser af folk, som opgaverne gjælde om   (§§ 6-7)
    Den alder, hvori ægteskaber indgåes   (§ 8)
    Arbeidsfortjeneste   (§§ 9-10)
    Husleiens størrelse og boligernes beskaffenhed   (§§ 11-14)
    Bohavets beskaffenhed og tilstanden med renlighed og orden   (§§ 15-17)
    Antallet af fødte børn og dødeligheden blandt dem   (§§ 18-19)
    Børnenes skolegang       (§§ 20-21)
    Forældrenes ønsker om udvidet undervisningstid   (§§ 22-23)
    Bøger i husene     (§§ 24-26)
    Hvorvidt familieforstanderne ere byésbørn eller indflyttede   (§§ 27-30)
    Betydelig indflytning af fremmede til Christiania og indflydelse
deraf på befolkningens og navnlig arbeidsklassens kår og sæder  
(§§ 31-35)
    Praktiske resultater   (§§ 36-38)

1. Christiania består på en made at to slags by-anlæg. Der er først den indre del, som fra først af var bestemt til at danne Christian den 4des by, med regelmæssige gadeløb og for det meste anseelige huse. Men i rundt denne ældre del af byen har der siden samlet sig flere uregelmæssige klynger af huse, udad imod landet. Det er forstæderne, som man kalder dem. På vestsiden af Christiania have vi således Piperviken og Ruseløkbakken. Af navnene vik og bakke kan den, som ikke har været her, så nogenlunde skjønne, hvordan de ligge til, og for den, som er såvidt kjendt i vor hovedstad, at han ved, hvor slottet ligger, kan det være nok at tilføie dette, at Ruseløkbakken ligger strax på sydsiden af Slots-pladsen, og Piperviken strax nedenfor denne bakke, omkring den vik, som går ind forbi Akershus Fæstning. - Krumme og smale, slet brolagde og sølede gader føre ud igjennem her, og husene ere for største delen små og ringe at se til. Man skjønner strax, at det er mest folk af arbeidsklassen, som bo her. Men just derfor vil det vist for mange være ganske kjærkomment, at jeg netop har en sjelden samling af oplysninger at meddele om befolkningen i disse forstæder.

2. Jeg må forklare, hvordan jeg er kommen til disse oplysninger. Hermed er det gået således til. På vårsiden i året 1855 blev det i Selskabet for Folkeoplysningens Fremme bestemt, at der skulde anstilles nøiagtige undersøgelser om, hvordan det havde sig med almueskolevæsenet i Christiania. Man havde nemlig en tanke om, at det ikke stod så ganske brav til, og man håbede, at der med en sådan undersøgelse kunde bevirkes forbedring i tingen, noget, som da også viste sig i virkeligheden.(15)

- Det var nu Selskabets bestyrelse, som skulde udføre Undersøgelses-arbeidet, og den tog sagen så, at den henvendte sin opmærksomhed på disse to ting: først, hvordan det egentlige skolevæsen var indrettet med lønning af lærere, anskaffelse af skolehuse o.s.v., dernæst, hvordan det stod til med selve de familier, som skoleungdommen tilhørte, om forældrene holdt børnene flittig til skole og i det hele havde evne og sands til at hjælpe dem fremad på undervisningens og opdragelsens vei.

Men dette: at anstille nøiagtig undersøgelse om tilstanden i skolebørnenes hjem, lod sig nu ikke gjøre den hele store by over. Man måtte indskrænke sig til en prøve med et enkelt strøg af byen. Og valget faldt da netop på Piperviken og Ruseløkbakken, hvis meste befolkning, som før sagt, henhører til den lavere klasse, eller almuen, for hvem almueskolen er bestemt.

3. I Piperviken ligger anstalten «Toftes Gave», en opdragelses-anstalt for forladte eller forsømte børn, og forstanderen for anstalten er student F. Iversen. Denne mand påtog sig at indhente de oplysninger, som ønskedes. Han skulde gjøre det på den måde, at han først hos skolelærerne i Piperviken og Ruseløkbakkens almue-skole-distrikter fik fortegnelse over samtlige skolepligtige børn, og dernæst hus for hus opsøge disses forældre for af dem at få visse forklaringer.

Medens dette blev aftalt mellem bestyrelsen for Selskabet for Folkeoplysningen og hr. Iversen, fik jeg, som egentlig stod udenfor det hele, anledning til at yttre, at når man først sendte en mand i sådant erinde omkring i husene, så var det skjønt, om han med det samme kunde indsamle forklaring om noget mere end netop børnenes skolegang og opdragelse, såsom om familiernes økonomiske tilstand, boliger o.s.v. Dette blev også strax vedtaget, og overensstemmende hermed blev en temmelig lang række af spørgsmål opstillet, som skulde søges besvarede for hver enkelt families vedkommende.

Det var i løbet af sommeren og høsten 1855, at hr. Iversen udførte sine husbesøg. Vistnok måtte det falde folk underligt, at en fremmed mand kom ind til dem og anstillede så mange efterspørgsler og ransagelser; men han forklarede ligefrem, hvem der havde sendt ham, og hvad hensigten var; udfaldet viste, at det gik ganske godt, og han har fortalt mig, at på ganske få undtagelser nær blev han mødt med høflighed og forekommenhed. - Iversen førte blæk og pen med, og på stedet nedskrev han de modtagne oplysninger i sin lommebog. Men siden renskrev han det hele i to protokoller. Disse omfatte ialt 294 familier, anførte efter gadeløbene og husnummerne, hvor de boede, således at der er begyndt med de huse i Piperviken, som ligge nærmest mod Christiania, og sluttet med de yderste huse på Ruseløkbakken. For hver familie er anført husfaderens og husmoderens navn og alder, skolebørnenes navn og alder og alle de andre opgaver i ikke mindre end 50 rubrikker.

4. I slutningen af 1855 og begyndelsen af 1856 blev Iversen færdig med sit arbeide, og protokollerne bleve overleverede til mig, da jeg havde påtaget mig at gjøre de fornødne uddrag deraf og dermed fremstille de indsamlede opgaver i sådan sammenhæng og orden at det kunde blive nogelunde let at overse det hele. Her skylder jeg først at bevidne, at jeg har fundet hr. Iversens arbeide udført med al den omhu og nøiagtighed, som i en sådan sag kan ventes. Vistnok ere ikke opgaverne i alle dele ganske fuldstændige; men skylden herfor ligger vistnok i regelen hos dem, som skulde afgive forklaringerne, og af hvilke nogle vare tvære, andre ikke vidste at give fuld besked.

Dernæst skylder jeg at forklare, hvorfor jeg først nu ved udgangen af 1857 bliver færdig med mit arbeide. Noget er allerede færdigt for længe siden, nemlig oversigt over de ting, som nærmest havde hensyn til børnenes skolegang, hvilken oversigt jeg overlod til bestyrelsen for Selskabet for Folkeoplysningen til brug ved udarbeidelsen af dens «Beretning om almueskolevæsenet i Christiania.(16). Men siden have andre og mere uopsættelige ting gjort, at jeg først nu kunde lægge sidste hånd på dette arbeide. Det skulde vel også tjene mig til undskyldning, dersom jeg kunde gjøre ret begribeligt for læserne, hvilket bryderi det har været at optælle og ordne de mange forskjellige opgaver over de mange familier.

Såsom dette lille skrift egentlig er blevet til som en frugt af den opmærksomhed, som Selskabet for Folkeoplysningen har skjænket almueskolevæsenet og i det hele de lavere klassers kår, synes det passende, at det også trykkes blandt selskabets øvrige skrifter, altså som tillægshefte til «Folkevennen». Vistnok vil der forekomme mange tal, og tal yndes ikke af den almindelige læser. Men for det ene bliver denne bog så temmelig liden, og for det andet mener jeg, at tallene denne gang skulle være mere forståelige og dermed lettere at læse af den grund, at de angå hverdagslige, velbekjendte ting i en enkelt del af vor byes befolkning, som tanken nogenlunde let vil kunne omfatte. Og overhovedet er det vel uimodsigeligt, at denne måde med tal er den allersikreste til at erholde pålidelig oplysning om en vis befolknings tilstand, thi det må altid erindres, at for hvert tal, som skal anføres, er der så og så mange mennesker eller familier, som havde det på den eller den måde, og det er jo sikkrere at bedømme en sag efter mange exempler end, som det oftest sker, efter to eller tre.

5. Jeg kan ikke forlade disse indledende forklaringer uden først at henvende et ord til selve de folk, som jeg nu strax skal tale om - beboerne af Piperviken og Ruseløkbakken. Jeg kalder det vakkert af dem, at de så villigt efterkom vort ønske og med så megen tillid åbenbarede for os meget af, hvad der henhører til deres private og huslige liv. Og jeg vil håbe, at det ikke skal angre dem, om de få se, hvad brug det er gjort af deres fortrolighed. Den hele foranstaltning udgik jo af deltagelse for den store klasse af medmennesker, som ere satte i ringhed, og nærværende skrift har i al fald til hensigt at nære hin deltagelse og - endnu bedre - at styrke selvagtelsen og hjælpsomheden hos den store almueklasses egne medlemmer.

6. Jeg går nu over til selve sagen. Men her må jeg dog først bede erindret, hvad der allerede er sagt, at de opgaver om Piperviken og Ruseløkbakken, som ligge til grund for det følgende, ere samlede i året 1855 og altså gjælde tilstanden, som den da var. Siden den tid vil vistnok adskilligt være forandret, nogle familier bortflyttede, andre indflyttede o.s.v.; men i det hele taget er dog vel tilstanden i det strøg af byen nogenlunde ligedan nu som da. Fremdeles må jeg bede vel bemærket, hvad jeg også ovenfor har givet at forstå, at opgaverne og fremstillingen ikke egentlig angå den hele befolkning i de to nævnte forstæder, men kun de familier, som havde børn (egne eller pleiebørn) gående på almueskolen i Pipervikens og Ruseløkbakkens tvende skoledistrikter. Forbigåede ere altså alle de familier, som enten ingen børn havde (egne eller pleiebørn) eller ingen i den skolepligtige alder (7 til 15 år), fremdeles de familier, som - i bedre velstandskår - måske lode sine børn besøge høiere skoler end almueskolen. Men sikkert er, at de beskrevne familier lære os størstedelen af befolkningen i strøget at kjende, og at de i det hele høre til den klasse af folk, som giver de to forstæder præget af en arbeider-by, så den tittel eller overskrift, jeg har givet bogen, må befindes at passe ganske godt.

7. a. De familier, som vi have opgaver over, udgjøre - som ovenfor nævnt et antal af 294.

b. Inddeler jeg dette antal i to omtrent lige store halvdele, finder jeg, at den største halvdel på det nærmeste hører til det strøg, som kaldes Piperviken, den anden halvdel derimod til Ruseløkbakken. Inddelingen bliver sådan:

     Piperviken:      150 familier,
     Ruseløkbakken:  114     -   
     til sammen       294     -

c. Ikke i alle familier vare familieforstanderne mænd, i nogle var det kvinder. Dette kan fremstilles så:

                       P.     R.     Sum.
     Mænd ..........  111    113     224
     Kvinder .......  39     31      70
           tilsammen  150    144     294

d. De kvinder, som havde egne familier at foreståe, vare dels enker, dels piger, således:

                       P.     R.     Sum.
     Enker ..........  35     22      57
     Piger ..........  4      9      13
            tilsammen  39     31      70

Disse pigers familier bestode enten af egne (uægte) børn eller af pleiebørn (oftest udsatte hos dem ved fattigvæsenets foranstaltning).

e. Ikke alle de nys anførte mænd vare gifte; nogle vare enkemænd, andre levede sammen med fruentimmer uden at være gifte (konkubinat), en enkelt var enlig ungkarl. Dette vil sees af følgende oversigt:

                             P.      R.      Sum.
     Gifte mænd ..........  102     104       206
     Enkemænd ............    8       6        14
     Mænd i konkubinat ...    1       2         3
     Enlig ungkarl .......   0       l         1
                 tilsammen  111    113        224

f. Når jeg foruden enkerne og pigerne regner med iblandt familieforstanderne de gifte koner samt de fruentimmer, som levede i konkubinat (naturligvis af samme antal som de tilsvarende mænd), så kan jeg fremstille det hele antal af familieforstandere så:

                       P.     R.     Sum.
     Mænd ..........  111    113     224
     Kvinder .......  142    137     279

g. Jeg går videre og inddeler mændene i 3 klasser efter deres borgerlige stilling eller næring og bruger derfor disse navne: bestillingsmands-klassen, svende-klassen og arbeidsmands-klassen. Til hver af disse klasser har jeg henregnet følgende personer:

   1) Bestillingsmands-klassen:
      Overkonstabler og andre militære bestillingsmænd ...... 14
      Opsynsmænd og arbeidsforstanderer .....................  7
      Rorskarl ved toldboden ................................  1
      Musici ved theatret ...................................  3
      Håndværksmestere og fabrikanter .......................  3
      Vognmænd ..............................................  4
      Slagtere ..............................................  2
      Høkere ................................................  3
                                                    tilsammen 37
   2) Svende-klassen:
      Håndværkssvende ....................................... 45
      Frimestere og håndværks-arbeidere ..................... 35
      Tømmermænd og forskjellige andre ...................... 15
                                                    tilsammen 95
   3) Arbeidmands-klassen:
      Dagarbeidere .......................................... 39
      Tømmer- og murarbeidere ...............................  8
      Brygge-sjouere ........................................  5
      Fabrik-arbeidere ......................................  2
      Vægtere ...............................................  5
      Fiskere og lodse ......................................  7
      Sømænd ................................................  9
      Opkjøbere .............................................  3
      Oppassere .............................................  3
      Soldat ................................................  1
      Forskellige ........................................... 10
                                                    tilsammen 92

Denne inddeling har jeg jo måttet gjøre efter et skjøn; om en anden havde gjort det, var det vel blevet anderledes, og man vil måske finde det underligt, at jeg f.ex. har regnet vægtere til den tredje klasse. Men jeg har tildels fulgt den mands råd, som havde indsamlet opgaverne og derunder havde fået det indtryk, at vægtere i det hele ere folk, hvis livsforholde mest ligne almindelige dagarbeideres. - Tømmer og murarbeiderne i 3die klasse ere mest håndlangere og adskille sig dermed fra de til anden klasse henførte tømmermænd og håndværksarbeidere, der mere optræde som selvstændige arbeidere.

h. Regner jeg nu de før anførte enker og piger som 4de og 5te klasse, så kan jeg fremstille den hele klasseinddeling af familierne så:

      Klasse                 P.     R.    Sum.
   1. Bestillingsmænd .....  27     10      37
   2. Svende ..............  44     51      95
   3. Arbeidsmænd .........  40     52      92
   4. Enker ...............  35     22      57
   5. Piger ...............  4      9      13
                 til sammen 150    144     294

Ved denne inddeling af familierne efter forstandernes borgerlige stand og ægteskabelige stilling har jeg villet antyde, at jeg i det følgende tænker at omhandle de 294 familier, som om de dannede en liden verden for sig, og at jeg vil søge at udfinde, om der i familiernes indre forholde, i deres husliv og sæder og velvære, findes sådanne forskjelligheder, som vi ere vante til i den store verden med dens høiere og lavere klasser o.s.v.

8. Vi kunne begynde med selve begyndelsen for familiernes tilværelse, nemlig giftermålet. Det skulde være værd at vide, om der inden denne befolkning vises betænksomhed eller letsindighed ved indgåelse af ægteskab. Ligefrem kan dette dog ikke erfares; men der er især et mærke, hvorefter man gjerne danner sig en forestilling herom, og det er den alder, hvori folk gifter sig.

Det var 206 par gifte folk (§ 7, e). Af disse par forbigår jeg dog nogle, nemlig dem, hvor manden eller konen eller begge havde været gifte før og siden som enkemænd eller enker bleve opgifte; jeg beholder da tilbage de sammenviede ungkarle og piger, og af disse var det 165 par. For 1 pars vedkommende mangler jeg dog opgave over alderen, så det kun bliver 164, som jeg her får at gjøre med.

Disses alder på bryllupsdagen kan jeg fremstille så:

Brudgommens
alder
Brudenes alder
Under 20 år 20-25 år 25-30 år 30-35 år 35-40 år 40-45 år Sum
under 20 år

20 - 25 -

25 - 30 -

30 - 35 -

35 - 40 -

40 - 45 -

45 - 50 -

1

7

3

1

0

0

0

0

37

12

6

1

1

0

0

22

33

6

0

0

1

0

7

8

9

0

0

0

0

1

3

2

1

0

0

0

0

0

2

0

0

0

1

74

59

26

2

1

1

Sum. 12 57 62 24 7 2 164

Af brudgomme i alderen 20-25 år var der 7, som ægtede brude under 20 års alder, 37 som ægtede brude i alderen 20-25 år o.s.v. Af dette exempel vil den hele tabel lettelig forståes.

Men for at få en lettere oversigt benytter jeg tabellens mange tal til en beregning som viser mig gjennemsnitsalderen eller middels-alderen. Den befindes at være:

    for brudgommene .......................... 26,3 år
    for brudene .............................. 26,5 -(17)

Her kan jeg anstille sammenligning mellem de to Christiania forstæder og det hele Christiania stift, hvoraf de samme forstæder jo udgjøre en liden del, og jeg kan gjøre det så, at jeg i Christiania stift skjelner mellem de tvende store klasser, «eiendoms-klassen» eller den høiere og «arbeids-klassen» eller den lavere. Jeg finder sådan lighed og forskjel mellem de sammenviede ungkarles og pigers gjennemsnits-alder: Brudene ere omtrent lige gamle overalt; men i stiftets eiendomsklasse udsætte mandspersonene længst med at gifte sig, så brudgommene her ere de ældste, derefter komme brudgommene i arbeidsklassen, men forstads-befolkningens mandspersoner skynde sig mest med giftermål, så deres gjennemsnitsalder er den yngste.

