/ UiT Norges arktiske universitet
 

Instrukser for folketellinga 1891

Innholdsfortegnelse

Fremgangsmåden m.v. ved den i Januar 1891 afholdte Folketælling

Cirkulære No. 3 - Land

Cirkulære No. 4 - By

Instruktion for Tællerne

Livsstillinger, der tiltrenge nærmere Betegnelse

Alfabetisk Fortegnelse over Herreder der tiltrænge nærmere Betegnelse

Tillæg til Instruktion for Tællerne i endel Herreder i Hedemarkens Amt, de trondhjemske Amter og Nordlands Amt

Tælling af Søfarende ombord. på norske Fartøier

Oplysninger angående
Fremgangsmåden m.v. ved den i Januar 1891 afholdte Folketælling

I det før citerede Værk «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik» er der Side 205 flg. leveret en udførlig Fremstilling angående Fremgangsmåden ved de 10 tidligere afholdte almindelige Folketællinger her i Riget, Særlig hvad Tællingen af 1876 betræffer. Da den nu sidst afholdte almindelige Tælling, der altså er den 11te i Rækken, i det store og hele taget er i Overensstemmelse med den nærmest foregående, såvel hvad Tællingens Gjenstand som Fremgangsmåden ved samme angår, vil man her omhandle den så kortfattet som muligt.

Ved høieste Resolution af 31 Oktober 1890 blev det bestemt, at en almindelig Folketælling, til hvis Udførelse Midler var bevilgede af Storthinget samme År, skulde foretages ved Årsskiftet og tage sin Begyndelse Fredag 2 Januar 1891; idet forøvrigt henvises til Resolutionen, der bl. a. indeholdt de fornødne nærmere Bestemmelser angående Tællingens Udførelse m. v., samt det til Grund for samme liggende Foredrag, der er indtaget i Departements-Tidende 1890, 8. 769-783, skal man bemærke, at den sidste Folketælling - i Lighed med Tællingen af 1876 - omfattede samtlige faktisk tilstedeværende Personer med særskilt Oplysning øm dem, der kun midlertidigt opholdt sig på Tællingsstedet, samt tillige med Anførsel af de midlertidigt fraværende. Schemaerne gav således Anledning til at optælle såvel den tilstedeværende som den hjemmehørende Folkemængde. En særskilt Tælling blev derhos samtidig foretaget ombord på norske Skibe i Udlandet.

I Henseende til selve Schemaernes Indretning modificeredes det tidligere System således, at man istedetfor Huslister indeholdende Fortegnelse over vedkommende Personer, anvendte særskilte Schemaer for hver enkelt Person (Personsedler).

Som nyt Spørgsmål i de heromhandlede Individualopgaver optoges alene Spørgsmålet om Ægtefællers indbyrdes Slægtskabsforhold.

Samtlige ved Tællingen benyttede Schemaer 1-7 findes trykte i Anhanget som Bilage (No. 2-6, 8-12, 17 og 18).

Den i 1876 anvendte Fremgangsmåde ved Tællingens Udførelse blev i alt væsentligt også befulgt i 1891 såvel ved Tællingen i Landdistrikterne som i Byerne og ombord på Skibe.

Foruden Sognepræsten, der førte Overtilsynet, samt Lensmanden bestod Tællingsbestyrelsen i Landdistrikterne i 1891 tillige af Herredsstyrelsens Ordfører.

Dernæst bemærkes, at Herredet og ikke som tidligere Præstegjeldet dannede Grænserne for et Tællingsdistrikt, der altså igjen var delt i Kredse, for hver enkelt af hvilke der antoges en Tæller, hvortil fortrinsvis Skolelærere benyttedes. Det samlede Antal Tællere i Landdistrikterne udgjorde 4167 (ved Folketællingen i 1876 var Antallet 3519).

Indsamlingen af de specielle Opgaver, der tog sin Begyndelse Fredag 2 Januar 1891, foregik på den Måde, at Tælleren gik omkring fra Hus til Hus og udfyldte for hvert Bosted såvel Personsedlerne som Huslisten (Schema 1-3) efter de på selve Stedet af Beboerne modtagne Oplysninger.

Efter tilendebragt Indsamling udarbeidedes Hovedlisten (Schema 6) for Tællingskredsen; dette Schema bestod af 2 Afdelinger, af hvilke den første var bestemt for et fortløbende Uddrag af Huslisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen.

Samtlige udfyldte Schemaer indleveredes derefter til vedkommende Lensmand.

I Byerne bestyredes Tællingen af Magistraten og udførtes ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller andre, som Magistraten dertil fandt skikkede. Det bemærkes i denne Forbindelse, at der i flere Byer på Foranledning af Bureauet anvendtes frivillige (ulønnede) Tællere. Dette var således helt Tilfældet i Hønefoss, Tønsberg, Porsgrund, Arendal, Mandal, Flekkefjord, Kopervik og Hammerfest. Af Byer, hvor der delvis anvendtes frivillige Tællere, kan nævnes Kristiania, hvor der af 274 Tællere var 85 frivillige, Horten, Kragerø, Skien og Haugesund. Det samlede Antal Tællere udgjorde i Byerne 992, hvoraf 368 frivillige.

Tællingen i Byerne foregik på den Måde, at der til hvert beboet Hus nogen Tid for Årets Udgang ved Hjælp af Tællerne omdeltes det fornødne Antal Schemaer med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om at udfylde samme senest Fredag 2 Januar 1891, efter hvilken Dag Schemaernes Indsamling påbegyndtes. Tællerne havde da på selve Stedet at påse, at de var blevne behørigen udfyldte, og i manglende Fald selv at udfylde eller rette dem.

Schemaerne overleveredes derpå til vedkommende Magistrat.

De nærmere Regler og Bemærkninger til Iagttagelse og Veiledning ved Tællingen meddeltes de respektive Tællingsbestyrelser i forskjellige Cirkulærer, der findes indtagne i Anhanget som Bilage (No. 1 og 7). Det bemærkes, at der derhos til Brug for Tællerne udfærdigedes en særskilt Instruktion, hvoraf 1 Exemplar ved Tællingsbestyrelserne tildeltes hver enkelt Tæller. (Bilag No. 13.)

Angående den ovenfor omtalte Tælling ombord på norske Skibe i Udlandet var det ved forannævnte Resolution bestemt, at der ved de forenede Rigers Konsulater og Vicekonsulater skulde foretages Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der 31 December 1890 var beliggende i eller på Veien til fremmede Havne. Såvel det i denne Anledning af Departementet for det Indre udfærdigede Cirkulære til nævnte Konsulater som det til denne Tælling bestemte Schema vil findes trykt som Bilag (No. 15). I Resolutionen var derhos bestemt at der ved Toldvæsenets Funktionærer skulde iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årets Udgang var beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de i disse samtidig beliggende fremmede Fartøier.

Det bemærkes, at der såvidt muligt blev medgivet hvert norsk Fartøi, som henimod Årets Udgang afseilede fra norsk Havn (gjennem Toldkammeret) eller fra udenlandsk Havn (gjennem Konsulatet), de nødvendige Schemaer, med Opfordring til Skibsføreren om at udfylde og aflevere samme til det Toldkammer eller det Konsulat, i hvis Distrikt Fartøiet var beliggende 31 December 1890, eller hvortil det først ankom i det nye År; de Skibsførere, der ved Anmeldelsen på vedkommende Toldkammer eller Konsulatkontor befandtes ikke at have modtaget heromhandlede Schemaer, erholdt dem sammesteds til Udfyldning. Se Bilag No. 14 og 16.

Det først udfyldte Schema, der indløb til Bureauet, var en Skibsliste (fra Redon, Frankrige), der af vedkommende Skibsfører var tilstillet Bureauet direkte, og som modtoges 5 Januar 1891.

Fra Byer og Herreder indkom de første Schemaer 19 s. M., nemlig fra Kongsvinger Kjøbstad og Vegårsheien Herred. Ved Udgangen af Februar Måned, eller den i Resolutionen fastsatte Frist for Indsendelsen, var indkommet Schemaer for 288 Herreder og 37 Byer; ved Udgangen af Marts manglede Schemaer fra 34 Herreder og 4 Byer.

De sidste Schemaer indløb 26 August 1891.

Imidlertid havde man fra de manglende Distrikter ladet indhente foreløbige Opgaver angående Folkemængden, således at man allerede 15 April 1891 kunde udgive et Hefte: Foreløbige Resultater af Folketællingen i Kongeriget Norge den 1ste Januar 1891, med en kortfattet Indledning.

Fra Toldkammerne og Konsulaterne indkom de sidste Schemaer henholdsvis i Juli og August Måned.

Ved det i Anledning af Folketællingen oprettede midlertidige Kontor, der var i Virksomhed fra Begyndelsen af Året 1891 og indtil 31 December 1893, var foruden en juridisk Kandidat, der under Sekretær Bulls Ledelse havde at forestå Kontoret, fast ansat en Journalist og Renskriver, 5 Damer samt en med Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver særskilt beskjæftiget Mand.

Derhos havde flere i kortere eller længere Tid fast Sysselsættelse ved Kontoret, ligesom der ved de forskjellige Arbeider var beskjæftiget et større Antal Mænd og Kvinder, dels mod Akkordbetaling, dels mod Godtgjørelse pr. Time.

Ialt var således med selve Folketællingsarbeidet beskjæftiget 61 Personer (26 Mænd, 35 Kvinder). Hertil kommer de ved Bearbeidelsen af de jordbrugsstatistiske Opgaver særskilt beskjæftigede 13 Personer (7 Mænd, 6 Kvinder).

De Måneder - da Folketællingsarbeidet var i fuld Gang - der opviser det største Antal Arbeidere, var i 1891 November og December med henholdsvis 58 og 56 Arbeidere, i 1892 Januar og Februar henholdsvis 55 og 54, i 1893 Mai og Juni henholdsvis 24 og 23.

Revisionen af Schemaerne - heri indbefattet Udskrivning af Bemærkninger samt Berigtigelse efter indkomne Besvarelser -- tog sin Begyndelse straks efter Modtagelsen af de første Schemaer i Slutningen af Januar 1891 og fortsattes uden Ophold, indtil den tilendebragtes i Oktober Måned det påfølgende År.

Angående Bearbeidelsen og de offentliggjorte endelige Resultater skal man i Korthed oplyse følgende:

1ste Hefte omfatter 12 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden i Rigets forskjellige administrative Inddelinger tilligemed Oplysninger om Husansamlinger i Landdistrikter og beboede Øer. Heftet udkom i Oktober 1894.

2det Hefte omfatter 27 Tabeller, der indeholder Opgaver over beboede Huse og Husholdninger samt Oplysninger om Folkemængden fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling. Heftet udkom i December 1895.

3die Hefte omfatter 13 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden fordelt efter Livsstilling. Heftet udkom i Mai 1896.

4de Hefte, der egentlig danner en Fortsættelse af 3die, omfatter 4 Tabeller, indeholdende Opgaver over Folkemængden fordelt efter Livsstilling med Angivelse af Alder og ægteskabelig Stilling. Heftet udkom i Marts 1897.

