/ UiT Norges arktiske universitet
 

Instrukser og skjemaer til folketellinga 1900

Fremgangsmåden m. v. ved den i December 1900 afholdte Folketælling

Cirkulære No. 2.

Cirkulære No. 3

Uddrag af Instruktion for Tællerne (i Landdistrikterne).

Uddrag af Instruktion for Tællere i Byerne.

Cirkulære til Toldkamrene (ad skip).

Oplysninger angående

Fremgangsmåden m. v. ved den i December 1900 afholdte Folketælling.

(Ved Bureauchef Jonas Haanshus.)

Den almindelige FolketæIling 3 December 1900 er den 12te i Rækken af de, her i Riget afholdte fuldstændige Folketællinger, af hvilke den første, fandt Sted 15de August 1769. Fremgangsmåden m.v. ved de 10 første Folketællinger findes udførlig fremstillet i det i 1882 af Bureauet udgivne Værk: «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik», Side 205 fig. (Norges off. St. C. No. 1); lignende Oplysninger er meddelt for den 11te, almindelige TæIling i «Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar 1891», Side 123 fig. (Norges off. St. III, No. 284). Da nærværende Folketælling i alt vesentligt er i Overensstemmelse med de 2 foregående Teellinger hvad Tællingens Gjenstand og Fremgangsmåden ved dens Udførelse angår, vil man her forsåvidt omhandle den så kortfattet som. muligt. Derimod er Bearbeidelsen af Størstedelen af det ved Folketællingen tilveiebragte Materiale i vesentlig Grad forskjellig fra tidligere anvendt Bearbeidelsesmethode, hvorfor man på sit Sted vil redegjøre noget udførligere herom.

Ved kongelig Resolution af 8 August 1900 blev det bestemt, at en almindelig Folketælling, til hvis Udførelse Midler var bevilget af Storthinget under 5 December foregående Aar, skulde finde Sted og tage sin Begyndelse Mandag 3 December 1900; idet forøvrigt henvises til Resolutionen (Bilag a), der bl. a. indeholdt de fornødne nærmere Bestemmelser angående Tællingens Udførelse m. v., samt det til Grund for samme, liggende Foredrag, der er indtaget i DepartementsTidende 1900, Side 705-713, skal man.bemærke, at. den sidste Folketælling i Lighed med Tællingen af 1876 og 1891 - omfattede samtlige faktisk tilstedeværende Personer med særskilt Oplysning om dem, der kun midlertidigt opholdt sig på Tællingsstedet, samt tillige med Anførsel af de midlertidigt fraværende. Schemaerne gav således Anledning til at optælle såvel den tilstedeværende, som den hjemmehørende Folkemængde. En særskilt Tælling blev derhos samtidig foretaget ombord på norske Skibe i Udlandet.

Hvad . selve Schemaernes Indretning angår bemærkes, at man særlig af Hensyn til ovenfor antydede, nye Bearbeidelsesmethode fandt det hensigtsmæssigt at forlade det i 1891 forsøgte System med særskilt Schema for hver enkelt Person (Personliste), idet man istedet herfor, i Lighed med hvad Tilfældet havde været i 1865 og 1876, anvendte Lister, indeholdende en fortløbende Fortegnelse over samtlige hvert Hus (eller i Byerne hver Bekvemmelighed) tilhørende Personer (Huslister).

Individualopgaverne for 1900 indeholdt de samme Spørgsmål som i 1891, alene med den Undtagelse, at Spørgsmålet om Ægtefællers indbyrdes Slægtskabsforhold ikke var gjentaget i 1900. På den anden Side var Spørgsmålene angående Beboelsesforholdene i Byerne noget fyldigere ved sidste Tælling.

Forøvrigt henvises til selve Schemaerne, 1 -6, der samtlige findes trykt som Bilag b-e, g-I samt r.

Fremgangsmåden ved Tællingens Udførelse var - som nævnt i 1900 i alt væsentligt den samme som ved Tællingen i 1891, såvel i Landdistrikter som Byer og ombord. på Skibe.

I Bygderne dannede Herredet Grænserne for et Tællingsdistrikt, der igjen var delt i Kredse, hvilke for den største Del svarede til Skolekredse; for hver enkelt af Tællingskredsene antoges en Tæller, hvortil fortrinsvis Skolelærere benyttes.

Tællingsstyret i Landdistrikterne bestod af Sognepræsten som Formand, Lensmanden samt Herredsstyrets Ordfører.

I Byerne bestyredes Tællingen af Magistraten.

Det samlede Antal Tællere udgjorde i Landdistrikterne 4 833 (i 1891: 4 167), i Byerne 1 118 (i 1891: 992). Det bemærkes i denne Forbindelse, at der i flere Byer på Foranledning af Bureauet anvendtes frivillige (ulønnede) Tællere.

Såvel selve Fremgangsmåden ved Tællingens Udførelse som de nærmere Regler og Bemærkninger til Iagttagelse og Veiledning ved Tællingen vil forøvrigt sees af de forskjellige Cirkulærer og Instruktioner, der blev meddelt Tællingsstyrerne og Tællerne, og som findes indtagne som Bilag a, f, m og n.

Angående Tællingen ombord på norske Skibe i Udlandet bemærkes, at samme foretoges ved Hjælp af vore Konsulater og Vicekonsulater; se Bilag p.

Tællingen af Sjøfarende ombord. på norske Skibe, der på Tællingstiden var beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de i disse samtidig beliggende fremmede Fartøier foretoges ved Hjælp af Toldvæsenets Funktionærer; se Bilag o og q.

De foreløbige Resultater af Tællingen, der i de fleste Tilfælde blev meddelt Bureauet pr. Telegraf eller pr. Telefon, forelå for samtlige Herreder og Byer den 22 Januar 1901. Den 23 s. M. blev udgivet et Hefte: Foreløbige Resultater over den hjemmehørende Folkemængde 3 December 1900.

De 3 første Byer og Herreder, hvorfra Meddelelse indløb, -var Byerne Drøbak, hvorfra Resultatet blev meddelt 5 December, Florø og Larvik 6 s. M., samt Herrederne Steigen, Byneset og Buviken 7 s. M.

Det i Anledning af Folketællingen oprettede midlertidige Kontor var i Virksomhed fra Oktober 1900 og indtil 15 Juni 1903 og lededes af en af Bureauets Funktionærer.

Med selve Folketællingsarbeldet - herunder medregnet Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver, der forestodes af en Fagmand - var til forskjellige Tider ialt beskjæftiget 90 Personer (26 Mænd og 64 Kvinder). Det heieste Antal, der samtidig arbeidede, var ca. 65. Arbeidet udførtes dels mod fast månedlig Aflønning dels mod Akkordbetaling eller Godtgjørelse pr. Time.

Som foran nævnt har man ved nærværende Tælling for den overveiende Del (1) benyttet en ny Bearbeidelsesmåde af det statistiske Materiale, nemlig den i Amerikas Forenede, Stater og enkelte andre Lande indførte elektriske Behandling.

Denne består i Forfærdigelse af Tællekort, indrettede for Øiemedet, og disses påfølgende mekaniske Optælling og Sortering ved Hjælp af elektriske Maskiner. Der forfærdiges et Kort for hvert Individ af Befolkningen og har Tællekortet sådant Udseende som nedenstående tegning udviser.

Kortet er inddelt i 288 forskjellige Rubriker, betegnet med Bogstaver, Tal eller Figurer, svarende til de enkelte Personers forskjellige Forhold i Henseende til Opholdssted, Kjøn, Alder, ægteskabelig Stilling, Livsstilling, Fødested, Trosbekjendelse, Nationalitet m. v. Hvad der i så Henseende passer for den enkelte Person betegnes ved, at der trykkes et Hul i Kortet i vedkommende Felt eller Rubrik; se således de i hosstående Kort antydede Huller. •

Disse Huller anbringes ved Hjælp af en egen Maskine, en såkaldet Punchemaskine, hvis Indretning vil sees af omstående Tegning.

Når der er istandbragt Kort for et tilstrækkeligt Antal Herreder og Byer, bringes Kortene til de elektriske Tællemaskiner, hvoraf én kan sees i Arbeide på omstående Tegning.

Ved Hjælp af disse sindrige Maskiner, der er af amerikansk Opfindelse, optæller de på Tæl1emaskinens Væg anbragte Uhre, hver Gang et Kort anbringes i Maskinen, de statistiske Momenter, der svarer til de forskjellige Huller, altså, på samme Tid både Alder, ægteskabelig Stilling, Livsstilling, Fødested m, fl, alt eftersom Maskinen er indstillet. For hvert Kort, der anbringes, flytter den ene Viser i de Uhre, der er sat i Forbindelse med vedkommende Huller, sig en Streg frem fra 0 til 99, og den med samme i Forbindelse stående korte Viser ligeledes en Streg frem for hvert 100, så at der ialt kan optælles indtil 9999 på et Uhr. Samtidig sorteres Kortene i dertil indrettede Rum i et særskilt Sorteringsapparat (sees tilhøire for Tællemaskinen).

