/ UiT Norges arktiske universitet
 

Instrukser og skjemaer til folketellinga 1910

Cirkulære nr. 2

BYER

Instruktion for tællere i landdistrikterne.

Instruktion for tællere i byerne

Skema 5. Skibsliste



Oplysninger om fremgangsmåten ved Folketællingen 1 december 1910. Skemaer, cirkulærer m. m.



Folketællingen av 1910 er nr. 13 i rækken av almindelige folketællinger i Norge. Fremgangsmåten ved de tidligere tællinger er fremstilt i «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik» (N. Off. St. C. No. 1) og oversigtene til folketællingerne, 1 januar 1891 og 3 december 1900 (N. Off. St. III 284 og V. 4).

Fremgangsmåten ved tællingen 1910 har i det væsentlige været den samme som i 1900; man skal derfor her begrænse sig til at omtale de ting som skiller. Først er at merke at der ikke blev foretat noen jordbrukstælling sammen med Folketællingen av 1910, men at opgaverne til Håndverkstællingen 1910 blev indsamlet samtidig med folketællingsopgaverne. (1)

Både i 1891 og 1900 blev der foretat en særskilt optælling av sjømænd på norske skibe i fremmede havner. Denne optælling blev sløifet i 1910, som forsåvidt i sit omfang skiller sig noget fra de tidligere tællinger.

Skemaernes form og indhold skiller sig ikke synderlig fra skemaerne i år 1900 (se bilag a-n). Man skal her nævne at spørsmålene om boligforholdene blev noget utvidet i 1910, og at man som helt nye ting spurte om hjemvendte norsk-amerikanere (2) og arbeidsledige. Det sidste spørsmål er ikke bearbeidet.

Også tællingens utførelse var omtrent den samme som i 1900. Tællingsstyret bestod denne gang av ordføreren i herredet med to av herredstyrets medlemmer, i byene av magistraten. Herredene og byene var delt i tællingskredser på, lignende vis som tidligere, og tællerne var også denne gang fortrinsvis Skolelærere.

Ialt deltok der 5016 tællere i bygdene og 767 tællere i byene (i 1900: 4 833 og 1 118).

I 1910 ordnet man sig på følgende måte med utgiftene ved tællingens utførelse: Man foreslog de forskjellige kommuner at overta utførelsen av tællingen mot en godtgjørelse, som var beregnet efter et bestemt antal øre pr. indbygger 1 december 1910 (se cirkulære nr. 5 og 6, bilag a). Dette forslag blev vedtat av den alt overveiende del av herredene og byene. Godtgjørelsen dreiet sig om 4-10 øre i herredene og 4-5 øre i byene.

Utgiftene ved tællingens utførelse var:

Byer. Bygder. Riket.
Kr. Kr. Kr.
Magistrat

9633

9633
Ordfører

-

37169 37169
Tællerne

24263

90230 114493
Tilsammen

33896

127399 169295



De foreløbige resultater av tællingen, som i de fleste tilfælde blev meldt byrået pr. telegram eller telefon, forelå for alle herreder og byer 18. januar 1911. Resultatene blev utgit den 20 januar 1911 i et eget hefte: Foreløbige resultater av Folketællingen i Norge 1 december 1910.

Det kontor som var oprettet i anledning av folketællingen, var i virksomhet fra november 1910 til september 1913. Ved dette kontor arbeidet der da tallet var høiest, 50 personer, heri ikke medregnet de som arbeidet med Håndverkstællingen. Ved denne arbeidet samtidig 6 personer.

Også denne gang anvendte man elektriske maskiner (Hollerith) ved bearbeidelsen, men av en nyere type end de som blev brukt, i år 1900. Princippene for de nye maskiner var dog de samme som, for de gamle, og man finder det overflødig at gi en nærmere beskrivelse av dem.

Følgende opgaver blev bearbeidet ved håndsortering av ekstrasedler som blev utskrevet: Lapper og kvæner, hjemvendte norsk-amerikanere, blinde, døve, sindssyke og åndssvake.

Til tællingen blev der ialt bevilget kr. 318000,oo (se Stort. prp. nr. i. hovedpost VII, side 7. Hertil kommer kr. 4000,00, som blev ydet som tilskud til Folketællingens budget for utarbeidelse av den ovennævnte skattestatistik.Utgiftene ved tællingen var således fordelt på de forskjellige arbeider:



1. Tællingens forberedelse kr.13261,24

2. utførelse . « 161295,48

3. Opgavernes bearbeidelse « 111019,46

4. trykning « 16954,68

5. Øvrige utgifter ........« 19469,14

kr. 322000,00



Skemaer og cirkulærer m. v. ved Folketællingen 1ste december 1910.a.

Det Statistiske Centralbyrå.

Folketælling 1ste december 1910.

Cirkulære nr. 2. (3)



Ved kongelig resolution av 23de september d. å. er det bestemt:

1. At en almindelig Folketælling blir at avholde førstkommende december måned, og at den skal ta sin begyndelse torsdag den 1ste december 1910 og fortsættes de påfølgende virkedage, indtil, den er tilendebragt,

2. At der i forbindelse med denne Folketælling avholdes en Håndverkstælling.

3. At tællingerne i landdistrikterne skal bestyres av herredsstyrets ordfører som formand og mindst 2 andre av herredsstyrets medlemmer, som opnævnes av ordføreren, og at tællingen skal utføres av de personer, som tællingsstyret finder skikket dertil.

4. At tællingerne i kjøpstæderne og i ladestedeme skal bestyres av magistraten. og utføres ved hjælp av de personer, som magistraten. finder skikket dertil.

5.At der ved toldvæsenets funktionærer iverksættes en tælling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier, som på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.

6. At tællingsopgaverne skal meddeles i overensstemmelse med vedlagte folketællingsskemaer 1-5 og håndyerksskema A og B.

7. At de utfyldte skemaer skal indsendes til det Statistiske Centralbyrå, såsnart tællingerne er endt og senest inden utgangen. av januar måned 1911.

8. At det Statistiske Centralbyrå bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, som videre utkræves i sakens anledning, derunder bestemmelse av mindre væsentlige ændringer i skemaernes form og av den godtgjørelse, som tilkommer tællere og andre.

I henhold til nævnte bemyndigelse skal man meddele følgende:

Ordføreren bør snarest mulig efter mottagelsen av nærværende skrivelse opnævne de 2, (eller flere) av herredsstyrets medlemmer, som sammen med ordføreren skal danne tællingsstyret, og samtidig beramme et møte for at træffe avtale angående iverksættelsen av de forberedende foranstaltninger, som i sakens anledning utkræves.

Planen for tællingen i landdistrikterne er i korthet følgende:

I. Herredet inddeles i forskjellige bestemt avgrænsede tællingskredser; for hver enkelt av disse antages en tæller.

2. Indsamlingen av de specielle opgaver tar sin begyndelse torsdag morgen 1ste december 1910 og tilendebringes så snart som mulig. Skemaerne (folketællingsskema 1 og håndverksskemaet) utfyldes og indsamles av tællerne på den i instruktionen beskrevne måte.

3. Såsnart orginalopgaverne er indsamlet, utarbeider tælleren en summarisk kredsliste (skema 3) for folketallet i tællingskredsen, hvorefter samtlige skemaer indsendes til summarisk revision av tællingsstyret, som oversender samtlige opgaver i forbindelse med en hovedliste (skema 4) til byrået.

Til nærmere veiledning bemerkes:

1. Inddelingen i tællingskredser og antagelsen av tællere.

Herredets grænser blir at regne efter de jurisdiktionsforhold, som består 1ste december 1910.

Ved herredets inddeling i tællingskredser bør der såvidt mulig tages hensyn til, at tællingen kan foregå på en så hurtig og arbeidsbesparende måte som mulig. Man antar, at skolekredsene i regelen vil danne en hensigtsmæssig inddeling. Dog vil det efter omstændigheterne kunne være at anbefale, at en skolekreds deles i to eller flere dele, f. eks. når man for sådanne mindre tællingskredser kan sikre sig tællere, som bor nærmere til.

Til oplysning om tællingskredsenes indbyrdes beliggenhet og om deres omtrentlige grænser anmodes tællingsstyret om i forbindelse med de øvrige opgaver at indsende et løst rids, som på en summarisk måte viser, hvorledes herredet er inddelt i tællingskredser, med angivelse av disses nummere og omtrentlige beliggenhet.

Som tællere blir at benytte de mænd eller kvinder, som tællingsstyret finder mest skikket til tællingsarbeidet; i almindelighet antages lærere og lærerinder ved folkeskolen at burde anvendes. Som egenskaper, der fortrinsvis bør komme i betragtning ved valget av tællere, skal man fremhæve praktisk skjøn med hensyn. til de i skemaerne fremsatte spørsmål, nøiagtighet, kjendskap til de lokale forhold i tællingskredsen, og at vedkommende skriver tydelig og nogenlunde raskt og forstår at utføre folketællingsarbeidet på en tidsbesparende måte.