Heraf følger igjen denne forskjel: i eiendomsklassen hele stiftet over ere brudgommene i gjennemsnit omtrent 3 ½ ældre end deres brude, og i arbeidsklassen ere de endnu omtrent 1 ½ år ældre end brudene; men i forstadsbefolkningen er det omvendt, så brudgommene heller ere lidt yngre end brudene.

Ved denne sammenligning bør dog bemærkes, at tællingen ikke er udført, ganske ens for stiftets, og for forstædernes vedkommende.(18)

Af de omhandlende 164 hørte til:
     Piperviken ........................  79
     Ruseløkbakken ..................... 85
                               tilsammen 164

Og gjennemsnits alderen var:

                                           P.         R.
     Brudgommenes ......................  25,8 år,   26,8 år
     Brudenes ..........................  26,1 -     26,8 -

I hver enkelt af de to forstæder se vi altså tingen så temmelig ligedan; navnlig er det intetsteds tilfælde, at brudgommene i gjennemsnit ere ældre end brudene, så det synes stadfæstet, at forstadsbefolkningen i dette stykke danner en undtagelse fra det almindelige.

Af de 164 par hørte endvidere til:

      1) Bestillingsmands-klassen ..................   28
      2) Svende-klassen ............................   65
      3) Arbeidsmands-klassen ......................  71
                                           tilsammen  164

Og i hver af disse klasser var gjennemsnitsalderen følgende:

                                                       Brudgom.   Brud.
 1) Best.klassen ....................................   26,1 år   26,4 år
 2) Sv.klassen ......................................   25,6 -    26,1 -
 3) Arb.klassen .....................................   27,1 -    26,9 -

Efter dette ser det ud til, at folk af bestillings-klassen udsætte noget mere med giftermål end folk af svende-klassen. Og efter det anførte exempel fra den høiere og lavere klasse i det hele Christiania stift skulde man fremdeles ventet en ligedan forskjel mellem den noget høiere svende-klasse og den lavere arbeidsmands-klasse, så folk i denne sidste skulde gifte sig i endnu yngre alder. Denne forventning holder dog ikke stik; de anførte tal udvise netop en høiere giftermåls-alder for mændene i arbeidsmands-klassen end i nogen af de to andre klasser. Årsagen til denne underlighed ligger rimeligvis deri, at mændene i samme arbeidsmands-klasse nok for en stor del bestå af fordums garnisons-soldater, som vel vare forhindrede fra at gifte sig, sålænge de stode i tjenesten.

- Det kan ellers mærkes, at selv i denne arbeidsmands-klasse i forstæderne befindes giftermåls-alderen mærkelig yngre end i hele stiftets arbeids-klasse, med hvilken vi ovenfor anstillede sammenligning.

Om vi på samme måde kunde have anstillet tælling og beregning for selve Christiania by med dens høiere klasser af embedsmænd, kjøbmænd og håndværksmestere, så skulde der sikkerlig have viist sig en end større forskjel, så vi måtte sige, at de unge mænd af forstadsbefolkningen lige som skynde sig med at stifte familie, medens der inden landbefolkningen og endnu mere inden de høiere klasser af bybefolkningen udsættes dermed.

9. At der i en vis klasse eller afdeling af folket jevnlig indgåes ægteskaber i meget ung alder, hvor ægtemanden i almindelighed ikke har kunnet arbeide sig op til en god stilling, det er på den ene side en følge af den blandt samme befolkning herskende mening om, at der ikke behøves så meget, for at en familie kan leve lykkeligt; men på den anden side er det også i mange tilfælde årsag til, at familierne i den hele fremtid må finde sig i meget tarvelige, ja altfor tarvelige kår. Thi den unge mand, som allerede er bleven familieforsørger, kan ikke længer anvende synderlig tid og kraft på at samle kapital eller udvide sine kundskaber og færdigheder, hvorved han skulde vinde større indtægt og andre fordele for fremtiden.

Et træk, som vidner om tarvelige kår, er allerede dette, at manden ikke erhverver nok til familiens underholdning, så konen må deltage i erhvervet ved arbeide for fremmede, såsom vask, skuring, søm, månedstjeneste o.s.v., arbeider, som føre hende bort fra hendes eget husstel og ofte endog i lange stunder udenfor huset.

Af familier, hvor der var både mand og kone i huset, var der 206 (§ 7, e). Om 76 af disse er det opgivet, at konerne måtte befatte sig med sådanne arbeider. Men 76 af 206 er omtrent en 3die del.

Det er mærkeligt at se forskjellen i dette stykke inden hver af de tre borgerlige klasser. Dette kan fremstilles så:

______________________________________________________________________
                                      De af disse, hvor
        Klasse.          Familier.    konerne arbeidede    Forhold.
                                        for fremmede.
______________________________________________________________________
     1) Bestillingsmænd     32                5              1 af 6
     2) Svende              89               28              1  - 3
     3) Arbeidsmænd        85               43             1  - 2
                 tilsammen 206               76              1 af 3

I bestillings-klassen skulde det altså bare være hver 6te kone, som måtte arbeide for fremmede, i svende-klassen derimod flere, nemlig hver 3die, i arbeidsmandsklassen endelig endnu flere, nemlig hver 2den.

Nu er det vel så, at opgaverne i en sag som denne ikke kunne ansees for aldeles nøiagtige. Det er nemlig åbenbart, at adskillige af disse koner kun i enkelte og korte tider befatte sig med sådanne arbeider, og nogle kunne da have fundet tingen så ubetydelig, at de på spørgsmålet om denne sag kunne have været tvivlrådige, om de skulde svare nei eller ja. Men den nu anførte oversigt over samtlige besvarelser er dog vel et sikkert vidnesbyrd, at der i svende- og arbeids-klassens familier føles en større trang til den bifortjeneste, som konen kan skaffe.

De opgaver, som ligge for mig, indeholde ligedan forklaring om, hvad slags næring de enker og piger drive, som have familier at forestå (§ 7, d). Det er for det meste sådanne arbeider som de nys anførte; adskillige af dem må dog også have understøttelse af fattigvæsenet.

10. En bedre kundskab om forstads-befolkningens kår skulde vi dog have, dersom vi kjendte beløbet af mændenes arbeidsfortjeneste. Og det feiler ikke på, at det ved indsamlingen af disse opgaver blev lagt an på at få oplysning om denne sag. I hver enkelt familie blev der spurgt om følgende: 1) hovedbeskjæftigelse og bifortjeneste, 2) ugentlig fortjeneste i almindelig god arbeidstid, 3) hvor mange uger om året vedkommende ikke havde arbeide i sit egentlige fag. Det første af disse 3 spørgsmål besvaredes ganske ordentlig; men til det andet og tredie blev der for det meste givet sådanne unyttige svar: «veed ikke», «kan ikke angives», «ustadigt», o.s.v. Denne del af undersøgelsen må altså opgives; eller den eneste lærdom, som kunde uddrages af disse uefterrettelige besvarelser, skulde være den, at en stor del af arbeidsklassen befinder sig på et sådant trin af dannelse og skjønsomhed, at de enten ikke bekymre sig om at holde regning over, hvad de tjene for året, eller at de ikke tør åbenbare det for andre i den tanke, at man ikke kan have noget godt i sinde med sådanne spørgsmål. Bemærke bør jeg dog, at i temmelig mange tilfælde var det konen, som måtte svare på spørgsmålene, når nemlig manden var fraværende ved den mands besøg, som indsamlede disse opgaver.

11. Men næst arbeidsfortjenesten tør husleien være den bedste målestok for disse familiers kår. Thi velstandsfolk skaffe sig jo bedre huse at bo i, men fattigfolk må lade sig nøie med ringere.

Herom først følgende oversigt:

     Familier, som boede i eget hus ...............................   37,
     Familier, som boede til leie, og hvis leieafgift er opgivet ..  246,
     Familier, hvis leieafgift ikke er opgivet ....................  11,
                                                 tilsammen familier  294,

hvilket er det hele antal, som de foreliggende opgaver omfatte (§ 7, a).

Blandt de 11 familier hvis leieafgift ikke er opgivet, er der nogle, som ikke vare selvstændige leieboere, men kun logerede hos andre leieboere; blandt de samme 11 familier har jeg også indbefattet 2, hvis forstandere vare kvinder, som holdt usædeligt offentlig hus, og som jeg derfor ikke vilde tage med i disse beregninger, skjønt deres leieafgift i virkeligheden findes anført i opgaverne.>

Om de andre 246 leieboere kan jeg anføre sådan forklaring om, hvad de betalte i leie-afgift for fjerding-året:

     mellem 2 og  3 spd. hver betalte  7 familier,
       -    3  -  4  -        -       52    -
       -    4  -  5  -        -       85    -
       -    5  -  6  -        -       43    -
       -    6  -  7  -        -       33    -
       -    7  -  8  -        -        7    -
       -    8  -  9  -        -        4    -
       -    9  - 10  -        -        8    -
       -   10  - 11  -        -        2    -
       -   11  - 12  -        -        0    -
       -   12  - 13  -        -        1    -
       -   13  - 14  -        -        1    -
       -   14  - 15  -        -        2    -
     Over  15        -        -       1    -
                          tilsammen  246  familier.

Tilsammen betalte disse samme 246 familier i husleie 1200 spd. 8 sk., hver enkelt altså i gjennemsnit 4 spd. 105 sk., alt for fjerdingåret.

Men ved optælling særskilt for hver enkelt af de 5 klasser, hvortil i disse leieboere hørte, finder jeg følgende forhold:

Klasse. Antal
leieboere.
Samlet
husleie.
Middel-
husleie.
1. Bestillingsm. 29 209 spd. 100 sk. 7 spd. 28 sk.
2. Svende 83 408 - 100 - 4 - 111 -
3. Arbeidsm. 78 350 - 40 - 4 - 59 -
4. Enker 47 195 - 108 - 4 - 20 -
5. Piger 9 35 - 20 - 3 - 110 -
tilsammen 246 1200 spd. 8 sk. 4 spd. 105 sk.

Her viser sig den tydelige forskjel, at i bestillingsklassen betale folk større husleie, og at så denne i de følgende klasser bliver mindre og mindre. Og den forskjel i velstand, som herved lægges for dagen, skulle viist sig end større, når jeg i denne beregning kunde medtage de familier, som bo i eget hus og dermed må ansees for mere velstående; thi disse huseier-familier hørte især til bestillingsklassen, mindre og mindre til de øvrige klasser.

12. Men vi gå videre. Vi trænge ind i boligerne for at undersøge, hvor rummelige de ere. Dog kunne vi ikke måle rummet anderledes end ved at tælle beboelsesværelserne.

  Familiernes hele antal var, som oftere anført, ................. 294;
  af dem må her forbigåes (19) ...................................  9;
                                                         Resten er 285;

hvilke udgjøre de familier, hvis beboelses-værelser jeg kjender tallet på.

Om disse 285 familier kan jeg give følgende oplysning:

     3 værelser hver havde   8 familier,
     2   -       -     -    54     -
     1   -       -     -  223          -   
                 tilsammen 285 familier.

Efter dette kunne vi fremdeles tælle værelsernes antal så:

     8 familier, 3 værelser hver, tilsammen   24 vær.
    54    -      2   - » -            -      108  -
   223    -      1   - » -            -      223  - 
   285 familier havde tilsammen              355 vær.

Men heraf finde vi igjen ved en let beregning at i gjennemsnit havde 1 familie 1,2 (1 2/10) værelse. Eller da dette udtryk er noget fremmed, så kunne vi sige, at på 10 familier komme i gjennemsnit 12 værelser. Og når tællingen og beregninger udføres særskilt for hver af de 5 klasser, finder jeg følgende:

___________________________________________________________
                       Antal          Antal
Klasse                familier       værelser     Forhold
___________________________________________________________
1. Bestillingsm.        37             67         10:18
2. Svende               95            119         10:13
3. Arbeidsm.            90             99         10:11
4. Enker                54             61         10:11
5. Piger                 9              9         10:10
___________________________________________________________
   Alle klasser        285            355         10:12
___________________________________________________________

Her sees denne forskjel: på 10 familier komme i gjennemsnit i bestillings-klassen 18 værelser, i svende-klassen 13, og så fremdeles færre og færre i de følgende klasser. Efter værelsernes antal at dømme bo altså familier af lste klasse rummeligere, familier af de følgende klasser derimod mere og mere indskrænket.

Nogle værelser ere kjældere og kvister (tagkammere); de øvrige værelser kaldes i opgaverne snart kammere, snart stuer. De bedre og rummeligere værelser, stuerne, forekomme mest i de første klasser, de ringere kjældere og snævrere kammere derimod mest i de sidste af de 5 klasser. Derfor vilde forskjellen viist sig end større, om jeg for hver af de 5 klasser havde anført antallet af de forskjellige slags værelser; men derved vilde også det hele blevet mindre let at overse. Ellers skulde forskjellen udentvivl have viist sig allertydeligst om vi havde kjendt boligernes størrelse i kubik-alen.

13. Hvor indskrænket folk bo, det kommer dog ikke alene an på hus-rummets størrelse, men også på mængden af de folk, som holde til i det samme rum. Og derom skal jeg give forklaring for de 285 familiers vedkommende, hvis værelser vi nys toge tallet på.

Til disse familier hørte følgende antal personer:

I. Forældre selv med hjemmeværende børn og en del plejebørn, samt
   nogle få tjenestefolk ............................................  1301,
II. Logerende, nemlig:
    1) 27 små familier, hvis størrelse dels er opgivet, dels af mig
       ansat efter gisning ...........................................   81
    2) enslige personer,
       a) af mandkjøn ................................................   68
       b) af kvindekøn ...............................................   35
                                                             tilsammen 1485.

Disse 1485 personer boede altså i de før optalte 355 værelser; men heraf kunne vi regne os til, at i gjennemsnit boede i 1 værelse 4 personer eller vel så det; nøiagtigere kunne vi fremsætte det så, at i 10 værelser boede 42 personer.

I hver af de 5 klasser var forholdet så:

___________________________________________________________
                   Værelsernes    Personernes
Klasse                antal.         antal.      Forhold
___________________________________________________________
1. Bestillingsm.        67            193         10:29
2. Svende              119            524         10:44
3. Arbeidsm.            99            484         10:49
4. Enker                61            249         10:41
5. Piger                 9             35         10:39
___________________________________________________________
   Alle klasser        355           1485         10:42
___________________________________________________________

I bestillings-klassen var der altså i gjennemsnit 29 mennesker i 10 værelser; i svende-klassen var der flere, nemlig 44, og i arbeidsmands-klassen endnu flere, nemlig 49 i samme antal værelser. I den første klasse boede altså folket mere rummeligt, i hver af de to andre derimod mer og mere trangt. - I enkernes og pigernes klasse er der dog ikke fuldt så folksomt som i svendenes og arbeidsmændenes; men grunden dertil kan i let tænkes: Enkerne og pigerne have ikke så talrige børneflokke. Ellers tør det nok være, at disse sidste familier bo fuldt så trangt som hine; at så er, bliver rimeligt, når det erindres, hvad før er sagt, at enkernes og pigernes boliger mere end de andres bestå af små kammere og kvist-værelser.

14. Endnu har jeg en opgave om disse forstads-familiers boliger, nemlig om de have eget kjøkken eller kun adgang til kjøkken eller måske slet intet særskilt rum til kjøkkenstel.

Man er ikke vant til at se offentlige afhandlinger om sådanne ting som kjøkkener, og derfor vil det måske synes en og anden altfor besynderligt, at jeg kommer med så vidtløftige tællinger og beregninger også om denne del af husvæsenet. Men ingen undersøgelse bør agtes ringe, som leder til at erkjende en talrig befolknings tarvelige kår og mangehånde savn.

Når en familie er ene om et kjøkken, kalder jeg det 1 kjøkken; have to familier kjøkken tilfælles, siger jeg, at de have 1/2 kjøkken hver; er der tre, fire eller fem familier sammen om et kjøkken, udtrykker jeg det så, at hver af dem har 1/3, 1/4 eller 1/5 kjøkken, er der endelig en familiebolig uden noget særskilt rum for kjøkkenstellet, men kun med en kogovn eller skorsten i selve beboelsesværelset, bruger jeg det udtryk:
0 kjøkken.

Med dette forord vil man forstå følgende tælling:

     1 kjøkken hver havde  83 familier,
   1/2    -        -      117    -
   1/4    -        -       57    -
   1/4    -        -       14    -
   1/5    -        -        2    -
     0    -        -      12    -
                tilsammen 285 familier,

hvilke 285 familier ere de samme som de, hvis værelser vi ovenfor toge tallet på.

De 83 familier, som havde 1 kjøkken hver, havde altså tilsammen 83 kjøkkener; men de 117 familier, som kun havde 1/2 kjøkken hver, havde 58 ½ kjøkken i alt. Fortsætte vi med denne beregning, finde vi tilsidst, i at de 285 familier tilsammen havde 164 2/5 kjøkken. Men heraf kunne vi igjen regne os til, hvordan forholdet var i gjennemsnit, nemlig så, at for hver 10 familier var der omtrent 6 kjøkkener (nøiagtigere 5 8/l0 eller 5,8).