Det bemærkes, at Omfanget af de Opgaver, som man ønsker, kan nødvendiggjøre, at Kortene må gå flere Gange gjennem Maskinen. Der blev i det Hele benyttet 21 Punchemaskiner, der hver betjentes afvekslende af 2 Damer. Der punchedes gjennemsnitlig 120 Kort pr, Time og ud førtes dette Arbeide mod Akkord betaling. De punchede Kort underkastedes en delvis Revision,

Af Tællemaskiner havdes 3, nemlig 2 på 70 Uhre og 1 på 40 Uhre. Hver Maskine behandledes afvekslende af 3 Damer med en sammenlagt daglig Arbeidstid af 12 Timer. Gjennemsnitlig behandledes ca. 700 Kort i Timen, iberegnet den til Uhrenes Aflæsning og Resultaternes Notering medgåede Tid. I Forbindelse hermed anvendtes ved flere særskilte Optællinger Håndsortering og «Stiksortering» af de punchede (gjennemhullede) Tællekort. Sluttelig tilføies, at Resultaterne af denne elektriske Behandlingsmethode, har vist sig meget tilfredsstillende, særlig når Hensyn tages til, at Systemet var nyt.

Tællemaskine i Virksomhed.

Angående de offentliggjorte 6 Hefter af de endelige Tabeller henvises til den på Bagsiden af nærværende Værks Titelside indtagne Fortegnelse over samme.

Foruden de trykte Tabeller er man i Besiddelse af endel utrykte, som vil kunne have sin Interesse. Disse Tabeller indeholder væsentlig følgende Oplysninger:

ad 2det Hefte,

Tabel 2. Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn og Alder (summariske Aldersgrupper); haves for samtlige Femårsgrupper.

Tabell 5. Udførligere Oplysninger om den tilstedeværende Folkemængde, fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling (for Rigets og Amternes Landdistrikter og Bydistrikter); haves også for de enkelte Herreder og Byer.

Tabell 6. Opgaver over den tilstedeværende Folkemængde fordelt efter de enkelte Fødselsår (for Riget, Rigets Bygder, Rigets Byer og Kristiania);, haves også for Amter samt for de øvrige større Byer.

ad 3die Hefte,

Tabel 1. Antal og Art af de beboede Huse med Angivelse af den tilstedeværende og den hjemmehørende Folketælling; haves for Herreder og de enkelte Byer.

Tabell 8. Tilstedeværende Folkemængde i Side- og Udhusbygninger; haves for samtlige Herreder.

ad 5te Hefte,

Tabel 4. Detaillerede Opgaver over Livserhverv og Livsstillinger for tilstedeværende Personer, 15 År og derover; haves for større Landsdele.

Tabell 9. Detailleret Opgave over de tilstedeværende Personer, 15 År og derover, fordelt efter Érhverv; haves også for de enkelte Herreder og Byer.

ad 6te Hefte,

Tabel 1 og 2. Opgaver for Bygder og Byer samt for større Landsdele; haves i samme Udstrækning som for Riget.

Desuden haves for Bygder og for Byer undtagen Kristiania Opgaver over gifte Kvinder fordelt i Femårsgrupper af Alder kombineret med deres Mænds Alder og Livsstilling i en Del nærmere fremtrædende Grupper.

Angående den i Anledning af Tællingens Udførelse udbetalte Godtgjørelse, oplyses Følgende: I Henhold til førnævnte Resolution blev Godtgjørelsen såvel til Tællere som til Tællingsstyrer fastsat overensstæmmende med et af Bureauet afgivet og af Departementet for det Indre approberet Forslag, indeholdende detaillerede Regler for de forskjellige Tilfælde.

I Byerne tilstodes der Tællerne - forsåvidt der herom var Spørgsmål - en Godtgjørelse af indtil Kr. 4.00 pr. Dag eller indtil Kr. 0.50 pr. Time, idet dog Godtgjørelsen undtagelsesvis kunde forhøies noget. Magistraterne refunderedes havte, Udlæg til Extrahjælp m. v.

De samlede Udgifter for Byerne udgjorde:

Erstatning til Magistrater. . . Kr. 12588.67

Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 27106.50

Kr. 39 695.17



I Landdistrikterne tilstodes der Tællerne som Regel en Godtgjørelse af indtil Kr. 3.00 for hver fuld Arbeidsdag eller 40 Øre pr. Time, dog således, at Godtgjørelsen under særegne Omstændigheder kunde forhøies noget. Tællingsstyrets Medlemmer tilstodes der for Reisedage Skyds- og Kostgodtgjørelse efter Regulativet samt Erstatning for havte Udlæg. Lensmændenes Godtgjørelse pr. Arbeidsdag ansattes gjennemsnitlig til Kr. 5.00.

De samlede Udgifter udgjorde for Landdistrikterne:

Tællingsstyrerne . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 32 363.05

Heraf :

Lensmændenes Arbeidsgodtgjørelse Kr. 18 067.00

Skyds- og Køstgodtgjørelse samt Udlæg. . . . « 7010.57

Ordførernes og Sognepræsternes Skyds- og Kostgodtgjørelse samt Udlæg. . . . « 7285.48

Tællerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 104 683.20

Tilsammen . . Kr. 137 046.25

Udgifterne ved Tællingens Udførelse udgjorde således for hele Riget Kr. 176741.42

Nærmere Specifikation af disse Beløb er meddelt amtsvis i de som Bilag s trykte Opgaver.

Til Udførelse af Folketællingen samt til Bearbeidelse af de derved indvundne Resultater blev af Storthingene - i Overensstemmelse med den oprindelige Overslagssum - i 1899 og 1901 bevilget tilsammen Kr. 335 000.00. (Se Storth.-Forhandlinger 1899-1900, 1 b Del, St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6 a Del, Indst. S. Nr. 60; 7de Del, S. 332-333; 1900-1901, I a Del, St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 2; 6te Del, Indst. 8. Nr. 95 og 124; 7de Del, 8. 772 og 1713; 1901-1902, 1 a Del 2 St. Prp. Nr. 1, Hovedpost VI, Kap. 2; 6 a Del, Indst. S. Nr. 52; 7de Del, S. 494.)

De medgåede Beløb fordeler sig således på, de forskjellige Udgiftsposter:

1. Udgifter ved Tællingens Forberedelse . . . Kr. 14044.46

2. Udgifter ved Tællingens Udførelse . . . . . . .« 176741.42

3.- « Opgavernes Bearbeidelse. . . . . . . . . . . . « 119228.47

4. Omkostninger ved Tabellernes Trykning . . . . «9305.70

5. Øvrige Udgifter . . . . . . . . . . . . . « 15679.96

Ialt Kr. 335 000.00

Under Post 3, Udgifter ved Opgavernes, Bearbeidelse, indgår Anskaffelsen af 2 elektriske Maskiner, der med Tilbehør (Punchemaskiner m. v.) kostede da. Kr. 14400.00. Disse Maskiner er overladt Det statistiske Centralbureau. til videre Benyttelse, hvorimod Bureauets Trykningskonto, i Lighed med hvad tidligere har været Tilfældet, har bestridt Trykningsudgifterne ved nærværende Hovedoversigt til et Beløb af ca. Kr. 1100.00.



Bilag a.

Det statistiske Centralbureau. Folketælling 3 December 1900.

Cirkulære No. 2.

34

J.-No. F9-00.

Ved kongelig Resolution af 8de August d. Å. er det nådigst bestemt:

1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde førstkommende December Måned, samt at den skal tage sin Begyndelse Mandag 3 December 1900 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.

2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysninger om Kreaturholdets samt Korn- og Potetudsædens Størrelse m. v.

3. At Tællingen i Landdistrikterne skal bestyres af Sognepresten som Formand samt vedkommende Lensmand og Herredsstyrets Ordfører og udføres ved Hjælp af Skolelærere og. Andre, som Tællingsstyret dertil finder skikkede.

4. At Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraten og udføres ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestre eller Andre, som Magistraten dertil finder skikkede.

5. At der såvel i Landdistrikterne som i Byerne rettes Opfordring til Gårdeiere og Huseiere samt Husbestyrere, Husfædre og andre Vedkommende om at bistå ved Listernes Udfyldning.

6. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på, Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.

7. At der ved de norske og svenske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til fremmede Havne.

8. At Tællingsopgaverne skal meddeles i Overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-6.

9. At de udfyldte Schemaer skal indsendes til Det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt og senest inden Udgangen af Januar Måned 1901.

l0. At Det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning, derunder Bestemmelsen af mindre væsentlige Endringer i Schemaernes Form samt af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og Andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der bliver at fastsætte af Departementet for det Indre.