Tællingsstyret må, såvidt fornødiges, meddele de antagne tællere veiledning såvel angående tællingens utførelse på hensigtsmæssigste måte som angående skemaernes indretning.

2. Tællingens forberedelse iøvrig.

Tælleren bør før tællingens begyndelse gjøre sig nøie bekjendt med vedkommende skema med instruktion, og opgjøre sig en plan for den orden, i hvilken han agter at besøke de forskjellige bosteder.

Til veiledning ved opgjørelsen av denne plan såvelsom til benyttelse Under selve tællingen erholder hver enkelt tæller en såvidt mulig fuldstændig fortegnelse over de matrikulerte eiendomme inden tællingskredsen. Man skal i denne henseende bemerke følgende:

For samtlige herreder i amterne fra og med Smålenene til og med Tromsø følger hermed 4 eksemplarer av den trykte matrikel. Ved såvidt fornødent at opløse disse eksemplarer i enkelte blade vil tællingsstyret kunne tildele tællerne den del av matrikelen, som vedrører hver kreds. Forsåvidt nogen av de i matrikelen opførte eiendomme er henlagt til et andet herred, bedes et par eksemplarer av vedkommende blad oversendt til tællingsstyret i dette herred.

Da der efter trykningen av matrikelen er foregåt forskjellige forandringer ved skylddelingsforretninger m. v., har man, efter de til Finansdepartementet indkomne indberetninger fra sorenskriverne, supplert et indbundet eksemplar, som likeledes følger. Overensstemmende med dette bedes de løse blade for utleveringen til tællerne rettet i den utstrækning, tællingsstyret finder nødvendig.

Med undtagelse av nogen få herreder er matrikelen supplert indtil 1ste juli 1910: anmerkning herom vil forøvrig findes anført foran i hvert eksemplar. Tællerne bør gjøres opmersom på, at der i tiden mellem 1 juli og tællingstiden 1ste december kan ha fundet yderligere delinger sted, men det overlates til tællingsstyret i det enkelte tilfælde at avgjøre, hvorvidt det for tællingens nøiagtighet er nødvendig at tilføie disse senere delinger i matrikelen; i så tilfælde forutsætter man, at vedkommende sorenskriver vil kunne meddele den fornødne opgave.

I det indbundne eksemplar, som i sin tid blir at tilbakesende hertil, bedes det anmerket, hvilke bruk er ubebodd, og om nogen eiendom efter matrikelens datering er henlagt til et andet herred eller indlemmet i by.

For Finmarkens amts vedkommende har man med cirkulære nr. 1, datert 1ste d. m., tilstillet sorenskriverne de ved Jordbrukstællingen i 1907 benyttede fortegnelser over de særskilt skyldsatte eiendomme i landdistriktet med anmodning om, at der må bli tilføiet senere delinger eller andre forandringer, og at fortegnelserne derpå senest i begyndelsen av november tilstilles vedkommende ordfører. De enkelte blade fordeles mellem tællerne. Efter tællingens avslutning blir fortegnelsen at tilbakesende hertil.

Da det til opnåelsen. av såvidt mulig fuldstændige og nøiaktige resultater Særlig ved en Folketælling er av stor betydning, at den støttes ved befolkningens egen medvirken, bor tællingsstyret sørge for at gjøre tællingen på forhånd almindelig bekjendt blandt herredets befolkning og søke at vække dennes interesse for tællingen.

Idet den nærmere avgjørelse av, hvad der i denne henseende bør foretages, må være overlatt til de enkelte tællinzsstyrers eget skjøn, skal man tillate sig at nævne et par foranstaltninger, som på en flerhet av steder i større eller mindre utstrækning turde findes anvendelige, nemlig henvendelse til sognepresten, om han kunde finde passende anledning til efter gudstjenestens slutning søndag 27de november.fra kordøren at henlede opmerksomheten på Folketællingen; dernæst bør det, hvor leilighet gives, henstilles til redaktionerne av de lokale blade velvillig at anbefale Folketællingen til almenhetens medvirken.

Byrået vil selv i betimelig tid indrykke et avertissement angående Folketællingen i de mest læste lokale blade.

De skemaer, som byrået tilstiller tællingsstyret, skema 1 og håndverksskemaet, fordeles mellem tællerne efter skjøn angående antallet av bosteder og selvstændige håndverkere i de enkelte tællingskredser. Herved bør iagttages, at hver tæller erholder et noget større antal, end der antages at ville medgå. Tællingsstyret bør derhos tilbakeholde endel eksemplarer av skemaerne til supplering i påkommende tilfælde.

For de herreder, hvor befolkningen tildels er av lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet nationalitet, er trykt et særskilt skema 1 med 16 rubrikker (se skemaets 3dje side). Dette blir at benytte i Tromsø stift. Til tællingsstyrer i sydlige herreder, hvor personer av sådan nationalitet enkeltvis forekommer, sendes, foruten det almindelige skema l (14 rubrikker), i særskilt pakke et antal eksemplarer av skemaet med 16 rubrikker,

Skulde det tilsendte antal skemaer vise sig at være for knapt, bedes byrået straks underrettet om det antal skemaer, som yderligere tiltrænges.



3. Skemaernes indretning, utfyldning og indsamling samt utarbeidelse av kredslister for tællingskredsene.

Herom henvises til de på selve skemaerne anførte bemerkninger og til vedlagte specielle instruktion for tællerne.



4. Efterfølgende arbeider.

Såsnart samtlige skemaer i utfyldt stand er blit overlevert fra tællerne til ordføreren, vil han ha at gjennemgå skemaerne i sådan utstrækning, som han finder fornødent for at forvisse sig om, at tællingen er fuldstændig og listerne ordentlig ført.

Med hensyn til listernes revision bemerkes forøvrig, at den bør indskrænkes til en sådan summarisk gjennemgåelse av listerne, som ansees tilstrækkelig til at sikre sig, at ingen bosteder er blit forbigåt, såvelsom, at tællingsopgaverne i det hele gir indtryk av, at de er ordentlig indført. Hovedrevisionen skal nemlig foregå i det Statistiske Centralbyrå.

Derefter forfatter ordføreren en hovedliste for det hele herred (skema 4), hvori der også skal gjøres rede for de forskjellige inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget sogn findes et kapeldistrikt, som kan siges at ha sine bestemte grænser, bedes oplysning om distriktets folkemængde meddelt i hovedlisten med henvisning til vedkommende tællingskredser, og - såfremt distriktet indbefatter del av en tællingskreds - vedkommende huslister.

Forsåvidt nogen del av herredet fra 1ste januar 1911 skal henlægges til en anden jurisdiktion, bedes det i forbindelse med hovedlisten specielt påpekt., i hvilken tællingskreds og under hvilke huslister denne del av herredet findes opført.

Når alle opgaver angående folketallet således er tilveiebragt og gjennemgåt, forelægges de for det samlede tællingsstyre til gjennemsyn, hvorefter dokumenterne ved tællingsstyrets formand straks indsendes til det Statistiske Centralbyrå. Ubenyttede skemaer blir at tilbakesende: de bør ikke indpakkes sammen med utfyldte skemaer.

Det bedes bemerket, at pakker som veier over 3 kilogram, ikke kan sendes portofrit, men må forutbetales av tællingstyret mot refusion av byrået.

Foreløbig underretning øm herredets samlede hjemmehørende folkemængde meddeles snarest mulig til Folketællingskontoret. Hvor anledning haves, benyttes telegraf eller telefon. Telegrafadresse: Statistik; telefonnummer 14340; telefontid kl. 10-2.



5. Utgifter ved tællingen.

Byrået er av regjeringen bemyndiget til at indgå overenskomst med hver enkelt land- og bykommune om, at der utbetales kommunen et bestemt beløp for den hele tællings utførelse. Tællingsstyret vil da i tilfælde ha at fordele dette beløp mellem tællerne og andre, som måtte ha hat arbeide med Folketællingen.

I henhold hertil vil byrået om kort tid tilstille de forskjellige tællingsstyrer tilbud om det beløp, som det er villig til at betale for tællingen, nemlig enten et visst antal øre pr. indbygger eller et visst samlet beløp, beregnet på grundlag av de utgifter, som medgik ved forrige Folketælling.

I det forslag, som byrået i så henseende vil fremsætte, vil man søke at beregne erstatningen således, at vedkommende kommuner uten risiko vil kunne overta tællingen, og tillike således, at der vil bli utbetalt til de forskjellige herreder og byer et såvidt mulig likelig erstatningsbeløp, hensyn tat til de forskjellige lokale forhold, som kan gjøre sig gjældende på de forskjellige steder. Det bemerkes, at folketællingsarbeidet iår blir forholdsvis mindre end i 1900, bl. a. på grund av, at der denne gang ikke i forbindelse med Folketællingen skal erhverves oplysninger om utsæd og kreaturhold m. m., om der end på den anden side skat indhentes nogen særskilte opgaver vedkommende de selvstændige håndverkere.