5te og sidste Hefte omfatter 19 Tabeller, der indeholder Opgaver over Folkemængden fordelt efter Nationalitet, Fødested og Trosbekjendelse samt over Blinde, Døvstumme og Sindssyge, hvorhos der i samme findes meddelt Opgaver over Ægteskaber mellem Nærbeslægtede tilligemed en Navnefortegnelse over Personer, der var 95 År gamle eller derover. Heftet udkom i November 1897.

Foruden de her nævnte trykte Tabeller er man i Besiddelse af endel utrykte, som vil kunne have sin Interesse. Disse Tabeller indeholder væsentlig følgende Oplysninger:

2det Hefte, Tabel 13: Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn og Alder; haves for samtlige Femårsgrupper.

- 16. Tilstedeværende Folkemængde fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling for Riget og Amterne; haves tillige for de enkelte Herreder og Byer.

- 17. Tilstedeværende Folkemængde efter de enkelte Fødselsår for Riget, dets Bygder og Byer; haves også, for Bygder og Byer amtsvis.

- 18-21 indeholdende forskjellige Opgaver over den hjemmehørende mandlige Befolkning fordelt efter Alder og ægteskabelig Stilling, disse Opgaver haves også for den kvindelige Befolkning, ligesom de også haves i større Detail, hvad Aldersgrupperne angår.

3die Hefte, Tabel 6. Detaillerede Opgaver over Livserhverv og Livsstillinger; denne Tabel haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer samt for de enkelte Sogne i Kristiania.

- 7. Livserhverv herredsvis; haves i større Detail og særskilt for Mandkjøn og Kvindekjøn.

- 9 I. Personer under 15 År med lønnet Erhverv; haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer.

4de Hefte, Tabel 2. Livsstilling, Alder og ægteskabelig Stilling; haves amtsvis særskilt for Bygder og Byer samt for de enkelte Sogne i Kristiania.

- 3.Hustruer fordelt efter Alder samt efter Mændenes Livsstilling; haves amtsvis særskilt for, Bygder og Byer.

5te Hefte, Tabel 14. Blinde, Døvstumme og Sindssyge. Er i Tabellen fordelt efter Blinde, Døvstumme og Sindssyge fra Fødselen og «andre» Blinde osv. samt efter Alderen (over og under 15 År) for Riget samt Bygder og Byer amtsvis; samme Opgave haves også for de enkelte Herreder og Byer.

Det bemærkes, at 1ste Hefte tryktes i et Antal af 1500 Exemplarer, 2det, 3die og 5te Hefte i 1200, 4de Hefte i 1 000 Exemplarer.

__________________

Angående den i Anledning af Tællingens Udførelse udbetalte Godtgjørelse skal man oplyse følgende:

I Henhold til førnævnte Resolution blev Godtgjørelsen såvel til Tællere som til Tællingsbestyrelserne fastsat overensstemmende med et af Bureauet afgivet og af Departementet for det Indre approberet Forslag, indeholdende detaillerede Regler for de forskjellige Tilfælde.

I Byerne tilstodes der Tællerne - forsåvidt der herom var Spørgsmål - en Godtgjørelse af Kr. 2.50-Kr. 4,00 pr. Dag eller Kr. 0 50 pr. Time. Magistraterne refunderedes havte Udlæg til Extrahjælp m. v.

De samlede Udgifter for Byerne udgjorde:

Erstatning til Magistrater . . . . . . . . . . Kr. 7 456.93

Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 18 509.00

Kr. 25 965.93

Nærmere Oplysning for hver enkelt By er meddelt i den som Bilag (No. 19) trykte Opgave.

I Landdistrikterne tilstodes der Tællerne som Regel en daglig Godtgjørelse af Kr. 2.00-Kr. 3.00 eller 40 å 50 Øre pr Time, dog således, at Godtgjørelsen under særegne Omstændigheder kunde forhøjes noget.

Tællingsbestyrelsens Medlemmer tilstodes der for Reisedage Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet samt Erstatning for havte Udlæg.

Lensmændenes Godtgjørelse pr. Arbeidsdag ansattes gjennemsnitlig til Kr. 4.00.

De samlede Udgifter udgjorde for Landdistrikterne:

Tællingsbestyrelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . K r. 31230.35

Heraf Lensmændenes Arbeidsgodtgjørelse Kr. 19446 35

Skyds- og Diætgodtgjorelse samt Udlæg « 6991.84

Kr. 26438.19

Tællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . « 107201.91

Tilsammen Kr. 138432.26

Nærmere Specifikation af disse Beløb er meddelt amtsvis i den som Bilag (No. 20) trykte Opgave.

For Tællingen ombord på Skibe indkom kun én Regning til Beløb Kr. 8.56.

Udgifterne ved Tællingens Udførelse udgjorde således !alt Kr. 164406.75.

_____________________

Til Udførelse af Folketællingen samt til Bearbeidelse af de derved indvundne Resultater blev af Storthingene i 1890, 1891, 1892 og 1894 bevilget tilsammen Kr. 273000.00, (Se Sth. Forh. 1890, Iste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 5; 6te Del, Indst. S. No. 98; 7de Del, 8. 865; 9de Del, S. 55; 1891, 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6: 6te Del, Indst. S. No. 12; 7de Del, S. 114; 9de Del, S. 20; 1892, 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6te Del, Indst. S. No. 32; 7de Del, S. 161; 9de Del, S. 25; 1894 1ste Del, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 6; 6te Del; Indst, S. No. 31; 7de Del, S. 551 ; 9de Del, S. 27.)

Den samlede Bevilgning fordeler sig således på de forskjellige Udgiftsposter:

1. Udgifter ved Tællingens Forberedelse Kr.13510.13

2- «-Udførelse ........................................ . «164406.75

3.- « Opgavernes Bearbeidelse................... «77 933.23

4. Omkostninger ved Tabellernes Trykning.. «6 636.63

5. Øvrige Udgifter . . . . . . . . . . . . ................«10513.26

Ialt Kr. 273 000.00

Der hidsættes sluttelig en Opgave over, hvorledes det til Opgavernes Bearbeidelse medgåede Beløb fordeler sig på de forskjellige Arbeider, idet dog bemærkes, at Beløbet ikke for alle Poster kan fordeles med fuldstændig Nøiagtighed :

Bestyrelsen og Kontorforretninger . . . . . . .Kr. 14165,51

Revision af Schemaerne, Udfærdigelse af Bemærkninger samt Berigtigelse 23042.85

Extrahering vedkommende Kreaturhold og Udsæd « 8983.47

Anvisning af Godtgjørelse til Tællere m. fl. .« 1145.80

Fri- og Sygedage . . . . . . . . . . . . . . . .« 1471.10

Tabeller over Folkemængden i Rigets forskjellige Inddelinger . . . . . . . . . . . . .« 1896.81

Tabeller over beboede Huse og Husholdninger« 1882.58

- «Folkemængden efter Alder, Kjøn og ægteskabelig Stilling . . . . . . . . . . .« 6657.51

Tabeller over Folkemængden efter Livsstillinger « 13071.73

- « - Nationalitet, Fødested og Trosbekjendelse . . . . . . . . .« 3369.65

Tabeller over Blinde, Døvstumme og Sindssyge « 515.50

Papir og Schemaer . . . . . . . . . . . . . . .« l730,72

Tilsammen Kr.77 93323

Med Hensyn til det ovenfor anførte Beløb, Kr. 6 636.63, der er medgået til Tabellernes Trykning, bemærkes, at det ikke omfatter samtlige Trykningsomkostninger.

Da det ved Folketællingen indsamlede Materiale viste sig at være så righoldigt, at man fandt at burde bearbeide det yderligere end oprindelig påtænkt og at publicere flere Tabeller end forudsat, har det været nødvendigt hertil at disponere en Del af Bureauets ordinære Bevilgning til statistiske Værkers Udgivelse. For Budgetterminen 1896-1897 blev derfor af Storthinget 1897 efterskudsvis bevilget Kr. 1000.00 til Trykning af Folketællingens Resultater.



Bilag No. 1.

Det statistiske Centralbureau

Folketælling 1ste Januar 1891.

Cirkulære No. 3.

J.-No. --- 1890.

Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det nådigst bestemt:

1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde ved forestående Årsskifte, samt at den skal tage sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.

2. At der underet med denne Folketælling tillige skal indhentes Oplysninger om Kreaturholdets samt Korn- og Potetudsædens Størrelse m. v.

3. At Tællingen i Kjøbstæderne og Ladestederne skal bestyres af Magistraten og udføres ved Hjælp af de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere eller Andre, som Magistraten dertil finder skikkede, med Opfordring til Huseiere og Husbestyrere til ved Selvtælling at bistå med Listernes Udfyldning.

4. At Tællingen i Landdistrikterne skal bestyres af Sognepræsten, der vil have at føre Overtilsynet, i Forening med vedkommende Lensmand og Herredsstyrelsens Ordfører, samt udføres ved Hjælp af Skolelærere og Andre, som nævnte Tællingsbestyrelse dertil finder skikkede.

5. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årsskiftet ere beliggende i eller på, Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.

6. At der ved de svenske og norske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling a£ Søfarende ombord på, norske Fartøier, der ved Årsskiftet ere, beliggende i eller ere på. Veien til fremmede Havne.

7. At Tællingsopgaverne skulle meddeles i Overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-7.

8. At de udfyldte Schemaer skulle indsendes til det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt, og senest inden Udgangen af Februar Måned 1891, dog således, at Indsendelsen af Listerne for Finmarkens Amt samt af de i Post 5 og 6 omhandlede Schemaer kan udstå til Midten af Marts Måned

9. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning, derunder Bestemmelsen af den Magistrater, Lensmænd, Tællere og Andre tilkommende Godtgjørelse overensstemmende med Regler, der blive at fastsætte af Departementet for det Indre.

I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:

Sognepræsten bør snarest muligt efter Modtagelsen af nærværende Skrivelse beramme et Møde med vedkommende Lensmand og Ordfører dels til Gjennemgåelse af Planen for Folketællingen, dels for at træffe Aftale angående Iværksættelsen af de forberedende Foranstaltninger, der i Sagens Anledning udkræves.

Planen for Tællingen i Landdistrikterne er i Korthed følgende:

1. Herredet inddeles i forskjellige bestemt afgrænsede Tællingskredse, for hver enkelt af hvilke der antages en Tæller.

2. Indsamlingen af de specielle, Opgaver tager sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 eller, hvor Tællingsbestyrelsen af Hensyn til de lokale Forholde undtagelsesvis finder det hensigtsmæssigt, Mandag den 5de Januar. Den foregår på den Måde, at Tælleren begiver sig fra Hus til Hus og efter de på selve Stedet af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.

3. Såsnart de nævnte Originalopgaver ere blevne tilveiebragte, udarbeider Tælleren en summarisk Hovedliste (Schema 6) over Folketallet, i Tællingskredsen, hvorefter samtlige Schemaer indsendes til Revision af Tællingsbestyrelsen, der i Forbindelse med et Hovedsammendrag (Schema 7) indsender samtlige Opgaver.

Til nærmere Veiledning bemærkes:

l. Inddelingen i Tællingskredse og Antagelsen af Tællere.