Med nøiagtig den samme tælling og beregning viser tingen sig i hver af de 5 klasser så:

___________________________________________________________
                       Antal         Antal
Klasse               familier.     kjøkkener.     Forhold.
___________________________________________________________
1. Bestillingsm.        37         28 35/60       10:7,7
2. Svende               95         53 49/60       10:5,7
3. Arbeidsm.            90         48  5/60       10:5,3
4. Enker                54         28 45/60       10:5,3
5. Piger                 9          5 10/60       10:5,7
___________________________________________________________
   Alle klasser        285        164  2/5        10:5,8
___________________________________________________________

Når vi af denne række lade den 5te klasse ud af betragtning, såsom den består af så yderst få familier, at egentlig enhver beregning om den bliver usikker, så finde vi sådan forskjel: det samme antal af 10 familier havde i bestillings-klassen flere kjøkkener (7,7), i svende-klassen færre (kun 5,7), og i arbeidsmændenes og enkernes klasse endnu litt færre (5,3).

Man sammenfatte nu alle disse forklaringer(20) om boligerne i en sum, og man vil finde sådan sammenhæng: Bestillings-klassens familier have i gjennemsnit råd til at betale høiere husleie, eller hvad bedre er flere af dem eiede selv hus; deres boliger indeholde flere værelser; disse ere mindre opfyldte af folk, og der er tilstrækkeligere adgang til den vigtige udvendige bekvemmelighed: kjøkken, i alle disse stykker er det derimod ringere i de andre klasser, og det mestendels således, at tilstanden forværres gradvis fra bestillingsmændenes til svendenes klasse, fra svendenes til arbeidsmændenes og så fremdeles nedover.

15. Om nu læseren selv havde været inde i alle disse huse for at bese og forhøre sig om værelsernes antal m.m., så vilde han med det samme have kunnet lægge mærke til, hvorledes folk havde det i sine huse, om der var gode stole og borde og vel opredte senge, om der hang uhr og speil på væggen, om der fandtes nok af stentøi og gryder i kjøkkenet, Og i med nogen øvelse vilde den besøgende snart være kommet så vidt, at han efter at have seet sig lidt om i værelserne kunde gjøre et skjøn over bohavets beskaffenhed og så for hvert enkelt hus, han besøgte, ned skrive i sin lommebog et af de tre ord: godt, tåleligt, slet. Så bar ialfald den mand sig ad, som samlede de opgaver, der nu ligge for mig, og vi skulle se, vorledes hans skjøn faldt ud.

Samtlige besøgte familier udgjorde et antal af ....... 294;
af dem forbigås ......................................  7;
om resten af disse eller ............................. 287

er det omhandlede skjøn afgivet, og det således:

Bohavet skjønnedes at være     godt   i  89 familier,
                           tåleligt   i 130    -
                               slet   i 68    -
                          tilsammen     287 familier.

For at kunne fatte det gjennemsnitlige forhold udtrykker jeg de forskjellige grader: godt, tåleligt, slet, med de tal: 3, 2, 1. Jeg får dermed følgende forhold:

godt     i  89 familier ............  = 267
tåleligt i 130  -       ............  = 260
slet     i  68  -       ............ =  68
         tilsammen 287 familier.....  = 595

og ved en let beregning finder jeg, at når 287 familier tilsammen have tallet 595, så må i gjennemsnit hver 1 familie have tallet 2,1 (2 1/10), hvilket jo er ganske lidet over 2 eller betegnelsen tåleligt.

Tæller jeg nu efter for hver af de 5 klasser, finder jeg følgende:

 Klasse.        Godt.   Tåleligt.   Slet    Sum.
1. Best.-kl.      21       10           5     36
2. Sv.-kl.        30       43          21     94
3. Arb.-kl.       24       41          24     89
4. Enke.-kl.      12       20          15     56
5. Pige-kl.       2        7           3     12
    tilsammen     89      130          68    287

For at lette oversigten og sammenligningen udfører jeg en aldeles ligedan beregning som ovenfor over det gjennemsnitlige forhold, og dermed får hver af de 5 klasser følgende betegnelse for bohavets beskaffenhed:

1. Bestillingsmands-klassen ......... 2 4/10
2. Svende-kl. ....................... 2 1/10
3. Arbeidsmands-kl. ................. 2
4. Enke-kl. ......................... 1 9/10
5. Pige-kl. ......................... 1 9/10

I bestillingsklassen har altså bohavet fået betegnelsen 2 4/10, altså adskilligt over 2 eller tåleligt; i de følgende klasser er bohavets beskaffenhed betegnet med et altid mindre og mindre tal, så det i enkernes og pigernes klasser endog er under 2 eller tåleligt. Bohavets beskaffenhed er altså skjønnet at være bedst i den første klasse og så ringere og ringere i de følgende.

16. Et lignende skjøn er afgivet om den i husene forefundne renlighed og orden, dog kun for 290 familiers vedkommende, og skjønnet hadde sådant udfald:

Godt ............  97 familier,
Tåleligt ........ 133    -
Slet 60 ......... 60    -
        tilsammen 290 familier.

Også her lader jeg tallet 3 gjælde for godt, 2 for tåleligt og 1 for slet, og herefter får jeg for samtlige familier følgende tal:

Godt     i  97 familier        = 291
Tåleligt i 133    -            = 266
Slet    i  60    -           =  60
tilsammen  290 familier ...... = 617

Men herefter findes det gjennemsnitlige forhold for orden og renlighed i hver af familierne at være som 2,1 (2 1/10) eller lidet over tåleligt.

Undersøges sagen for hver enkelt af de 5 klasser, findes følgende:

   Klasse          Godt    Tåleligt    Slet    Sum
I. Best.-klassen    24        10         3      37
2. Svende-kl.       29        43        22      94
3. Arb.kl.          29        41        21      91
4. Enke-kl.         13        33        11      57
5. Pige-kl.         2         6         3      11
         tilsammen  97       133        60     290

Når vi nu fremdeles på den nys forklarede måde beregne det gjennemsnitlige forhold for hver klasse, få vi følgende betegnelser:

     1) Bestillingsmænd .....  2 6/10
     2) Svende ..............  2 1/10
     3) Arbeidsmnd ..........  2 1/10
     4) Enker ...............  2
     5)Piger ................  1 9/10

I bestillingsmændenes klasse er altså tilstanden med orden og renlighed befunden at være 2 6/10, altså nærmere 3 end 2 eller nærmere godt end tåleligt. Men i de følgende klasser er der en temmelig jevn aftagen i tallet, så det for pigernes klasse kun bliver 1 9/10 altså mindre end 2 eller ringere end tåleligt.

17. Om en mand besøgte samtlige familier i en by og derefter for hver enkelt af dem afgav sådant skjøn, som det, vi nu have seet, over bohavets beskaffenhed og over tilstanden med renlighed og orden, og om så en anden mand tog sig det samme arbeide for i en anden by, så vilde det ikke være rådeligt efter disse skjøn at anstille sammenligning mellem de samme byers befolkninger; thi det kunde altfor let hænde, at de to mænd ikke havde afgivet sit skjøn på samme måde, eller at de ikke havde forbundet just de samme forestillinger med de betegnelser godt, tåleligt, o.s.v. Når forskjellige personer skulde anstille sådanne undersøgelser, måtte det ske på den måde at de toge tal på furutræes- og birketræes-stolene i stuen, på kopperne i skabet og gryderne i kjøkkenet o.s.v., og forhørte sig om, hvor ofte husmoderen i hvert hus pleiede skure gulvet, hvor mange stykker linned hver af husets beboere havde til ombytte, hvor lang tid der pleiede, gå hen mellem hver gang, der lagdes rene lagener på sengen o.s.v.

Anderledes er det her, hvor en og samme person har afgivet det omhandlede skjøn om samtlige familier. Her synes det at måtte holde stik, når vi, som man har seet, anstille sammenligning mellem de forskjellige klasser, hvori familierne ere inddelte.(21)

Og sammenholde vi nu udfaldet af det dobbelte skjøn både over bohavet og over renligheden med de tidligere iagttagelser om de fem klasser; så finde vi kjendelig overensstemmelse, at i samme forhold som klasserne have råd til at betale større eller mindre husleie (§ 11) og altså have mere eller mindre rummelige og bekvemme boliger (§§ 12, 13 og 14), i samme eller omtrent samme forhold er også bohavets beskaffenhed og renlighedstilstanden bedre eller slettere.

Denne overensstemmelse kunde nu vistnok vække mistanke mod skjønnets pålidelighed. Det er nemlig i sig selv rimeligt, at om en familie end har ganske godt bohave, så tager dette sig dog ganske ringe ud, når det er opstillet i en uanseelig bolig; fremdeles er det rimeligt, at om en husmoder end anvender megen omhu på at holde det ryddigt og rent i sit hus, så kan det dog se uryddigt og urenlig ud, hvis hun bor i et trangt og ubekvemt hus, som dertil kanske er overfyldt af mennesker. Og i sådanne tilfælde vilde det ikke være rimeligt at antage, at netop boligens usselhed havde påvirket den, som afgav sit skjøn, så han også kaldte bohavets beskaffenhed og renligheds-tilstanden ussel.

Men denne betragtning må dog ikke for meget svække tilliden til de afgivne skjøn. Den ovenfor påpegede overensstemmelse er vistnok i de fleste tilfælde virkelig. Intet er jo rimeligere end dette, at en familie, som ikke havde råd til at leie sig et ordentligt hus at bo i, heller ikke havde havt råd til at skaffe sig tilstrækkeligt og pynteligt bohave, intet er rimeligere end dette, at i en familie, som var så fattig, at konen jevnlig måtte være ude på arbeide for fremmede, hvilket netop mindst var tilfælde i den første af de fem klasser, men mere og mere i de følgende (§ 9), der måtte det i regelen stå tilbage med renlighed og orden. Ja, i mange tilfælde tør vel sammenhængen være sådan; at husfaderens eller husmoderens eller begges dovenskab, skjødesløshed, kort: mangel på ordens-sands - for ikke at antage grovere laster - havde forårsaget familiens fattigdom, og at den samme mangel på ordens-sands så fremdeles bevirkede, at der ikke alene så ud til at være, men at der virkelig var uryddigt og smudsigt i det fattige hus.

For nøiagtighedens skyld må jeg tilsidst udtrykkelig bemærke den afvigelse, at medens svende-klassen ved alle de tidligere sammenligninger viste et heldigere forhold end arbeidsmands-klassen, så var dette ikke tilfælde i tabellen over tilstanden med renlighed og orden i de 5 klasser. Men dette kan vel betragtes som en ubetydelig tilfældighed.

18. Efter nu så længe at have dvælet ved betragtningen af familiernes boliger og andre mere ydre omstændigheder, går jeg over til undersøgelse om, hvordan selve menneskene trives. Men denne undersøgelse bliver vanskeligere. Der er mange vigtige ting, som jeg må gå forbi, fordi opgaver mangle derom, og det, jeg har at meddele, er tildels sådant, at fremstillingen bliver noget indviklet.

Først må jeg holde mig til de 164 familier, som jeg talte om i § 8. Det er familier, hvor begge forældrene endnu vare i live, og hvor de vare blevne gifte sammen som ungkarle og piger (altså ingen opgifte enkemænd eller enker). Nogle af disse ægtepar havde, som let begribeligt, været gifte i længere, andre i kortere tid; men lægges de år sammen, som alle par havde levet sammen i ægteskab, bliver det ialt 2269 1/2 år, og ialt havde de havt 752 børn(22). Men når jeg gjør sådan optælling først for de ganske unge ægtepar, som havde levet i ægteskab i mindre end 5 år(23), så for dem, som havde været gifte fra 5 til 10 år o.s.v., så kan jeg fremstille det så:

Ægteskabernes     Antal        Disses        Antal
alders-klasser   familier    ægteskabs-år    børn
   under 5 år      17           54            29
     5 -10  -      42          358           164
     10-15  -      48          596           216
     15-20  -      26          467           137
     20-30  -      27          653 ½         172
   over 30  -      4          141            34
            i alt 164         2269 ½         752

Men efter disse tal kan jeg fremdeles udregne følgende gjennemsnitlige forhold:

                    10 familier         Hvor lang tid
Ægteskabernes       havde føgende       mellem hvert
aldersklasser        antal børn         barns fødsel
  under 5 år             17                1,9 år
     5-10  -             39                2,2  -
    10-15  -             45                2,3  -
    15-20  -             53                3,4  -
    20-25  -             64                3,8 -
  over 30  -             85                4,1 -

Disse tal-rækker vise, at i gjennemsnit havde de ældre familier flere børn end de yngre, og at i de ældre familier var der hengået længere tid i gjennemsnit mellem hvert bøms fødsel (hvilket sidste dels er bevirket ved nogle mødres indtræden i den aldeles ufrugtbare alder, men dels og vel mest derved, at frugtbarheden lidt efter lidt aftager med årene).

Herved er dog endnu intet lært, som ikke er vel bekjendt før. Men jeg går videre og udfører undersøgelsen kun i en kortere form, for hver af de borgerlige klasser, hvortil de samme 164 familier hørte, nemlig 1) bestillingsmands-, 2) svende- og 3) arbeidsmands-klassen, således:

Ægteskabernes         Best.       Sv.       Arb.
aldersklasse.          kl.        kl.        kl.       Sum
                                 Familiernes antal
under 10 år            13         30         16         59
   10-15  -             6         18         24         48
over  15  -            9         17         31         57   
            tilsammen  28         65         71        164
            Hvor mange år de ialt have været gifte:
under 10 år            81 1/2    222        108 1/2    412
 1  0-15  -            71 1/2    220        304 1/2    596
over  15  -          210        379 1/2    672       1261 1/2
           til sammen 363        821 1/2   1085       2269 1/2
           Børnenes antal
under 10 år            40        101         52        193
   10-15  -            30         73        113        216
over  15  -           62        111        170        343  
           til sammen 132        285        335        752
           Hvor lang tid der var hengået mellem hvert barns fødsel.
under 10 år           2,0 år     2,2 år     2,1 år     2,1 år
   10-15  -           2,4  -     3,0  -     2,7  -     2,8  -
over  15  -          3,39 -     3,42 -     3,95 -     3,7  - 
           til sammen 2,7 år     2,9 år     3,3 år     3,0 år

Tabellen vil forhåbentlig let forståes ved hjælp af et enkelt exempel: i bestillings-klassen var der 13 par ægtefolk, som havde været gifte under 10 år eller i kortere tid end 10 år; deres ægteskabsår vare tilsammen-lagte 81 1/2; i disse år havde de ialt fået 40 børn, og for hvert barns fødsel var der altså i gjennemsnit hengået 2 år.

Men nu finde vi den forskjel klasserne imellem, at hvad enten vi agte på de unge familier (under 10 års ægteskab eller på de ældre (10-15 år) eller på de ældste (over 15 år), så er der i bestillings-klassen kortere tid mellem hvert barns fødsel (2,0, 2,4, 3,39 år) end i nogen af alle de andre klasser. Ja, agte vi på familierne af alle aldersklasser under et (tabellens nederste linie), så se vi den samme forskjel mellem svende- og arbeidsmands-klassen.

Jo kortere tid der hengår mellem hvert barn, en kone føder, desto flere vil hun kunne føde, og desto frugtbarere siges hun derfor at være. Udbyttet af denne del af undersøgelsen er altså dette, at frugtbarheden er størst i den klasse, som vi før fandt udmærkede sig ved mindre slæb for husmoderen (mindre arbeide for fremmede med vask, skuring o.s.v., § 9), fremdeles ved bedre, rummeligere og bekvemmere boliger (§§11, 12, 13, 14), ved fuldstændigere bohave og større renlighed og orden (§§ 15, 16) nemlig bestillingsmands-klassen.

Men dette, at frugtbarheden skulde være større under de noget bedre kår og derimod mindre i de klasser, hvor fattigdommen med dens mange savn og lidelser mere har taget overhånd, det strider imod en temmelig almindelig mening, som antager netop det modsatte. Denne mening har jeg endogså fundet blandt fattigfolk selv, som derom have dette sprog: «Rigmands kalve og fattigmands børn, de vil altid til» (d.e. de formeres og trives - rigmanden til glæde, fattigmanden til byrde). Men egentlige grunde og beviser for, at samme mening er rigtig, har jeg aldrig truffet til at høre, og den synes heller ikke at stemme vel overens med en anden erfaring, som er vel bekjendt og sikker nok: jeg sikter her til den omstændighed, at når der et år har hersket dyrtid i et land, så pleier der det næste år vise sig mærkelig formindskelse i antallet af fødsler. Men dette stemmer jo meget vel med erfaringen fra forstads-befolkningens mere velstående og mere fattige klasser (thi dyrtiden bringer jo fattigdom ind i mange huse), og begge erfaringer lede til den sætning. at gode kår forøge, men savn og lidelser formindske frugtbarheden. - En noget anden sag er det, at måske overflødig rigdom og overdådigt levnet i dette stykke have den samme virkning som fattigdommens elendighed.

19. Jeg betragter det ellers som en selvfølge, at der i sådan sag ikke kan udledes meget sikkre slutninger af de erfaringer, som lade sig gjøre i et så lidet antal familier, som vi her have for os det skulde da være, at det var andre erfaringer at gjøre, som stadfæstede de første. En sådan erfaring mener jeg dog at kunne meddele.

Dersom det er så, at fattigdommen med dens mangehånde lidelser og bekymringer udøver en svækkende indflydelse på forældrene, ja medfører sådan afkræftelse, at de desformedelst ikke få så mange børn som forældre i lykkeligere kår, så er det rimeligt, at en forholdsvis stor del af de børn, som de dog få, ville hjemfalde til en tidlig død. Dette er rimeligt, dels af den grund, at svage forældres børn gjerne selv ere svage lige fra fødselen af, dels af den grund, at folk, som leve i usle kår, vanskelig kunne yde sine børn al ønskelig pleie. Derfor ser man også, at når dyrtid gjør fattigdommen i et land mere almindelig og trykkende, så bliver dødeligheden større i alle aldere og navnlig også blandt småbørn, og fremdeles ser man, at de uægtefødte børn, hvis mødre jo for en stor del mangle både sands og evne til at pleie dem vel, langt mere dø bort i spæd alder end ægtefødte børn.