Ved en overenskomst som heromhandlet vil der for tællernes vedkommende opnåes den fordel, at de vil kunne få sig utbetalt sin godtgjørelse forholdsvis snart, i en av de første måneder i næste år eller muligens før, nemlig når listerne er indkommet til byrået og befundet i orden.

I mangel av en sådan forhånds avtale vil det ikke kunne undgåes, at tællerne vil komme til at måtte vente i den lange tid, som gjennemgåelsen av de mange enkelte tælleres regninger og den dermed forbundne sammenligning mellem regningerne fra forskjellige herreder og byer nødvendigvis vil medta for byrået.

Forsåvidt nogen kommune ikke finder at kunne indgå på sådan overenskomst, vil der med hensyn til utgifterne ved tællingens utførelse i vedkommende kommune bli forholdt efter den ved tidligere tællinger anvendte omstændelige fremgangsmåte.

For dette tilfælde utbedes i sin tid forslag fra tællingsstyret, angående størrelsen av den godtgjørelse, som tilkommer tællerne for deres arbeide og for havte nødvendige befordringsutgifter i anledning av Folketællingen. Dette forslag bør være ledsaget av opgave over det av hver enkelt tæller til Folketællingen anvendte antal dage og oplysning om de øvrige omstændigheter, som findes at burde komme i betragtning. For de tilfælde, i hvilke tælleren - undtagelsesvis - har måttet benytte skyssbefordring, vil ordføreren ha at attestere dens nødvendighet og beregningens rigtighet efter veilængden.

Til ordførerne vil der for reiser som muligvis vil være nødvendige i anledning av Folketællingen, bli utbetalt skyss og Kostgodtgjørelse efter regulativet, hvorhos der for deres arbeide iøvrig (ordning med den trykte matrikel, revision av huslisterne, utarbeidelse av hovedliste o. I.) vil bli dem utbetalt en godtgjørelse i forhold til den derpå anvendte tid; heri dog ikke indbefattet den tid, som medgår til selve administrationen (ansættelse og instruktion av tællere o. I.), for hvilken der ved folketællingsbudgettet - nu som før - ikke har været forutsat nogen særskilt godtgjørelse.

Forsåvidt det blir nødvendig for tællingsstyrets øvrige medlemmer at foreta reiser i Folketællingens anliggender, vil de erholde skyss- og kostgodtgjørelse efter regulativet.

Utgifter i anledning av den ovenfor omtalte meddelelse pr. telegraf eller telefon og andre nødvendige utlæg erstattes efter indgit regning.

Sluttelig bemerkes, at tællingen i byerne som, tidligere blir at bestyre av vedkommende magistrat.

Erkjendelse for mottagelsen av nærværende cirkulære og de skemaer, som ledsager dette, bedes meddelt med første post.

Samtlige breve, som angår Folketællingen, såvelsom pakker, hvori dokumenterne vedrørende denne indsendes, bedes adressert således: Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania V., og forsynt med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.

Kristiania 10de oktober 1910.

A. N. Kjær

.Jonas Haanshus.

Hermed følger (foruten forannævnte eksemplarer av (len trykte matrikel):

Skema 1 (bundtet i pakker på 100).

Skema 3

Skema 4

Skema A og B for Håndverkstællingen.



Instruktion f or tællerne.

Forsåvidt ovenomhandlede skemaer in. v. ikke er fremkommet ved cirkulærets mottagelse, vil de indtræffe med en av de nærmest påfalgende poster.

Til

Tællingsstyret i herred.



b.



Skema 1, personliste, hadde et format av 51 em. X 30 cm. Skemaet var 3-delt og indrettet til saminenbretning, således at der ialt fremkom 6 sider, hver side altså 17 em. bred.



(lste side.)

Folketælling for Norge

1 december 1910.

(Riksvåbenet).



Skema 1. Husliste nr . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred. Tællingskreds nr . . . . . . . . . . . .

Gårdsnr Bruksnr . . . . . . . . . . . .

Bostedets (gårdens, pladsens) navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



Dette skema utfyldes, eller besørges utfyIdt av den tæller, som er beskikket for kredsen. Veiledning angående utfyldningen vil findes på skemaets 4de side.

1. . Spørsmål vedkommende de bebodde hus:

1. Er der på bostedet nogen fra våningshuset adskilt side- eller uthus-bygning, som natten til 1ste december blev benyttet til natteophold? Ja. Nei').

2. 1 bekræftende fald spørges: hvormange? . . . . . . og hvilket slags I (føderådshus, drengestubygning, badstue, bryggerhus, fløs, staldbygning o. s. v.)?

') Det ord, som passer, understrekes.

2den, 3dje og 4de side (de indvendige sider) indeholdt i skematisk form nedenstående 14 rubrikker med plads til 20 personer.



2. Husliste over folketallet 1ste december 1910.

1. Personernes nr.

2. Personernes navn. (Fornavn og tilnavn). Ordnet efter husholdninger og hus. Ved barn, endnu uten navn, sættes; «udøpt gut» eller «udøpt pike».

3. Kjøn. Mænd (m.), kvinder (k.)

4. Om bosat på stedet (b.) eller om kun midlertidig ti1stede (mt.) eller om midlertidig fraværende (f.). (Se bem. 4).

5. For dem, som kun var midlertidig ti1stedeværende: sedvanlig bosted.

6. For dem, som var midlertidig fraværende: antagelig opholdssted 1ste december.

7. Stilling i familien. (Husfar, husmor, søn, datter, tjenestetyende, logerende hørende til familien, enslig losjerende, besøkende o. s. v.) (hf, hm., s., d., tj , fl., el., b.).

8. Egteskabelig stilling. (Se bem. 6). (ug., g., e., s., f.).

9 a Erhverv og livsstilling. Også husmors eller barns særlige erhverv. Angi tydelig og specielt næringsvei eller fag, som vedkommende person utøver eller arbeider i, og således at vedkommendes stilling i erhvervet kan sees (f. eks. forpagter, skomakersvend, cellulosearbeider). Dersom nogen har flere erhverv, anføres disse, hovederhvervet først. (Se forøvrig bemerkning 7).

9 b Hvis arbeidsledig på tællingstiden, sættes her bokstaven: I.

10. Fødselsdag og fødselsår.

11. Fødested. (For dem, der er født i samme herred som tællingsstedet, skrives bokstaven (t.), for de øvrige skrives herredets (eller sognets) eller byens navn. For de i utlandet fødte: landets (eller stedets) navn.

12. Undersåtlig forhold. (For norske undersåtter skrives bokstaven u.; for de øvrige anføres vedkommende stats navn.

13. Trossamfund. (For medlemmer av den norske statskirke skrives bokstaven s.; for de øvrige anføres vedkommende trossamfunds navn, eller i tilfælde, «Uttrådt, intet samfund».

14. Sindssvak, døv eller blind. Var nogen av de anførte personer: døv? (d.), blind? (b.), sindssyk? (s.), åndssvak (d.v.s. fra fødselen eller den tidligste barndom)? (aa.).

På 5te side var for de herreder, hvor lapper og kvæner forekom, tillike tilføiet 2 rubrikker:

15*). Nationalitet. Norsk (n.), lappisk, fastboende (If.), lappisk, nomadiserende (ln.), finsk, kvænsk (f.), blandet (b.).

16*). Sprog, der tales i vedkommendes hjem: norsk (n.), lappisk (l.), finsk, kvænsk (f.).



*) Rubrikkerne 15 og 16 utfyldés for ethvert bosted, hvor personer av lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet nationalitet forekommer.



(Resten av 5te side).

3. Sammendrag av foranstående liste.

1. Det samlede antal personer, der 1. december var tilstede på bostedet, utgjorde . . . . . . .

(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de midlertidig fraværende [rubrik 6].)

2. Det samlede antal personer, der 1. december var hjemmehørende på bostedet, utgjorde . . . . . . . . . . . . . . .

(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de kun midlertidig ti1stedeværende [rubrik 5].)



4. Tillægsopgave over hjemvendte norsk-amerikanere.



a: det nummer, som vedkommende har i foranstående husliste.



(6te side.)

5. Bemerkninger

vedkommende utfyldningen av foranstående skema, l.

1. I skema 1 anføres alle de personer, som natten mellem 30te november og 1ste december opholdt sig i huset; også tilreisende medtages; likeledes midlertidig fraværende (med behørig anmerkning i rubrik 4 samt for tilreisende og for fraværende tillike i rubrik 5 eller 6). Barn, som er født inden kl. 12 om natten, medtages. Personer, som er døde inden nævnte tidspunkt, medtages ikke; derimot medtages de, som er døde mellem dette tidspunkt og skemaernes avhentning.