Herredets Grænser blive at regne efter de lste Januar 1891 bestående Jurisdiktionsforhold.

Ved Herredets Inddeling i Tællingskredse bør der såvidt muligt tages Hensyn til, at Tællingen kan foregå på, en så hurtig og arbeidsbesparende Måde som med dens Nøiagtighed foreneligt. Man antager, at Skolekredsene i Regelen ville danne en hensigtsmæssig Inddelingsgrund. Dog vil det efter Omstændighederne kunne være at anbefale, at en Skolekreds deles i 2 eller flere Dele, f. Ex. dersom man for sådanne mindre Tællingskredse kan sikre sig Tællere, der bo nærmere til.

Til Oplysning om Tællingskredsenes indbyrdes Beliggenhed samt om deres omtrentlige Grænser vil det være ønskeligt, at Tællingsbestyrelsen i Forbindelse med de øvrige Opgaver indsender et løst Rids, der på en summarisk Måde antyder, hvorledes Herredet er inddelt i Tællingskredse, med Angivelse af disses Numere.

Som Tællere blive at benytte Skolelærere eller andre for Tællingen skikkede Personer. Som Egenskaber, der fortrinsvis bor komme i Betragtning ved Valget af Tællere, skal man fremhæve praktisk Skjøn i Henseende til de i Schemaerne fremsatte Spørgsmål, Nøiagtighed, Kjendskab til de lokale Forhold i Tællingskredsen og til dens Indbyggere, fremdeles at Vedkommende skriver tydeligt og nogenlunde raskt samt at han forstår at udføre Folketællingsarbeidet, på en tidsbesparende Måde. I den Udstrekning, som Hensynet til sikker og nøiagtig Udførelse af Arbeidet tillader, bør der, forat unødvendige Skydsudgifter kunne undgåes, som Tællere i Regelen søges engageret Mænd, der bo inden Tællingskredsen.

Tællingsbestyrelsen må meddele de antagne Tællere nøiagtig Veiledning såvel i Henseende til Tællingens.Udførelse på hensigtsmæssigste Måde, som angående Schemaernes Indretning.

Idet man angående Tællernes Godtgjørelse for Arbeidet henviser til, hvad derom i Slutningen af nærværende Cirkulære vil findes anført, undlader man ikke at tilføie, at man stoler på, at Tællingsbestyrelsen vil vide på bedste Måde at forene Hensynet til Tællingens Pålidelighed og Nøiagtighed med Hensynet til, at der ikke ved samme må påføres større Udgifter end nødvendigt.

2. Tællingens Forberedelse iøvrigt.

Tælleren bør før Tællingens Begyndelse opgjøre sig en Plan for den Orden, i hvilken han agter at besøge de forskjellige Bosteder, og, såvidt det uden særskilt Udgift kan ske, i Forveien give Underretning om den Tid, på. hvilken han antager at ville komme i de forskjellige Dele af Kredsen.

Til Veiledning ved Opgjørelsen af denne Plan såvelsom til Benyttelse under selve Tællingen erholder hver enkelt Tæller en såvidt muligt fuldstændig Fortegnelse over de matrikulerede Eiendomme inden Tællingskredsen. Man skal i denne Henseende bemærke Følgende:

L For de Herreder, for hvilke den nye Matrikul er trykt, eller samtlige Herreder i Amterne fra og med Smålenene til og med Stavanger, følger hermed 5 Exemplarer af den trykte Matrikul. Ved såvidt fornødent at opløse disse Exemplarer i enkelte Blade vil Tællingsbestyrelsen kunne tildele Tællerne den hver Kreds vedrørende Del af Matrikulen. Forsåvidt nogen af de i Matrikulen opførte Eiendomme er henlagt. til et andet Herred, bedes et Par Exemplarer af vedkommende Blad oversendt til Tællingsbestyrelsen I dette Herred,

Da der efter Trykningen er foregået forskjellige Forandringer ved Skylddelingsforretninger m. v., har man efter de til Finants-Departementet for Tiden indtil lste Juli d. A. (delvis indtil lste f. M.) indkomne Indberetninger fra Sorenskriverne suppleret et indbundet Exemplar, som ligeledes følger, og overensstemmende hvormed de løse Blade for Udleveringen til Tællerne bedes korrigerede. Man forudsætter, at Tællingsbestyrelsen (eller Tællerne) vil kunne kontrollere, at samtlige Brug i hver Tællingskreds ere anførte, og tilføie de efter nævnte Tidspunkt foregåede Delinger, så at Fortegnelsen bliver ført så langt frem som muligt. I det indbundne Exemplar, der i sin Tid bliver at tilbagesende hertil, bedes det anmærket, hvilke Brug ere ubeboede, samt hvilke Eiendomme der efter Matrikulens Datering ere henlagte til et andet Herred.

2. For Herrederne i Amterne fra og med Søndre Bergenhus til og med Tromsø oversendes hermed i særskilt Omslag Afskrift af de i Finants-Departementet beroende skrevne Fortegnelser over de matrikulerede Eiendomme, ligeledes supplerede til lste Juli d. A. (delvis indtil lste f. M.). Det bedes nøie påseet, at Fortegnelsen omfatter samtlige matrikulerede Brug, som fra 1.ste Januar 1891 henhøre under Herredet; findes der i Fortegnelsen medtaget Gårde, der ere henlagte til noget andet Herred, bedes den disse vedkommende Del af Fortegnelsen oversendt til Tællingsbestyrelsen i dette Herred. Man beder Afskriften såvidt muligt ført a jour samt i Anmærkningsrubriken tilføiet, hvilke Brug ere ubeboede.

De enkelte Blade afgives til Afbenyttelse for vedkommende Tællere, der efter tilendebragt Tælling ville have. at tilbagelevere dem til Tællingsbestyrelsen. Den samlede Fortegnelse bedes i sin Tid tilbagesendt til Bureauet.

3. For Finmarkens Amts Vedkommende har Man ladet tage Afskrift af de i 1875 affattede Fortegnelser over de særskilt skyldsatte Eiendomme i Landdistriktet. Denne Afskrift har man med Cirkulære No. 1, dateret 27de f. M., tilstillet Lensmændene med Anmodning om, at der må blive tilføiet senere foregåede Delinger eller andre Forandringer. Fortegnelsens enkelte.Blade blive at fordele mellem Tællerne. Efter Tællingens Afslutning bedes Fortegnelsen tilbagesendt hertil.

Da det til Opnåelsen af såvidt muligt fuldstændige og nøiagtige Resultater Særlig ved en Folketælling er af stor Betydning, at den støttes ved Befolkningens egen Medvirken, bør Tællingsbestyrelsen virke hen til at gjøre Tællingen almindelig bekjendt blandt Herredets Befolkning samt søge at vække dennes Interesse for samme. Man forudsætter dog, at der ikke herved påføres nogen særlig Udgift.

Idet den nærmere Bestemmelse af, hvad der i denne Henseende bør foretages, må være overladt til de enkelte Tællingsbestyrelsers eget Skjøn, skal Man tillade sig at nævne nogle Foranstaltninger, der dels på de fleste Steder, dels i større eller mindre Udstrækning turde findes anvendelige.

1. Bekjendtgjørelse fra Kirkebakken angående Folketællingen og dens Hovedtræk.

2. Korte Inserater i Lokalpressen.

3. Ombringen af Schemaerne kort før Årets Udgang ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde til de Huse, hvorhen de uden Udgift kunne blive befordrede, forat Husfædre eller andre Foresatte kunne gjennemgå de i Schemaerne opstillede Spørgsmål og have Svarene på rede Hånd, når Tællerne komme for at indsamle Opgaverne.

En sådan foreløbig Omsendelse af Schemaerne har man navnlig antaget at ville kunne findes hensigtsmæssig i de tættere bebyggede Tællingskredse eller Dele af samme.

De Tællingsbestyrelsen. fra Bureauet tilstillede Schemaer 1, 2 og 3 fordeles efter Skjøn mellem Tællerne i Forhold til den formodede Folkemængde i de enkelte Tællingskredse, hvorved bør iagttages, at hver Tæller erholder et noget større Antal, end der antages at ville medgå til de udfyldte Schemaer. Tællingsbestyrelsen bør derhos tilbageholde mindst 100 Exemplarer af Schema 2 og mindst 20 Exemplarer af Schema 1 og 3 til Supplering i påkommende Tilfælde.

For de Herreder, bvor, Befolkningen tildels er af lappisk, finsk (kvænsk) eller blandet Nationalitet, er trykt et særskilt Schema 2 (med 18 Rubriker), hvilket bliver at benytte i Tromsø Stift. Til Tællingsbestyrelse i sydligere Herreder, hvor Personer af sådan Nationalitet enkeltvis forekomme, sendes, foruden det almindelige Schema 2 (med 15 Rubriker), i særskilt Pakke et Antal Exemplarer af førstnævnte Schema 2.

Skulde det tilsendte Antal Schemaer vise sig at være for knapt, bedes Bureauet strax underrettet om det Antal Schemaer, som yderligere tiltrænges.

3. Schemaernes Indretning, Udfyldning og Indsamling samt Udarbeidelse af Hovedlister for Tællingskredsene.

Herom henvises til vedlagte specielle Instruktion for Tællerne, hvilken såvidt fornødiges bør gjennemgåes med disse af Tællingsbestyrelsen.

4. Efterfølgende Arbeider.

Såsnart samtlige Schemaer i udfyldt Stand fra Tællerne ere blevne overleverede til Lensmanden, vil denne have at gjennemgå samme for at påse, at de ere fuldstændige samt behørigen udfyldte.

Denne Revision udføres på følgende Måde:

1. Schema 6 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Brug, der ere opførte i denne og ikke ere anmærkede som ubeboede, også ere medtagne i nævnte Schema.

2. 1 Forbindelse hermed gjennemlæses i Schema 6 de enkelte Bosteders eller Beboeres Navne, forat Lensmanden ved sit Lokalkjendskab kan blive opmærksom på mulige Udeladelser af Rydningspladse eller andre i Matrikulfortegnelsen. ikke særskilt nævnte Bosteder. Ligeledes bør påsees, at de inden hver Tællingskreds ved Årsskiftet værende Reisende ere medtagne.

3, Dernæst undersøges, hvorvidt de i Schema 2 opførte Rubriker ere blevne behørigen udfyldte, i hvilken Henseende Opmærksomheden navnlig henledes på, hvorvidt Opgaverne over Erhvervsgren og Livsstilling ere rigtige og tilstrækkeligt specificerede, samt i de Dele af Riget, hvor Befolkningen foruden af Norske også består af Lapper eller Kvæner (Finner), hvorvidt de herom forlangte Oplysninger ere. blevne meddelte. Ligeledes undersøges, hvorledes de angående Kreaturhold og Udsæd m. m. fremsatte Spørgsmål ere besvarede, idet man bemærker, at der for hvert Bosted enten skal være anført Tal eller også udtrykkelig være angivet, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke finder Sted.

4. Endelig påsees, at det i Schema 6 for hvert Bosted opførte Folketal er overensstemmende med Opgaverne i Schema 1, samt at det rigtige Antal af Personsedler ligger inde i hver Husliste. Det bedes tillige nøie undersøgt, hvorvidt, det i anden Afdeling af Schema 6 opførte Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen er rigtigt og fuldstændigt.