De 164 familier, som betragtningen her skulde dvæle ved, have ialt, som før anført, 752 børn; men af disse levede på den tid, da opgaverne herom bleve indsamlede, kun 524; efter disse tal kunne vi regne os til, at for hvert 100 børn var der 70 gjenlevende. - Heri var der imidlertid forskjel; de yngre familier havde forholdsvis flere børn i behold, de ældre familier færre, som følgende talrække ville vise:

Ægteskabernes     Fødte     Gjenlevende     Af 100 fødte
alders-klasser    børn         børn       børn levede igjen
under 5 år         29           25              86
   5-l0  -        164          117              71
  10-15  -        216          161              75
  15-20  -        137           88              64
  20-30  -        172          114              66
over 30  -        34           19              56
    alle klasser  752          524              70

Af tallene i sidste række vil det sees, at medens de ganske unge familier, kunde glæde sig ved at have 86 børn i behold af hvert 100, så aftager dette procentvise antal nogenlunde jevnt, så de ældste familier (gifte i over 30 år) kun havde lidt over halvdelen eller 56 af 100 børn ilive, og altså havde måttet friste den sorg at se henved halvdelen af sine børn at segne i døden.

På en noget kortere måde (ligesom ved talen om børnefødslernes hyppighed) fremstiller jeg nu dette for hver af de 3 klasser, 1) bestillingsmands-, 2) svende- og 3) arbeidsmands-klassen, således:

Ægteskabernes      Best.-       Sv.-       Arb.-
alders-klasse       kl.         kl.         kl.       Sum
                                 Fødte børn:
under 10 år         40          101          52       193
   10-15  -         30           73         113       216
over  15  -        62          111         170       343
             i alt 132          285         335       752
Ægteskabernes      Best.-       Sv.-       Arb.-
alders-klasse       kl.         kl.         kl.       Sum
                                 Børn i live:
under 10 år         31           73          38       142
   10-15  -         23           53          85       161
over  15  -        44           74         103       221
             i alt  98          200         226       524
             For hvert 100 fødte barn var ilive:
under 10 år         78           72          73        74
   10-15            77           73          75        75
over  15           71           67          61        64
              ialt  74           70          67        70

Af tallene i de fire underste linier vil man se, at hvad enten man agter på de unge familier (ægteskab under 10 år) eller på de ældre (10-15 år) eller de ældste familier (over 15 år), så var der altid forholdsvis flere gjenlevende børn i bestillingsklassen end i nogen af de andre klasser.

Dette samme jælder også svende-klassen i sammenligning med arbeidsmands-klassen, når vi agte på tallene for alle familier, de yngre og de ældre, under et; hin klasse havde ialt 70 børn ilive af 100, denne kun 67.

Sammenfatte vi undersøgelsens sidste tvende stykker i en sum, så kunne vi udtrykke det så: de familier, som leve i bedre velstandskår og røbe et bedre moralsk forhold (i bestillings-klassen med dens bedre huse, større orden og renlighed o.s.v.), få gjerne flere børn og kunne mere glæde sig ved at beholde dem ilive; i de fattigere og mindre ordentlige familier (i svende- og arbeidsmands-klasserne) er det omvendt med begge dele: forholdsvis et mindre antal børn og alligevel flere dødsfald blandt disse.

20. Når i visse familier den økonomiske evne og moralske sands er liden, så det desformedelst står mindre vel til med børnenes legemlige pleie, så er det samme også at befrygte med hensyn til deres åndelige pleie. I nær sammenhæng med det nys forklarede om dødeligheden blandt børnene står derfor det, jeg nu går over til at meddele om børnenes skolegang.

Her må jeg dog formedelst opgavernes beskaffenhed indskrænke undersøgelserne til de 150 familier, som hørte til Pipervikens distrikt (§ 7, b). Af disse samme familier forbigår jeg fremdeles 4, som hørte til pigernes klasse (§ 7, h), såsom dette antal er altfor lidet til derover at anstille beregninger. Jeg får da netop 146 familier at holde mig til. Disse familier havde 191 børn i den skolepliktige alder og hørende til almueskolen mest egne børn, men også nogle pleiebørn. Da nærværende opgaver indsamledes, bestod der sådan skoleindretning, at børnene skiftevis skulde besøge skolen 2 dage hver om ugen. Forsømte noget barn at møde frem, blev det anmærket i skoleprotokollen, og antallet af disse forsømte dage var i det halvår, som gik nærmest forud for opgavernes indsamling, eller i første halvår 1855:

           formedelst sygdom  203 dage
           - andre årsager    456  -
                  tilsammen   659 dage.

Fordele vi dagetallet jevnt på de 191 børn, finde vi et forhold, som kan fremstilles så:

For hvert 10 børn forsømtes

           formedelst sygdom   11 dage
           - andre årsager     24  -
                   tilsammen   35 dage.

Men for hver af de forskjellige klasser har jeg fundet tingen så:

For hvert 10 børn forsømte dage.
                    Antal     formedelst    form. andre
 Klasse              børn       sygdom       årsager      ialt
1. Bestillingskl.     35          9            16          25
2. Svende-kl.         56          8            20          28
3. Arbeidsm.-kl.      52         14            28          42
4. Enker             48         11            30          41
       alle klasser  191         11            24          35

I det hele taget finde vi den forskjel mellem klasserne, at der blandt de lige store antal af 10 børn er mindre forsømmelse og altså mere stadig skolegang i bestillings-klassen, hvorimod tilstanden i de følgende klasser bliver mere og mere mislig.

Her skal jeg også udtrykkelig gjøre opmærksom på, at sygeligheden er mindre i de første klasser. Dette stemmer jo ganske med, hvad vi fandt strax ovenfor, at dødeligheden er mindre i de samme første klasser, så den ene iagttagelse synes at bekræfte rigtigheden af den anden.

21. Af de 191 børn hørte 42 til en hjælpeskole, som man havde måttet oprette for de mest forsømte børn. De andre 149 gik i den egentlige almueskole. Ved udgangen af det første halvår 1855 gav læreren hver af disse charakter for flid, fremgang og opførsel i halvårets løb, og disse charakterer har jeg opgave over. Charaktererne ere 1) udmerket godt, 2) meget godt og 3) godt. Hvor mange af børnene der havde fået hver af disse charakterer, vil sees af følgende:

              for          for          for
              flid       fremgang      opførsel
Udmærket godt   4            6            4
Meget godt     48           59           98
Godt          97           84           47
         Sum  149          149          149

For oversigtens og den følgende sammenlignings skyld beregner jeg forholdet procentvis og det således, at jeg regner bedste og næstbedste charakter under et:

              for          for          for
              flid       fremgang      opførsel
Udm. godt og
Meget godt     35           44           68
Godt          65           56           32
         Sum  100          100          100

Nu vare de 149 børn fordelte på de forskjellige klasser således:

1) Bestillingsmands-klassen 30 2) Svende-klassen 45 3) Arbeidsmands-klassen 37 4) Enke-klassen 37 tilsammen 149

Og ved ligedan tælling og beregning som ovenfor finder jeg, at de af børnene, som havde bedste og næstbedste charakter, i hver klasse udgjorde følgende procent:

                        for       for       for
                        flid     fremgang  opførsel
1) Bestillingsmands-kl.  47        53        77
2) Svende-kl.            24        31        37
3) Arbeidsmands-kl.      41        46        65
4) Enke-kl.              33        49        73

Regnet efter hundrede var der altså i bestillings-klassen 47 børn som havde bedste og næstbedste charakter for flid, 53 for fremgang, 77 for opførsel. Den anførte gode charakter blev da sjeldnest givet for flid, hyppigere for fremgang, mest hyppigt for opførsel. Og dette er ligedan i hver af de følgende klasser. Men ved siden heraf er der den forskjel, at hvad enten det er for flid, for fremgang eller for opførsel, så er den gode charakter altid tilfaldet forholdsvis flere af bestillingsklassens børn end nogen af de andre klassers, så det lader til, at bestillings-klassens børn må have udmærket sig fremfor de andre i sin skolegang.

Ved disse tal-rækker er der ellers en besynderlighed, som jeg ikke veed at forklare: Svende-klassens børn stå tilbage for arbeidsmands- og enke-klassen; af svende-klassens børn have ikke så mange fået gode charakterer som af disses. Dette er uventet, da vi dog ellers jevnlig have seet og fremdeles skulle se, at svende-klassen udviser et gunstigere forhold end de følgende. Et sidestykke til denne afvigelse tør være, at hvad renlighed og orden i husene angik, stod svende-klassen ikke just under, men netop jevnsides arbeidsmands-klassen, som den dog ellers pleier stå over (§ 17, slutningen, § 16).

Ellers fortjener samme afvigelse mindre opmærksomhed af den grund, at disse opgaver om charaktererne ligesom de næst før om skoleforsømmelser kun gjælde for Piperviken og ikke tillige for Ruseløkbakken.

For begge disse distrikter gjælder derimod, hvad jeg nu skal meddele.

22. Forældrene bleve adspurgte, om de vare tilfredse med, at skolen var indrettet således, at deres børn kun fik besøge den 2 dage om ugen, eller om de ønskede skolegangen udvidet til flere dage. Af de 294 familier var der 24, hvor forældrene gave enten et utydeligt eller aldeles intet svar; for de øvrige 270 familiers vedkommende kunne svarene optælles således:

2 dage ugentlig ........................................  32 familier
3   -      -    ........................................  42    -
4   -      -    ........................................  20    -
6   -      -    ........................................  87    -
«flere dage» (d.e. mere end 2 dage, men ellers ubestemt) 89    -
                                             til sammen  270 familier

Mindre end 2 dages ugentlig skolegang var der ikke tale om, og dette kalder jeg derfor det mindste mål på folks ønsker i denne henseende; til det største mål regner jeg de bestemt udtalte ønsker om 4 eller 6 dages skole for ugen. Og nu beregner jeg, hvor stor andel af samtlige familier eller hvor mange procent det var, som holdt på det mindste mål eller forlangte det største, nemlig:

      mindste mål: 12 procent
      største mål: 40    -

Men af de nævnte 270 familier hørte efternævnte antal til hver af de 5 klasser:

1) Bestillingsmænd .............  36
2) Svende ......................  92
3) Arbeidsmænd .................  79
4) Enker .......................  51
5) Piger ....................... 12
                       tilsammen 270

Og den særskilte optælling og beregning har viist mig, hvor stor forholdsvis andel af hver klasses familier der ønskede hint mindste eller største mål af undervisningstid, nemlig:

                       Mindste mål      Største mål
1) Bestill.-klassen      8 procent          64
2) Sv.-kl .             10   -              41
3) Arb.-kl .            13   -              34
4) Enke-kl .            16   -              29
5) Pige-kl .            17   -              42

Den 5te klasse består af så yderst få familier, at de ikke vel kunne danne nogen klasse. Lad os derfor gå den forbi her og kun fæste opmærksomheden på de 4 første klasser.

Denne tabel giver os en oversigt over ting, som man ikke just er vant til at tænke sig som gjenstand for tælling og beregning, nemlig folks tanker og ønsker. Men derfor er det dobbelt artigt at se, hvorledes beregningen faldt ud.

I bestillings-klassen er der kun 8 procent eller 8 familier af 100, som udtalte sig for det mindste mål af undervisningstid, som altså havde den tanke, at 2 dagers ugentlig skolegang kunde være nok, eller som ialfald ikke ønskede mere for sine børn. Men i svende-klassen og i de følgende klasser er der 10, 13, 16 familier af 100, altså forholdsvis flere og flere, hvis ønsker gik ud på så lidet. Omvendt er det med det, som jeg har kaldt det største mål, nemlig 4 eller 6 dages undervisning om ugen. I bestillings-klassen var der 64 familier af 100, hvis ønsker gik så vidt; i de følgende klasser var der bestandig færre og færre familier, som havde sådan tanke og begjæring.

23. Sammenholde vi denne sidste tabel med de nærmest foregående, så finde vi i det hele taget denne overensstemmelse, at børnene vare mindst forsømmelige i at besøge skolen (§ 20) og fik bedst charakterer for flid, fremgang og opførsel (§ 21) i de klasser, hvor forældrene mest nærede ønske om skoletidens udvidelse til flere dage; omvendt var der da mere forsømmelse og slettere charaterer i de klasser, hvor forældrene mere indskrænkede sine ønsker til det bestående ringe mål af skoletid.

Fremdeles finde vi den kjendeligste overensstemmelse mellem tabellen over disse forældrenes ønsker og de tidligere tabeller om familiernes huslige omstændigheder, hvorefter vi sluttede os til den større eller mindre velstand hos de forskjellige klasser, såsom tabellerne over husleiens størrelse (§ 11) og bohavets beskaffenhed (§ 15). Større velstand og ivrigere, ønske om fuldstændig undervisning for børnene høre sammen; større fattigdom og mere indsktænket begjæring i denne retning høre også sammen.

Og for en del er denne sammenhæng vistnok at forklare så, at årsagen ligger i den velstand eller fattigdom, som engang er bleven herskende i familien. Den fattige mand nødes oftere til at tage barnet fra skolen eller lektiebogen og sette det til et eller andet arbeide, såsom at passe mindre søskende, at gå på fabrikker o.s.v.(24) En ligefrem og naturlig følge heraf er da dette, at der for barnet må opføres flere forsømte skoledage, og at læreren må give det mindre gode charaterer for flid o.s.v.; ganske rimeligt er det også, at når faderen adspørges, om han ønsker skoletiden udvidet til flere dage, så svarer han nei, såsom han skjønner, at han alligevel ikke vilde have råd til at lade sit barn benytte den større adgang til skolen. Tænkeligt er også dette, at fattigdommen kan have udøvet en sløvende indflydelse på forældrenes sind, så de ikke have omhyggeligt tilsyn med børnenes flid og stadighed med læsning og skolegang, ja, så de i det hele taget sætte mindre pris på dannelsens gode og derfor på spørgsmålet om skoletidens udvidelse give dette sløve og ligegyldige svar. at det kan forblive som det er.

Men denne forklaring, at forældrenes ønsker med hensyn til skolevæsenets indretning, og at de offere, de gjøre for sine børns undervisning, afhænge af deres velstand eller fattigdom, denne forklaring gjælder, som sagt, efter min mening kun for en del. For en anden del tør følgende opfattelse gjælde: den forskjellige måde, hvorpå forældrene sørge for sine børns undervisning og yttre ønske om at se skolevæsenet forbedret, vidner om en forskjellig grad af dannelse hos forældrene, og den dannelse eller mangel på dannelse, som forældrene havde bragt med sig fra sine ungdomsår, er igjen i mange tilfælde årsag til den velstand eller fattigdom, som findes i deres huse. At der ialfald er noget i denne opfattelse, det vil sees, når vi sammenholde de nys anførte oplysninger med dem, som jeg nu skal meddele.

24. Den mand, som indsamlede disse opgaver, skaffede sig hus for hus anledning til at undersøge, hvad der fandtes af bøger, ved hvilken undersøgelse dog børnenes skolebøger lodes ude af betragtning. Det er opgaverne herom, jeg nu skal meddele. For 6 af de besøgte 294 familier mangle dog disse opgaver; men for de andre 288 familiers vedkommende kan jeg give sådan oversigt:

1) Egentlige bøger (og 1 blad af opbyggeligt indhold)
   Bibel fandtes hos ................................  38 familier,
   Billed-bibel .....................................   3
   Ny-testamente, ny-testamenter .................... 134
   Psalmebog, psalmebøger ........................... 265
   Huspostille, Luthers huspostille .................  16
   Rambachs betragtninge ............................   5
   Arndts sande christendom .........................   1
   Schultz's prædikener .............................   1
   Luthers store Katechismus ........................   4
   Bastholms åndel. taler ...........................   1
   Wexels's psalmebog ...............................   2
   Do. andagtsbog ...................................  14
   Do. betragtninger ................................   3
   Stenersens kirkehistorie .........................   1
   For Fattig og Rig (blad) .........................  23
   Brorsons Svanesang  ..............................   1
   Postille for børn ................................   2
   Nådestolen .......................................   2
   Børne-bibel ......................................   2
   Lammers's psalmeskat .............................   1
   Christi barndomsbog ..............................   1
   Müllers Hviletimer ...............................   1
   Linderots postille ...............................   1
   Wallins prædikener ...............................   2
   Æglingers kommunionbog ...........................   1
   "Andagtsbog" .....................................   4
   «Bønnebog», «Bønnebøger» .........................   5
   «flere andagtsbøger» .............................  10
   «flere små gudelige bøger» .......................   3
   «en del gamle bøger» .............................   1
   «adskillige småbøger .............................   1
   «andre bøger» ....................................   6
   «små historiebøger» ..............................   1
   Lassens levnets-beskrivelser .....................   1
   «flere morskabsbøger» ............................   1
                                            tilsammen 558 familier;
2) Aviser:
   Nordmanden fandtes hos ...........................  44 familier,
   Arbeiderbladet ...................................  15
   Adressen .........................................  13
   Intelligentssedlerne .............................  12
   Fædrelandets Ven .................................  10
   Morgenbladet .....................................   6
   Almuevennen ......................................   4
   Skillingsmagasinet ...............................   3
   Friskytten .......................................   2
   Christiania-Posten ...............................   1
   Aftenbladet ......................................   1
   Illustreret Nyhedsblad ...........................   1
                                            tilsammen 112 familier

Listen er ikke aldeles fuldstændig eller nøjagtig; undertiden står anført: «psalmebøger», «adskillige småbøger» o.s.v., uden at antallet (eller titelen) er angivet; en betydelig mangel ved opgaverne er også det, at aviserne ere anførte, som om der var hele årgange af dem, medens meningen i mange tilfælde kun er, at der fandtes en del nummere. Men feilen bliver forhåbentlig ikke så meget stor, når jeg i hine tilfælde, hvor der for 1 familie er opført «psalmebøger» o.s.v., kun regner det som 1 bog, og i disse tilfælde (ligesom til erstatning) tænker mig de nævnte aviser som hele årgange. På den måde får jeg ligeså mange bøger og aviser, som der var familier, hos hvem de enkeltvis fandtes, med andre ord 558 bøger og 112 aviser.