I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:

Sognepræsten bør snarest muligt efter Modtagelsen af nærværende Skrivelse beramme et Møde med vedkommende Lensmand og Ordfører for at træffe Aftale angående Iverksættelsen af de forberedende Foranstaltninger, der i Sagens Anledning udkræves.

Planen for Tællingen i Landdistrikterne er i Korthed følgende:

1. Herredet inddeles i forskjellige bestemt afgrænsede Tællingskredse; for hver enkelt af disse antages en Tæller.

2. Indsamlingen af de specielle Opgaver tager sin Begyndelse Mandag Morgen 3 December 1900 og tilendebringes så snart som muligt. Tælleren besøger hvert enkelt Våningshus for på selve Stedet at indføre Opgaverne i Schemaerne 1 og 3 efter de af Beboerne modtagne Oplysninger eller for at indsamle de af Husfædre eller andre Vedkommende udfyldte Schemaer efter at have påseet, at Opgaverne er rigtig indførte.

3. Såsnart de nævnte Originalopgaver er indsamlede, udarbeider Tælleren en summarisk Hovedliste (Schema 4) over Folketallet i Tællingskredsen, hvorefter samtlige Schemaer indsendes til Revision af Tællingsstyret, der indsender samtlige Opgaver i Forbindelse med et Hovedsammendrag (Schema .5).

Til nærmere Veiledning bemærkes:

1. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.

Herredets Grænser bliver at regne efter de 3 December 1900 bestående Jurisdiktionsforhold. Ved Herredets Inddeling i Tællingskredse bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på en så hurtig og arbeidsbesparende Måde som muligt. Man antager, at skolekredsene i Regelen vil danne en hensigtsmæssig Inddeling. Dog vil det efter Omstændighederne kunne være at anbefale, at en Skolekreds deles i to eller flere Dele, f. Ex. når man for sådanne mindre Tællingskredse kan sikre sig Tællere, der bor nærmere til.

Til Oplysning om Tællingskredsenes indbyrdes Beliggenhed samt om deres omtrentlige Grænser anmodes Tællingsstyret om i Forbindelse med de øvrige Opgaver at indsende et løst Rids, der på en summarisk Måde viser, hvorledes Herredet er inddelt i Tællingskredse, med Angivelse af disses Numere og omtrentlige Beliggenhed.

Som Tællere bliver at benytte Lærere og Lærerinder ved Folkeskolen eller andre for Tællingen skikkede Personer. Som Egenskaber, der fortrinsvis bør komme i Betragtning ved Valget af Tællere, skal man fremhæve praktisk Skjøn med Hensyn til de i Schemaerne fremsatte Spørgsmål, Nøiagtighed, Kjendskab til de lokale Forhold i Tællingskredsen, samt at Vedkommende skriver tydeligt og nogenlunde raskt, samt at han forstår at udføre Folketællingsarbeidet på en tidsbesparende Måde.

Tællingsstyret må meddele de antagne Tællere fornøden Veiledning såvel i Henseende til Tællingens Udførelse på hensigtsmæssigste Måde søm angående Schemaernes Indretning.

2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.

Tælleren bør før Tællingens Begyndelse opgjøre sig en Plan for den Orden, i hvilken han agter at besøge de forskjellige Bosteder. Til Veiledning ved Opgjørelsen af denne Plan såvelsom til Benyttelse under selve Tællingen erholder hver enkelt Tæller en såvidt muligt fuldstændig Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme inden Tællingskredsen. Man skal i denne Henseende bemærke Følgende:

1. For samtlige Herreder i Amterne fra og med Smålenene til og med Tromsø følger hermed 5 Exemplarer af den trykte Matrikul. Ved såvidt fornødent at opløse disse Exemplarer i enkelte Blade vil Tællingsstyret kunne tildele Tællerne den hver Kreds vedrørende Del af Matrikulen. Forsåvidt nogen af de i Matrikulen opførte Eiendomme er henlagt til et andet Herred, bedes et Par Exemplarer af vedkommende Blad oversendt til Tællingsstyret i dette Herred.

Da der efter Trykningen af Matrikulen er foregået forskjellige Forandringer ved Skylddelingsforretninger m. v., har man, efter de til Finants-Departementet indkomne Indberetninger fra Sorenskriverne, suppleret et indbundet Exemplar, som ligeledes følger, og overensstemmende hvormed de løse Blade for Udleveringen til Tællerne bedes rettede. Til hvilket Tidspunkt Matrikulen således er suppleret vil findes anført foran i hvert Exemplar af samme. Man forudsætter, at vedkommende Lensmand vil kunne tilføie de senere foregåede Delinger, så at Fortegnelsen bliver så fuldstændig som muligt. I det indbundne Exemplar, der i sin Tid bliver at tilbaqesende hertil, bedes det anmærket, hvilke Brug er ubeboede, samt hvilke Eiendomme der efter Matrikulens Datering er henlagte til et andet Herred.

2. For Finmarkens Amts Vedkommende har man med Cirkulære No. 1, dateret 29 f. M., tilstillet Lensmændene de ved Folketællingen i 1891 benyttede Fortegnelser over de særskilt skyldsatte Eiendomme i Landdistriktet med Anmodning om, at der må blive tilføiet senere foregåede Delinger eller andre Forandringer. Fortegnelsens enkelte Blade bliver at fordele mellem Tællerne. Efter Tællingens Afslutning bliver Fortegnelsen at tilbagesende hertil.

Da det til Opnåelsen af såvidt muligt fuldstændige og nøiagtige Resultater særlig ved en Folketælling er af stor Betydning, at den støttes ved Befolkningens egen Medvirken, bør Tællingsstyret virke hen til at gjøre Tællingen på Forhånd almindelig bekjendt blandt Herredets Befolkning samt søge at vække dennes Interesse for samme.

Idet den nærmere Bestemmelse af, hvad der i denne Henseende bør foretages, må være overladt til de enkelte Tællingsstyrers eget Skjøn, skal man tillade sig at nævne nogle Foranstaltninger, der på en Flerhed af Steder i større eller mindre Udstrækning turde findes anvendelige:

I. Det henstilles, om Hr. Sognepræsten kunde finde passende Anledning til efter Gudstjenestens Slutning Søndag 2 December fra Kordøren at henlede Opmærksomheden på Folketællingen.

2. Nærmere Oplysning om denne, i Forbindelse med Uddeling af Schemaer til Underretning for og mulig Udfyldning af Husfædre eller andre.Vedkommende, kunde ske fra Kirkebakken.

3. Derhos vil Schemaer nogle Dage for Tællingens Begyndelse kunne omsendes med Skolebørn eller på, anden Måde til de Bosteder, hvorhen de uden Udgift kan blive befordrede.

Hvor Leilighed gives, bør det henstilles til Redaktionerne af de lokale Blade velvillig at anbefale Folketællingen til Almenhedens Medvirken.

De Tællingsstyret fra Bureauet tilstillede Schemaer 1 og 3 (Schema 2 vedkommer kun Byerne) fordeles mellem Tællerne efter Skjøn angående Antallet af Bosteder i de enkelte Tællingskredse, hvorved bør iagttages, at hver Tæller erholder et noget større Antal, end der antages at ville medgå. Tællingsstyret bør derhos tilbageholde endel Exemplarer af Schemaerne til Supplering i påkommende Tilfælde.

For de Herreder, hvor Befolkningen tildels er af lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet Nationalitet, er trykt et særskilt Schema 1 med 16 Rubriker (Schemaets 3die Side), hvilket bliver at benytte i Tromsø Stift. Til Tællingsstyrer i sydligere Herreder, hvor Personer af sådan Nationalitet enkeltvis forekommer, sendes, foruden det almindelige Schema 1 (med 14 Rubriker), i særskilt Pakke et Antal Exemplarer af førstnævnte Schema.

Skulde det tilsendte Antal Schemaer vise sig at være for knapt, bedes Bureauet strax underrettet om det Antal Schemaer, som yderligere tiltrænges.

3. Schemaernes Indretning, Udfyldning og Indsamling samt Udarbeidelse af Hovedlister for Tællingskredsene.

Herom henvises til de på selve Schemaerne anførte Bemærkninger samt til vedlagte, specielle Instruktion for Tællerne.

4. Efterfølgende Arbeider.

Såsnart samtlige Schemaer i udfyldt Stand fra Tællerne er blevne overleverede til Lensmanden, vil denne have at gjennemgå samme i sådan Udstrækning, som han finder fornødent for at forvisse sig om, at Listerne er ordentlig førte. I denne Henseende henleder man navnlig Opmærksomheden på følgende Punkter:

1. Schema 4, Hovedliste over Folketallet, sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Brug, der er opførte i denne og ikke er anmærkede som ubeboede, også er medtagne i nævnte Schema.