Efter denne Gjennemgåelse antages det i nogle Tilfælde at ville vise sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at Lensmanden sammen med vedkommende Tæller delvis gjennemgår Opgaverne til disses Berigtigelse eller Komplettering, medens det som Regel vistnok vil være tilstrækkeligt, at de ufuldstændige eller feilagtige Opgaver tilbagesendes til Tælleren, forat de strax kunne blive fuldstændiggjorte og berigtigede, forsåvidt ikke Lensmanden efter sit Kjendskab til Forholdene (f. Ex. i Henseende til Schema 2, Rubrik 10 kan gjøre dette.

De øvrige Medlemmer af Tællingsbestyrelsen eller den samlede Tællingsbestyrelse reviderer derpå Listerne i den Udstrækning, som findes nødvendig, hvorefter et Hovedsammendrag for det liele Herred (Schema 7) forfattes. Forsåvidt et Herred består af flere Præstegjeld eller Dele af forskjellige Præstegjeld, indsendes særskilt Hovedsammendrag for hver sådan Del af Herredet.

I Hovedsammendraget bedes nøie gjort Rede for de der opførte Inddelinger m. v. Forsåvidt der indenfor noget Sogn findes et Kapeldistrikt, der kan siges at have sine bestemte Grænser, bedes Oplysning om Distriktets Folkemængde meddelt i Hovedsammendraget med Henvisning til vedkommende Tællingskreds og, i Tilfælde, Huslister.

Forsåvidt nogen Del af Herredet først fra 1ste Januar 1891 er bleven henlagt til samme, bedes det i Schema 7 specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Huslister denne Del af Herredet findes opført.

Når samtlige Opgaver således ere tilveiebragte, blive Dokumenterne af Tællingsbestyrelsen at indsende til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer blive at tilbagesende; de bør dog, ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.

Det bedes bemærket, at det af Hensyn til kommende Storthings Behandling af et hvilende Grundlovsforslag om Forøgelse af forskjellige Valgdistrikters Repræsentation er af særlig Interesse så snart som muligt at kunne opgjøre et foreløbigt Resultat af Folketællingen, hvorfor enhver Forsinkelse med Opgavernes Indsendelse må søges undgået.

Som Godtgjørelse for Arbeide i Anledning af Folketællingen ville Tællerne erholde en Betaling for hver til Tællingen anvendt bel Arbeidsdag foruden Erstatning for havte nødvendige Befordringsudgifter. Angående Størrelsen af den nævnte Betaling skal Bureauet udbede sig Forslag fra Tællingsbestyrelsen, der vil have at tage Hensyn til de forskjellige Omstændigheder, som for de enkelte Tællere bør komme i Betragtning; Forslaget, må være ledsaget af Oplysning om det til Arbeidet anvendte Antal Virkedage. Det bemærkes, at vedkommende Storthingskomite har antaget, at Kr. 2.00 a 2.50 i Regelen må ansees som tilstrækkelig Betaling pr. Dag. - I de undtagelsesvis forekommende Tilfælde, at Tælleren har måttet benytte Skydsbefordring, vil Lensmanden have at attestere dens Nødvendighed samt Beregningens Rigtighed efter Veilængden.

Til Lensmændene vil der for Reiser, foretagne i Anledning af Folketællingen, blive udbetalt Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet, hvorhos der for deres Arbeide iøvrigt vil blive dem tilstået en Godtgjørelse i Forhold til den derpå anvendte Tid. Regning herover bedes indsendt i Forbindelse med Opgaverne.

Forsåvidt det bliver nødvendigt, for Tællingsbestyrelsens øvrige Medlemmer at foretage Reiser i Folketællingens Anliggender, ville de erholde Skyds- og Diætgodtgjørelse efter Regulativet.

Sluttelig bemærkes, at Tællingen i Byerne som tidligere bliver at bestyre af vedkommende Magistrat.

Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.

Samtlige Breve, der angå Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.

Kristiania den 14de November 1890.

A. N. Kiær.

N. R. Bull.

Hermed følger (foruden forannævnte Exemplarer af den trykte Matrikul eller Afskrift af Fortegnelse over de matrikulerede, Eiendomme udenfor Finmarkens Amt):

Schema 1 og 3 (bundtede i Pakker på 100).

2 (ligeså)

6.

7.

Instruktion for Tællerne.

Forsåvidt ovenomhandlede Schemaer m. v. ikke ere fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse ville de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.

Til

Tællingsbestyrelsen i ......................Herred.

Anm. Tællingsbestyrelserne i Næsseby, Vadsø, Sydvaranger og Vardø Herreder blev i et særskilt Cirkulære No 2, dateret 1ste November 1890, meddelt foreløbig Instruktion angående Tællingen.


Schema 1. Husliste


Schema 2. Personseddel


Schema 3. Oppgave over Kreaturhold, Udsæd m.m.


Schema 6. Hovedliste



Schema 7. Hovedsammendrag




Bilag No. 7. Det statistiske Centralbureau.

Folketælling lste Januar 1891.

Cirkulære No. 4. - By

Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det nådigst bestemt:Som Post 1-9, Bilag No. 1.

I Henhold til nævnte Bemyndigelse skal man meddele Følgende:

l. Forberedende Arbeider og Tællingens Udførelse

Byens Grænser blive at regne efter de 1ste Januar 1891 beroende Jurisdiksjonsforhold. I Landdistrikt, der i geistlig Henseende er forenet med nogen By, vil Tællingen blive besørget udført af de for Herrederne anordnede Tællingsbestyrelser.

Tællingen foregår på den Måde, at der til hvert beboet Hus nogen tid før Årets Udgang ved Hjælp af Rodemestere eller andre Tællere omdeles det fornødne Antal Schemaer 1-3 med Anmodning til Husfædre og andre Foresatte om at udfylde samme senest Fredag den 2den Januar, efter hvilken Dag Schemaernes Indsamling begynder. Tællerne ville da på selve Stedet have at påse, at de ere blevne behørigen udfyldte, og i manglende Fald selv udfylde eller rette dem.

Schema 1 (Husliste) er indrettet til summariske Opgaver over Antallet af de i hvert Hus boende Personer; som eet Hus regnes i denne Forbindelse hvert Matrikulnumer, .idet tilhørende Bagbygninger eller Sidebygninger m. v. medtages i samme Husliste, se Schemaets 3die Side. Det med Schema 1 sammenhængende Schema 3 er bestemt til oplysninger angående Kreaturholdet og Udsæd m. m. vedkommende samme Hus eller grund. Derimod skal der af Schema 2 (Personseddel) udfyldes et særskilt Exemplar for hvert enkelt af Husets Beboere. Disse Personsedler lægges for hvert Hus ind mellem vedkommende Schema 1 og 3, der altså tjener til Omslag, og blive i denne Stand i sin Tid at indsende til Centralbureauet. Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaernes brettes.

De ovennævnte Huslister bør af Magistraten før Uddelingen sammenfoldes (således, at Titelen «Folketælling for Kongeriget Norge» etc. vender udad) og påtegnes Tællingskredsens No. samt Husets Matrikulnumer (eller Rode-No. og Hus-No., hvor sådan Inddeling bruges). Inden Listernes Omdeling ved Tællerne numereres de indenfor hver Tællingskreds i fortløbende Række (Husliste No.); men det er ikke nødvendigt, at de numereres i samme Orden som Matr.-Numerne, såfremt en anden Fremgangsmåde findes mere hensigtsmæssig, kun at det nøie påsees, at intet Matr.-No. bliver forbigået. Hvis der for et Hus skulde behøves mere end et Schema, benyttes 2 eller flere, der betegnes med hvert sit Litera, men med samme Numer; i Litr. a anføres, hvormange andre. Litr. der hører til samme Husliste.

Af Schema 2 bør et så stort Antal Exemplarer indlægges i hvert Schema 1 og 3, som ansees tilstrækkeligt for vedkommende Hus. For at bringe det på det rene inden Udleveringen, hvormange Exemplarer der bør indlægges for hvert Hus, tør det på nogle Steder være hensigtsmæssigt, at der kort før Årets Udgang rettes en almindelig Opfordring til Huseierne og andre Foresatte om at nedlægge Besked derom i Huset, så at vedkommende Tæller strax kan få den fornødne Underretning på Stedet. Hvor man ikke er sikker på, at denne Opfordring vil føre til Målet, bør Tælleren derom ved Hjælp af forhåndenværende Mandtalslister eller på anden Måde, såvidt førnødiges, anstille en Forundersøgelse for at kunne uddele et passende Antal af heromhandlede Schema, idet bemærkes, at der på hvert Sted bør uddeles mindst et Par, og efter Omstændighederne flere, Sedler udover det til det antagelige Folketal (iberegnet Besøgende og Fraværende) svarende Antal, dog overhovedet ikke mere end 1/5 flere. Derhos bør Magistraten til eventuel Supplering tilbageholde omtrent 1/10 af de modtagne Schemaer.

Som det af Resolutionens Post 3 vil sees, er det forudsat, at som Tællere blive at benytte de ved Fattigvæsenet ansatte Rodemestere, dog således, at Magistraten, om det findes hensigtsmæssigt, kan antage andre Tællere. Man skal i denne Henseende bringe i Erindring, at der ved Tællingen i 1875, efter Foranledning fra Bureauet, i ikke ringe Udstrækning blev anvendt frivillige Tællere, og tillader man sig at henstille til Magistraten, hvor dette måtte findes hensigtsmæssigt, at lade udgå offentlig Opfordring til dertil skikkede Mænd om at tilbyde sin Medvirkning.

For det Tilfælde, at der anvendes andre Tællere end Rodemesterne, skal man bemærke, at der helst bør antages et så stort Antal Tællere, at der som Regel ikke tildeles hver af disse flere end 10-20 større eller mindre Huse, hvis det er frivillige Tællere, og 40-60 Huse, hvis det er lønnede Tællere. Hvad der i så Henseende er hensigtsmæssigt, vil dog selvfølgelig være afhængig af de forskjellige stedlige Forhold. Det bør imidlertid overalt iagttages, at hver Del af byen for hvilken en Tæller fungerer, betragtes som en særskilt Tællingskreds.

Magistraten bar meddele Tællerne nøiagtig Veiledning med Hensyn til Tællingsarbeidets Udførelse. I denne Henseende henvises til selve Schemaerne og navnlig til de i Schema 1 trykte Regler og Anmærkninger. Man lader derhos følge endel Aftryk af en væsentlig på Landdistrikterne beregnet Instruktion for Tællerne, som i flere Punkter vil være til Nytte også for Tællere i Byer.

Specielt skal man henvise til følgende Dele af samme:

S. 1, 2den Passus i Slutn., at Bestyrere af Sindssygeasyler m. v. bør erholde et Exemplar af Instruktionen.

S. 3, lste Passus, om Personsedlernes Numerering.

S. 3 næstsidste Passus, om Søskende eller Andre, der fore fælles Husholdning.

S. 3 sidste Passus, om Extrahusholdninger.

S. 4 om, hvorvidt Opholdet skal ansees som midlertidigt eller stadigt.

S. 4-7 samtlige Bemærkninger vedkommende Schema 2.

S. 7 og 8 enkelte Bemærkninger vedkommende. Schema 3 og Schema 6.

Til yderligere Veiledning bør. hver Tæller erholde et Exemplar af nærværende Cirkulære.