2. Hvis der på bostedet er flere end ét bebodd hus (jfr. skemaets 1ste side punkt 2), skrives i rubrik 2 umiddelbart ovenover navnet på den første person, som opføres i hvert hus, dettes navn eller betegnelse (såsom hovedbygningen, sidebygningen, føderådshuset o. s. v.).

3. For hvert hus anføres hver familiehusholdning med sit nummer. Efter de til familiehusholdningen, hørende personer anføres de enslig losjerende, ved hvilke der sættes et kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til familiehusholdningen. Losjerende, som spiser middag ved familiens bord, medregnes til husholdningen; andre losjerende regnes derimot som enslige. Hvis to søskende eller andre fører fælles husholdning, ansees de som en familiehusholdning. Skulde noget familielem eller nogen tjener bo i et særskilt hus (f. eks. i drengestubygning), tilføies i parentes nummeret på den husholdning, som han tilhører (f. eks. husholdning nr. 1).

Foranstående regler anvendes også. på ekstrahusholdninger, f. eks. sykehus, fattighus, fængsler o. s. v. Indretningens bestyrelses- og opsynspersonale opføres først, og derefter indretningens lemmer. Ekstrahusholdningens art må angives.

4. Rubrik 4. De personer, som bor i huset og er ti1stede. der 1ste december, betegnes ved bokstaven: b; de, der som tilreisende eller besøkende kun midlertidig er ti1stede i huset 1ste december. betegnes ved bokstaverne: mt; de, som pleier at bo i huset, men 1ste december midlertidig er fraværende på reise eller besøk, betegnes ved f. Rubrik 6. Sjøfarende eller andre, som er fraværende i utlandet, opføres sammen med den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende.

Har den fraværende været bosat i utlandet mere end 1 år, anmerkes dette.

5. Rubrik 7. For de midlertidig ti1stedeværende skrives først deres stilling i forhold til den familie, hos hvem de opholder sig, og dernæst tillike deres familiestilling på hjemstedet.

6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, enkemænd og enker ved e, separerte ved s og fraskilte ved f. Som separerte (s) anføres kun de, som har erhvervet separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis egteskap er endelig ophævet efter bevilling eller ved dom.

7. Rubrik 9. Næringsveiens eller erhvervets art må tydelig og specielt betegnes.

For hjemmeværende voksne barn eller andre pårørende samt for tjenere oplyses, hvorvidt de er sysselsat med husgjerning, jordbruksarbeide, kreaturstel eller andet slags arbeide, og i tilfælde hvilket. For enker og voksne ugifte kvinder må anføres, om de lever av sine midler eller driver nogen slags næring, såsom søm, småhandel, pensionat o. l.

For losjerende eller besøkende må likeledes næringsveien opgives.

For, håndverkere og andre industridrivende m. v. må anføres, hvad slags industri de driver; det er f. eks.ikke nok at sætte håndverker, fabrikeier, fabrikbestyrer o. s. v.; der må sættes skomakermester, teglverkseier, sagbruksbestyrer o.s.v.

For fuldmægtiger, kontorister, opsynsmænd, maskinister, fyrbøtere o. 8. v. må anføres, ved hvilket slags bedrift de er ansat.

For arbeidere, inderster og dagarbeidere tilføies den bedrift, ved hvilken de ved optællingen har arheide eller forut for denne jevnlig hadde sit arbeide,. f. eks. ved jordbruk, sagbruk, træsliperi, bryggearbeide o.s.v.

Ved enhver virksomhet må stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver virksomheten som arbeidsgiver, som selvstændig arbeidende for egen regning, eller om han arbeider i andres tjeneste som bestyrer, betjent, formand, svend, lærling eller arbeider.

Som arbeidsledig (l) regnes de, som på tællingstiden var uten arbeide (uten at dette skyldes sygdom, arbeidsudygtighet eller arbeidskonflikt), men som ellers sedvanligvis er i arbeide eller i anden underordnet stilling.

Ved alle sådanne stillinger, som både kan være private og offentlige, må forholdets beskaffenhet angives (f. eks. embedsmand, bestillingsmand i Statens, kommuens tjeneste, ]ærer ved privat skole o. s. v.).

Lever man hovedsagelig av formue, pension, livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillike erhvervet, om det er av nogen betydning.

Ved forhenværende næringsdrivende, embedsmænd o.s.v. sættes «fv» foran tidligere livsstillings navn.

8. Rubrik 14. Sinker og lignende åndssløve må ikke medregnes som åndssvake.

Som blinde regnes de, som ikke har gangsyn.



c

_______________________________

(1ste side.)



Folketælling for Norge

I. december 1910.

(Riksvåbenet).

Skema 3. Kredsliste.

Folketallet

i

Tællingskreds nr . . . . . . . .

beliggende i . . . . . . . . . . . . . . . . . herred

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . prestegjeld

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



(Her anføres tællingskredsens navn.)

______________________

Anmerkning.



Skulde i enkelte tilfælde en tællingskreds indbefatte dele av forskjellige sogn, tinglag eller lensmandsdistrikter, blir en særskilt hovedliste at utarbeide for hver sådan del. Disse særskilte lister beholder tællingskredsens nr., men gives hver sit bokstav.

______________________

(2den og 3dje side.)



Fortløpende utdrag av personlisterne.



o.s.v. til 100.



(2den side.)

Folketal i herredets forskjellige sogn.



Oplysninger vedkommende andre inddelinger.

Herunder meddeles forklaring angående nedennævnte inddelinger. For hver enkelt inddeling oplyses, om den indbefatter det hele herred eller kun en del derav.

Forsåvidt nogen inddeling kun omfatter en del av herredet, må dens folketal i hvert tilfælde oplyses. Der må i så tilfælde henvises til de tilsvarende tællingskredser, og om nødvendig til vedkommende huslisters nr.

Dersom et prestegjeld eller anden større inddeling indbefatter mere end det herred, for hvilket nærværende hovedliste gjælder, betegnes dette således: Herredet utgjør en del av N. N. prestegjeld (o. s. v.), som tillike. indbefatter .......................



De forskjellige inddelingers navn må anføres, hvis det ikke falder nøiagtig sammen med herredets.

Prestegjeld:

Tinglag:

Forlikskommissionsdistrikt:

Lensmandsdistrikt:

Skolekommuner:

Fattigdistrikter:



(3dje side.)



Yderligeré oplysninger og anmerkninger, hvortil tællingsstyret måtte finde sig foranlediget.



Tællingstyret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . herred

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



(Underskrifter.)

_______________________

e

Det Statistiske Centralbyrå.

Folketælling 1ste december 1910.

Cirkulære nr. 3.

Ved kongelig-resolution av 23de september d. å. er det bestemt:

Som post 1-8 i bilag a.

I henhold til nævnte bemyndigelse skal man meddele følgende:



BYER

1 Forberedende arbeider og tællingens utførelse.

Byens grænser blir at regne efter de jurisdiktionsforhold, som består 1ste december 1910.

Ved byens inddeling i tællingskredser, som hver gives sit nummer, bør der såvidt mulig tages hensyn til, at tællingen kan foregå på en så pålidelig, hurtig og- arbeidsbesparende måte som mulig. Hver del av byen, for hvilken en tæller fungerer, betragtes som en særskilt tællingskreds.

Tælling av de personer, som er ombord på skibe i byens havnedistrikt, vil bli besørget av toldvæsenets funktionærer, som desangående mottar særskilt cirkulære fra byrået, jfr. resolutionens post 5.

Som tællere blir at benytte de personer (mænd eller kvinder), som magistraten finder skikket dertil.

Tællingen foregår på den måte, at der av tællerne nogen dage for tællingens begyndelse omdeles det fornødne antal skemaer med anmodning til vedkommende huseiere og leieboere om at utfylde skemaerne, således at de foreligger i utfyldt stand 1ste december, på hvilken dag deres indsamling begynder. Tællerne må (la på selve stedet påse, at skemaerne er blit ordentlig utfyldt, og i manglende fald selv utfylde eller rette dem.

Samtidig med folketællingsskemaerne utdeles håndverksskemaer i de hus, hvor der bor selvstændig arbeidende håndverkere - herunder også selskaper, som driver håndverk. Dette vil tælleren formentlig let kunne komme til kundskap om ved forespørsel. på stedet under skemaernes utdeling.

Skemaernes indsamling må tilendebringes så hurtig som det er forenelig med opgavernes fuldstændighet, da dette på, grund av forandringer i opholdssted er av vigtighet for at opnå et nøiagtig resultat av Folketællingen.

Skema 1 (familieliste), av hvilket et eksemplar omdeles til hver bekvemmelighet, er indrettet til opgaver over antallet av de personer, som hører til hver husholdning.