Disse lægger jeg sammen således:
      Bøger..............................  558
      Aviser.............................  112
                                tilsammen  670 skrifter

og hvor ulige disse 670 skrifter vare fordelte på de 288 familier, som eiede dem, vil sees af følgende oversigt:

0 skrift hver havde 15 familier, tilsammen   0 skrifter,
1   -        -      79    -         -       79    -
2   -        -      89    -         -      178    -
3   -        -      53    -         -      159    -
4   -        -      26    -         -      104    -
5   -        -      12    -         -       60    -
6   -        -       9    -         -       54    -
7   -        -       4    -         -       28    -
8   -        -      1    -         -        8    -   
        til sammen 288 familier,           670 skrifter

Hyppigst forekom altså det tilfælde, at der var 2 skrifter i en familie; men 15 familier havde slet ingen, og 8 nummere var det største antal, som nogen familie eiede.

Men se vi bort fra disse forskjelligheder og forestille os tingen så, som om fordelingen var jevn, så kunne vi regne os til dette gjennemsnitlige forhold, at der på hver 10 familier kom

     af bøger ................ 19
     af aviser ...............  4
                    til sammen 23

Udføre vi nu tællingen for hver af de 5 klasser, kan tingen fremstilles så:

Antallet af
skrifter i      Best.     Sv.     Arb.     Enke     Pige     Sum
hver familie     kl.      kl.      kl.      kl.      kl.
Hvor mange familier der havde det hosføiede antal af skrifter.
    0             0        2        7        4        2       15
    1             6       18       26       24        5       79
    2             9       34       29       14        3       89
    3            10       19       13        9        2       53
    4             1       11       12        2        0       26
    5             3        6        1        2        0       12
    6             5        3        1        0        0        9
    7             1        1        2        0        0        4
    8            1        0        0        0        0        1
til sammen       36       94       91       55       12      288

Med nogen opmærksomhed vil man af disse tal kunne se, at det er forholdsvis mest i de første af disse klasser, at der findes familier, som have noget større bog-forråd, og at omvendt de mere bogfattige familier forholdsvis mest høre hjemme i de sidste af de 5 klasser.

En lettere oversigt over forskjellen mellem klasserne vil man dog få ved følgende fremstilling:

             Antal       Antal     10 familier havde
           familier    skrifter    følgede skrifter
   Klasse
1) Best.-kl.  36         118            33
2) Sv.-kl.    94         242            26
3) Arb.-kl.   91         196            22
4) Enke-kl.   55          97            18
5) Pige-kl.  12          17            14
   tilsammen 288         670            23

Af den sidste tal-række se vi påfaldende tydeligt den forskjel klasserne imellem, at bestillings-klassens familier ere bedst forsynede med skrifter, og at så forrådet aftager gradvis, klasse for klasse.

Ja, om vi gå så meget i enkelthederne, at vi tælle særskilt bøger og aviser, finde vi overalt den samme forskjel:

   Klasse           Bøger     Aviser     Sum
1) Bestillingsm.      87        31       118
2) Svende            191        51       242
3) Arbeidsm.         172        24       196
4) Enker              91         6        97
5) Piger             17         0        17
           tilsammen 558       112       670
hvilke tal, sammenholdte med det nys anførte antal af hver klasses familier, give os følgende forhold:
          For hver 10 familier var der følgende antal:
   Klasse           Bøger     Aviser     Sum
1) Bestillingsm.      24         9        33
2) Svende             20         6        26
3) Arbeidsm.          19         3        22
4) Enker              17         1        18
5) Piger             14         0        14
        alle klasser  19         4        23

Her få vi tillige den yderligere oplysning, at forskjellen klasserne imellem er noget større med hensyn til aviser end med hensyn til de egentlige bøger.

25. Man må vel sige, at her er fattigt på bøger i disse huse; navnlig er der jo næsten ingen bøger af almindelig belærende eller underholdende art. Bogfortegnelsen opviste ingen skrifter over fædrelandets historie og geographie, ingen skrifter af naturhistorisk eller teknisk indhold hvilke sidste dog netop skulde være af vigtighed for mænd af arbeids-klassen. Vi søge forgjæves efter noget af vore digteres værker. I Christiania by og nærmest for Christiania forstadsbefolkning udgav Henrik Wergeland sit ypperlige blad «For Arbeidsklassen», men vi finde ikke spor af hans skrifter i familiernes boghylder. Og det selskab, som lod anstille disse undersøgelser om tilstanden i Piperviken og Ruseløkbakken, nemlig Selskabet for Folke-Oplysningens Fremme, skulde heller ikke have den glæde at se noget af de mange skrifter her, som det allerede, dengang havde udgivet.

Da jeg netop havde gjort disse uddrag af opgaverne om bøgernes antal og titler, kom jeg i samtale om disse ting med en anseet mand af embedsstanden og henledede opmærksomheden på, hvad jeg nu har forklaret; men han fandt ikkun et glædeligt tegn deri, at folk af arbeidsklassen alene holdt sig til gudelige bøger. Og jeg venter, at ret mange vil være af samme mening. Men sætter man sig da ret ind i sagen? Mon nogen, som kun kjender en smule til livet og tænkemåden i vor by i almindelighed og i forstæderne i særdeleshed, kan mene dette, at arbeidsklassen af den grund har alene gudelige bøger i sine huse, at den ikke vil eller tør anvende nogen del af sine fristunder til andet end Guds ords øvelse, eller at arbeidsklassen elsker den opbyggelige læsning så høit, at den desformedelst ikke har sind eller sands for anden læsning? Og er man så sikker på, at de religiøse bøger virkelig læses? Kan det ikke tænkes for en del at have sig så, at en vis folkemening, som fra begyndelsen af kan være udgået fra virkelig ærbødighed for det hellige, betragter disse bøger som et slags nødvendigheds-artikel, der nu engang må findes i hver christen mands hus, hvad enten man så har sands og forstand til at benytte dem ret eller ei? Jeg for min del vil snarere tro, at de gudelige bøger bleve læste, og at de bleve læste med forstand og andagt, dersom jeg så noget tydeligere tegn til, at folk i det hele taget vare vante til at omgåes med bøger, og et sådant tegn skulde det været, om der havde været nogle flere bøger af det slags, som man ikke pleier anskaffe sig, uden så er, at man virkelig agter at læse dem, d.e. bøger af almindelig belærende og underholdende art. - Årsagen til, at der er så fattigt på dette slags bøger, er vist simpelthen den, at der er å mange, rigtig mange af våre folk, som ikke kunne læse i bog, ikke læse således, at de med lethed opfatte meningen, så de have nytte og fornøielse deraf. Vante som vi ere til den behagelige tale om skolevæsenet i vort land, at Norge fremfor i mange andre lande har ethvert barn lært at læse, vil det for mange falde helt vanskeligt at sætte sig ind i, hvor vidt det går med denne bedrøvelige læsefærdighed blandt voxne folk. Man må nogle gange have hørt, hvorledes almuesfolk stave og stamme sig frem i bogen, for at man tilfulde skal fatte - hvad der falder underligt for den, som idelig sysler med bøger -, at det går an i 18 års alderen at glemme størstedelen af den smule læsekunst, som man havde i 15 års alderen.

Men derfor er det dobbelt værd at lægge mærke til, at i nogle huse findes der dog aviser. Disse træde ligesom istedetfor alle de bøger af verdsligt indhold, som man kunde ventet at træffe i husene, og med sine lette småstykker og de for øieblikket fængslende nyheder anbefale de sig netop for folk, for hvem kanske læsningen af egentlige bøger endnu vilde falde for svær. Aviserne ere for voxne folk af almuen, hvad Abc-bøgerne ere for børn - de ere nyttige læseøvelser for viderekomne, og det tør nok gå så med mangen en, at når han først har arbeidet sig igjennem en årgang af aviser, så finder han det siden overkommeligt at læse en årgang af prædikener. Men det kan man ialfald skjønne, at medens måske psalmebogen i mangt et hus ligger støvet på sin hylde, så komme aviserne i regelen kun ind i sådanne familier, hvor der er læselyst, og oftest tør vel denne læselyst skrive sig fra en noget større færdighed og vane i at omgåes med bøger fra ungdommen af. Derfor er det fremdeles værd at lægge mærke til dette, at i de familiekredse, hvor vi fandt mest af aviser (i bestillings- og svende-klasserne), der var også mest af gudelige bøger; det er altså så langt fra, at hine havde fortrængt disse fra husene, at vi meget mere af den større læse-øvelse, som aviserne vidne om, vel tør formode, at også de gudelige bøger ere mere læste og bedre forståede i disse end i de andre huse.(25)

26. Disse bemærkninger fremkaldtes af de givne oplysninger om bogforrådet i og for sig. Andre slutninger og formodninger påtrænge sig, når vi sammenligne tabellen over bogforrådet i de forskjellige klasser med de tidligere anførte tabeller. Vi så, at bogforrådet var størst i bestillingsklassen og derefter mindre og mindre i de følgende klasser; men når vi, som vi før have fundet det rimeligt, gjøre os slutninger t.ex. efter den husleie, som familierne betalte (§ 11), eller efter beskaffenheden af det bohave, som fandtes i husene (§ 15), så var også velstanden større i bestillingsklassen, men mindre og mindre i de følgende klasser. Vi finde altså den overensstemmelse mellem tabellerne, at i de klasser af familier, hvor velstanden var større, der var også bogforrådet større, og omvendt.

Det ligger nær at opfatte denne sammenhæng så, at det var den større eller mindre velstand, som havde bevirket, at folk kjøbte flere eller færre skrifter. For en del må det også have været så i sandhed. Men vistnok også kun for en del. Aviser, som holdes for dagen, kunde vel alene ventes i de huse, hvor man har råd til nogle skillings udgift udenfor de daglige fornødenheder. Men de egentlige bøger kunne jo være gjemte fra de år, da husfaderen og husmoderen endnu levede i ugift stand og sikkerlig altid havde råd til det lille udlæg, som en bog nu og da kunde kræve. Thi bøger eller ialfald mange af dem og det af de meget værdifulde høre i grunden (takket være bogtrykker-kunsten) til de varer, ved hvis kjøb man får allermest for pengerne, så det her væsentlig kommer an på, om man veed at sætte pris på den vare. Se til de familier, hvor brændevin og øl gjælder for en af livets bedste nydelser - er end fattigdommen meget stor, så er der dog gjerne tilstrækkelig forsyning af dunker og butelier og glasse og kruse; men endnu lettere vilde folk med læselyst i årenes løb have kunnet samle sig en anseelig skat af bøger.

Der er altid et vexel-forhold mellem menneskets ydre og indre tilstand, således da også mellem den indre formue, hvortil hører dannelse og påskjønnelse af dannelses værd, og den ydre formue med penge og gods. Men den allerførste begyndelse i dette vexel-forhold tør det være rigtigt at sætte i menneskets indre, således, at det væsentlig afhænger deraf, hvordan under forsynets styrelse hans ydre kår skulle blive. Og efter denne beragtning tør man vel for en del forklare den påpegede sammenhæng mellem bogforrådet og velstanden så, at de husfædre og husmødre, som fra ungdommen af have besiddet større dannelse og læselyst også havt held med sig i deres stræben efter at opnå en fordelagtigere stilling med bedre indtægter og større velvære.

Et exempel fra det hverdagslige liv vil gjøre tanken anskueligere. Man forestille sig unge murer-håndlangere eller dagarbeidere, som tilbragte sine fristunder og hviledage med spil og drik og sus og dus og da sjelden eller aldrig toge en bog i hånden, så de tilsidst fast glemte, hvordan bogstaverne se ud - sådanne folk pleier ikke have bøger i sine gjemmer, og der pleier ikke se glædeligt ud i deres huse, når de i mere fremrykket alder sidde som familiefædre. Anderledes derimod den unge mand, som viste stadighed med bogen og ellers tænksomhed og ordenssands: om han begyndte som den simpleste håndlanger, så kan det være, at han snart opnår en mere betroet stilling som opsynsmand eller lignende, og om vi besøge ham, så skulle vi rimeligvis finde en hylde med bøger, som vidne om hans ungdoms flid, og desuden som tegn på hans families velvære et hyggeligt og velforsynet hus.

I bestillingsklassen var det mere tilfældet, at forældrene ønskede et større mål af undervisningstid for skolebørnene; i de følgende klasser var dette mindre og mindre tilfælde (§ 22). Hermed stemmer nu dette meget godt overens, at også bogforrådet var større i den første klasse, men mindre og mindre i de følgende. Og når denne sidste omstændighed betragtes på den nys forklarede måde, så bestyrkes dermed den mening, som jeg antydede ved talen om skolebørnenes undervisningstid, at den større eller mindre dannelse, som forældrene derved lagde for dagen, for en del var årsagen til den forefundne forskjel i familiernes borgerlige stilling og ydre velvære (§ 23, slutn.).

27. Disse sidste betragtninger lede tanken ud over den tilstand, som vi forefandt hos familierne i Piperviken og på Ruseløkbakken. Såsom den forskjellige grad af velvære og trivsel i familierne for en væsentlig del afhænger af den dannelse og dygtighed, som familieforstanderne, fædre og mødre, have bragt med sig fra deres barndoms og ungdomsår, så opstår her det ønske at kjende noget til deres tidligere livsomstændigheder. Og et bidrag hertil vil findes i de oplysninger, som jeg nu skal meddele, nemlig om familieforstandernes fødested, om de ere fødte (og opvoxede) her i byen selv, eller om de ere indflyttede fra fremmede steder.

De 294 familiers forstandere vare, som det før er anført (§ 7, f.):

      Mænd ..........  224,
      Kvinder .......  279.

Af disse er der 3 kvinder, hvis fødested ikke er opgivet, så det antal, vi her få at gjøre med, bliver:

      Mænd ..........  224,
      Kvinder .......  276.

Disses fødested kan angives således:

                                      Mænd    Kvinder
Christiania med forstæder ...........  39       80
Udlandet ............................   9        5
Andre byer i Norge ..................  17       49
Landsbygderne ....................... 159      142
                           til sammen 224      276
Beregnet procentvis bliver forholdet så:
                                      Mænd    Kvinder
Christiania med forstæder ...........  17       29
Udlandet ............................   4        2
Andre byer i Norge ..................   8       18
Landsbygderne .......................  71       51
                           til sammen 100      100

Disse tal vise os, at både hvad mændene og hvad kvinderne angår, er antallet af byesbørn (fra Christiania selv) langt mindre end antallet af indflyttede; og at blandt de indflyttede ere de fleste fra landsbygderne, færre fra andre byer i Norge og ganske få fra udlandet. Derhos se vi også den forskjel mellem mændene og kvinderne, at der blandt disse er noget flere byesbørn end blandt hine, ligesom det også kan mærkes, at der på kvindernes side er forholdsvis flere indflyttede fra andre norske byer (fra hvilke der, som bekjendt, kommer mange tjenestepiger til Christiania, hvor de siden for en stor del blive gifte).

At en så overmåde stor del af forstadsbefolkningens gifte eller voxne befolkning består af indflyttede personer, det kunde man falde på at anse som en blot og bar tilfældighed for dette enkelte strøg af Christiania forstadsdistrikter, så det i andre strøg kunde være ganske anderledes. Men i så fald kunde man også tænke sig, at der var sådan forskjel mellem de tvende dele, hvoraf det her omhandlede strøg består, nemlig Piperviken og Ruseløkbakken (§ 7, b). Derfor har jeg fremdeles udført tællingen og beregningen særskilt for hver af disse dele, således:

                      Mænd           Kvinder
                    P.    R.         P.    R.
Christiania         18    21         36    44
Udlandet             6     3          3     2
Andre byer           6    11         27    22
Landsbygderne      81    78         74    68
         tilsammen 111   113        140   136
hvilke tal give følgende procentforhold:
                      Mænd           Kvinder
                    P.    R.         P.    R.
Christiania         17    18         26    32
Udlandet             5     3          2     2
Andre byer           5    10         19    16
Landsbygderne      73    69         53    50
         tilsammen 100   100        100   100

Her er en så stor overensstemmelse mellem Piperviken og Ruseløkbakken, at vi nødvendig må bestyrkes i den mening, at vi i begge disse forstæder tilsammentagne have et godt exempel på, hvordan forholdet i dette stykke monne være også i de andre forstæder eller inden de klasser af Christiania befolkning, hvis ydre kår eller borgerlige stilling svare til de her omhandlede familiers.

Her har jeg ellers kun givet et kort og let overseeligt udtog af de mig foreliggende opgaver. Disse ere i virkeligheden omstændeligere og angive ikke blot således i almindelighed, at de indflyttede personer ere fra andre byer eller fra landsbygderne, men nævne også for hver enkelt persons vedkommende, i hvilken bestemt by eller bygd han er født. Det blev allerede sagt ovenfor, at der, vel især som tjenestepiger, er kommet en hel del fruentimmer fra småbyerne; disse sees især at være Kongsberg, Drøbak og Moss. De landsbygder, som mest have givet bidrag til den omhandlede indflyttede befolkning, ere - foruden de nærmest omliggende præstegjelde Aker og Asker - den kreds af bygdelag, som kan siges at udgjøre Christiania byes egentlige opland: nedre og øvre Romerike, Odalen, Soløer, Hedemarken, de sydlige dele af Østerdalen og Gudbrandsdalen, endelig Thoten, Hadeland og Ringerike. Fra det nordre Østerdalen og Gudbrandsdalen går udvandringsstrømmen nok mere nordover, til Throndhjem og Nordlandene; fra Smaalenene østenfor og Jarlsberg vestenfor Christiania-fjorden lader det til at de, der drage hjemmefra, dele sig mellem Christiania og de i samme distrikter liggende småbyer; fra Hallingdalen og Valders er der nok ikke mange folk bosatte i Christiania.