Det bemærkes, at der for hver Tællingskreds bliver at udarbeide en Hovedliste (Schema 6), der tilligemed samtlige Schemaer 1-3 snarest muligt afleveres til Magistraten. I denne Hovedliste, hvori de beboede Huse overensstemmende med Instruktionen S. 8 skulle opføres hvert med sit Matr.-No., bliver derhos at tilføie Matr.-No. for ubeboede Huse og ubebyggede Eiendomme i Tællingskredsen. Forsåvidt der forefindes trykt Fortegnelse af nyere Dato over de matrikulerede Eiendomme i Byen, vil det være Bureauet af Interesse at erholde et Exemplar af samme.

2. Efterfølgende Arbeider.

Originalopgaverne blive at revidere af Magistraten.

Denne Revision bør udføres på følgende Måde:

1. Schema 6 sammenholdes med Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme, idet der påsees, at samtlige de Eiendomme, der ere opførte i denne, også ere medtagne i nævnte Schema (enten som beboede eller som ubeboede), samt at ingen Dobbelttælling af Huse ved forskjellige Tællere har fundet Sted.

2. Dernæst undersøges, hvorvidt Schema 2 er behørigen udfyldt, i hvilken Henseende Opmærksomheden navnlig henledes på, hvorvidt Opgaverne over Ervervsgren og Livsstilling ere rigtige og tilstrækkeligt specificerede; jfr. den som Bilag 1 til Instruktionen for Tællerne trykte alfabetiske Fortegnelse over Livsstillinger, der tiltrænge nærmere Betegnelse. Ligeledes undersøges, hvorledes de angående Kreaturhold og Udsæd m. m. fremsatte Spørgsmål ere besvarede, idet man bemærker, at der for hver Eiendom enten skal være anført Tal eller også udtrykkelig være angivet, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke finder Sted.

3. Endelig påsees, at det i Schema 6 for hvert Hus opførte Folketal er overensstemmende med Opgaverne i Schema 1, samt at det rigtige Antal af Personsedler ligger inde i hver Husliste.

Af Magistraten bedes derefter udarbeidet et hovedsammendrag for den hele By (Schema 7), i hvis første Del Folketallet i de enkelte Tællingskredse bliver at anføre overensstemmende med Hovedlisterne, medens Folketallet i de forskjellige Sogne opføres i Schemaets anden Del.

Forsåvidt det derhos måtte findes af Interesse særskilt at udsondre andre Dele af Byen (f. Ex. Bydele med eget Navn), bedes Oplysning derom meddelt på samme Måde som for Folketallet i de forskjellige Sogne.

Hvis nogen Del af Byen først fra lste Januar 1891 er bleven henlagt til samme, bedes det i Schema 7 specielt påpeget, i hvilken Tællingskreds og under hvilke Huslister denne Del af Byen findes opført.

Når samtlige Opgaver således ere tilveiebragte, blive Dokumenterne at indsende til Det statistiske Centralbureau. Ubenyttede Schemaer blive at tilbagesende; de bør dog ikke indpakkes sammen med udfyldte Schemaer.

Det bedes bemærket, at det af Hensyn til kommende Storthings Behandling af et hvilende Grundlovsforslag om Forøgelse af forskjellige Valgdistrikters Repræsentation er af særlig Interesse så snart som muligt at kunne opgjøre et foreløbigt Resultat af Folketællingen, hvorfor enhver Forsinkelse med Opgavernes Indsendelse må søges undgået.

Da Tællingen delvis forudsættes udført ved Hjælp af lønnede Tællere, skulde man anmode Magistraten om for hver af disse at meddele Opgave over den til Tællingen medgåede Tid i Forbindelse med Oplysning om Folkemængden i hans Distrikt samt Forslag om Godtgjørelsens Størrelse.

Ligeledes imødesees Regning over de extraordinære Kontorudgifter, som for Magistraten muligvis ville være forbundne med Folketællingen.

Erkjendelse for Modtagelsen af nærværende Cirkulære og de samme ledsagende Schemaer bedes meddelt med første Post.

Samtlige Breve, der angå Folketællingen, såvelsom Pakker, hvori de samme vedrørende Dokumenter indsendes, bedes forsynede med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.

Kristiania den 26de November 1890.

A. N. Kiær.

N. R. Bull.

Herved følger:

Schema 1 og 3 (bundtede i Pakker på 100). 2 ligeså).

6.

7.

Instruktion for Tællerne.

Forsåvidt ovenomhandlede Schemaer m. v. ikke ere fremkomne ved Cirkulærets Modtagelse

ville de indtræffe med en af de nærmest påfølgende Poster.

Til

Magistraten i




Bilag No. 8 *).

Folketælling for Kongeriget Norge lste Januar 1891
. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .By. Schema 1. Husliste No

Tællingskreds No. . . . . . Antal Personsedler . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gade No . . . . . .

Regler til Iagttagelse ved Schemaernes Udfyldning.

I Schema 1 meddeles for hvert Hus en Fortegnelse over de i samme værende Familiehusholdninger og ensligt levende Personer samt Oplysning om Beboelsesforholdene i Huset.

I Schemaets lste Afdeling (litr. a) opføres for hver Familiehusholdning:

I 1ste Rubrik: Husfaderens eller Husmoderens Navn;

I 2den Rubrik tilhøire: de til Husholdningen hørende Personsedlers Numere, hvorved iagttages, at Logerende, der spise Middag ved Familiens Bord, medregnes til Husholdningen;

I de følgende Rubriker: Antallet af de til samme hørende Personer, fordelte efter Kjøn. Ensligt 1evende Personer (derunder Logerende, der ikke spise Middag ved Familiens Bord) betragtes hver som udgjørende en Husholdning og opføres, såfremt, de ikke have leiet egen Bekvemmelighed, umiddelbart efter den Familiehusholdning, i hvis Bekvemmelighed de bo.

I Schemaets 2den Afdeling (litr. b) opføres i 1ste Rubrik et Ettal for hver beboet Bekvemmelighed og i de følgende Rubriker tilhøire de i Schemaet angivne Oplysninger vedrørende samme Bekvemmelighed.

I Opgaven over det Antal Værelser, hver Bekvemmelighed indeholder, medregnes Værelser til Tyende og til Logerende samt Værelser, der, foruden at benyttes til Beboelse tillige benyttes ved Erhvervet. De udelukkende til Forretningslokale, Kontor o. l. benyttede Værelser medregnes altså ikke. Se forøvrigt de i denne.Afdeling af Schemaet tilføiede Anmærkninger.

Videre bemærkes:

Personer, der ere fraværende i Besøg andetsteds i samme By, medregnes som midlertidigt tilstedeværende der, hvor de havde Natteleie Nytårsnat, og som midlertidigt fraværende der, hvor de sædvanligvis bo.

Til de midlertidigt fraværende regnes også, Logerende (f. Ex. Studenter, Skoleelever), der før Afreisen opsagde sit Logis, men om hvem det vides, at de efter Ferierne ville komme tilbage til Byen.

Ved Huse, der ere ubeboede, tilføies Ordet: Ubeboet på Schemaet med Angivelse af Husets Art og Anvendelse.

2. I Schema 2 udfyldes for hver enkelt af de i Schema 1 medregnede Personer de i Schemaet opførte Rubriker efter den Tilstand, som fandt Sted ved Årsskiftet.

Nærinqsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betegnes. Dette gjælder også, for Husmødre og voxne Børn, forsåvidt, de have særligt Erhverv. For Enker og andre voxne ugifte Kvinder må anføres, om de leve af sine Midler eller drive nogetslags Næring, såsom Pensionat, Syforretning, Handel o. I., eller have nogen særlig Beskjæftigelse.

For Logerende eller Besøgende må ligeledes Næringsveien opgives.

For Håndværkere og andre Industridrivende må anføres, hvad Slags Industri de drive; det er f. Ex. ikke nok at sætte Fabrikeier, Fabrikbestyrer o. s. v.; der må tilføies, om det er Maskinværksted, Papirfabrik, Teglværk o. I. Det bør udtrykkelig angives, om nogen er Mester, Svend eller Dreng.

For Fuldmægtige, Kontorister, Opsynsmænd, Maskinister, Fyrbødere etc. må anføres, i ved hvilket Slags Virksomhed de ere ansatte. Ved alle sådanne Stillinger, som både kunne være private og offentlige, må Forholdets Beskaffenhed angives.

For Arbeidere og Dagarbeidere tilføies den Bedrift, i hvilken de ved Optællingen have eller sidst forud for denne havde Arbeide, f. Ex. ved Trælastvirksomhed, Bryggeri o. s. v.

l) Se Anm. til Bilag No, 2, Side 138.



Bilag No. 13.

Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.

Instruktion for Tællerne.

(Nærmest beregnet på Landdistrikterne.)

1. Forberedende Arbeider.

Når Tælleren har modtaget de hans Kreds vedkommende Blade af Fortegnelsen over de matrikulerede Eiendomme samt det fornødne Antal Exemplarer af Schema 1-3 og 6, bør han først ved Hjælp af nævnte Fortegnelse opgjøre sig en Plan for den Orden, hvori han agter at besøge de forskjellige Bosteder og, såvidt det uden særskilt Udgift kan ske, i Forveien give Underretning om den Tid, på hvilken han antager at ville komme i de forskjellige Dele af Kredsen.

Forsåvidt og i den Udstrækning, som det af Tællingsbestyrelsen findes tilrådeligt, bør Schemaerne ved Skolebørn eller på anden hensigtsmæssig Måde kort for Årets Udgang besørges omsendte til de Bosteder, hvorhen de uden Udgift kunne bringes. Ved denne Omsendelse tilsigtes, at Husfædre og andre Foresatte kunne få Anledning til at gennemgå de i Schemaerne opstillede Spørgsmål, så at Svarene kunne haves på rede ånd og Schemaernes Udfyldning således foregå raskt, når Tælleren. kommer for at modtage og udfylde Schemaerne. I nogle Tilfælde vil han vel også forefinde Schemaerne for en større eller mindre Del allerede udfyldte af Beboerne selv. Sådan Omsendelse bør altid ske til Sindssygeasyler, Sygehuse, Fattighuse, Hospitaler o. l. samt i Regelen også til større Arbeiderboliger, forat Schemaerne kunne besørges udfyldte af disse Indretningers Bestyrere, der tillige bør erholde et Exemplar af nærværende Instruktion.

Tælleren bør nøie sætte sig ind i Schemaernes Indretning, hvorom Tællingsbestyrelsen forøvrigt vil meddele fornøden Veiledning.