2. I Forbindelse hermed gjennemsees i Schema 4 de enkelte Bosteders eller Beboeres Navne, forat Lensmanden ved sit Lokalkjendskab kan blive opmærksom på mulige Udeladelser af Rydningspladse eller andre i Matrikulfortegnelsen ikke særskilt nævnte Bosteder. Ligeledes bar påsees, at Reisende, Fartøisfolk, Fiskere m.m., der på Tællingstiden kan have opholdt sig i Herredet, og om hvilke Lensmanden måtte have Kundskab, er medtagne i vedkommende Tællingskreds.

3. Dernæst undersøges, om Schema 1 og særlig dets Rubriker 4 og 9 er behørig udfyldte. I de Dele af Riget, hvor Befolkningen foruden af Norske også består af Lapper eller Finner (Kvæner), eftersees Rubrikerne 15 og 16.

4. Ligeledes gjennemsees Schema 3 angående Udsæd og Kreaturhold m. m. samt det i anden Afdeling af Schema 4 opførte Sammendrag over Folkemængden for særskilte Dele af Tællingskredsen.

Derefter forfatter Lensmanden et Hovedsammendrag for det hele Herred (Schema 5), hvori der også, skal gjøres rede for de forskjellige Inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget Sogn findes et Kapeldistiikt, der kan siges at have sine bestemte Grænser, bedes Oplysning om Distriktets Folkemængde meddelt i Hovedsammendraget med Henvisning til vedkommende Tællingskredse og, i Tilfælde, Personlister.

Forsåvidt nogen Del af Herredet fra 1 Januar 1901 skal henlægges til en anden Jurisdiktion, bedes det i Forbindelse med Hovedsammendraget specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Personlister denne Del af Herredet findes opført.

Når alle Opgaver angående Folketallet således er tilveiebragte og gjennemgåede, forelægges de for det samlede Tællingsstyre til Gjennemsyn, hvorefter Dokumenterne ved Tællingsstyrets Formand strax indsendes til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer bliver at tilbagesende; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.

Foreløbig Underretning om Herredets samlede hjemmehørende Folkemængde meddeles snarest muligt til Folketællingskontoret. Hvor Anledning haves, benyttes Telegraf eller Telefon. Folketællingskontorets Telefonnumer er 3685; Telefontid Kl. 10-2.

5. Udgifter ved Folketællingen.

Angående Størrelsen af den Tællerne tilkommende Godtgjørelse for deres Arbeide samt for havte nødvendige Befordringsudgifter i Anledning af Folketællingen skal Bureauet udbede sig Forslag fra Tællingsstyret.

Idet man i denne Anledning finder at burde nævne, at de heromhandlede Udgifter ved de senere Tællinger har været uforholdsmæssig store i Norge sammenlignet med andre lande, og derhos har vist en stærkt stigende Tendens, må man fremholde Ønskeligheden af, at der fra Tællernes Side lægges an på at udføre Tællingsarbeidet så raskt og billigt som med dets Nøiagtighed foreneligt.

En hurtig Tilendebringelse af Opgavernes Indsamling er i sig selv af Betydning for dets Nøiagtighed, idet man da undgår adskilligt af den Usikkerhed, som opstår ved Folkemængdens Bevægelser i Tiden mellem Tællingens Begyndelse og dens Slutning.

Man bemærker forøvrigt i denne Forbindelse, at Schemaerne denne Gang er indrettet på en for Tællerne meget bekvemmere Måde end ved forrige Folketælling, så at Arbeidet allerede af den Grund bør kunne påregnes at indtage kortere Tid.

Tællingsstyrets Forslag om Godtgjørelse for det heromhandlede Arbeide bør være ledsaget af Opgave over det af hver Tæller til Folketællingen anvendte Antal Dage samt Oplysning om de øvrige Omstændigheder, som for de enkelte Tællere findes at burde komme i Betragtning. For de Tilfælde, i hvilke Tælleren - undtagelsesvis - har måttet benytte Skydsbefordring, vil Lensmanden have at attestere dens Nødvendighed samt Beregningens Rigtighed efter Veilængden. Tilveiebringelsen af disse Oplysninger bør selvfølgelig ikke forsinke selve Folketællingsmaterialets Indsendelse.

Til Lensmændene vil der for Reiser foretagne i Anledning af Folketællingen blive udbetalt Skyds- og Kostgødtgjørelse efter Regulativet, hvorhos der for deres Arbeide iøvrigt vil blive dem tilstået en Godtgjørelse i Forhold til den derpå anvendte Tid.

Forsåvidt det bliver nødvendigt for Tællingsstyrets øvrige Medlemmer at foretage Reiser i Folketællingens Anliggender, vil de erholde Skyds- og Kostgodtgjørelse efter Regulativet.

Udgifter i Anledning af den ovenfor omtalte Meddelelse pr. Telegraf eller Telefon samt andre nødvendige Udlæg erstattes efter indgiven Regning.

Sluttelig bemærkes, at Tællingen i Byerne som tidligere bliver at bestyre af vedkommende Magistrat.

Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.

Samtlige Breve, der angår Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes adresserede således: Det statistiske Centralbureau, Kristiania V., Kort Adelers Gade, og forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.

Kristiania 15 Oktober 1900.

A. N. Kiær.

Jonas Haanshus.



Schema 1. Personliste No ...........

6. Bemærkninger vedkommende Udfyldningen af foranstående Schema I.

1. I Schema 1 anføres alle de Personer der Natten mellem 2 og 3 December opholdt sig i Huset; også Tilreisende medtages; ligeledes midlertidigt Fraværende (med behørig Anmærkning i Rubrik 4 samt for Tilreisende og for Fraværende tillige i Rubrikerne 5 eller 6). Børn, der er fødte inden Kl. 12 om Natten, medtages. Personer, der døde inden nævnte Tidspunkt, medtages ikke; derimod medtages de, der er døde mellem dette Tidspunkt og Schemaernes Afhentning.

2. Hvis der på Bostedet er flere end ét beboet hus (jfr. Schemaets 1ste Side, Punkt 2), skrives i Rubrik 2 umiddelbart ovenover Navnet på den første Person, der opføres i hvert Hus, dettes Navn eller Betegnelse (såsom Hovedbygningen, Sidebygningen, Føderådshuset o.s.v.).

3. For hvert Hus anføres hver Familiehusholdning med sit Numer. Efter de til samme hørende Personer anføres de enslige Logerende, ved hvilke der sættes et Kryds (X) for at betegne, at de ikke hører til Familiehusholduingen. Logerende, der spiser Middag ved familiens Bord, medregnes til Husholdningen; andre Logerende regnes derimod som enslige. Hvis to Søskende eller andre fører fælles Husholdning, ansees de som en Familiehusholdning. Skulde noget Familielem eller nogen Tjener bo i et særskilt Hus (f. Ex. i Drengestubygning), tilføies i Parenthes Numeret på den Husholdning, som han tilhører (f. Ex. Husholdning No. 1).

Foranstående Regler anvendes også på Extrahusholdninger, f Ex. Sygehuse, Fattighuse, Fængsler o.s.v. Indretningens Bestyrelses- og Opsynspersonale opføres først og derefter Indretningens Lemmer. Extrabusholdningens Art må angives.

4. Rubrik 4. De Personer, som var bosatte i Huset, og der tilstede 3 December, betegnes ved Bogstavet: b; de, der som tilreisende eller besøgende kun midlertidigt var tilstede i Huset 3 December, betegnes ved Bogstaverne: mt; de, der var bosatte i Huset, men midlertidigt var fraværende på, Reise eller Besøg, betegnes ved f.

5. Rubrik 7. For de midlertidigt tilstedeværende skrives først deres Stilling i Forhold til Tællingsstedets Familie, og dernæst tillige deres Familiestilling på Hjemstedet.

6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, Enkemænd-og Enker ved e, separerede ved s og fraskilte ved f. Som separerede (s) anføres kun de, der har erhvervet Separationsbevilling, og som fraskilte (f) kun de, hvis Ægteskab er endelig ophævet efter Bevilling eller ved Dom.

7. Rubrik 9. Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og, specielt betegnes. For hjemmeværende voksne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere oplyses, hvorvidt de er sysselsatte med Husgjerning, Jordbrugsarbeide, Kreaturstel eller andet Slags Arbeide, og i Tilfælde hvilket. For Enker og voksne ugifte Kvinder må anføres, om de lever af sine Midler eller driver nogenslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o. I., eller om de har nogen særlig Beskjæftigelse.