Skema 2 (husliste) omfatter ett hus; som sådant regnes i denne forbindelse hvert matrikelnummer, idet tilhørende bakbygninger eller sidebygninger m.v. medtages i samme husliste, se skemaets 1ste side.

Huslisterne (skema 2) bør av magistraten før utdelingen påtegnes tællingskredsens nr., gatens navn og husets matrikelnummer. Samtidig nummereres huslisterne inden hver tællingskreds i fortløpende række. fra nr. 1. Herunder må det nøie påsees, at intet matr.-nr. blir forbigåt; men det er ikke nødvendig, at listerne nummereres i samme orden som matr.-nummerne.

Familielisterne (skema 1) skal av tælleren, for den ovenfor omhandlede omdeling av skemaerne, påføres tællingskredsens nr., gatens navn samt husets matr.-nr. og familielisternes nr. Disse nummereres fortløpende inden hvert hus.

Hvis der skulde behøves mere end ett skema, benyttes to eller flere, som betegnes med hver sin bokstav, men med samme nummer; i bokstav a anføres, hvor mange andre bokstaver hører til.

Magistraten bar meddele tællerne nøiagtig veiledning med hensyn til tællingsarbeidets utførelse. I denne henseende henvises til selve skemaerne og navnlig til de i skema 1 på 4de side trykte bemerkninger, idet forøvrig henvises til hoslagte instruktion for tællerne.

For hver tællingskreds skal av tælleren utarbeides en kredsliste (skema 3), som tillikemed. samtlige skemaer l og 2 snarest mulig avleveres til magistraten. I denne kredsliste, hvori de bebodde hus opføres hvert med sit ved Folketællingen tildelte husliste-nummer samt matr.-nr., blir derhos at tilføie matr.-nr. for ubebodde hus og ubebyggede eiendomme i tællingskredsen.

Da det til opnåelsen av såvidt mulig fuldstændige og nøiagtige resultater særlig ved en folketælling er av stor betydning, at den støttes ved befolkningens egen medvirkning, bør magistraten sørge for at gjøre tællingen på forhånd almindelig bekjendt, blandt befolkningen og søke at vække dennes interesse for tællingen, bl. a. ved at henstille til redaktionerne av de lokale blade velvillig at anbefale Folketællingen til almenhetens medvirken.

Byrået vil selv i betimelig tid indrykke et avertissement angående Folketællingen i de mest læste lokale blade.



2. Efterfølgende arbeider.

Originalopgaverne gjennemgåes av magistraten i sådan utstrækning, som den finder nødvendig for at forvisse sig om, at tællingen er fuldstændig og listerne ordentlig fort.

Av magistraten blir derefter at utarbeide en hovedliste for den hele by (skema 4), i hvis første del folketallet i de enkelte tællingskredser anføres overensstemmende med kredslisterne.

Forsåvidt der i byen er forskjellige sogn eller andre bydele, som det findes av interesse at utsondre, blir opgave herover at utarbeide på, lignende måte, se skemaets 4de side.

Når samtlige opgaver således er tilveiebragt, indsendes dokumenterne til det Statistiske Centralbyrå. Ubenyttede skemaer tilbakesendes; de bør dog ikke indpakkes Sammen med utfyldte skemaer.

Foreløbig underretning om byens samlede hjemmehørende folkemængde meddeles telegrafisk eller pr. telefon til folketællingskontoret. Telegramadresse: Statistik; telefon nr. 14840; telefontid kl. 10-2.



3. Utgifter ved tællingen,

Byrået er av regjeringen bemyndiget til at indgå overenskomst med hver enkelt by- og landkommune angående utgifterne ved tællingen. Magistraten vil da i tilfælde ha at fordele dette beløp mellem tællerne og andre, som måtte ha hat arbeide med Folketællingen.

I henhold hertil vil byrået om kort tid tilstille de forskjellige magistrater tilbud om det beløp, som det er villig til at betale for tællingen, nemlig enten et vist antal øre pr. indbygger eller et visst samlet beløp, beregnet på grundlag av de utgifter, som medgik ved forrige folketælling.

l det forslag, som byrået i så henseende vil fremsætte, vil man søke at beregne erstatningen således, at vedkommende kommuner uten risiko vil kunne overta tællingen, og tillike således, at der vil bli utbetalt til de forskjellige byer og herreder et såvidt mulig likelig erstatningsbeløp, hensyn tat til de forskjellige lokale forhold, som kan gjøre sig gjældende på de forskjellige steder. Det bemerkes, at folketællingsarbeidet iår blir forholdsvis mindre end i 1900, bl. a. på grund av, at der denne gang ikke i forbindelse med Folketællingen skal erhverves oplysninger om utsæd og kreaturhold m. m., om der end på den anden side skal indhentes nogen særskilte opgaver vedkommende de selvstændige håndverkere.

Ved en overenskomst som heromhandlet vil der for tællernes vedkommende opnåes den fordel, at de vil kunne få sig utbetalt sin godtgjørelse forholdsvis snart, i en av de første måneder i næste år eller muligvis før, nemlig når listerne er indkommet til byrået og befundet i orden.

I mangel av en sådan forhånds avtale vil det ikke kunne undgåes, at tællerne vil komme til at måtte vente i den lange tid, som gjennemgåelsen av de mange enkelte tælleres regninger og den dermed forbundne sammenligning mellem regningerne fra forskjellige byer og herreder nødvendigvis vil medta for byrået.

Forsåvidt nogen kommune ikke finder at kunne indgå på sådan overenskomst, vil der med hensyn til utgifterne ved tællingens utførelse i vedkommende kommune bli forholdt efter den ved tidligere tællinger anvendte omstændelige fremgangsmåte.

For dette tilfælde imøtesees forslag fra magistraten angående størrelsen av den godtgjørelse, som tilkommer tællerne for deres arbeide i anledning av Folketællingen. Dette forslag bør være ledsaget av opgave over det av hver enkelt tæller til Folketæltingen anvendte antal dage og oplysniog om de øvrige omstændigheter, som findes at burde komme i betragtning.

Utgifter i anledning av den ovenfor omtalte meddelelse pr. telegraf eller telefon og andre nødvendige utlæg erstattes efter indgit regning.

Likeledes imøtesees regning over de ekstraordinære kontorutgifter, som for magistraten muligvis kan være forbundet med Folketællingen, idet man forøvrig bemerker, at det egentlige administrationsarbeide forutsættes ikke at ville medføre særskilte utgifter, jfr. resolutionens post 4, og derhos går ut fra, at det øvrige arbeide utføres så billig som det er forenelig med dets nøiagtighet.

Erkjendelse for mottagelsen av nærværende cirkulære og de skemaer, som ledsager dette, bedes meddelt med første post.

Samtlige breve, som angår Folketællingen, såvelsom pakker, hvori dokumenter vedrørende denne indsendes, bedes adressert således- Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania V., og forsynt med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.

Det bedes bemerket, at pakker som veier over 3 kilogram, ikke kan sendes portofrit, men må forutbetales av magistraten mot refusion av byrået.

Kristiania Ilte oktober 1910.

A. N. Kiær.

Jonas Haanshus.

Hermed følger:

Skema 1 (bundtet i pakker på 100).

2 (likeså).

3

4.

Instruktion for tællerne.





Forsåvidt, ovenomhandlede skemaer m. v. ikke er fremkommet ved cirkulærets mottagelse, vil de indtræffe med en av de nærmest påfølgende poster.

Magistraten i ..............

Skemaet var 3-delt og. indrettet til sammenbretning således, at der ialt fremkommer 6 sider.



(1 ste side).



Folketælling for Norge 1 december 1910.



(Riksvåbenet).



Skema l. Familieliste nr. . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .by. Tællingskreds nr . . . . . . . . . .

. . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . . . . . . . .gate nr . . . . . . . . .

______________________



For hver særskilt bekvemmelighet i huset utfyldes et skema av vedkommende husfar (husmor), andre vedkommende eller hvis nødvendig, av den tæller, som er beskikket for kredsen.

Veiledning angående utfyldningen vil findes på skemaets 4de side.

1. Spørsmål vedkommende beboelsesforholdene:

1. Er den bekvemmelighet, som husholdningen optar, beliggende i forhus, sidebygning, mellembygning, bakbygning, portnerbolig o. s. v.?'

2. 1 hvilken etage er bekvemmeligheten 2?. . . . . . . . .

3. Antal værelser, som bører til bekvemmeligheten, (selvfølgelig iberegnet tjenerværelser) samt antal personer, som hadde sit ophold natten til 1ste december



a) i kjælder3 ....................... b) i etager ......................... c) på kvist eller loft ...............

4. Antal kjøkkener? . . . . . . . . . Er kjøkkenet fælles for to eller flere familier, skrives 1/2, 1/3 o. s. v. Hvor intet kjøkken hører til familien, sættes 0 . . . . . . . . .