. Schema 1 (Husliste) er indrettet til summariske Opgaver over Antallet af de i hvert Hus boende Personer; det dermed sammenhængende Schema 3 er bestemt til Oplysninger angående Kreaturholdet og Udsæd m. m. vedkommende samme Hus eller Bosted. Derimod skal der af Schema 2 (Personseddel) udfyldes et særskilt Exemplar for hver enkelt af Husets Beboere. Disse Personsedler lægges for hvert Hus ind mellem vedkommende Schema 1 og 3, der forinden Tællingens Begyndeldse i det fornødne Antal Exemplarer må omhyggelig sammenfoldes således, at Titelen: «Folketælling for Kongeriget Norge» etc vender udad. Schema 1 og 3 tjener altså som Omslag omkring de til samme Hus hørende Personsedler (Schema 2), og Schemaerne må i denne Stand forblive liggende og i sin Tid blive indsendte til Centralbureauet. Af Hensyn til den senere Bearbeidelse må det såvidt muligt søges undgået, at Schemaerne brettes, bortseet fra Sammenfoldningen af Schema 1 og 3.

2. Tællingens Udførelse.

Tællingen tager sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 eller, hvor Tællingsbestyrelsen af Hensyn til de lokale Forholde finder det hensigtsmæssigt, Mandag den 5te Januar, og forsættes uafbrudt de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt, idet den fremmes så hurtigt, som med dens Nøiagtighed er foreneligt. Den foregår på den Måde, at Tælleren begiver sig fra Hus til Hus og på selve Stedet efter de af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.. For de Huses Vedkommende, hvor Schemaer have været omdelte for Tællingens Begyndelse, og hvor de ere blevne udfyldte af Beboerne selv, må det påsees, at Besvarelsen er tydelig og rigtig affattet. Til Erstatning for bortkomne eller tilsmudsede Schemaer bør medtages et noget rundeligt beregnet Antal.

Huslisterne (Schema 1) numereres under Tællerens Nærværelse på de forskjellige Bosteder med fortløbende Numere i den Orden, i hvilken de indsamles, hvorhos den Dato, på hvilken Indsamlingen finder Sted, tilskrives på den første og den siste Husliste, der på samme Dag er bleven indsamlet. Denne Tilføielse anbringes umiddelbart efter Huslistens No.

Det bemærkes, at Tællingen også skal omfatte de Personer, der ved Årsskiftet vare ombord på Fartøier inden Rigets Grænser. Forsåvidt sådanne Fartøier ere beliggende på et Sted, hvor der er Toldstation, vil Tælling af de ombordværende Personer foregå ved Toldvæsenets Funktionærer. Forsåvidt angår Fartøier, der enten ved årsskiftet ere beliggende i noget Landdistrikt eller i de første Dage af Januar ankomne dertil, uden at, de ombordværende Personer have været optalte som tilstedeværende andetsteds, skal Tællingen derimod foretages af de almindelige Tællere, hver for sin Kreds og skal herved for hvert Fartøi benyttes en Husliste (Schema 1), idet Ordet «Husliste» i Tilfælde rettes til «Skibsliste». Disse Skibslister numereres for sig, medens for de ombordværende Personer de sædvanlige Personsedler benyttes.

Andre Reisende og Veifarende (hvorunder Omstreifere, der ere ude at færdes Nytårsnat, skulle såvidt, muligt medtages ved det Hus, hvorhen de først komme i det nye År, jfr. nedenfor 8. 4.

Med Hensyn til Schemaernes Udfyldning bemærkes: Forinden Tælleren begiver sig afsted, bør han have tilføiet Herredets Navn samt Tællingskredsens No. på såmange af Schema I og 2, som han antager at ville komme til at bruge i Løbet af Dagen. Herredets Navn kan skrives forkortet, når det kun er tilstrækkelig tydeligt betegnet.

For hvert Hus, han kommer til, begynder han med på Schema 1 at tilføie Huslistens No., hvorved iagttages, at et Hus med tilhørende Sidebygninger eller Udhuse betragtes som et samlet Hus (Bosted), så at der altså ikke bruges ny Husliste eller gives nyt Numer til en beboet Sidebygning, der ikke er fuldstændig indredet som Familiebekvemmelighed.

Derefter vil det i Regelen være hensigtsmæssigt samme Schemas første Rubrik tilvenstre at skrive Hovedpersonernes (d. e. Husfaderens eller Husmoderens eller den ensligt levende Persons Navn.

Derefter udfyldes en Personseddel (Schema 2) først for Familiens Hovedperson, dernæst for de øvrige Medlemmer af samme Husholdning. Hvor der i noget Hus er flere Familier, må Personsedlerne for samme Familiies Medlemmer, hvad enten de ere tilstede eller midlertidigt fraværende, numereres lige efter hinanden. Det iagttages, at Personsedlerne gives fortløbende Numere for samtlige Husets Beboere, så at der altså ikke for en ny Familie eller ensligt levende Person i samme Hus begyndes med No. 1.

Dernæst udfyldes de forskjellige Rubriker i Schema 1 og Schema 3.

Uagtet man har tænkt sig den her beskrevne Fremgangsmåde hensigtsmæssigen anvendt som Regel, vil det dog selvfølgelig komme an på de specielle Forhold på hvert Sted, hvorledes den vil blive at, tillempe i det enkelte.

I Henseende til Schemaernes Indretning gjælder som almindelig Regel for alle Opgaver undtagen over Udsæd og Havedyrkning, at de meddeles efter den Tilstand, der fandt Sted den 1ste Januar 1891, og i Tilfælde, at nogen Forandring f. Ex. ved Fødsel eller Dødsfald skulde være foregået selve Nytårsnat, meddeles Opgave over Forholdene, således som de vare Kl. 12 Midnat.

Forøvrigt, bemærkes:

Vedkommende Schema 1.

I første Rubrik tilvenstre skal for hver Familie eller Husholdning skrives vedkommende Hovedpersons Navn (som det her ikke er nødvendigt at skrive fuldt ud). De ensligt levende Personer betragtes hver som udgjørende en Husholdning, hvis Hovedperson han eller hun selv er. Til Adskillelse mellem de Logerende, der ere at anse som enslige, og de, der ere at anse som hørende til Familien (jfr. Schema 2, Rubr. 3), bemærkes, at de, der spise Middag ved Familiens Bord, blive at regne som hørende til vedkommende Familiehusholdning. Andre Logerende regnes derimod som enslige. Tjenere medregnes til vedkommende Familiehusholdning; ligeledes Føderådsfolk, hvis de ikke føre egen Husholdniug, samt Lægdslemmer

Af Søskende eller Andre, der føre fælles Husholdning, bliver den ene at regne som Hovedperson.

Ved Extrahusholdninger, f. Ex. Sygehuse, Fattighuse, Sindssygeanstalter, Opdragelsesanstalter, Fængsler o. l. opføres først heromhandlede Indretningers eller Anstalters, i sædvanlige Familiehusholdninger eller ensligt levende, Bestyrelses- og Opsynspersonale efter de om almindelige Husholdninger givne Regler, idet altså vedkommende Hovedpersoners Navne blive at anføre i Schemaets første Rubrik tilvenstre. Derefter anføres med Angivelse af Extraliusholdningens Art, Personsedlernes Numere og Antallet af Personer af hvert Kjøn for vedkommende Lemmer? underet. Personer, der den 1ste Januar 1891 vare kun midlertidiqt tilstede, skulle opføres som sådanne i Listen for det Hus, hvor de havde sit (midlertidige) Logis Nytårsnat (jfr. Schema, 1, Rubrik b og Schema 2, Rubrik 14). I Schemaerne for det Hus, hvorfra nogen Person midlertidigt var fraværende, opføres han derimod som midlertidigt fraværende (Schema 1, Rubrik e og Schema 2, Rubrik 15). Det vil således indtræffe, at en og samme Person bliver opført 2 Gange, også i samme Tællingskreds, nemlig på det ene Sted som midlertidigt nærværende og på det andet, Sted som midlertidigt fraværende. Da det, når Optællingen strækker sig udover flere Dage, kan hænde, at den, der var i Besøg på et Sted den 1ste Januar, er vendt tilbage til sin sædvanlige Bolig på den Tid, da Tælleren kommer derhen, eller omvendt den, der var hjemme Nytårsnat (Schema 1, Rubrik a), er reist på Besøg senere hen og da påtræffes af Tælleren - enten i samme Kreds eller i en anden -, er det af Vigtighed for at undgå Dobbelttællinger eller Udeladelser, at hver Tæller skaffer sig Rede på, hvilke Personer der vare midlertidigt nærværende eller fraværende Nyttårsnat, og at Schema 1 og 2 udfyldes i Overensstemmelse dermed, så at senere Bortreise eller Hjemkomst ingen Indflydelse får på Opgaverne. Dernæst bør det påsees, at Tælleren for de midlertidigt nærværende og midlertidigt fraværende Personers Vedkommende i Schema 2, Rubrik 14, såvidt muligt betegner deres sædvanlige Bosted og i Rubrik 15 deres antagelige Opholdssted ikke alene ved Herredets, men også ved Stedets (Gårdens) Navn, såfremt det sædvanlige Bosted eller antagelige Opholdssted er beliggende i samme Herred.

Personer, der Nytårsnat færdes ude på Landeveien eller i Båd på Søen eller andetsteds og således da ikke havde Logis i noget Hus eller var ombord på noget Fartøi, regnes - således som tidligere nævnt - som tilstedeværende i det Hus, hvorhen de først komme i det nye År.

Som midlertidigt fraværende regnes også Logerende, der for Afreisen have opsagt sit Logis, men om hvem det vides, at de inden kort Tid ville komme tilbage og fremdeles blive boende i Herredet; disse medregnes i det Hus, hvor de sidst havde Logis.

Det må forøvrigt nøie iagttages, at der i heromhandlede Henseende kun spørges om midlertidig nærværende og fraværende. Ved Afgjørelse af Spørgsmålet om, hvorvidt Opholdet. skal ansees som midlertidigt eller stadigt, tages væsentligt Hensyn til, hvor Vedkommende må siges at være bosat på Tællingstiden.

Tjenere regnes således som bosatte på det Sted, hvor de ere i Tjeneste, Studenter, Skoleelever o. l. der, hvor de opholde sig for sin Uddannelses Skyld; ere de altså ved Tællingstiden hjemme i Besøg, opføres de der som midlertidigt nærværende.

Lægdslemmer, der ere på Omgang, regnes som bosatte på det Sted, hvor de opholdt sig ved Nytårstid (Schema 1, Rubrik a), Sygehuspatienter som midlertidigt tilstedeværende i Sygehuset, hvis de ikke ere indlagte til stadig Forpleining. Nomadiserende Lapper regnes som bosatte der, hvor de have Tilhold ved Nytårstid.

Sømænd, der ere i udenrigsk Fart, og som ikke have eget Hjem i Norge, regnes som midlertidigt fraværende fra sit sidste Bosted her i Landet, medmindre de må. ansees for at have taget sit Ophold i Udlandet eller stadig fare med udenlandske Skibe.

Vedkommende Schema 2.

Dette er Folketællingens Hovedschema, Grundlaget for den senere Bearbeidelse af Befolkningsstatistiken, og det er derfor af særlig Betydning, at netop dette bliver nøiagtigt og fuldstændigt udfyldt. Enhver Rubrik må derfor gjennemgåes for liver Person, ligesom det må nøie påsees, at Personseddelens, Tællingskredsens og Huslistens No. strax på Stedet tilføies på hver Seddel.