For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives. For Håndværkere og andre Industridrivende m.v. må anføres, hvad Slags Industri de driver; det er f Ex. ikke nok at sætte Håndværker, Fabrikeier, Fabrikbestyrer o. s. v.; der må sættes f Ex. Skomager, Teglværkseier, Sagbrugsbestyrer o.s.v.

For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere o.s.v. må anføres, ved hvilket Slags Virksomhed de er ansatte. For Arbeidere, Inderster og- Dagarbeidere tilføies den Bedrift, ved hvilken de ved Optællingen har Arbeide eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Jordbrug, Trælastvirksomhed, Brygger! o. s. v.

Ved enhver Virksomhed må Stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver Virksomheden som Arbeidsgiver eller Forretningsmand, som selvstændigt arbeidende for egen Regning, eller om han arbeider i andres Tjeneste som Bestyrer, Betjent, Formand, Svend, Lærling eller Arbeider.

Ved alle sådanne Stillinger, som både kan være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives (f. Ex. Embedsmand, Bestillingsmand i Statens, Kommunens Tjeneste, Lærer ved privat Skole o. s. v.). Lever man hovedsagelig af Formue, Pension, Livrente, privat eller offentlig Understøttelse, anføres dette, men tillige Erhvervet, om det er af nogen Betydning.

Ved forhenværende Næringsdrivende, Embedsmænd o. s. v. sættes «fv.» foran tidligere Livsstillings Navn.

8. Rubrik 14. Sinker og lignende Åndssløve må ikke medregnes som Åndssvage.



Bilag c.

(1ste Side.)

Folketælling for Norge 3 December 1900.

(Rigsvåbenet.)

Schema 3. Jordbrugsschema.

(Opgave over Udsæd, Kreaturhold m. m.)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herred. Tællingskreds No . . . . . . . . .

Vedkommer Personliste No . . . . . . . . . . . .

Bostedets (Gårdens, Pladsens) Navn . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bemærkninger vedkommende Udfyldning af Seherna 3.

(Dette Schema udfyldes i Forbindelse med vedkommende Personliste.)

I. Hvis flere særskilt skyldsatte Eiendomme bruges underet, bliver kun et Schema at udfylde for disse, men med Angivelse af Matrikulskylden for hver Eiendom; dette gjælder også særskilt skyldsatte Sætre, Slåtteland o.s.v.

2. Hvis Bruget, uagtet det drives særskilt, ikke er særskilt skyldsat, anføres det Gårds-No. og Brugs-No., i hvis Matrikulskyld det indgår, med Tilføielse af Ordet «Under» foran Gårds-Numeret. Ved sådanne Brugs Navn tilføies deres Art, f. Ex. Husmandsplads, Rydningsplads, bortforpagtet Stykke. Det hele Brugs-Numers Matrikulskyld anføres kun på det Hovedbruget vedkommende Schema, og på dette anføres nedenfor tillige Opgave over de sammen med Hovedbruget skyldsatte Stykker, på følgende Måde:

a. Antal Husmandspladse med Jord (arbeidspligtige Husmænd). . . . . . . . . . . . . .

b. andre Husmandspladse . . . . . . . . . . . . . .

c. « skilt bortforpagtede Dele . . . . . . . . . . . . . .

d. « andre Brugsdele, der drives for sig uden at være særskilt skyldsatte

Udsæd og Kreaturhold på disse under a-d nævnte Brug anføres i det særskilte Schema, der vedkommer samme.

3. Hvis der i samme Schema bliver at opføre Udsæd eller Kreaturhold vedkommende flere end en Person, angives Navn og Livsstilling for samtlige disse Personer. Isåfald anføres Udsæd og Kreaturhold for hver af disse Personer i samme Orden i de forskjellige Rubriker.

(2den Side.)

Bilag d. (1ste Side.)

Schema 4 Hovedliste

Schema 5. Hovedsammendrag.



Bilag f.

Det statistiske Centralbureau.

Folketælling 8 December 1900.

Cirkulære No. 3

J.-No. 35/1900

Ved kongelig Resolution af 8 August d. Å. er det nådigst bestemt:

Som Post 1 - 10 i Bilag a.

I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:

l. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse.

Byens Grænser bliver at regne efter de 3 December 1900 bestående Jurisdiktionsforhold.

Ved Byens Inddeling i Tællingskredse, der hver gives sit Numer, bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på en så pålidelig, hurtig og arbeidsbesparende Måde som muligt. Hver Del af Byen, for hvilken en Tæller fungerer, betragtes som en særskilt Tællingskreds.

Tælling af de på Skibe i Byens Havnedistrikt ombordværende Personer vil blive besørget af Toldvæsenets Funktionærer, der desangående modtager særskilt Cirkulære fra Bureauet, jfr. Resolutionens Post 6.

Som Tællere bliver at benytte Rodemestere eller andre for Tællingen skikkede Personer, Mænd eller Kvinder. Man henstiller til Magistraten at virke mest muligt for, at Tællingen ligesom delvis tidligere kan ske ad Frivillighedens Vei ved Hjælp af dertil skikkede og interesserede Personer, idet man bemærker, at Udsigten til at opnå et sådant Resultat nu turde stille sig gunstigere end ved forrige Tælling, fordi Schemaerne denne Gang er indrettede på en for Tællerne meget bekvemmere og enklere Måde end sidst. Sådanne frivillige Tællere bør tildeles bekvemt beliggende Tællingskredse, som Regel ikke omfattende mere end 10 større eller 20 mindre Huse. Lønnede Tællere kan tildeles et noget større Antal, indtil 20 større eller 40 mindre Huse,

Tællingen foregår på den Måde, at der af Tællerne nogle Dage før Tællingens Begyndelse omdeles det fornødne Antal Schemaer med Anmodning til vedkommende Huseiere og Leieboere om at udfylde samme, således at de foreligger i udfyldt Stand 3 December, på hvilken Dag deres Indsamling begynder. Tællerne vil da på selve Stedet have at påse, at de er blevne behørig udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.

Schemaernes Indsamling må tilendebringes så hurtigt som med Opgavernes Fuldstændighed foreneligt, da dette er af Vigtighed for at opnå et nøiagtigt Resultat af Folketællingen.

Schema I (Personliste) af hvilket et Exemplar omdeles til hver Bekvemmelighed, er indrettet til Opgaver over Antallet af de til hver Husholdning hørende Personer.

Schema 2 (Husliste) omfatter eet Hus; som sådant regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnurner, idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m.v. medtages i samme Husliste, se Schemaets lste Side. Det med Schema 2 sammenhængende Schema 3. er bestemt til Oplysninger angående Udsæd og Kreaturhold. m.m. vedkommende samme Hus eller Grund.

Huslisterne (Schema 2) bør af Magistraten før Uddelingen påtegnes Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matrikulnumer. Samtidig numereres Huslisterne inden hver Tællingskreds i fortløbende Række, begyndende med No. 1. Herved må det nøie påsees, at intet Matr.-No. bliver forbigået; men det er ikke nødvendigt, at de numereres i samme Orden som Matr.-Numerne.

Personlisterne (Schema 1) bliver af Tælleren, forinden den ovenfor omhandlede Omdeling af Schemaerne, at påføre Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matr.-No. og personlisternes No. Disse numereres fortløbende inden hvert Hus.

Hvis der skulde behøves mere end eet Schema, benyttes to eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men. med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre Litr. der hører til.

Magistraten bør meddele Tællerne nøiagtig Veiledning med Hensyn til Tællingsarbeidets Udførelse. I denne Henseende henvises til selve Schemaerne og navnlig til de i Schema 1 på 4de Side trykte Bemærkninger, idet forøvrigt henvises til hoslagte Instruktion for Tællerne.

For hver Tællingskreds bliver af Tælleren at udarbeide en Hovedliste (Schema 4), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste, hvori de beboede Huse opføres hvert med sit ved Folketællingen tildelte Husliste-Numer samt Matr.-No., bliver derhos at tilføie Matr.-No. for ubeboede Huse og ubebyggede Eiendomme i Tællingskredsen.

2. Efterfølgende Arbeider.

Originalopgaverne gjennemgåes af Magistraten i sådan Udstrækning, som den finder fornødent for at forvisse sig om, at Listerne er fuldstændige og ordentlig førte. I denne Henseende henleder man navnlig Opmærksomheden på følgende Punkter:

I. Schema. 4 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Eiendomme, der er opførte i denne, også er medtagne i nævnte Schema (enten som beboede eller som ubeboede), samt at ingen Dobbelttælling af Huse ved forskjellige Tællere har fundet Sted.

2. Dernnest undersøges, om Schema 1 og særlig dets Rubriker 4 og 9 er behørig udfyldte. Likeledes påsees, at der inde i hver Husliste ligger det rigtige Antal Personlister. Endelig gjennemsees Schema 3 angående Udsæd og Kreaturhold m. m.