5. Hører der særskilt badeværelse til leiligheten ? ja, nei', eller er der fælles badeværelse for to eller flere leiligheter? i tilfælde skrives 1/3 o. s. v . . . . . . . . .

2den, 3dje og 4de side indeholdt i skematisk form de samme 16 rubrikker med plads til 20 personer som bilag b.



(5te side).



På 5te side var for de byer, hvor lapper og kvæner forekom, tillike tilføiet 2 rubrikker som bilag b



3. Sammendrag av foranstående liste.

1. Det samlede antal personer, som 1ste december var ti1stede i bekvemmeligheten, utgjorde . . . . . . . . .

(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de midlertidig fraværende [rubrik 6].)

2. Det samlede antal personer, som 1ste december var hjemmehørende, utgjorde ......

(Herunder regnes samtlige på listen opførte personer med undtagelse av de kun midlertidig ti1stedeværende [rubrik 5].)



' Det ord, som passer, understrekes.

2 Bebodd kjelder og kvist regnes ikke som etager.

3 Som kjelderværelser regnes de, hvis gulv ligger under den tilstøtende gate eller grund



4. Tillægsopgave for hjemvendte norsk-amerikanere.

' Det nr., som vedkommende har i foranstående familieliste.



5. Tillægsspørsmål vedkommende bekvemmeligheten m. v.

1. Hvor mange av de til bekvemmeligheten hørende værelser (se skemaets 1ste side) benyttes:

a. til t,jenerværelser? b. til losjerende?

2. Hvor stor er husleien for bekvemmeligheten?. . .............



Særskilt spørsmål for Kristiania:

3. Tilhører nogen av de i skemaet anførte personer (Garnisonsmenigheten, og i tilfælde under hvilket person-nr. er de opført?

6. Bemerkninger vedkommende utfyldningen av foranstående skema l.

(6te side).

1. I skema I anføres alle de personer, som natten mellem 30te november og 1ste december opholdt sig i bekvemmeligheten; også tilreisende rnedtages; likeledes midlertidig fraværende (med behørig anmerkifing i rubrik 4 samt for tilreisende og for fraværende tillike i riibrik 5 eller 6). Barn, som er født inden kl. 12 mu natten, medtages. Personer, som er døde inden nævnte tidspunkt, medtages ikke,; deriniot medtages (te, som er dode mellein dette tidspunkt og skelliaernes avhentning.

2. (Gjælder kun landdistrikterne).

3. Efter de til faimliehusholdningen hørende personer anføres de enslig losjerende, ved hvilke der sættes et kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til familiehusholdningen. Losjerende, som spiser middag ved familiens bord, medregnes til husholdningen; andre losjerende regnes derimot som enslige. Hvis to søskende eller andre fører fælles husholdning, ansees de som en familiehusholdning.

Foranstående regler anvendes også på ekstrahusholdninger, f. eks. sykehus, fattighus, fængsler o. s. v. Indretningens bestyrelses- og opsynspersonale opføres først og derefter indretningens lemmer. Ekstrahusholdningens art må angives.

4. Rubrik 4. De personer, som bor i bekvemmeligheten og er ti1stede der 1ste deeember, betegnes ved bokstaven: b ; de, der som tilreisende eller besøkende kun midlertidig er ti1stede i bekvemmeligheten 1ste december, betegnes ved bokstaverne: mt; de, som pleier at bo i bekvemmeligheten, men 1ste december midlertidig er fraværende på reise eller besøk, betegnes ved: f.

Rubrik 6. Sjøfarende eller andre som er fraværende i utlandet, opføres sammen med den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende.

Har den fraværende været bosat i utlandet i mere end I år, anmerkes dette.

5. Rubrik 7. For de midlertidig ti1stedeværende skrives først deres stilling i forhold til den familie, hos hvem de opholder sig, og dernæst tillike deres familiestilling på hjemstedet.

6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, enkemænd og enker ved e, separerte ved s og fraskilte ved f. Som separerte (s) anføres kun de, som har erhvervet separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis egteskap er endelig ophævet efter bevilling eller ved dom.

7. Rubrik 9. Næringsvejens eller erhvervets art må tydelig. og specielt betegnes. For hjemmeværende voksne barn eller pårørende samt for tjenere oplyses hvorvidt de er sysselsat med husgjerning eller andet slags arbejde, og i tilfælde hvilket. For enker og voksne ugifte kvinder må anføres, om de lever av sine midler eller driver nogen slags næring, såsom som, småhandel, pensionat o. l.

For losjerende eller besøkende må likeledes næringsveien opgives.

For håndverkere og andre industridrivende m. v. må anføres, hvad slags industri de driver: det er f eks. ikke nok at sætte håndverker, fahrikeier, fabrikbestyrer o.s.v. ; der må sættes skomakermester, teglverkseier, sagbruksbestyrer o.s.v.

For fuldmægtiger. kontorister, opsynsmænd, maskinister, fyrbøtere o.s.v. må anføres, ved hvilket slags bedrift de er ansat.

For arbejdere, inderster og dagarbeidere tilføjes den bedrift, ved hvilken de ved optællingen har arbejde eller forut for denne jevnlig hadde sit arbejde, f. eks. ved jordbruk, sagbruk, træsliperi, bryggearbeide osv.

Ved enhver virksomhet må stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende.driver virksomheten som arbejdsgiver, som selvstændig arbejdende for egen regning, eller om han arbejder i andres tjeneste som bestyrer, betjent. formand, svend, lærling eller arbeider.

Som arbejdsledig (1) regnes de, som på tællingstiden var uten arbejde (uten at dette skyldes sygdom, arbeidsudygtighet eller arbeidskouflikt), men som ellers sedvanligvis er i arbejde eller i anden underordnet stilling.

Ved alle sådanne stillinger, som både kan være private og, offentlige, må forholdets beskaffenliet angives (f. eks. embedsmand, bestillingsmand i Statens, kommunens tjeneste, lærer ved privat skole o.s.v.).

Lever man hovedsagelig av formue, pension, livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillike erhvervet, om det er av nogen betydning.

Ved forhenværende næringsdrivende, embedsmænd o. s. v. sættes «fv» foran tidligere livsstillings navn.

  • Rubrik 14. Sinker og lignende åndssløve må ikke medregnes som åndssvake. Som blinde regnes de, som ikke har gangsyn.


g.

(1ste side).



Folketælling for Norge 1ste december 1910.

(Riksvåben).

Skema 2. Husliste nr . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . by. Tællingskreds nr . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . gate nr . . . . . . .

Dette skema utfyldes av husets ejer eller bestyrer. Et hus med tilhørende sidebygninger eller uthus betragtes som et samlet hus, og ethvert samlet hus skal ha sin selvstændige husliste. Familielisterne (skema 1) nummereres således, at man begynder med kjelderbekvemmeligheten, hvis der er nogen, derefter går til 1ste etage o. s. v.



(2den side).

1. Beboelsesforhold.

Spørsmål om antallet av etager og bekvemmeligheter m. v. i huset med tilhørende sidebygninger:

1. Er huset et almindelig våningshus eller væsentlig et forretningslokale, en fabrikbygning eller hus med anden særskilt bestemmelse (hvilken)?'. . . . . . .

2. Hører der til huset særskilte sidebygninger, uthus og i tilfælde hvilke? . . . . . . .

3. Er huset ubebodd? nej, ja '.

4. Hvor mange etager2 har huset?

' Det ord, som i tilfælde passer, understrekes. 2 Bebodd kjelder og kvist regnes ikke som etager.



(4de side.)



Folketal i byens forskjellige sogne.

Opføres efter teiritoriale grænser uten hensyn til, om der indenfor sognet findes medlemmer av særskilte menigheter, f. eks. hospitalsmenigheter, garnisonsmenighet, dissentermenigheter,



HER MANGLER EN TABELL



Oplysninger og anmerkninger,

hvortil magistraten. måtte finde sig foranlediget. Herunder blir også at oplyse, om byen i henseende til civil, geistlig eller judiciel inddeling er forenet med tilgrænsende landdistrikter.



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .den . . . . . . . . . . . . . 191

. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .

(Underskrift.)



k.



Folketælling for Norge 1ste december 1910.

Instruktion for tællere i landdistrikterne.

l. Forberedende arbeide.

Tælleren bør straks efter mottagelsen av skemaetne vedkommende folketællingen nøie gjennemlæse skemaet såvelsom nærværende instruktion.

Når tælleren av tællingsstyret har mottat de blade av fortegnelsen over de matrikulerte eiendomme, som vedkommer hans kreds, og det fornødne antal eksemplarer av skema 1 (husliste) og.3 (kredsliste), bør han først ved hjælp av matrikelfortegnelsen opgjøre sig en plan for den orden, hvori han agter at besøke de forskjellige bosteder.