Som det vil sees, ere flere af Rubrikerne indrettede på. den Måde, at de begjærte Oplysninger meddeles ved simpelthen at sætte en Streg under de for hvert Tilfælde passende Ord (se det S. 15 trykte Exempel). Uagtet det kan synes, som om det samme opnåes ved at stryge ud de Ord, som ikke passe, bør Oplysningen ikke meddeles på sidstnævnte Måde.

Specielt bemærkes:

Rubrik 3. Herom henvises til de ved Schema 1 gjorte Bemærkninger; Ordene «Selv Hovedperson» understreges for de samme Personer, hvis Navne ere opførte i Schema 1. Forsåvidt de i Rubriken trykte Betegnelser ikke passe for Tilfældet, tilskrives det Fornødne, f. Ex. «Husfaderens Moder».

Rubrik 4. Det må nøie iagttages, at der som separerede kun opføres de Ægtefolk, der

have erhvervet Separationsbevilling, og som fraskilte kun de, hvis Ægteskab er endelig ophævet efter Bevilling eller ved Dom. Rubrik 5. Man har fundet det hensigtsmæssigst at rette Spørgsmålet om Ægtefællernes indbyrdes Slægtskabsforhold til Hustruen som den af Ægtefællerne, der i de fleste Tilfælde træffes hjemme. Det er nok, at Spørgsmålet besvares for hendes Vedkommende.

Rubrik 6. For dem, der opgives at være fødte for År 1800, er det nødvendigt at alltid stille nærmere Undersøgelse; i Schemaet bør tilføies, i hvilket Sogn de ere døbte.

Rubrik 7. I det Tilfælde, at en Persons Fødested falder sammen med det Herred, hvor han tælles, vil det være tilstrækkeligt og tillige hensigtsmæssigst, at Oplysningen meddeles på den Måde, at Ordet «Herred» understreges. Angående Herreder, der tiltrænge nærmere Betegnelse, fordi der findes flere af samme Navn, henvises til den som Bilag 2 trykte Fortegnelse.

Rubrik 8. Det må nøie iagttages, at Besvarelsen af dette Spørgsmål ikke afgjøres efter Fødestedet men efter Vedkommendes statsborgerlige Forhold.

Rubrik 9. Trossamfundets Art eller Navn må angives. Dersom nogen er udtrådt af Statskirken uden at have sluttet sig til noget bestemt Bekjendelses-Samfund, betegnes dette således: «Udtrådt, intet Samfund» eller på lignende Måde.

Rubrik 10 og 11 kunne i endel Tilfælde være vanskelige at udfylde, men det er af megen Vigtighed for Folketællingen, at disse Opgaver blive så nøiagtige og fuldstændige som muligt. Det vil derfor, for at undgå Tilbagesendelse fra Bureauet, være nødvendigt, at der ved Betegnelserne ikke opstår nogen Tvivl.

Næringsveiens eller Erhvervets Art må tydeligt og specielt betegnes.

For hjemmeværende voxne Børn eller andre Pårørende samt for Tjenere må oplyses, hvorvidt de ere sysselsatte ved Jordbrugsarbeide, Kreaturstel, Husgjerning eller andet Slags Arbeide, og da hvilket; deres Husfaders (Husmoders) Livsstilling anføres derhos i Rubrik 11, hvor dog Ordene «helt» eller «delvis» ikke understreges.

For Dagarbeidere, Inderster, Strandsiddere o. I. er det ikke nok at bruge disse Benævnelser, men Arbeidets Beskaffenhed må, specielt betegnes, og hvis det er af vexlende Art, det Slags Arbeide anføres, hvorved han hovedsagelig eller sidst har været beskjæftiget.

For Logerende eller Besøgende må ligeledes deres Næringsvei oplyses.

For Enker og voxne ugifte Kvinder må anføres, om de have nogetslags Erhverv eller forøvrigt have Noget at love af, som Føderåd, Pension o. I., eller om de eie Hus, have Formue o. s. v.

For gifte Husmødre anføres Mandens Livsstilling i Rubrik 11 (hvor Ordene «helt» eller «delvis» ikke understreges); have de eget Erhverv, anføres dette derhos i Rubrik 10.

Har en Person flere væsentlige Erhvervskilder, bør samtlige nøiagtigt betegnes, idet dog den vigtigste sættes først. For dem, der dels have noget eget Erhverv eller særskilt Beskjæftigelse, dels forsørges af Andre eller understøttes af Fattigvæsenet, anføres i Rubrik 10 Erhvervets eller Arbeidets Beskaffenhed, medens i Rubrik 11 Ordet «delvis» understreges og det øvrige passende tilføies. For Børn, der ere udsatte til Opfostring mod Betaling af Fattigvæsenet, opføres dette som Forsørger.

I Henseende til Personernes Stilling i Erhvervet må.oplyses:

a. for alle sådanne Stillinger, der både kunne være private og offentlige, dette Forholds Beskaffenhed, idet det af Opgaven tillige må fremgå, hvorvidt Vedkommende er Embedsmand, Bestillingsmand i Statens eller Kommunens Tjeneste o. s. v.

b. for Håndværkere, om de drive sin Næring for egen Regning eller i Andres Tjeneste som Svend, Dreng eller Arbeider.

Overhovedet bor det ved enhver Virksomhed såvidt muligt oplyses, om den drives for egen Regning, eller, hvis den drives for Andres, i hvilket mere eller mindre overordnet eller underordnet Forhold den Arbeidende står.

Forøvrigt henvises til den som Bilag I trykte, forøvrigt ikke udtømmende alfabetiske Fortegnelse over Livsstillinger, der tiltrænge nærmere Betegnelse.

Rubrik 12 og 13. Som det vil sees, skal der for Sindssvage, Døvstumme og Blinde skjelnes mellem, hvorvidt den abnorme Tilstand er medfødt (hvormed ligestilles, at den er kommen tilsyne i de første Barneår), eller om den er fremtrådt senere.

For den Sindssvages Vedkommende betegner denne Forskjel i Henseende til Tilsynekomsten to væsentlig forskjellige Klasser af Sindssyge, nemlig 1) de, der,

såvidt vides, altid have været uden Forstandsevner (Idioter), og 2) de, der have havt sin Forstands Brug men senere ere blevne sindssyge. Åndssløve, Sinker o. l. medregnes ikke.

Som Døvstumme regnes også de, der have været døvstumme fra Fødselen eller de tidligere Barneår men senere ved speciel Oplærelse have erhvervet Evne til at tale.

Som Blinde anføres de, der ikke have Gangsyn.

I de Schemaer, der udfyldes for Abnorme, som opholde sig på, Asyler, må. det ved Rubrik 7 tilføies, om de ere indkomne fra Landdistrikter eller fra Byer, forsåvidt deres sidste Bosted ikke falder sammen med Fødestedet.

I det særskilt for Tromsø Stift beregnede Schema 2 er tilføiet følgende Rubriker:

16. Nationalitet: Norsk, Lappisk, Finsk (Kvænsk), Blandet.

17. Sprog, der tales i Vedkommendes Hjem (såfremt det er forskjelligt fra den i Rubrik 16 angivne Nationalitet): Norsk, Lappisk, Finsk (Kvænsk).

18. For Lapper oplyses, om Vedkommende er fastboende eller nomadiserende. Samme Rubriker blive også at udfylde i de andre Herreder, hvor Personer af lappisk, finsk og blandet Nationalitet enkeltvis forekomme, men her alene for de enkelte forekommende Personer af nævnte Nationaliteter, altså ikke for Norske. Til Benyttelse i sådanne Tilfælde lader man for de Herreder, hvor man har tænkt sig, at dette kan forekomme, endel af de nærmest for Tromsø Stift beregnede Schemaer medfølge Cirkulæret til Tællingsbestyrelsen.

Vedkommende Schema 3.

Idet man henviser til de på selve Schemaet trykte Bemærkninger, tilføies her Følgende:

I de Herreder, for hvilke den nye Matrikul foreligger trykt, anføres Gårds-No. og Brugs-No., i de øvrige Herreder Matr.-No. og Løbe-No.; de Ord i vedkommende Overskrift, som ikke passe, udstryges.

I Henseende til Begrebet Brug bemærkes, at man i Schema 3 herved forstår den Jord, der bruges af den i vedkommende Husliste omhandlede Person (eller af en fraværende Eier), og at det følgelig ikke altid falder sammen med det, der i Matrikulfortegnelsen står opført som Brug, da f. Ex. en Del af et sådant kan være særskilt bortforpagtet eller udgjøre en Husmandsplads. Kreaturhold og Udsæd på sådanne Dele må ikke regnes sammen med Hovedbrugets, men anføres i det Schema 3, der hører til vedkommende Husliste (jfr. Bemærkning 4 i Schemaet).

Det bemærkes, at der kan forekomme Udsæd eller Havedyrkning på Grundstykker, som ikke høre til noget Brug, for hvilket Huslister skal udfærdiges; i sådant Tilfælde må et Schema 3 særskilt udfyldes, og bør der på det dermed sammenhængende Schema 1 tilskrives Ubebygget», «Ubeboet» eller lignende. Nævnte Schema 3 gives samme Numer som det sidst besøgte Hus; i Schema 1 for dette tilføies Litr, a, i Schema 1 for Grundstykker Litr. b.

Skulde lignende Tilfælde indtræffe for Kreaturholdets Vedkommende, forholdes på samme Måde.

Af Bemærkning 1 i Schemaet fremgår, at særskilt matrikulerede Havnegange og Slåtteland, der høre til et Brug, opføres i Forbindelse med dette. Særskilt matrikulerede Skovstykker og Herligheder opføres derimod ikke.

Såfremt det i enkelte Tilfælde skulde vise sig at blive for liden Plads enten til overensstemmende med Bemærkning 1 at anføre samtlige til Bruget hørende særskilt matrikulerede Eiendomme eller til overensstemmende med Bemærkning 3 at angive Navn og Livsstilling samt Kreaturhold og Udsæd for hver enkelt af de i samme Hus (Bosted) værende Personer, bor man for dette Hus af Schema 3 istedetfor 1 Exemplar anvende 2, der da må betegnes med Litr. a og b.

Ved Opgaven over Arbeidsvogne og Kjærrer iagttages, at, når samme Par Hjul (løst Drag) bruges ved mere end et Kjøreredskab, skal det ikke regnes mere end en Gang.

Fremdeles bemærkes, at. i Tilfælde af, at flere Gårdbmgere eie en Maskine sammen, anføres den kun der, hvor den forefindes, med Tilføiende af Sameieforholdet.

Rubrikerne i Schema 3 må for hvert Bosted enten udfyldes eller også må det udtrykkelig betegnes, at Kreaturhold og Udsæd m. m. ikke findes. Særlig bedes bemærket de tilfælde, hvor ingen andre Kreaturer forefindes, men hvor der f. Ex. kan holdes en Gris, Høns o. s. v. eller Bikube, eller hvor der vistnok ikke er noget Jordbrug, men hvor der sættes Poteter eller dyrkes Kjøkkenhavevæxter.

Endelig bemærkes, at det kun er de den lste. Januar 1891 levende Kreaturer, der skulle tælles; jfr. Schemaets Overskrift.