Af Magistraten. bliver derefter at udarbeide et Hovedsammendrag for den hele By (Schema 5), i hvis første Del Folketallet i de enkelte Tællingskredse anføres overensstemmende med Hovedlisterne, medens Folketallet i de forskjellige Sogne opføres i Schemaets anden Del.

Forsåvidt det derhos måtte findes af Interesse særskilt at udsondre andre Dele af Byen (f. Ex. Bydele med eget Navn), bør Oplysning derom meddeles på samme Måde som for Folketallet i de forskjellige Sogne.

Når samtlige Opgaver således er tilveiebragte, indsendes Dokumenterne til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer tilbagesendes; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.

Foreløbig Underretning om Byens samlede hjemmehørende Folkemængde meddeles telegrafisk til Folketællingskontoret.

Da Tællingen forudsættes delvis udført ved lønnede Tællere, anmodes Magistraten om for hver af disse at meddele Opgave over den til Tællingen medgåede Tid samt Forslag om Godtgjørelsens Størrelse.

Ligeledes imødesees Regning over de extraordinære Kontorudgifter, som for Magistraten muligvis vil være forbundne med Folketællingen, idet man forøvrigt går ud fra, at det hele Folketællingen vedkommende Arbeide udføres så. billigt som med dets Nøiagtighed foreneligt.

Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.

Samtlige Breve, der angår Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes adresserede således: Det statistiske Centralbureau, Kristiania V., Kort Adelers Gade, og forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.

Kristiania 16 Oktober 1900.

A. N. Kiær.

Jonas Haanshus.Hermed følger:

Schema 1 (bundtede i Pakker på 100).

- - 2 og 3 (ligeså).

- « - 4.

- « - 5.

Instruktion for Tællerne.

Forsåvidt overomhandlede Schemaer m. v. ikke er fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse, vil de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.

Til Magistraten i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



Bilag g.



var boende i Bekvemmeligheden, men midlertidigt var fraværende på Reise eller Besøg, betegnes ved f.

5. Rubrik 7. For de midlertidigt tilstedeværende skrives først deres Stilling i Forhold til Tællingsstedets Familie, og dernest tillige deres Familiestilling på Hjemstedet.

6. Rubrik 8. Ugifte betegnes ved ug, gifte ved g, Enkemend og Enker ved e, separerede ved s og fraskilte ved f. Som separerede (s) anføres kun de, der har erhvervet, Separationsbevilling, og som fraskilte, (f) kun de, hvis Ægteskab er endelig ophevet, efter Bevilling eller ved Dom.

7. Rubrik 9. Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betetegnes.

For hjemmeværende voksne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere oplyses hvorvidt de er sysselsatte med Husgjerning eller andet Slags Arbeide, og i Tilfælde hvilket. For Enker og voksne ugifte Kvinder må anføres, om de lever af sine Midler eller driver nogenslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o.l., eller om de har nogen særlig Beskjæftigelse. For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives.

For Håndværkere, og andre Industridrivendp, m.v. må anføres, hvad Slags Industri de driver; det er f. Ex. ikke nok at sætte Håndverker, Fabrikeier, Fabrikbestyrer o.s.v.; der må sættes f. Ex. Skomager, Teglværkseier, Sagbrugsbestyrer o.s.v.

For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere o,s.v. må anføres ved hvilket. Slags Virksomhed de er ansatte.

For Arbeidere, Inderster og Dagarbeidere tilføies den Bedrift,, ved hvilken de ved Optællingen har Arbeide eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Jordbrug, Trælastvirksomhed, Bryggeri o.s.v.

Ved enhver Virksomhed må Stillingen betegnes således, at det kan sees, om vedkommende driver Virksomheden som Arbeidsgiver eller Forretningsmand, som selvstændigt arbeidende for egen Regning, eller om han arbeider i andres Tjeneste, sont Bestyrer, Betjent, Formand, Svend, Lærling eller Arbeider.

Ved alle sådanne Stillinger, som både kan være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives (f. Ex. Embedsmand, Bestillingsmand i Statens, Kommunens Tjeneste, Lærer ved privat Skole o.s.v.).

Lever man hovedsagelig af Formue, Pension, Livrente, privat eller offentlig understøttelse, anføres dette, men tillige Erhvervet, om det er af nogen Betydning.

Ved forhenværende Næringsdrivende, Embedsmænd o.s.v. sættes «fv.» foran tidligere Livsstillings Navn.

S. Rubrik 14. Sinker og lignende Åndssløve må ikke medregnes som Åndsssvage.

!!

Bilag h.

(1ste Side.)

Schema 2. Husliste No ............

Schema 5. Hovedsammendrag.





Bilag m.



Folketælling for Norge 3 December 1900.

Uddrag af Instruktion for Tællerne (i Landdistrikterne).

l. Forberedende Arbeide.

Når Tælleren har modtaget de hans Kreds vedkommende Blade af Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme samt det fornødne Antal Exemplarer af Schema 1, 3 og 4 (Schema 2 vedkommer kun Byerne), bør han først ved Hjælp af nævnte Fortegnelse opgjøre sig en Plan for den Orden, hvori han agter at besøge de forskjellige Bosteder.

I den Udstrækning, som det af Tællingsstyret findes tilrådeligt,- bør Schemaerne ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde nogle Dage for Tællingens Begyndelse besørges omsendt til de Bosteder, hvorhen de kan bringes uden Udgift. En bekvem Anledning vil i mange Sogne haves Søndag 2 December, idet Schemaerne formentlig vil kunne uddeles efter Kirketid til adskillige Husfædre, der ikke allerede på anden Måde har erholdt samme. Ved denne Uddeling tilsigtes, at Husfædre eller andre Vedkommende kan få Anledning til på Forhånd at se de i Schemaerne opstillede Spørgsmål, så at Svarene kan haves på rede Hånd og Schemaernes Udfyldning således foregå raskt, når Tælleren kommer, såfremt de ikke allerede er udfyldte af Beboerne selv.

Sådan Omsendelse bør alltid ske til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt i Regelen også til større Arbeiderboliger, forat Schemaerne kan besørges udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, der tillige bør erholde et Exemplar af nærværende Instruktion.

Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaerne ikke unødigt brettes.

2. Tællingens Udførelse.

Tællingen tager sin Begyndelse Mandag Morgen 3 December 1900 og fortsættes uafbrudt de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtigt som med dens Nøiagtighed foreneligt. Dette er nødvendigt, fordi endel Personer kan forandre Opholdssted strax efter 3 December, og det da kan blive vanskeligt at få det rigtige Folketal. Schemaerne er denne Gang også indrettede således, at de er lettere at udfylde end ved forrige Folketælling.

Tælleren må besøge hvert enkelt Våningshus for på selve Stedet at indføre Opgaverne i Schemaerne. For de Huses Vedkommende, hvor Schemaer har været omdelte før Tællingens Begyndelse, og er udfyldte af Beboerne selv, må det påsees, at Besvarelsen er tydeligt og rigtigt affattet.

Tælleren må påse, at alle, som er tilstede i Huset Nat til 3 December, også udøbte Børn, kommer med på Listen, se Schema 1, S. 4, Bemærkn. 1.

. I Tællingen skal også medtages de, der på nævnte Tid færdes ude på Landeveien eller i Båd, og som således da ikke har Logis i noget Hus. Disse regnes som tilstedeværende i det Hus, hvorhen de først kommer 3 December eller nærmest påfølgende Dage.

For dem, som Natten mellem 2 og 3 December er ombord. i noget Fartøi inden Tællingskredsens Grænser, udfyldes en Personliste for Fartøiet - hvor der er Toldstation, af Toldvæsenets Betjente, ellers af Tælleren i Kredsen.

For hvert Hus, Tælleren kommer til, begynder han med at numerere Personlisten (Schema 1) i den Orden, i hvilken Schemaerne indsamles. Herved iagttages, at ethvert Hus med tilhørende Sidebygninger eller Udhuse betragtes som et samlet Hus (Bosted), så at der altså ikke bruges ny Personliste eller gives nyt Numer til en beboet Sidebygning. Derefter indføres Opgaverne Rubrik for Rubrik med iagttagelse af, hvad derom er trykt på selve Schemaet.

Med Hensyn til Rubrikerne 4-6 bemærkes:

Som midlertidigt fraværende regnes (fortiden de i Huset boende Familielemmer, der var fraværende 3 December) også Logerende, der før Afreisen har opsagt sit Logis, når det vides, at de inden kort Tid vil komme tilbage og fremdeles blive boende i Herredet; disse medregnes i det Hus, hvor de sidst havde Logis.