28. Da jeg indledede denne fremstilling om husfædrenes og husmødrenes fødested, yttrede jeg, at jeg i disse opgaver tænkte at finde nogen oplysning om deres tidligere forholde og skjæbner, så vi navnlig kunde gjøre os en tanke om, hvad opdragelse de havde fået, og hvad dannelse de altså havde bragt med sig til det familieliv, som var gjenstand for de foregående undersøgelser. Men hertil er det ikke nok at vide fødestedet, vi må også vide, hvorvidt de vare opvoxede og havde fået sin opdragelse i selve byen eller udenfor. Og her er det heldigt, at jeg for de indflyttede personers vedkommende har opgave over, hvorvidt de vare komne her ind til byen som børn (måske i følge med indflyttede forældre) eller som voxne og i sidste tilfælde som ugifte eller som gifte.

De personer, om hvilke jeg ovenfor anførte, at de vare indflyttede (fra udlandet, fra andre byer eller fra landsbygderne), vare ialt:

                                                       Mænd      Kvinder
                                                       185         196
blandt disse var der nogle, hvis alder og stand
ved indflytningen ikke er angivet, nemlig ...........   2           3
om resten eller .....................................  183         193
kan jeg anføre følgende:
Alder og stand
ved indflytningen        Mandkjøn       Kvindekjøn
Børn .................      8              18
Voxne, men ugifte ....    145             135
Gifte ................     29              39
Enkemænd, enker ......     1               1
               til sammen 183             193

Her se vi, at de, som endnu kun vare børn, da de kom herind, udgjorde en ganske liden og næsten forsvindende del af det hele antal. De allerfleste vare voxne. Af disse var vel den mindste del gifte folk, og af de ugifte var der rimeligvis adskillige, som ikke just vare fuldvoxne, men kun, som det i opgaverne egentlig hedder, konfirmerede; vi kunne tænke på sådanne unge mennesker, som søge ind til hovedstaden for at komme i håndværkslære, tage tjeneste i husene eller lade i sig hverve til garnisonen. Men om alle disse kan det jo siges, at de havde trådt sine børnesko, før de kom til byen, og at de i hjemmet, altså udenfor påvirkning af forholdene og tilstanden i vor by, havde fået den børne-opdragelse og ungdoms-dannelse, som har så stor indflydelse på det hele følgende liv.

29. Efter disse mere almindelige forklaringer går jeg nu over til at fremstille, hvor mange byesbørn og indflyttede der hørte til hver af de 5 klasser, i hvilke jeg helt igjennern i denne afhandling har inddelt de omhandlede familieforstandere eller husfædre og husmødre.

De af disse, hvis fødested er bekjendt, udgjøre tilsammen som før angivet følgende antal:

           Mænd .........  224
           Kvinder ......  276
Og de vare således fordelte på de 5 klasser:
                                Mænd    Kvinder
1) Bestillingsmands-kl.........  37       32
2) Svende-kl. .................  95       90
3) Arbeidsmands-kl. ...........  92       87
4) Enke-kl. ...................   0       55
5) Pige-kl. ...................   0       12
                      tilsammen 224      276

Det vil forståes, at kvinderne i de 3 førstnævnte klasser henhøre til de gifte koner samt de få i konkubinat levende kvinder, som omtales i § 7, f.

Fødested kan anføres således:

Klasse          Chris-     Udlan-     Andre     Lands-
Mænd            tiania      det       byer      bygd      Sum
1) Best.-kl.      8          4          0        25        37
2) Sv.-kl.       19          5         10        61        95
3) Arb.-kl.     12          0          7        73        92
       tilsammen 39          9         17       159       224
Klasse          Chris-     Udlan-     Andre     Lands-
Kvinder         tiania      det       byer      bygd      Sum
1) Best.-kl.     12          3          4        13        32
2) Sv.-kl.       31          1         15        43        90
3) Arb.-kl.      18          0         19        50        87
4) Enke-kl.      15          0          9        31        55
5) Pige-kl.      4          1          2         5        12
       tilsammen 80          5         49       142       276
Når vi for at lette oversigten beregne forholdet procentvis, får vi følgende:
Klasse          Chris-     Udlan-     Andre     Lands-
Mænd            tiania      det       byer      bygd      Sum
1) Best.-kl.     22         11          0        67       100
2) Sv.-kl.       20          5         11        64       100
3) Arb.-kl.     13          0          8        79       100
       tilsammen 17          4          8        71       100
Kvinder
1) Best.-kl.     38          9         12        41       100
2) Sv.-kl.       34          1         17        48       100
3) Arb.-kl.      21          0         22        57       100
4) Enke-kl.      27          0         16        57       100
5) Pige-kl.     33          8         17        42       100
       tilsammen 29          2         18        51       100

Her lægge man mærke til den første talrække, som angiver byesbørnenes antal. Det var blandt mændene i bestillingsklassen 22 af 100, i svende-klassen mindre, nemlig 20, i arbeidsmands-klassen endnu mindre, kun 13 af 100. Og et tilsvarende forhold finde vi også blandt kvinderne; i bestillings-klassen er antallet af byesbørnene 38 af 100, i svende-klassen kun 34, i arbeidsmands-klassen endnu mindre, nemlig kun 21 af 100. I enke-klassen er antallet 27, altså omtrent midt mellem forholdet i de to foregående klasser, og dette strider ikke mod regelen, men stemmer netop godt overens dermed, såsom enkerne jo vel i deres mænds levende live tilhørte de 3 første klasser eller mest de to talrigste af dem, nemlig svendenes og arbeidsmændenes; man kan sige at enkernes klasse består af en blanding især af svendes og af arbeidsmænds enker, og at den derfor opviser et blandet forhold, midt imellem kl. 2 og 3. - I pigeklassen er der vel et uforholdsmæssigt stort antal af byesbørn (33 af 100); men dette kan trygt sættes. ud af betragtning, såsom denne klasse i virkeligheden består af så få personer (kun 12), at ingen beregning om den kan ventes at holde stik.

Den væsentlige forskjel klasserne mellem vil springe bedre i øinene, når vi - gående ud fra den forestilling, at de fra udlandet indflyttede folk med hensyn til opdragelse og sæder i det hele have mest tilfælles med dem, der ere opvoxede i hovedstaden - sammenfatte disse to klasser under et og så ligeoverfor dem stille de folk, der ere indflyttede fra småbyerne og landet. Ved denne sammenligning forbigår jeg dog enkernes og pigernes klasse.

                       Christiania      Andre byer
Klasse                      og               og
Mænd                     udlandet        landsbygd       Sum
1) Best.-kl.                33              67           100
2) Sv.-kl.                  25              75           100
3) Arb.-kl.                 13              87           100
                        Christiania      Andre byer
Klasse                      og               og
Kvinder                  udlandet        landsbygd       Sum
1) Best.-kl.                47              53           100
2) Sv.-kl.                  35              65           100
3) Arb.-kl.                 21              79           100

Både på mændenes og på kvindernes side se vi her forholdsvis flere byesbørn og udlændinger i bestillingsmands-klassen, men færre og færre i de to følgende klasser, og omvendt er der da i den første klasse en mindre del af indflyttede fra småbyerne og landet, men i de to følgende klasser en større del.

Og forskjellen er temmelig stor. Blandt mændene er der i bestillingsklassen 1 fra Christiania eller udlandet mod 2 fra småbyerne eller landet (33 mod 67); i arbeidsmandsklassen er det noget nær I mod 7 (13 mod 87). Blandt kvinderne er forholdet i den første klasse næsten som 1 mod 4 (21 mod 79). Svende-klassen står i dette stykke så temmelig midt imellem de to andre.

30. Sammenholde vi nu denne sidste tabel med de foregående, som give os oplysning om tilstanden i familierne inden de forskjellige klasser, så finde vi dette tilvisse meget mærkelige forhold, at ligesom bestillings-klassen tæller blandt familieforstanderne forholdsvis flere byesbørn (og udlændinger) end svende-klassen og denne fremdeles flere end arbeidsmands-klassen, således udmærker den første klasse sig fremfor den anden og denne fremfor den tredie ved tegn på større velvære og dannelse (se herom f.ex. §26). Vi må slutte, at der er sammenhæng mellem disse to ting: på den ene side den i familierne forefundne ydre og indre tilstand (velvære og dannelse) og på den anden side familieforstandernes eller fædrenes og mødrenes herkomst og deres dermed sammenhængende tidligere livs-omstændigheder.

Man kunde gjætte på en ganske simpel forklaring af denne sammenhæng og sige så: De, som fra landsbygderne ere flyttede ind til byen, var vel mest fattigfolk, som netop formedelst deres fattigdom nødtes til at forlade hjembygden og på det uvisse søge sin lykke mellem fremmede; det samme var vel også tilfælde med størstedelen af dem, som fra småbyerne kom herind. De derimod, som vare fødte og opvoxede her i byen, tilhørte jo den befolkning, som eiede byen selv med alle dens rigdomme, og der er vel med arv eller på anden måde tilfaldet flere af dem nogen eiendom og formue, som da kom dem tilgode, når de begyndte sit husliv.

Og denne forklaring kunde man vente at se stadfæstet ved at undersøge, hvor mange af familiefædrene der var huseiere; thi hus er jo en sådan eiendom som de indflyttede ikke ligefrem kunne have taget med sig, og som det ikke vilde være urimeligt at tænke sig mest i nedarvet besiddelse blandt byens egne børn.

Vi have før seet, at der blandt de omhandlede familier i Piperviken og på Ruseløkbakken var 37 huseiere (§ 11). Af dem hørte 29 til bestillings-, svende- og arbeids-klassens husfædre, og af disse 29 hørte

virkelig flere til byesbørnene end til de indflyttede, som følgende oversigt viser:

Fødested           Huseiere     Familiefædre     Forhold
Christiania            9             39          1 af 4
Udlandet               0              9             -
Andre byer             3             17          1 af 6
Landsbygd            17            159          1 af 9
            tilsammen 29            224             -

Her sees jo, at blandt de i Christiania fødte familiefædre var hver 4de huseier; blandt dem fra småbyerne og fra landet var det kun hver 6te og hver 9de.

Hertil kommer, at der også var forholdsvis flere huseiere blandt familiene i bestillings-klassen end i svende og arbeidsmands-klassen, som følgende oversigt viser:

Klasse             Huseiere     Familiefædre     Forhold
1) Best.-kl.           7             37          1 af 5
2) Sv.-kl.            10             92          1 af 8
3) Arb.-kl.          12             95          1 af 9
            tilsammen 29            224             -

Og dog stadfæstes ikke med alt dette den formodning, at bestillings-klassens fortrin skulde skrive sig fra den større formue, som man kunde tænke sig nedarvet på byesbørnene. Thi ved end yderligere at se efter i de mig foreliggende opgaver har jeg fundet, at af bestillings-klassens 7 huseiere var kun en eneste barnefødt i Christiania, medens de andre vare indflyttede folk og det mest fra landsbygderne. Ja, den forklaring, som skulde støtte sig til denne omstændighed med huseiendom, bliver snarere modbeviist derved at udlændingerne, som dog forholdsvis mest hørte til bestillings-klassen, slet ikke talte nogen huseier i sin midte.

Jeg kommer derfor tilbage til den anskuelse, jeg allerede for har udtalt mig for (§ 26), at den første og væsentligste årsag til, at det i nogle af de omhandlede familier står bedre til end i andre, i det hele og store taget ikke ligger i en på udvortes måde f.ex. ved arv vunden formue, men at den snarere ligger i den dannelsens og dygtighedens indre formue, hvormed nogle familieforstandere have arbeidet sig op til en fordelagtigere stilling og fremdeles ere bedre istand til at forhverve sig sit daglige udkomme. Men slutningen af denne betragtning måtte da være den, at de unge mennesker, som ere fødte og opvoxede i hovedstaden, og ligeså de, som kom herhid fra udlandet, i regelen havde havt leilighed til at tilegne sig en større dannelse og dygtighed end de, som flyttede herind til byen efter at have levet sine barndoms og ungdomsår i småbyerne eller landsbygderne.

31. Jeg har nu meddelt det væsentlige af de oplysninger, som de fra Piperviken og Ruseløkbakken indsamlede opgaver indeholde. Men ligesom den sidste oplysning fra forstæderne leder tanken hen på et af de mærkeligste træk fra Christiania byes befolknings-forholde, nemlig den betydelige indflytning af fremmede, således skulde ganske vist en omstændelig kundskab om denne sag for den hele byes vedkommende bidrage såre meget til at belyse tilstanden inden forstads-befolkningen eller inden arbeidsklassen. Jeg vil derfor tro, at det ikke skal føre mig for langt bort fra den egentlige gjenstand for nærværende afhandling, om jeg dvæler noget ved denne sag.

Folkemængden i Christiania med tilliggende forstæder, af hvilke nogle ligge på landets grund og derfor anføres særskilt, er ved de fire sidste folketællinger angivet således:

År     Byens grund   Landets grund      Sum
1825     15,359        3,702         19,061
1835     18,305        4,816         23,121
1845     25,677        6,026         31,703
1855     31,715        7,243         38,958

Allerede af disse tal måtte man skjønne, hvad der jo desuden er vel bekjendt, at tilvæxten af folketallet i byen for en del må være bevirket ved indflytning. Men for at vide, hvor meget denne indflytning har beløbet sig til, måtte man desuden kjende tallet på de udflyttede samt på de årlig fødte og døde. Men selv ikke disse sidste tal haves for vor hovedstads vedkommende.(26) Det har derfor ikke været muligt at danne sig nogen mening om, hvor stor del af byens befolkning der monne bestå af byesbørn og hvor stor del af indflyttede. Men jeg mener, at de fleste ville finde det uventet og påfaldende, at der - at dømme efter exemplet fra Piperviken og Ruseløkbakken - blandt arbeidsklassens voxne befolkning skulde være så mange fremmede, at kun 17 procent af hus-fædrene og 29 procent af hus-mødrene skulde være byesbørn.

Forundret som jeg selv blev over dette forhold, søgte jeg at forhøre mig om, hvordan forholdet var i andre strøg af byen og i andre klasser af befolkningen. Først gjorde jeg mig bekjendt med det såkaldte storlag, et sluttet lag af brygge-arbeidere, som i begyndelsen af 1856 bestod af 20 medlemmer, af hvilke dengang få eller ingen boede i Piperviken eller på Ruseløkbakken; ved samtale med nogle af disse mænd fik jeg opgivet fødestedet for alle 20. Siden fik jeg ved nogle af de vedkommende mænds bistand opgivet fødestedet for 62 af de 65 skræddermestere, og for 90 af de 96 skomagermestere, som ved den nævnte tid stode i laugene. Endelig fik jeg ligedanne opgaver over 132 kjøbmænd i nogle af byens kvarterer. Indholdet af disse opgaver var dette:

            Chris-     Udlan-    Andre     Lands
Klasse      tiania      det       byer      bygd     Sum
Stor-laget     3         0         0         17       20
Skræddere      5         7         4         46       62
Skomagere     18         4        18         50       90
Kjøbmænd      42        16        32         42      132

Efter en ligedan fremgangsmåde som ovenfor, hvor talen var om Piperviken og Ruseløkbakken, kan jeg videre anføre sådan procentberegning og sammenligning:

                          Christiania        Andre byer
                               og                og
Klasse                      udlandet          landsbygd       Sum
Stor-laget                     15                85           100
Familiefædre i Piperviken
og på Ruseløkbakken            21                79           100
Skrædder- og skomager-
mestere                        22                78           100
Kjøbmænd                       44                56           100

Storlaget og husfædrene i de to forstæder kunne vi her sammenfatte i et som henhørende til den såkaldte arbeids-klasse; de to sidste klasser der imod, håndværks-mestrene og kjøbmændene, kunne vi henregne til borgerskabet. Og efter de rigtignok såre få opgaver at domme skulde der da være forholdsvis flere folk fra småbyerne og landsbygderne blandt arbeidsklassen end blandt borgerskabet. - Denne forskjel skulde uden tvivl have vist sig end tydeligere, om opgaverne havde omfattet nogle flere håndværkslaug; thi efter kjendte folks udsagn består netop skræddernes og skomagernes laug mere end de fleste andre af indflyttede folk og det især fra landdistrikterne, og årsagen dertil skal være, at skrædder- og skomager-professionen ansces som mindre fordelagtig, så byens familier, ja selv mestrene i disse laug ikke gjerne bestemme sine sønner for samme. I den anledning kan det bemærkes, at af de 5 skræddermestere, som vare byesbørn, skulde der kun være 1, hvis fader også havde drevet samme profession.

Herhid hører også et træk, som en skomager-mester velvilligt skaffede mig oplysning om ved omstændelig undersøgelse inden de 104 skomager-mesteres familier, som i sommeren 1857 boede her i byen. Jeg opkastede nemlig det spørgsmål: Siden det lader til, at så overmåde få af mesterne i visse laug sætte sine sønner til samme håndtering, hvad bliver der da af disse? Svaret blev, at der i de nævnte 104 skomager-mesteres familier var 40 sønner i alderen mellem 14 og 19 år, og af disse vare:

11  satte til studeringer,
14  anbragte ved handelen,
10  bestemte for håndværk (deraf 6 for fædrenes håndtering) og endelig
 5  befundne uden nogen vis bestemmelse, så det formodedes, at de
    neppe engang vilde drive det til at blive håndværkere.