Til sindssykeasyler, sykehus, fattighus, hospitaler, større arbeiderboliger o. l. bør skemaerne på hensigtsmæssigste måte besørges sendt nogen dage for tællingens begyndelse, forat de kan bli utfyldt av disse indretningers bestyrere, som tillike bør erholde et eksemplar av nærværende instruktion.

Av hensyn til den senere bearbeidelse må det såvidt mulig søkes undgåt, at skemaerne unødig brettes.



2. Tællingens utførelse.

Tællingen tar sin begyndelse torsdag morgen 1ste december 1910 og fortsættes uavbrutt de påfølgende virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtig, som det er forenelig med dens nøiagtighet. Dette er nødvendig, fordi endel personer kan forandre opholdssted straks efter 1ste december, og det da kan bli vanskelig at få det rigtige folketal.

Tælleren må - bortset fra meget avsidesliggende boliger, hvorom senere - selv besøke hvert enkelt våningshus for på stedet at utfylde skemaerne. Hvad de forannævnte hus eller institutioner angår, hvor- skemaer har været omdelt for tællingens begyndelse og er utfyldt av bestyreren eller andre vedkommende, må det påsees, at besvarelsen er tydelig og rigtig avfattet.

Tælleren må påse, at alle, som er ti1stede i huset nat til 1ste december (også udøpte barn) kommer med på listen, se skema 1, side 4 bemerkning l.

I tællingen skal også medtages de, som på nævnte tid færdes ute på landeveien eller i båt, og som således da ikke har losji i noget hus eller fartøi. Disse regnes som tilstedeværende i det hus, hvorhen de først kommer 1ste december eller nærmest påfølgende dage.

Hvis der indenfor tællingskredsens grænser på tællingstiden findes noget fartøi, vil for de personer, som natten mellem, 30te november og 1ste december var ombord i fartøiet, en særskilt liste (skibsliste) bli utfyldt av toldvæsenets betjenter, forsåvidt toldstation findes på stedet; hvor der ikke er toldstatiou, må kredsens tæller utfylde en «husliste» for fartøiet.

Hvis der i kredsen findes meget avsidesliggende boliger, hvor indhentelsen av opgaverne ved personlig besøk av tælleren må antages at ville forårsake uforholdsmæssig store omkostninger, bør opgaverne for sådanne våningshus indhentes leilighetsvis ved henvendelse til sognepresten eller andre, som må antages at ha kjendskap til vedkommende fjerntboende personer og deres forhold.

Som regel vil en sådan. fremgangsmåte vistnok alene være tilrådelig i de nordlige landsdele med de store avstande, særlig således i Finmarkens amt, skjønt den også, kan tænkes delvis anvendelig andre steder.

På de skemaer, som er utfyldt på denne måte, bedes tilføiet på skemaets 1ste side under vedkommende bosteders navn: «avsidesliggende».

For hvert hus tælleren kommer til, begynder han med at nummerere huslisten (skema 1) i den orden, hvori skemaerne indsamles. Herved iagttages, at ethvert hus med tilhørende sidebygninger eller uthus betragtes som et samlet hus (bosted), så at der altså ikke brukes ny husliste til en bebodd sidebygning.

Derefter indføres opgaverne rubrik for rubrik med iagttagelse av, hvad derom er trykt på selve skemaet.

Med hensyn til rubrikkerne 4-6 bemerkes:

Som midlertidig fraværende regnes (foruten de i huset boende familielemmer, der var fraværende natten til den 1ste, december) også losjerende, som for avreisen har opsagt sit losji, når det vites, at de inden kort tid vil komme tilbake og fremdeles bli boende i herredet; disse medregnes i det hus, hvor de sidst hadde losji.

Tjenere regnes som bosat på det sted, hvor de er i tjeneste; studenter, skoleelever o.l. der, hvor de opholder sig for sin utdannelses skyld; er de altså ved tællingstiden hjemme i besøk, opføres de i hjemmet som midlertidig ti1stedeværende.

Sykehuspatienter regnes som midlertidig tilstedeværende i sykehuset, hvis de ikke er indlagt til stadig forpleining.

Nomadiserende lapper regnes som bosat der, hvor de har tilhold på tællingstiden; skulde imidlertid nogen lap andenstedsfra netop da være på et kort leilighetsbesøk hos den lappefamilie, som nævnte dag bar sit tilhold i pågjældende tællingskreds, ansees denne enkelte lap selvfølgelig som midlertidig ti1stedeværende.

Sjømænd, eller andre, som er fraværende i utlandet, regnes som midlertidig fraværende fra den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende, medmindre de må ansees for at ha tat fast ophold i utlandet.

Ved opgaver over de midlertidig ti1stedeværende og de midlertidig fraværende må det nøie erindres, at det er forholdet den 1ste december og ikke forholdet på, den dag, da tælleren kommer på stedet, som er det avgjørende.

Med hensyn til rubrik 9 (erhverv og livsstilling), som er en av de vigtigste i skemaet, henvises foruten til det i skemaet anførte tillike til omstående bilag 1: Alfabetisk liste over livsstillinger, som tiltrænger nærmere betegnelse.

Ved rubrik 11 henvises til efterfølgende bilag 2.

Med hensyn til rubrik 12 meddeles nedenfor hovedreglerne for, hvem der er norske statsborgere:

1. De, som er født av norske forældre i eller utenfor Riket

2 Utenlandsk kvinde, som er gift med norsk mand eller har været gift med sådan og blit boende her.

3. Er familiefaren utvandret, beholder dog hans her gjenværende, familie sin norske statsborgerret, medmindre manden tillike har erhvervet utenlandsk og overført denne på familien.

4. Utvandrede norskfødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerret ved at vende tilbake og ta fast bopæl. her; nordmænd naturalisert som amerikanske borgere, må dog først ha opholdt sig her 2 år efter tilbakekomsten.

5. Indvandrede utlændinger, som har erhvervet statsorgerretsbevilling og i henhold til den avlagt løfte (ed) til konstitutionen.

3. Efterfølgende arbeide.

Når huslisterne (skema 1) er indsamlet, utarbeides kredsliste (skema 3) for tællingskredsen; dette skema består av to avdelinger, av hvilke den første er bestemt for et fortløpende utdrag av huslisterne og den anden (skemaets 4de side) til særskilte sammendrag for tællingskredsen. I første avdeling opskrives folketallet for hvert hus (bosted) efter huslisternes utvisende i den samme orden, hvori disse.er nummerert. I anden avdeling opføres, folkemængden for hver av de særskilt utsondrede dele. Hvis ett skema 3 ikke strækker til, anvendes to, som heftes sammen eller gives hvert sin bokstav.

De utfyldte skemaer l og 3 indleveres derefter til herredsstyrets ordfører (tællingsstyrets formand), ordnet efter nummer og omhyggelig indpakket.

Ubenyttede skemaer avleveres likeledes.

Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania i oktober 1910.



I.

Folketælling for Norge 1ste december 1910.

Instruktion for tællere i byerne.

1. Forberedende arbeider.

Nogen dage for tællingens begyndelse må tælleren omdele det nødvendige antal skemaer inden det område, som er harn tildelt, med anmodning til vedkommende huseiere eller leieboere om at utfylde. skemaerne, således at de foreligger i utfyldt stand lste december, på hvilken dag indsamlingen begynder. Tælleren vil da på selve stedet ha at påse, at de er blit behørig utfyldt, og i manglende fald selv utfylde eller rette dem.

Til sindssykeasyler, sykehus, fattighus, hospitaler o.l. samt til større arbeiderboliger og leiegårder, hvor skemaerne forutsættes at bli besørget utfyldt av vedkommende bestyrere, leveres - foruten skemaerne - tillike et eksemplar av nærværende instruktion.

Til sådanne større indretninger bør skemaerne, forat de kan foreligge færdig i betimelig tid, utleveres endnu noget tidligere end nævnt.

Av hensyn til den senere bearbeidelse må det søkes undgåt, at skemaerne unødig brettes.

Skema 1 (familieliste), av hvilket hver bekvemmelighet skal ha 1 eksemplar, er indrettet til opgaver over de personer, som hører til hver husholdning.

Skema 2 (husliste) skal angi det samlede folketal i hvert hus; som sådant, regnes her hvert matrikelnummer, idet tilhørende bakbygninger eller sidebygninger m.v. medtages i samme husliste, se skemaets 1ste side.

Familielisterne (skema 1) må, forinden den ovenfor omhandlede omdeling av skemaerne, av tælleren påføres tællingskredsens nr,, gatens navn samt husets matr.-nr. overensstemmende med det av magistraten på vedkommende husliste anførte: endvidere påføres personlisternes nr., idet disse nummereres fortløpende inden hvert hus.

Hvis der skulde behøves mere end ett skema, benyttes to eller flere, der betegnes med hver sin bokstav, men med samme nummer; i skemaet betegnet med a, anføres hvor mange andre bokstaver der hører til.