Tjenere regnes som bosatte på det Sted, hvor de er i Tjeneste; Studenter, Skoleelever o. l. der, hvor de opholder sig for sin Uddannelses Skyld; er de altså, ved Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt tilstedeværende.

Lægdslemmer, der er på Omgang, regnes som bosatte på det Sted, hvor de opholdt sig på Tællingstiden, Sygehuspatienter som midlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke er indlagte til stadig Forpleining. Nomadiserende Lapper regnes som bosatte der, hvor de har Tilhold på, Tællingstiden. Sjømænd, der er i Udenrigsk Fart, og som ikke har eget Hjem i Norge, regnes som midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må ansees for at have taget fast Ophold i Udlandet eller stadigt farer med udenlandske Skibe.

Ved Opgaver over de midlertidigt tilstedeværende og de midlertidigt fraværende må det nøie erindres, at det er Forholdet den 3 December og ikke Forholdet på den Dag, da Tælleren kommer på Stedet, som er det afgjørende.

Med Hensyn til Rubrik 9 (Erhverv og Livsstilling), der er en af de vigtigste i Schemaet, henvises, foruden til det i samme anførte, tillige til omstående Bilag 1: Alfabetisk Liste over Livsstillinger der tiltrænger nærmere betegnelse.

Ved Rubrik 11 henvises til efterfølgende Bilag 3.

Angående Schema 3 henvises til det på selve Schemaet anførte, idet bemærkes, at der kan forekomme Udsæd eller Havedyrkning på Grundstykker, som ikke hører til noget Brug, for hvilket Personliste skal udfærdiges. I sådant Tilfælde må der udfyldes et særskilt Schema 3 for disse ubeboede Grundstykker. Schema 3 bør -- efter at være udfyldt - lægges ind i vedkommende - Personliste.

Med Hensyn til nomadiserende Lapper -gjælder følgende Tillægsregler:

Vedkommende Schema1.

Rubrik 4. Nomadiserende Lapper ansees som hjemmehørende der, hvor de opholder sig 3 December; skulde imidlertid nogen Lap andetstedsfra netop da være på et kort Leilighedsbesøg hos den Lappefamilie, som nævnte Dag har sit Tilhold i pågjældende Tællingskreds, ansees denne enkelte Lap selvfølgelig som midlertidigt tilstedeværende.Vedkommende Schema 3.

. Tælleren bør efter Omstændighederne selv øve Kritik i Henseende til Opgaverne over Antallet af Rensdyr og bl.a. have for Øie, at både Mand, Hustru, Børn og Tyende kan være Eiere af Rensdyr, i hvilket Tilfælde specificeret Opgave bør meddeles. Dernæst må Tælleren mærke sig, at Lapperne ofte har Andres Rensdyr under Bevogtning, hvilke bliver at anføre som Andre tilhørende.

3. Efterfølgende Arbeide.

Når de oven omhandlede Schemaer 1 og 3 er blevne indsamlede, udarbeides Hovedliste (Schema 4) for Tællingskredsen; dette Schema består af to Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Personlisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen. I første Afdeling opskrives Folketallet for hvert Hus (Bosted) efter Personlisternes Udvisende i den samme Orden, hvori disse er numererede. I anden Afdeling opføres Folkemængden for hver af de særskilt udsondrede Dele. Hvis eet Schema 4 ikke strækker til, anvendes to, der heftes sammen eller gives hvert sit Bogstav.

Samtlige udfyldte Schemaer 1, 3 og 4 indleveres derefter til Lensmanden, ordnede efter Numer og omhyggeligt indpakkede. Ubenyttede Schemaer afleveres ligeledes.



Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Oktober 1900.



Bilag n.

Folketælling for Norge 3 December 1900.

Uddrag af Instruktion for Tællere i Byerne.

1. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse.

Nogle Dage før Tællingens Begyndelse må Tælleren omdele det nødvendige Antal Schemaer inden det ham tildelte Område med Anmodning til vedkommende Huseiere og Leieboere om at udfylde samme, således at de foreligger i udfyldt Stand 3 December, på hvilken Dag deres Indsamling begynder. Tælleren vil da på selve Stedet have at påse,. at de er blevne behørig udfyldte og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.

Til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt til større Arbeiderboliger, hvor Schemaerne forudsættes at blive besørget udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, leveres - foruden Schemaerne - tillige et Exemplar af nærværende Instruktion.

Til sådanne større Indretninger bør Schemaerne, forat de kan foreligge færdige i betimelig Tid, udleveres senest 26 November.

Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det søges undgået, at Schemaerne unødig brettes.

Schema 1 (Personliste), af hvilket et Exemplar omdeles til hver Bekvemmelighed, er indrettet til Opgaver over Antallet af de til hver Husholdning hørende Personer.

Schema 2 (Husliste) skal omfatte eet Hus; som sådant. regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnumer, idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m. v. medtages i samme Husliste, se Schemaets 1ste Side.

Det med Schema 2 sammenhængende Schema 3 er bestemt til Oplysninger angående Udsæd og Kreaturhold m. m. vedkommende samme Hus eller Grund og forudsættes udfyldt af Eieren eller Bestyreren.

Personlisterne (Schema 1) må, forinden den ovenfor omhandlede Omdeling af Sehemaerne, af Tælleren påføres Tællingskredsens No., Gadens Navn samt Husets Matr.-No. overensstemmende med det af Magistraten på vedkommende Husliste anførte; endvidere påføres Personlisternes No., idet disse numereres fortløbende inden hvert Hus.

Hvis der skulde behøves mere end eet Schema, benyttes to eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre Litr. der hører til.



2. Tællingens Udførelse m.v.

Tællingen tager sin Begyndelse Mandag Formiddag 3 December og fremmes så hurtigt som med dens Nøiagtighed foreneligt. Schemaerne er denne Gang indrettede således, at de er lettere og hurtigere at udfylde end ved forrige Folketælling.

Opgaverne i Schema 1 indføres af Tælleren, forsåvidt dette ikke skulde være udført af vedkommende Leieboere, Rubrik for Rubrik med Iagttagelse af, hvad derom er trykt på. selve Schemaet (se Bemærkninger på Schemaets 4de Side).

Med Hensyn til Rubrikerne 4-6 bemærkes:

Som midlertidigt fraværende regnes (foruden de til Husholdningen hørende Familielemmer, der var fraværende 3 December) også Logerende, der før Afreisen har opsagt sit Logis, når det vides, at de inden kort Tid vil komme tilbage og fremdeles blive boende i Leiligheden; disse medregnes.der, hvor de sidst havde Logis.

Tjenere regnes som bosatte på det Sted, hvor de er i Tjeneste; Studenter, Skoleelever o.l. der, hvor de opholder sig for sin Uddannelses Skyld; er de altså på Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt tilstedeværende. Sygehuspatienter regnes som imidlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke er indlagte til stadig Forpleining..

Arrestanter regnes som midlertidigt tilstedeværende i vedkommende Fængsel, ligeså Tvangsarbeidslemmer i vedkommende Tvangsarbeidsanstalt, derimod Strafarbeidsfanger som boende i vedkommende Strafanstalt.

Sjømænd, der er i udenrigs Fart, og som ikke har eget Hjem i Norge, regnes som Midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må, ansees for at have taget fast Ophold i Udlandet eller stadigt farer med udenlandske Skibe.

Tællerens Opmærksomhed henledes særskilt på Rubrik 9 (Erhverv og Livsstilling), med Hensyn til hvilken der henvises, foruden til det i selve Schemaet S. 4 anførte, tillige til omstående Bilag 2: Alfabetisk Liste over Livsstillinger, der tiltrænger nærmere Betegnelse.

Ved Rubrik 11 henvises til modstående Bilag 1.

Schemaerne 1 (Personliste) må under Indsamlingen lægges indi den Husliste, hvortil de hører. Tælleren må nøie påse, at Schemaer udfyldes for alle i hans Tællingskreds værende Husholdninger, og at alle i vedkommende Bekvemmelighed boende Logerende og andre Personer kommer med i Tællingen.

Hver Tæller skal for sin Kreds udarbeide en Hovedliste (Schema 4), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste opføres de beboede Huse hvert med sit ved Folketællingen tildelte Husliste-Numer samt Matr.-No.

Ubenyttede Schemaer tilbageleveres. Forøvrigt har Tælleren at befølge de nærmere Instruktioner, som vedkommende Magistrat måtte give.

Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Oktober 1900.



Bilag o.



Cirkulære til Toldkamrene.

No. 11 (1900).

Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finants- og Told-Departement.



Ifølge Meddelelse fra Indredepartementet er det ved Kongelig Resolution af 8de f. M. bl. A. bestemt:

1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde førstkommende December Måned, samt at den skal tage sin Begyndelse Mandag 3die December 1900 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.

6. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige at Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende

fremmede Fartøier.

10. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anlednin'g, derunder Bestemmelsen af mindre væsentlige Endringer i Schemaernes Form samt af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der bliver at fastsætte af Departementet for det Indre.

Hvilket herved meddeles til underretning for Toldkammeret.

Kristiania den 15de September 1900.



Thilesen.



Bilag p.

Cirkulære No. 12 - 1900.

Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

Kristiania, den 10 Oktober 1900.

Afdelingen for udenrigske Sager, Handel og Sjøfart.

bilag.

I forbindelse med anordningen af en almindelig folketælling for kongeriget Norge den 3. december 1900 er det ved kongelig resolution af 8. august d. a. bestemt:

«At der ved de norske og svenske konsulater og vicekonsulater iværksættes en tælling af sjøfarende ombord. på norske fartøier, der på tællingstiden er beliggende i eller på veien til fremmede havne».

Efter de for folketællingen ved nævnte resolution fastsatte regler bliver der at udfylde en skibsliste (schema 6) for hvert norsk fartøi, der den 3. december 1900 befinder sig udenfor Norges grænser. Skibslisten skal indeholde en fortegnelse over samtlige i fartøiet. den 3. december ombordværende personer.

Samtidig med nærværende cirkulære tilstilles konsulatet det antal schemaer, som man har anseet fornødent såvel for hovedstationen som for vicekonsulstationene. Man tillader sig at anmode konsulatet om at besørge et exemplar (eller om fornødiges flere exemplarer) af nævnte schema tildelt ethvert norsk fartøi, der ikke allerede måtte være i besiddelse deraf, og som enten

1) udklareres fra nogen af konsulatets havne til sådan tid og med sådan bestemmelse, at fartøiet ikke kan antages at nå Norge inden 3. december, eller

2) den 8. december d. a. er beliggende i nogen af konsulatets havne, eller

3) ankommer til nogen af disse inden medio februar u. Å. og har været underveis den 3. december d. å.

De udfyldte schemaer bliver at aflevere til det norske og svenske konsulat i den udenlandske havn, hvor fartøiet er beliggende på tællingstiden, eller hvortil det først ankommer efter samme, (Forsåvidt fartøiet er på hjemreise til Norge, skal schemaet afleveres af skibsføreren til vedkommende norske toldkammer).

Man tør bede påseet, at der for ethvert norsk fartøi, der den 3. december d. å. enten er beliggende i Nogen af konsulatets havne eller befandt sig på veien til samme, inden dets udklarering afleveres det behørige schema i udfyldt stand.

Det bedes pålagt vicekonsulerne ved midten af februar måned 1901 at indsende samtlige modtagne udfyldte schemaer til hovedstationen, hvorefter de, i forbindelse med de ved denne indsamlede sebemaer, snarest mulig bliver at indsende hertil. De udfyldte schemaer bedes ved indsendelsen ledsaget af en fortegnelse, hvori vedkommende fartøiers navn anføres, og hvori der skjelnes mellem fartøier, der den 3. december var overliggende i konsulatdistriktet, og fartøier, som først efter tællingstiden er ankomne til samme.

For langveisfarere, der måtte ankomme til nogen af konsulatets havne senere end medio februar, men inden udgangen af april måned u. å., og som. har været fraværende fra Norge den 3. december d. a., bliver det at undersøge, hvorvidt heromhandlede schemia er afleveret ved noget andet konsulat. Hvor dette ikke har været tilfældet, bliver schema at udfylde og gjennem konsulatet strax at indsende hertil.

Til fordeling mellem vicekonsulsstationerne vedlægges endel aftryk af nærværende cirkulære.

Sigurd Ibsen,

expeditionschef.

Waldemar Foss.



Det norske og svenske Konsulat.



Anm. Nærværende Cirkulære ledsagedes af engelsk Oversættelse.



Bilag q.



Det statistiske Centralbureau.



Folketælling 3 December 1900.

Cirkulære No. 4.

J.-No. /1900



Som det allerede gjennem Cirkulære No. 11 (1900) fra den kongelige norske Regjerings Finants- og Told-Departement vil være Toldkammeret bekjendt, er det ved kongelig Resolution af 8 August d. Å. i Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget Norge 3 December 1900 nådigst bestemt:

«At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier, der på Tællingstiden er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.

Under Henvisning til nævnte Cirkulære skal Centralbureauet meddele Følgende: Efter de for Folketællingen fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste, (Schema 6) for ethvert Fartøi, der 3 December 1900 befinder sig indenfor Norges Grænser, såvelsom for ethvert norsk Fartøi, som på denne Tid er udenfor Riget. Skibslisten skal indeholde en Fortegnelse over samtlige 3 December i Fartøiet ombordværende Personer, hvad enten de hører til Besætningen eller ikke.

Samtidig, med nærværende Cirkulære tilstilles Toldkammeret det Antal Schemaer, som man har anseet fornødent. Man skal anmode Toldkammeret om at besørge et Exemplar (eller, om fornødiges, flere Exemplarer) af nævnte Schema tilstillet:

1. ethvert såvel norsk som fremmed Fartøi, der, uden at være oplagt, 3 December d. Å. ligger i nogen af de til Toldkammerets Distrikt hørende Havne eller Udhavne, hvor Toldstation findes;

2. ethvert norsk Fartøpi, der udklareres til Udlandet, og som ikke antages at ville komme tilbage til Norge inden 3 December;

3. ethvert fra Toldstedet til indenrigsk Sted så nær Tællingstiden og med sådan Bestemmelse afgående Fartøi, at det må forudsættes at være underveis 3 December;

4. ethvert fra Udlandet fra og med 3 December ankommende norsk Fartøi, der var underveis på Tællingstiden og som ikke allerede måtte være i Besiddelse af Schemaet,. samt

5. ethvert til Toldstedet fra indenrigske Steder i Begyndelsen af December ankommende norsk Fartøi, der på Tællingstiden var underveis, og for hvilket lignende Schema ikke tidligere har været afgivet.

Ved Udlevering af Schemaer til de under 2 og 3 omhandlede Skibe bør vedkommende Skibsfører udtrykkelig anmodes om at besørge samme udfyldt snarest muligt efter Tællingstiden, idet det navnlig, forsåvidt Passagerdampskibe angår, er af Interesse, at dette sker, forinden de ombordværende Passagerer har forladt Skibet.

I Henseende til fremmede Fartøier bør Toldkammeret anmode vedkommende Konsuler om deres velvillige Mellemkomst i Sagens Anledning.

Toldkammeret anmodes om at påse, at Schemaet bliver afleveret i behørig udfyldt Stand for ethvert af de Fartøier, der 3 December er beliggende i Toldkammerets Distrikt eller ankommer dertil efter denne Tid uden tidligere at have afleveret Schemaet, uanseet om Skibet har modtaget Schemaet gjennem et norsk Toldkammer eller gjennem et af de forenede Rigers Konsulater.

Schemaerne forudsættes i Regelen at ville blive udfyldte af vedkommende Skibsførere; i manglende Fald anmodes Toldkammeret om at besørge dette. I Henseende til Udfyldningen bemærkes til Forebyggelse af mulig Tvivl, at alene de Personer, der Natten til 3 December opholdt sig ombord, skal medtages på Schemaet (idet de, der samme Nat havde Logis iland i Norge, vil blive medtagne i den der stedfindende almindelige Folketælling).

De indtil Midten af Februar indkomne Schemaer indsendes underet til Det statistiske Centralbureau under Adresse: Kristiania V., Kort Adelers Gade, og med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1900.

De Schemaer, der måtte indkomme efter nævnte Tidspunkt, bliver snarest muligt at eftersende.

De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellom Fartøier, der på Tællingstiden var overliggende i Distriktet, og Fartøier, som først efter Tællingstiden er ankomne til samme. Schemaerne bør stemples og numereres af det Toldkammer, der modtager samme. Om samtlige Schemaer ikke indsendes underet, bør de dog gives fortløbende Numer.

Man vedlægger et Exemplar af det af Regjeringens Departement for det Indre, Afdelingen for udenrigske Sager, Handel og Sjøfart, under 10 d. M. til de norske og svenske Konsulater udfærdigede Cirkulære angående Tælling af Sjøfarende ombord på norske Fartøier i Udlandet.

Forsåvidt Iværksættelsen af T ællingen i enkelte Tilfælde måtte være forbunden med Omkostninger for Toldkammeret, vil disse blive erstattede efter derover indgiven Regning.

Kristiania 25. Oktober 1900.

A. N. Kiær.

___________________

Jonas Haanshus



Til Toldkammeret i . . . . . . . . . . . .

1. For Kristianias Vedkommende blev Bearbeidelsen ifølge særlig Overenskomst overladt til denne Bys statistiske Kontor og «Seddeludskrivningsmetoden anvendt,