I denne klasse af familier se vi altså en stærk stræben efter at hjælpe sønnerne op til en høiere og bedre livsstilling, end fædrenes egen er anseet for. Og tænke vi os en sådan stræben mere og mindre stærkt fremtrædende hos alle samfundsklasser i vor by, så ville vi deri have forklaringsgrunden til det forhold, som de strax ovenfor anførte tal lode os formode, at nemlig byens egne børn (og udlændingerne) mest tilhøre de høiere klasser, og at omvendt de fra småbyerne og fra landet indflyttede mest tilhøre arbeidsklassen. Byens egne børn besætte ikke gjerne de lavere pladse; disse blive altså ledige og indtages af fremmede.

Forældrenes stræben for at hjælpe børnene op må fornemmelig tænkes som omhu for deres opdragelse og uddannelse. Men hermed kommer betragtningen til det samme punkt som ovenfor, hvor vi handlede om Piperviken og Ruseløkbakken og troede at finde, at det netop var den i ungdommen erhvervede større dannelse og dygtighed, som gjorde, at der var så få byesbørn i den laveste klasse, arbeidsmændenes, og flere og flere i de høiere, svendenes og bestillingsmændenes (§ 30, slut.).

32. De kjendsgjerninger og tællinger, som jeg har at støtte mig til, ere imidlertid så få, at det vel endog kan kaldes for dristigt at anfore dem således, som jeg gjør. Og derfor bør jeg udtrykkelig erindre om, at min opfattelse af forholdet mellem byesbørnene og de indflyttede inden arbeidsklassen nok strider imod en temmelig almindelig mening. Når jeg har spurgt håndværks-mestere om årsagen til den vitterlige omstændighed, at der er så få byesbørn blandt deres læregutter og svende, og at største delen af dem ere indflyttede unge mennesker især fra landet, så har jeg fået et dobbelt svar. Dels hedder det, at byens forældre ikke ville sætte sine sønner til håndværk, såsom de have bedre planer for dem; dels hedder det lige omvendt, at mestrene ikke gjerne ville tage byesgutter i lære, såsom de for det meste skulle være nogle gadeskøiere, som fra barnsben have fået altfor mange slængevaner i sig. «Hvad bliver der så af disse bygutter?» spurgte jeg en mester. «Det spørgsmål - svarede han - mener jeg, at jeg skal kunne svare på, for jeg er selv en af de få mestere i mit laug, som ere fødte og opvoxede her i byen, og mine forældre vare simple arbeidsfolk, og jeg gik selv med på dagarbeide, før jeg kom i håndværkslære, så jeg kjender hver gut, som voxede op der i nabolaget, hvor mine forældre boede men når jeg nu tænker på, hvor de ere blevne af, så må jeg sige; de sidde enten på tugthuset eller på slaveriet.» «Dog vel ikke allesammen?» indvendte jeg ivrig. «Ja, ere de ikke der vedblev han , så gå de på fiskebryggen og slænge jeg har rigtigt tidt undret på, hvor bedrøveligt det er gået med de fleste.»

Denne forskrækkelige forklaring bragte mig til at anstille omstændelig undersøgelse ikke just på tugthuset eller slaveriet, hvor arbeidet vilde blevet vanskeligere, men i et hus, som befolkes af en lignende dybt sunken slægt, nemlig Christiania Byes Tvangs-Arbeidsanstalt eller Mangelsården, som den sædvanlig kaldes. Egentlig havde huset sit navn i folkemunde efter den general Mangelsen, som nok havde bygget det, og som ialfald boede der; men siden det fik sin nuværende bestemmelse, har man ikke uvittigt lempet på navnet eller givet det sin nuværende betydning; thi «Mangels-Gården» huser nu folk, som formedelst mangel drives ind der og det for det aller meste sådan mangel, som lang tids fremturen i dovenskab og fylderi og andre grove laster føder af sig. Og det er for størstedelen de samme personer, som år efter år gå ind og ud her, ligesom en klasse for sig selv af byens befolkning, en klasse af ulykkelige, for ikke at sige uforbederlige, som mindst bør forbigåes ved en undersøgelse om de lavere klassers kår og sæder i vor by.

I denne Mangelsgård bleve i efternævnte år følgende antal personer indsatte:

            Hjemmehørende       Hjemmehørende
År          i Christiania     udenfor Chr.nia      Sum
1851            296                230             526
1852            309                232             541
1853            226                229             455
1854            217                181             398
1855           216                200             416
Middeltal       253                214             467(27)

Betragte vi nu særskilt de i Christiania hjemmehørende personer, så finde vi, at det dels er folk, som ere fødte i og vel al sin tid have tilhørt Christiania by (eller rettere Christiania kommune og fattigvæsens-distrikt), dels folk, som ere indflyttede fra andre steder og have opholdt sig så længe i Christiania (mindst 3 år), at de der have vundet hjemstavn og ret til fattigforsørgelse i trangs-tilfælde. Fødestedet kan angives således:

             Chris-     Udlan-     Andre     Lands-
År           tiania      det        byer      bygd      Sum
1851          102         5          35       154       296
1852          101         0          45       163       309
1853           84         2          23       117       226
1854           75         3          21       105       217
1855          76         2          33       105       216
Middel-tal     88         2          31       132       253

Efter disse tal beregner jeg procent-forholdet og kan da anstille sådan sammenligning:

                   Mangels-
                   gårdens         Piperviken og Ruseløkb.
Fødested           lemmer             mænd       kvinder
Christiania          35                17          29
Udlandet              1                 4           2
Andre byer           12                 8          18
Landsbygderne       52                71          51   
          tilsammen 100               100         100

Efter exemplet fra Piperviken og Ruseløkbakken er der flere byesbarn blandt kvinderne (29 af 100) end blandt mændene (17 af 100). Nu består befolkningen på Mangelsgården både af mandfolk og fruentimmer, mest dog af mandfolk, og dersom forholdet da skulde være ganske ligt her og i forstadsbefolkningen, så skulde byesbørnene på Mangelsgården ikke udgjøre 35 procent, men mellem 17 og 29 procent og nærmere det første tal.

Denne sammenligning kunde da lede til den slutning, at de folk af de lavere klasser, som ere fødte og opvoxede her i byen, er et forholdsvis større antal gået til grunde i last og elendighed end af de folk, som ere indflyttede fra fremmede steder, og deraf kunde man endvidere slutte så, at livet i hovedstaden måtte i særegen grad være forførerisk og fordærvelig for de der opvoxende unge mennesker. Dette var jo også netop den mands mening, som vi ovenfor hørte fortælle, hvorledes de fleste af hans barndoms kammerater her fra byen sad på tugthuset eller slaveriet.

Men ved atter og atter at overveie sagen tror jeg dog at finde, at der ikke må lægges synderlig vægt på alt dette. Sammenligningen mellem i Mangelsgårdens lemmer og den frie befolkning i Piperviken og på Ruseløkbakken er upålidelig.(28) Og hvad den yttring af håndværks-mestrene angår, at de ikke gjerne ville tage byens gutter i lære formedelst deres slænge-vaner og upålidelighed, så kan den for en del forklares ved den anden yttring, som vi også hørte, nemlig at byens bedre familier heller søge at få sine sønner anbragte i fag, som ansees for fordelagtigere; efter dette kunne vi forestille os, at de gutter, der havde givet anledning til den ugunstige dom om byens ungdom, måske hørte til mindre hæderlige familier og hjemmefra havde fået en mere end almindelig forsømt opdragelse.

33. Således have tallene fra Mangelsgården ingenlunde bibragt mig den mening, at der skulde være forholdsvis flere forlorne mennesker blandt byes-børnene end blandt de indflyttede; meget mere have de samme tal ledet mig ind på en undersøgelse, som bestyrker mig i den modsatte tro. Vi se jo, at uden hensyn til det forholdsvise tal var det virkelige antal af indflyttede blandt Mangelsgårdens lemmer det overveiende største, og det er jo rimeligt at antage, at det er ligeså inden den klasse af ulykkelige, som her i byen forgik sig således, at de måtte inddømmes til tugthuset eller slaveriet eller andre straf-anstalter. Nu kjender jeg ikke netop antallet af de inddømte, men vel af dem, som i en række år bleve satte under justitsens tiltale, og jeg anstiller sammenligning i den henseende mellem Christiania og den by i landet, som kommer Christiania nærmest i folketal, nemlig Bergen. Antallet af de tiltalte i de egentlige bydistrikter, som henhøre under stifts-stædernes juris-diktion, var følgende:

År            Christiania     Bergen
1846            393             139
1847            419             177
1848            358             168
1848            302             150
1850            270             169
1851            353             163
1852           431*)           169
Middeltal       361             162

*) Egentlig var antallet i 1852 540; men heri vare 109 personer indbefattede, som her bleve satte under tiltale i anledning af arbeider-urolighederne, uagtet de på ganske få nær vare bosatte og hjemmehørende på andre steder og der havde begået de gjerninger, de tiltaltes for; dem har jeg derfor sat ud af betragtning her, hvor det er os om at gjøre at kjende antallet af tiltalte for Christiania byes vedkommende.

Folkemængden i de egentlige by-distrikter, altså forstædeme på landets grund ikke medregnet, var følgende:

       År       Christiania       Bergen
     1845          25,677         22,341
     1855         31,715         24,512
     Middeltal     28,696         23,426

Sammenligne vi hint med dette middel-tal, finde vi, at for hver 10,000 mennesker var antallet af tiltalte i gjennemsnit årlig:

      i Christiania ............  126
      i Bergen .................   69

Heraf lader det jo til, at der i Christiania er forholdsvis langt flere mennesker end i Bergen, hvis liv og sæder lede til forbryderske udskeielser.(29)

Og det forekommer mig aldeles urimeligt, at denne forskjel for en væsentlig del må tilskrives den omstændighed, at der forholdsvis har været langt mindre indflytning af fremmede til Bergen end til Christiania - noget, som den langt ringere tilvæxt af folkemængden i Bergen vel tilstrækkeligt vidner om.(30)

34. Tingen synes også for vor byes vedkommende ganske let begribelig, når man betænker, at de fleste indflyttede ere fra landet, mest af husmands-klassen, og kom ind til byen som ganske unge mennesker. Hvad fare end livet i en stor by kan medføre i sædelig henseende for de unge mennesker, som ere fødte og opvoxede der, så må den dog kaldes større for hine. Husmandssønnen på landet har oftest fået en yderst ringe skole-dannelse; man kan sige, at hans meste opdragelse består deri, at han er vænnet til at agte på og rette sig efter, hvad der i hans bygd gjælder for god folke-skik. Det er en egen opdragelse, som til sit brug kan være ganske god. Skikken giver regler for, hvordan man skal gå hen efter veien, hilse den mødende, svare på tiltale, omgåes med folk i arbeidslag eller i gjæstebud, kort sagt, den anviser den unge, hvorledes han i alle tilfælde i livet skal opføre sig, og forældres og kjendingers blik hviler altid på ham og straffer hans mindste overtrædelser af skikkens bud. Skikken omgiver og fastholder ham på alle kanter og er en god støtte for ham i al hans færd og vandel. Men nu bliver et således opdraget ungt menneske, netop i den farlige alder mellem 15 og 20 år, pludselig rykket bort fra faders og moders øine og kjendingers dom og bygde-skikkens veiledning; han kommer ud blandt fremmede hvor han snarere kan tro sig upåagtet af alle og enhver og han befinder sig i et samfund, som - netop fordi det består af et blandingsfolk fra de forskjellige byer og bygder - ikke har nogen sådan fremtrædende og ligesom håndgribelig bygde-skik, som han før var vant til at ledes av. Han går da altfor meget på egen hånd, er altfor meget udsat for slet selskabs forførelser, for ukjendte tillokkelsers og fristelsers magt.

Jeg har ladet mig sige, at der i Bergens håndværker- og kjøbmands-stand skal findes en større almen-dannelse end i de samme stænder i Christiania. Det bør ikke undre os, om så er. Thi medens der blandt de nævnte bergenske borgermænd vist er ganske få fordums striler eller andre bønder, men de fleste af dem ere byesbørn, som fra barnsben med omhu dannedes for deres nuværende stand, så ere i Christiania påfaldende mange håndværksmestere oprindelig husmandsbørn fra landet, og blandt kjøbmændene ere ikke få bondesønner; de begyndte her i byen som fattige læregutter, som krambod-gutter eller kanske pakhus-karle, og man kan da også høre dem beklage, at de i sin barndom fik så ringe skoledannelse. Men efter dette exempel fra de høiere klasser er det jo aldeles troligt, at en lignende sammenligning vilde finde mindre af manerlighed og pyntelighed og dannelse blandt den talrige arbeidsklasse i Christiania end i Bergen; thi de bergenske arbeidsfolk ere vist mest opfødte i byen selv, medens de lavere klasser i Christiania for en stor, ja vel for den største del bestå af folk, som levede sine barndomsår på Romerike, Hedemarken o.s.v. og kom herind i en alder, som var ung nok til at glemme landsbygdens troskyldige og enfoldige sæder, men ofte for gammel til at lære noget nyt og godt.(31)

Af reisende, som have besøgt flere af Europas hovedstæder, har jeg hørt, at de hos dagarbeidere og andre såkaldte simple folk, som de møde her på Christiania gader, finde mere råhed og sluskevorrenhed, end de ere vante til f.ex. i Kjøbenhavn og ellers i udlandets byer. Men ved denne for Christiania uheldige sammenligning må det ligeledes erindres, at de fleste folk af den nævnte klasse ere landsfolk, hvis mængde vel ikke i mange byer er forholdsvis så stor som netop her i Christiania, hvor de synes at have fået overmagten og angive tonen. Men landsfolk i byen er ikke det samme som landsfolk hjemme i bygden; thi det går altfor let med mennesker ligesom med planter, om hvilke det jo er et bekjendt ord, at de ofte tage skade ved at tages bort fra det oprindelige voxested og plantes om i nyt land.

35. Imidlertid - enhver ting har jo to sider, og der er intet så slemt, siger man, at det jo er godt for noget. I almindelighed må man vel antage, at den del af vor byes befolkning, som er kommen fra småbyerne eller fra landet, har tabt noget af den troskyldighed og det anlæg for fromhed, som pleier udmærke dem. der ere opvoxede under simple og lidet bevægede forholde, og i særdeleshed må vi tro, at de af disse indflyttede, som engang ere komne til at ligge under for de mange fristelser i den fremmede by, med det samme ere udsatte for at synke dybere i alskens laster, end om de vare forblevne i hjemmet. Men på den anden side bør det også troes, at mange af dem, som have været så lykkelige at bestå i fristelserne og prøvelserne, netop formedelst de skjæbner og farer, de derunder have gjennemgået, og de erfaringer, de have oplevet, ere blevne mere besindige og charakterfaste og dygtige og dermed mere skikkede til at bryde sig en bane og vinde frem til en lykkelig stilling i livet, end om de havde vedblevet at leve hjemme i den rolige ensformighed. Livet i en stor by har en vis udviklende og dermed adskillende kraft: her finner man snarere exempler på yderlig letsindighed og ryggesløshed, men også på høi grad af sædelig kraft og af åndelig udvikling og nyttig færdighed; i sammenligning med landsbygderne eller småbyerne kan man derfor om den store by sige på en gang de to ting, som ellers mest siges en ad gangen og dermed ensidigt, at den er lasternes hule, og at den er sivilisationens arnested.

Derfor er det en sag af flersidig betydning, at strømme af udvandrere fra de småbyer og landsbygder, som i vid omkreds ligge til hovedstaden, uafladelig blande sig ind i dens folkehav. Det er af betydning ikke alene for de enkelte personer selv; men også for det hele, ikke alene for det samfund, som de fra nu af tilhøre, men også for det samfund, som de forlod. Thi tingen har en vis tilbagevirkende kraft. Jeg skal i denne henseende anføre, hvad det ofte har moret mig personlig at iagttage, at man på Romerike, Hedemarken, Ringerike o.s.v. fast overalt og selv i husmandsfamilierne, veed at nævne en eller anden slægtning eller kjending, der som fattig gut drog ind til Christiania og nu sidder der i gode kår, måske som håndværker eller endog som handelsmand; sådanne exempler vække lysten hos andre unge mennesker til at prøve sig på samme måde, og fast hver landmand, som nu og da har ærinde til byen, benytter gjerne anledningen til at besøge sin anseede slægtning eller kjending. Men på denne måde knyttes der mangehånde venne forbindelser mellem by og land, og der bør ikke være tvivl om, at dette har været og er et meget virksomt middel til at fremme dannelse og foretagelses-ånd blant bonde-befolkningen i de nævnte bygder. I denne anledning kan jeg ikke undlade - som et modstykke til de tidligere sammenligninger med Bergen, der faldt så uheldigt ud for Christiania - at minde om den forskjel, som vil være de fleste læsere bekjendt, at medens Christiania lever i det livligste vexel-forhold med forholdsvis civiliserede landsbygder rundt omkring, så står Vestlandets hovedstad besynderlig afsondret midt i kredsen af stærkt befolkede bygder, og man behøver kun at gå et kort stykke vei udenfor dens stads-port for at finde et almue-liv så gammeldags og råt, at man skulde tro sig mange mile borte fra en civiliseret by. For en del kan denne forskjel vistnok i være bevirket ved selve bygdernes naturbeskaffenhed og næringsveienes art; men dermed er ikke det hele forklaret; thi ældre bønder og husmænd på Romerike have fortalt mig, at for en menneske-alder siden, altså før den omhandlede betydelige indflytning til Christiania var kommen ret i gang, var det også i Christiania så, som det endnu skal være i Bergen, at når landsfolk kom ind til byen og viste sig på gaderne, så vare de udsatte for smågutternes drillerier, og de følte sig ikke rigtig vel, før de kom hjem igjen; men nu er dette ophørt; landmænd træffe nu så meget bygdefolk og skyldfolk, at de finde sig som hjemme her.