2. Tællingens utførelse m. v.

Tællingen tar sin begyndelse torsdag formiddag 1ste december og fremmes så hurtig, som det er forenelig med dens nøiagtighet.

Opgaverne i skema 1 indføres av tælleren, forsåvidt dette ikke skulde være utført av vedkommende leieboere, husvert eller huseier, rubrik for rubrik med iagttagelse av, hvad derom er trykt på selve skemaet (se bemerkninger på skemaets 4de side).

Med hensyn til rubrikkerne 4-6 bemerkes:

Som midlertidig fraværende regnes (foruten de til husholdningen hørende familielemmer, som var fraværende 1ste december) også losjerende, der før avreisen har opsagt sit losji, når det vites, at de inden kort tid vil komme tilbake og fremdeles bli boende i leiligheten; disse medregnes der, hvor de sidst hadde losji.

Tjenere regnes som bosatte på det sted, hvor de er i tjeneste; studenter, skoleelever o. l. der, hvor de opholder sig for sin utdannelses skyld; er de altså på. tællingstiden hjemme i besøk, opføres de der som midlertidig ti1stedeværende.

Sykehuspatienter regnes som midlertidig ti1stedeværende i sykehuset, hvis de ikke er indlagt til stadig forpleining.

Arrestanter regnes som midlertidig tilstedeværende i vedkommende fængsel, likeså tvangsarbeidslemmer i vedkommende tvangsarbeidsanstalt, derimot strafarbeidsfanger som boende i vedkommende strafanstalt.

Sjømænd eller andre, som er fraværende i utlandet, regnes som midlertidig fraværende fra den familie, til hvilken de hører som egtefælle, barn eller søskende, medmindre de må ansees for at ha tat fast ophold i utlandet.

Tællerens opmerksomhet henledes særskilt på rubrik 9 (erhverv og livsstilling), med hensyn til hvilken der henvises, foruten til det i selve skemaets side 4 anførte, tillike til omstående bilag 1: Alfabetisk liste over livsstillinger, som tiltrænger nærmere betegnelse.

Ved rubrik 11 henvises til omstående bilag 2.

Med hensyn til rubrik 12 meddeles nedenfor hovedreglerne for, hvem der er norske statsborgere:

1. De, som er født av norske forældre i eller utenfor Riket.

2. Utenlandsk kvinde, som er gift med norsk mand eller har været gift med sådan og blit boende her.

3. Er familiefaren utvandret, beholder dog hans her gjenværende familie sin norske statsborgerret, medmindre manden tillike har erhvervet utenlandsk statsborgerret og overført denne på familien.

4. Utvandrede norskfødte personer gjenerhverver sin norske statsborgerret ved at vende tilbake og ta fast bopæl her; nordmænd naturalisert som amerikanske borgere, må dog først ha opholdt sig her 2 nar efter tilbakekomsten.

5. Indvandrede utlændinger, som har erhvervet statsborgerretsbevilling og i henhold til den avlagte løfte (ed) til konstitutionen.

Skemaerne 1 (familieliste) må under indsamlingen lægges indi den husliste, hvortil de hører.

Tælleren må nøie påse, at skemaerne utfyldes for alle husholdninger i hans tællingskreds, og at alle losjerende og andre personer, som bor i vedkommende bekvemmelighet, kommer med i tællingen.

Hver tæller skal for sin kreds utarbeide en kredsliste (skema 3), der tillikemed samtlige skemaer 1-2 snarest mulig avleveres til magistraten

I denne kredsliste opføres de bebodde hus hvert med det huslistenummer samt matr.-nr., som det er tildelt ved Folketællingen.

Ubenyttede skemaer tilbakeleveres.

Forøvrig har tælleren at befølge de nærmere instruktioner, som vedkommende magistrat måtte gi.



Det Statistiske Centralbyrå, Kristiania i oktober 1910.



Det Statistiske Centralbyrå.

Folketælling 1ste december 1910.

Cirkulære nr. 4.



Som det allerede gjennem cirkulære nr. 18 (1910) fra det Kongelige Finans- og Tolddepartement vil være toldkammeret bekjendt, er det ved kongelig resolution av 23de september d. å. i forbindelse med anordningen av en almindelig Folketælling for kongeriket Norge 1ste december 1910 bestemt:

«At der ved toldvæsenets funktionærer iverksættes en tælling av sjøfarende ombord på norske eller fremmede fartøier, som på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.»

Efter de for Folketællingen fastsatte regler blir der at utfylde en skibsliste (skema 5) for ethvert fartøi, som 1ste december 1910 befinder sig indenfor Norges grænser. Skibslister, skal indeholde en fortegnelse over samtlige personer, som 1ste december er ombord i fartøiet, hvad enten de hører til besætningen eller ikke.

Hvis skibsføreren eller nogen av mandskapet bodde i land nat til 1ste december, skal han ikke medtages i skibslisten, da han vil bli medregnet i land. Derimot skal, i tilfælde, antallet av disse anføres i en anmerkning på skemaets sidste side.

Samtidig med nærværende cirkulære tilstilles toldkammeret det antal skemaer, som man har anset nødvendig.

Man skal anmode toldkammeret om at besørge et eksemplar (eller flere eksemplarer om nødvendig) av nævnte skema tilstillet:

1. ethvert såvel norsk som fremmed fartøi, som, uten at være oplagt, den 1ste december d. å. ligger i nogen av de til toldkammerets distrikt hørende havner eller uthavner, hvor toldstation findes. Skulde undtagelsesvis nogen ha losji ombord i et oplagt fartøi den 1ste december, skal han medtages i tællingen;

2. ethvert fartøi, som avgår fra toldstedet til indenriksk sted så nær tællingstiden og med sådan bestemmelse, at det må forutsættes at være underveis den 1ste december;

3. ethvert norsk fartøi som ankommer til toldstedet fra indenrikske steder i begyndelsen av december, og som på tællingstiden var underveis, og som ikke tidligere har erholdt skemaet.

Ved utlevering av skemaer til de under 3 omhandlede skibe bør vedkommende skibsfører uttrykkelig anmodes om at besørge samme utfyldt snarest mulig efter tællingstiden, idet det navnlig forsåvidt passagerdampskibe angår, er av interesse, at tællingen sker, forinden de ombordværende passagerer har forlatt skibet.

For fremmede fartøier bør toldkammeret gjøre vedkommende konsuler bekjendt med heromhandlede foranstaltning og i fornødent fald anmode dem om deres velvillige mellemkomst i sakens anledning.

Toldkammeret anmodes om at påse, at skemaet blir avlevert i behørig utfyldt stand for ethvert av de fartøier, som 1ste december er beliggende i toldkammerets distrikt eller ankommer dertil efter denne, tid uten tidligere at ha avlevert skemaet.

Skemaerne forutsættes i regelen at ville bli utfyldt av vedkommende skibsførere: i manglende fald anmodes toldkammeret om at besørge dette.

De indkomne skemaer indsendes senest inden midten av december underett til det Statistiske Centralbyrå med sådan påtegning: Vedkommer Folketællingen 1910.

De skemaer, som måtte indkomme efter nævnte tidspunkt, blir snarest mulig at eftersende.

De utfyldte skemaer bedes ved indsendelsen ledsaget av en fortegnelse, hvori vedkommende fartøiers navn anføres, og hvori der skjelnes mellem fartøier, som på tællingstiden var overliggende i distriktet, og fartøier, som først efter tællingstiden er ankommet dertil. Skemaerne bør stemples og nummereres av det toldkammer, som mottar dem. Om samtlige skemaer ikke indsendes underett, bør de dog gives fortløpende nummer. Erkjendelse for mottagelsen av skemaerne bedes meddelt med første post.

Forsåvidt iverksættelsen av tællingen i enkelte tilfælde måtte være forbundet med omkostninger for toldkammeret, vil disse bli erstattet efter derover indgit regning.

Kristiania 27de oktober 1910.

A. N. Kiær.



Jonas Haanshus.

Toldkammeret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



ii.

Folketælling for Norge

1ste december 1910.

(Riksvåbenet).

Skema 5. Skibsliste nr. . . . . . . . . . . . .

Skibets navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

bjemmehørende i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . drægtig . . . . . . . . . . . . . registerton (netto)

ført av . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvor var skibet 1ste december 1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



Spørsmålene i dette skema sigter til - i likhet med de opgaver, som samtidig indsamles i alle Rikets byer og bygder - at tilveiebringe statistiske oplysninger om sjøfarende og andre, som er ombord på norske eller fremmede skibe, der på tællingstiden er beliggende i norsk havn eller seiler i norsk farvand.

1. Samtidig med bearbeidelsen av folketællingsopgaverne. og ved hjælp av disse blev der utarbeidet en skattestatistik, se: N. Off. St. VI 24.

2. Se side 156 og 163.

3. Cirkulære nr. 1 vedkommer matrikelen i Finmarken og utelates her,