36. En og anden af de læsere, som monne have fulgt mig hidindtil og nu kunne kaste blikket tilbage på den hele fremstilling, vil måske finde, at de fra exemplet af de 294 familier i Piperviken og Ruseløkbakken hentede oplysninger samt de andre hist og her sammensamlede opgaver fra Mangelsgården o.s.v. ere altfor tarvelige i forhold til den store gjenstand: arbeidsklassens kår og sæder i vor by; jeg kan også tænke mig, at man vil undre sig over den omstændelighed og vidtløftighed, hvormed jeg har dvælet ved de få kjendsgjerninger, som jeg havde at fremlægge. Hertil kan jeg svare, at jeg har selv følt, hvor pinlig det kan være at måtte bygge sine meninger og anskuelser på en ufuldstændig samling af erfaringer og iagttagelser. Men alligevel har jeg meddelt, hvad jeg vidste, og ikke sparet flid på i muligste måde at nytte ud de få opgaver, jeg nu engang havde - alt i den forvisning, at i vor tid skulle skjønsomme folk billige ethvert sandhedskjærfigt bidrag til omfattende og indtrængende indsigt i de lavere samfundsklassers hele tilstand.(32)

Dersom det i tidligere år havde været ret påagtet, at en såre stor del af Christiania voxne befolkning og navnlig inden arbeids-klassen består af indflyttede fremmede, og endnu mere, dersom det ved omhyggelige iagttagelser var blevet hævet til erkjendelse, hvad der endnu kun tør betegnes som sandsynligt, at den samme omstændighed har en stor og flersidig indflydelse på samfundslivet i det hele og navnlig medfører megen fare for de lavere klassers sædelige tilstand, så er det troligt, at der ikke skulde været udsat så længe med de først i de allersidste år påbegyndte eller besluttede foranstaltninger til almenskolevæsenets forbedring og til sjelepleiens udvidelse ved hjælp af nye kirker og flere geistlige. Ja. når de i sidstnævnte retning besluttede foranstaltninger vorde iværksatte, tør det også vise sig, at de endnu ere utilstrækkelige til at møde behovet.(33) Jeg slutter i den henseende ganske ligefrem så, at når det for land-distrikternes vedkommende ansees for den ønskeligste tingenes orden, at præstegjældene ikke ere større, end at præsten kan kjende hver voxen person for ved leilighed at søge ham og forhandle med ham, så måtte det ansees for dobbelt vigtigt i en by, hvor en stor mængde personer befinde sig i den betænkelige stilling, at de, skjønt med såre ringe dannelse og lidet prøvet erfaring, stå som fremmede og ere berøvede for den støtte for det indre menneske, som det tidligere liv i hjemmet blant slægtninger og kjendinger ydede. - Men når vi således må beklage den langsomhed, hvormed de offentlige foranstaltninger af det nævnte slags ere blevne udviklede i vor by,(34) så bør vi sætte dobbelt pris på de private bestræbelser, som betragtningen af de lavere klassers vilkår og sæder har fremkaldt; jeg tænker på asylerne, arbeider-boligerne, Selskabet for fattige Barsel-kvinders Hjælp, Samfundet på Enerhaugen, den indre missions bibel-læsninger. Man må glæde sig over disse og lignende åbenbarelser af menneske-kjærlighed og tilønske denne udholdenhed, så den ikke bliver træt, og besindig skjønsomhed, så den altid veed at gribe sagen an på den rette måde; thi dersom forholdene fremdeles udvikle sig i vor by som hidindtil, så vil nok behovet stige og vanskelighederne ved at møde det stige endnu mere.(35)

37. Et andet stykke af nærværende fremstilling skal jeg tillade mig i disse slutningsbemærkninger at henpege på, fordi det efter min mening i skulde være vel skikket til at vække selve arbeids-klassen og navnlig dens ungdom til alvorlig betænksomhed. Jeg tænker på, hvad vi fandt ved oplysningerne om Pipervikens og Ruseløkbakkens familier, at der nemlig er en bestemt sammenhæng mellem familiernes velvære på den ene side og husfædrenes og husmødrenes i ungdommen erhvervede boglige dannelse på den anden side, og det en sådan sammenhæng, ihvor det lader til, at netop den noget større dannelse er bleven en væsentlig medvirkende årsag til, at nogle nu befinde sig i en for dem selv og deres familier lykkeligere stilling end andre (§§ 24-26).

Bøger ere jo vistnok kun et af midlerne til sand dannelse, men dog et af de vigtigste, og stadighed ved bogen er et godt tegn på og en øvelse i stadighed og orden overhovedet. Nu er det skolelæreres og skolebestyreres sag å drive på dette med børnene; men jeg skulde ønske at henvende et ord herom til dem, som ere slupne af skolen, men som endnu glæde sig ved de ungdoms-år, der ere bedst skikkede til at omgåes med og lære af bøger.

Jeg har nok altid havt den tro, at de unge mennesker handle ilde, som lægge bogen på hylden; men denne tro er bleven til en mere levende overbevisning hos mig, efter at jeg ved exemplet fra Piperviken og Ruseløkbakken synes at have seet så grangivelig, hvorledes det går i den virkelige verden: de, som ere ligegyldige om bogen, gå en mindre glædelig fremtid imøde.

Jeg føler vel, at en sådan opfordring som min her i en trykt bog ikke vil forslå; thi denne bog tør ikke gjøre sig håb om at blive læst af de tankeløse, de letsindige, som jeg netop har for øie. Jeg føler også meget vel ubehageligheden af at fremsætte forslag til en gjerning, i som jeg ikke for øieblikket ser mig istand til at arbeide for med egen iver, og som jeg derfor ikke kan nære fuldt håb om at se iværksat. Men dette må ikke afholde mig fra alligevel at fremsætte min tanke om, hvad der kunde og burde gjøres.

Jeg siger så: En mand, som er nogenlunde kjendt med og tør tiltro sig nogen indflydelse på folk af arbeidsklassen i et vist strøg af byen (en rode, et kvarter, en af vore forstæders husklynger), skulde formå nogle af de skjønsomste og hæderligste yngre arbeidere der (jeg vil sige: 5 eller 10) til at danne en læse-forening; foreningen skulde søge at få f.ex. en skolelærer eller kandidat til at være dens formand og bemyndige ham til i foreningens erinde at opsøge hus for hus i strøget alle de unge personer af arbeids-klassen for at overtale disse til at være med; foreningens medlemmer skulde betale en årlig penge (f.ex. 60 skilling hver) til indkjøb af bøger, som da medlemmerne kunde låne, og måske til at bestride udgifterne ved et slags aften- eller søndags-skole, og mindst en gang om året skulde der i hver forening holdes et almindeligt møde, hvor forhandlingerne skulde være anlagte på at fremme den opinion, at det hører en brav karl til i alderen fra 15 til 25 år at benytte fristunderne vel til at gjøre fremgang i boglig dannelse. - Væsentlig skulde disse foreninger bestå ved den hos medlemmerne selv vakte iver; kun tænker jeg mig, som sagt, en overordnet ledelse ved mere dannede mænd. Det hele måtte helst udrettes i al stilhed, uden ophævelser og bram; vistes der kun ihærdighed, så ville tingen nok i sin tid vinde den offentlige påskjønnelse, den kunde fortjene, og da skulde jeg sige, det ikke var af veien, om mere velstående folk af de høiere klasser ville yde pengebidrag f.ex. til opmuntrende præmier for de unge mennesker, som viste flid og fremgang på aften-skolerne.

Dette er en tanke, som jeg bar hos mig, da jeg skrev de første blade af dette skrift og yttrede det ønske, at de her anstillede undersøgelser måtte tjene ikke alene til at nære de høiere klassers velvillige deltagelse for de lavere klassers kår, men - endnu bedre - til at styrke selvagtelsen og selvhjælpsomheden hos den store almuesklasses egne medlemmer (§ 5).

38. Sluttelig skal jeg gjøre opmærksom på et udbytte, som disse undersøgelser have bragt i videnskapelig henseende, og som er sådant, at det ikke alene har stort værd for mig Personlig, men også tør fortjene fleres opmærksomhed.

Da jeg, som omtalt i § 3, for en del foranledigede, at de nu benyttede opgaver for Piperviken og Ruseløkbakken bleve indsamlede, var jeg selv temmelig ængstelig for, at udbyttet kanske ikke skulde svare til møien, og jeg turde ikke engang drive på, at dette forsøgs-arbeide blev udført i sådan udstrækning, som jeg nok ellers kunde ønsket. Mit håb om, at forsøget ikke skulde falde uheldigt ud, var knyttet til den tanke, som jeg har udtalt i slutningen af § 7, at det skulde være lærerigt at se, hvad forskjel der monne være mellem de høiere og lavere klasser, som der lod sig tænke selv i forstadsbefolkningen, der dog ellers med første øiekast ser så temmelig ensartet ud, og af hvilken ialfald de her omhandlede 294 familier alle synes med rette at kunne henføres til den ene og samme almue-klasse, såsom de alle benyttede almueskolen for sine børn (§ 6).

Som man har seet, inddelte jeg disse familier i 5 klasser (§ 7). Af disse var pigernes klasse så lidet talrig, at ingen regelmæssighed i dens forholde lod sig vente, og enkernes klasse måtte ventes at frembyde et blandet forhold, såsom den jo bestod af familier, der i mændenes levende live vel havde tilhørt nogen af de andre klasser. Men mellem de tre klasser af familier, som jeg kaldte: (1) bestillingsmændenes, 2) svendenes og 3) arbeidsmændenes, viste der sig en umiskjendelig, regelmæssig forskjel. Dette forhold kom tilsyne ved hver eneste af de mange sammenligninger i tabellerne lige fra § 9 af. Jeg skal søge at anskueliggjøre det med følgende oversigt:

                                                Bestillings-      Svende- og
                                                   mands           arbeidsm.
Sammenligningspunkter                             klassen           klassen
Hvorvidt vare konerne fritagne for at søge
   erhverv ved arbeide for fremmede? (§ 11) ......  mere            mindre
Hvorvidt havde familierne råd til at betale stor
   husleie? (§ 11) ...............................  mere            mindre
Hvorvidt havde de rummelige boliger? (§ 12) ......  mere            mindre
Hvorvidt undgik de at have for mange men-
   nesker i hvert værelse? (§ 13) ................  mere            mindre
Hvorvidt havde de eget kjøkken? (§ 14) ...........  mere            mindre
Hvorvidt vare de forsynede med tilstrækkeligt
   bohave? (§ 15) ................................  mere            mindre
Hvorvidt havde de det ordentligt og rent i sine
   huse? (§ 16) ..................................  mere            mindre
Hvorvidt havde forældrene mange børn? (§ 18) .....  mere            mindre
Hvorvidt beholde de sine børn i live? (§ 19. .....  mere            mindre
Hvorvidt vare børnene stadige i sin skolegang?
   § 20) .........................................  mere            mindre
Hvorvidt fik de gode charakterer for flid,
   fremgang og opførsel? (§ 21) ..................  mere            mindre
Hvorvidt nærede forældrene ønske om udvidet
   skolegang for børnene? (§ 22) .................  mere            mindre
Hvorvidt vare familierne forsynede med gude-
   lige bøger? ...................................  mere            mindre
   - - - med aviser? (§ 24) ......................  mere            mindre
Hvorvidt var der mange byesbørn i forhold til
   indflyttede, blandt husfædrene? ...............  mere            mindre
   blandt husmødrene? (§ 29) .....................  mere            mindre

I denne oversigt har jeg forsætlig forbigået stykket om de ægteviedes alder (§ 8). Men på dette ene stykke nær kunne alle de andre anførte kjendsgjerninger opfattes som tegn på, at der i bestillingsmands-klassen var mere af velvære og orden og dannelse end i de to andre klasser, samt at det i hin klasse var mere tilfælde end i disse, at husfædre og husmødre vare fødte og opvoxede i hovedstaden, hvilken sidste omstændighed igjen kan opfattes som en medvirkende årsag til hine fortrin.

Og den samme forskjel, som oversigten viser mellem bestillingsmands-klassen på den ene og svende- samt arbeidsmands-klassen på den anden side, vil man fremdeles finde i tabellerne (på enkelt undtagelse nær, se § 21) mellem de to sidstnævnte klasser, således at svende-klassens stilling bliver noget høiere, arbeidsmands-klassens noget lavere.

Her kan nogen sige, at man jo veed før, at en håndværker, som har gjennomgået ordentlig lære og er bleven svend, er en anderledes dannet og øvet mand end den simple dagarbeider, eller at en under-officer må have formodningen for sig om større dygtighed og pålidelighed end den gemene soldat o.s.v. Men uagtet også jeg kunde sige mig sådant før, har det dog været mig overraskende og betydningsfuldt, at der i en håndfuld familier, som bo i samme nabolag og have sine børn siddende på samme almueskoles bænke, lader sig påvise en så tydelig og således indtil enkelthederne gjennemgående forskjel, som vi nu have seet. Man kan sige, at en sådan planmæssig undersøgelse og tælling og beregning, som vi nu have anstillet med hensyn til en del af Christiania forstadsbefolkning, er et middel til med stor sikkerhed at opdage og påvise endog ganske fine forskjelligheder og eiendommeligheder i folkelivet.

Men heri ligger et vink, som ikke bør lades ubenyttet. Jeg får oplyse min mening med et exempel. I et tidligere skrift («Om Sædeligheds-tilstanden i Norge») har jeg havt anledning til at gjøre opmærksom, at der i et vist stykke af sædelighedsforholdene er en ganske stor forskjel mellem øvre og nedre Romerikes tvende provsti-distrikter. Det er nabo-bygdelag, og med hensyn til naturbeskaffenhed og næringsveje, samfunds-forholde og huslige tilstande synes de i det hele taget at ligne hinanden meget, og derfor bliver den nævnte forskjel så besynderlig gådefuld. Men nu kan man være sikker på, at denne forskjel har sin bestemte årsag, eller at den må stå i sammenhæng med visse andre omstændigheder, hvori der også, skjønt hidtil ubemærket, må være forskjel i de to bygdelag, og hin forskjel skulde rimeligvis finde sin forklaring, om det lykkedes at opdage, hvad dette monne være for omstændigheder. Men denne opdagelse skulde høist sandsynlig lykkes, om man, omtrent som det skeede i Piperviken og på Ruseløkbakken, lagde an på hus for hus og sogn for sogn, særskilt for husmands- og gårdmands-klassen - at indsamle oplysninger om alle de stykker i menneskenes ydre og indre tilstand, som på nogen måde lade sig bestemt opfatte og udtrykke i tal og tabeller.

Et andet exempel. For nogle uger siden samtalte jeg med en embedsmand, som lod til at være meget vel kjendt med det hele folkeliv i de to nabo-egne, Hedemarken og Thoten, og det gjorde stærkt indtryk på mig, da han skildrede sædernes tilstand inden arbeids-klassen på Hedemarken som yderst slet i flere henseender og bestemt påstod, at Hedemarkens arbeidsklasse stod langt tilbage for Thotens. «Hvad i al verden er da årsagen til denne for Hedemarken så sørgelige forskjel?» spurgte jeg; men her bleve forklaringerne altfor ufuldstændige, så det hele blev en uhyggelig gåde. Hvorledes nu få løst denne gåde? Om en reisende besøgte disse egne, så skulde måske selv et års arbeide ikke bringe ham til målet. Men dersom der på Hedemarken og Thoten selv dannede sig et selskab, som satte sig sådanne undersøgelser til formål, og som ved passende penge-godtgjørelse kunde formå skoleholdere eller andre skikkede personer til hus for hus at indsamle schematiske opgaver om de forskjellige ting, som på nogen måde kunde formodes at stå i sammenhæng med den omhandlede dunkle gjenstand, så holder jeg mig forvisset om, at man lidt efter lidt skulde finde midler til gådens løsning.

Sagen selv skulde visselig være en verdig gjenstand for en forening af fædrelandssindede mænd. Men for at et sådant selskab skulde danne sig, måtte man først have troen på, at der virkelig lader sig opnå noget, som er møien værd, og i denne henseende forekommer det mig, at udfaldet af undersøgelserne i Piperviken og på Ruseløkbakken fortjener opmærksomhed.

Der er ganske vist noget, som måtte kunde kaldes en videnskab om folket. Og ligesom med de fleste andre videnskaber har det sig således at kunne udvikles. Men jo mere dette måtte ske, desto bedre skulde vi med den, at den kræver mangfoldige mænds forenede iagttagelser for lære at se sammenhængen mellem årsag og virkning i det tilsynelatende så ustadige og ubestemmelige folkeliv, så selv ganske små bygders eller folkeklassers særegne forholde, som ellers kun vilde vække en flygtig undren, skulde være os forståelige og fremkalde hos os en mere virksom deltagelse.

Thi den tanke synes mig at ligge så nær: Når forskningen formår at trænge igjennem og finde eiendommeligheder og regelbundne forskjelligheder i de enkelte grupper af et samfund, hvor alt ved første øiekast synes så ensformigt og farveløst, da må også den menneskekjærlige og virkelystne villie kunne frembringe glædelige forandringer i den ofte så sørgelige tilstand. Der skal jo dog så lidet til, før den engang tilværende forskjellighed viser sig for forskningen; der skal da vel også kun lidet til, før den ønskede forandring indtræder for menneskevennens bestræbelse. Hvad der kræves hos ham, det er god tro og god villie; med resten går det som med sæden, der gror, medens sædemanden sover.