Når de oven omhandlede Schemaer 1-3 ere blevne indsamlede, udarbeides Hovedliste for Tællingskredsen (Schema 6), der består af 2 Afdelinger, af hvilke den første er bestemt for et fortløbende Uddrag af Huslisterne og den anden til et Sammendrag for særskilte Dele af Tællingskredsen. I første Afdeling opskrives Folketallet for hvert Hus (Bosted) efter Huslisternes Udvisende i den samme Orden, hvori disse ere numererede. I anden Afdeling opføres for hver af de særskilt udsondrede Dele overensstemmende med Schemaet det hele Folketal idet der i 2den Rubrik anføres, hvilke af de i Schemaets første Afdeling opførte Numere af Huslister der vedkomme hver enkelt Del. Hvis et Schema 6 ikke strækker til, anvendes 2de, der heftes sammen eller gives i hver sit Litr.

Samtlige udfyldte Schemaer 1, 2, 3 og 6 indleveres derefter omhyggeligt indpakkede til vedkommende Lensmand, hvorved det nøie påsees, at Schemaerne ligge i fortløbende Orden. Ubenyttede Schemaer afleveres ligeledes.

Det statistiske Centralbureau, Kristiania i November 1890,



Bilag 1.

Alfabetisk Fortegnelse over

Livsstillinger, der tiltrenge nærmere Betegnelse

enten af Virksomhedens Art eller af Erhvervets private eller offentlige Karakter m.m.

Arbeider, Arbeidsmand, Arbeiderske, Arbeidsformand; ved hvad Slags Arbeide udelukkende eller hovedsaglig sysselsat?

Assistent; ved hvad?

Banemester; ved Jernhane? ved Reberbane?

Bankassistent, Bankbogholder, Bankbud, Bankchef o. l.; ved privat Bank ? ved Norges Bank? o. s. v.

Bestyrer, Bestyrerinde; af hvad?

Betjent; ved hvad?

Billettør; hvad Slags?

Bogholder, Bogholderske; ved hvad?

Brugsarbeider, Brugsbetjent, Brugsbestyrer, Brugsformand, Brugsfuldmægtig, Brugssmed, Brugssnedker o.s.v.; ved hvilket Slags Brug?

Bud; hos Agent? hos Advokat? hos Kjøbmand ? o. s. v.

Civilingeniør; ved hvilket Slags Virksomhed beskjæftiget?

Dagarbeider; se Arbeider.

Direktør; hvad Slags?

Discipel; på Apothek? Skolediscipel? o. s. v.

Doktor; se Læge.

Enke, Enkefrue; med Pension? med eget Erhverv og i Tilfælde hvilket Slags? med Indtægt af Kapitaler eller af Eiendomme? uden Indtægt?

Fabrikant, Fabrikarbeider, Fabrikbestyrer, Fabrikeier, Fabrikmester o. l.; hvad Slags?

Formand; ved hvilket Slags Arbeide?

Forstander, Forstanderinde; ved hvad?

Forstkandidat, Forstmand; privat ansat? i Statens Tjeneste?

Forvalter; ved hvad?

Frøken; se Enke.

Fuldmægtig; hvad Slags?

Fyrbøder; tilsøs? ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags?

Gårdbruger; Selveier? Leilænding? Bygselmand? Forpagter? o. s. v.

Gårdbrugerenke; Gårdbrugerske? med Bygsel? Føderådsenke ? o. s. v.

Gårdbrugersøn; hvorved sysselsat?

Gartner; Handelsgartner for egen Regning? ansat ved Handelsgartneri? hos Privatmand? o. s. v.

Handelsmand; hvad Slags? Manufakturhandel? Boghandel? Kolonialhandel? Landhandler? Fæhandler? Skræppekarl? o. s. v.

Husmand; jordbrugende? beskjæftiget ved andet Slags Arbeide end Pladsbruget og da hvilket Slags? Husmand uden Jord? hvorved sysselsat ?

Husmandsenke; Pladsbrugerske? med Føderåd? o. s. v.

Husmandssøn; hvorved sysselsat?

Håndværker; hvilket Slags Håndværk? for egen Regning? i Andres Tjeneste? ansat ved Fabrik og da hvilket Slags?

Håndværkerdreng, Håndværkersvend; hvad Slags ?

]nderst; do.

Indsidder; do.

Ingeniør; do.

Inspektør; hvad Slags?

Jomfru; se Enke.

Kandidat; hvad Slags og hvorved sysselsat?

Kaptein; Skibskaptein? Kapt. i Armeen? i Marinen?

Kasserer; i Kjøbmandsforretning? ved Assurancevirksomhed? o. s. v.

Kemiker; ved Fabrik? ved egen Forretning? o.s.v

Kok; tilsøs? ved Hotel? ved Strafanstalt? o.s.v

Kontorbetjent, Kontorchef, Kontorfuldmægtig, Kontorist; hvilket Slags Kontor?

Kontrollør; ved hvad?

Kusk; Herskabskusk? Vognmandskusk? o.s.v

Landmand; hvad Slags? se under Gårdbruger.

Laborant, Laborantkarl; ved hvad?

Læge; privat praktiserende? Amanuensis? Distriktslæge? Militærlæge? kommunal Læge?

Lærer, Lærerinde; Almueskolelærer? Huslærer? Sproglærer? ved offentlig Middelskole? o. s. v.

Lærling; hvad Slags?

Madam; se Enke.

Maler; Kunstmaler? Håndværker? Håndværksarbeider?

Maskinist, Maskiningeniør, Maskindreng; tilsøs? ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags?

Mekaniker; Håndværker for egen Regning? mekanisk Fabrikarbeider? o. s. v.

Musikant; hvad Slags?

Møller; Mølleeier? Møllemester? Møllearbeider? ved Kornmølle? ved Papirmølle ? o.s.v

Natvægter; ved Sagbrug? ved Lastetomt? i kommunal Tjeneste? o.. s, v.

dø. dø. dø.

Opsynsbetjent; ved hvad?

Opslager; hvad Slags?

Opsynsmand; do.

Polytekniker; hvorved sysselsat?

Portner; ved hvad?

Portør; ved Jernbane? ved Sygehus? o. s. v.

Pudser; ved Jernbane? ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags? o. s. v.

Regnskabsfører; ved hvilket Slags Forretning eller Virksomhed?

Rorskarl; Toldrorskarl? o. s. v.

Seilmager; tilsøs? Håndværker for egen Regning? Håndværksarbejder? o. s. v.

Sekretær; hvad Slags?

Smed; ved Fabrik og i Tilfælde hvilket Slags? Håndværker for egen Regning? Håndværksarbeider?

Snedker; do.

Staldkarl; hos Vognmand? ved Landbrug? o.s.v

Sygeoppasser, Syqevogter; ved offentligt Hospital? ved privat Anstalt? hos Private?

Tekniker;. hvorved sysselsat?

Tjener, Tjenestegut, Tjenestepige; væsentlig sysselsat ved Landbrugsarbeide? ved husligt Arbeide ? o. s. v.

Tømmermand; Hustømmermand? søfarende Tømmermand? Værftstømmermand?

Vagtmand, Vagtmester; ved hvad?

Vogter; ved hvad?

Volontør; hvad slags?

Værksarbeider, Værksbestyrer, Værkseier, Værksformand, Værkskontorist o.l.; hvilken slags Virksomhed

Økonom; ved hvad?



Bilag 2.

Alfabetisk Fortegnelse over Herreder der tiltrænge nærmere Betegnelse
Årdal: Ryfylke Mo: Helgeland,
Sogn. Telemarken.
Berg; Senjen, Nes: Flekkefjord,
Smålenene. (Nes og Hitterø)
Borge: Lofoten, Hallingdal,
Smålenene, Hedemarken,
Borgund: Sogn, Romerike.
Søndmør. Sandø Romsdal,
: Telemarken, Søndmør.
Vesterålen. Saude: Ryfylke,
Eid; Nordfjord Telemarken.
Romsdal. Sogndal Dalene,
Herø: Helgeland, Sogn.
Søndmør. Våler: Smålenene,
Hof: Jarlsberg, Soler.
Solør. Vang: Hedemarken,
Lund: Dalene. Valdres.
Lunde: Telemarken.

Forsåvidt Fødestedet i Schemaet betegnes ved Sognets Navn og dette kan give Anledning til Forvexling med andre Sogne eller Herreder, bør fornøden yderligere Oplysning tilføies.




ad Bilag No. 13.

Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.

Tillæg til Instruktion for Tællerne i endel Herreder i Hedemarkens Amt, de trondhjemske Amter og Nordlands Amt.

Vedkommende nomadiserende Lapper.

Som det vil sees af Instruktionen Side 2, skal Tællingen foregå på den Måde, at Tælleren på selve Stedet efter de af Beboerne modtagne Oplysninger udfylder for hvert Bosted de samme vedkommende Schemaer 1, 2 og 3.

Denne Regel anvendes i Forhold til de nomadiserende Lapper således, at deres Tilholdssted ved Nytårstid ansees som deres Bosted, jfr. Instruktionen Side 4.

I Forbindelse hermed bemærkes, at Oplysningerne, der altså skulle indhentes på Stedet, bør søges ved Henvendelse til vedkommende Lap eller Lappekvinde (Husfaderen eller Husmoderen); forsåvidt ingen af disse skulde være tilstede, bør det anmærkes, af hvem Oplysningerne ere blevne meddelte.

Vedkommende Schema 2.

Rubrik 8. For at kunne bestemme det undersåtlige Forhold bliver det nødvendigt at skjelne mellem:

a. Lapper, som opholde sig her i Riget Året rundt;

b. Lapper, som nogen Tid af Året opholde sig i Sverige og til anden Tid i Norge. De under a nævnte Lapper betragtes som norske Undersåtter, medmindre de ere indflyttede fra Sverige og agte at flytte tilbage dertil samt derhos selv betragte sig som svenske Undersåtter.

For de under b nævnte Lapper bør som Regel befølges, at man holder sig til vedkommende Laps egen Opgave med Hensyn til det undersåtlige Forhold.

Rubrik 14 og 15. Nomadiserende Lapper ansees, som nævnt, at være hjemmehørende der, hvor de opholde sig ved Nytårstid; skulde imidlertid nogen Lap andetstedsfra netop den lste Januar være på et kort Leilighedsbesøg hos den Lappefamilie, som nævnte Dag har sit Tilhold i pågjældende Tællingskreds, ansees denne enkelte Lap selvfølgelig som midlertidig tilstedeværende.

Vedkommende Schema 3.

Antallet af Rensdyr.

Tælleren bor ikke holde sig alene til Lappernes egen Opgave over Antallet af Rensdyr, men efter Omstændighederne selv øve Kritik og da navnlig tage Hensyn til andre Oplysninger, som han anser for pålidelige.

Ved Opgavernes Indlevering bør Tælleren særskilt angående nævnte Punkt, såvidt fornødiges, konferere med Lensmanden.

Tælleren må have for Øie, at både Mand, Hustru, Børn og Tyende kan være Eiere af Rensdyr, i hvilket Tilfælde specificeret Opgave bør meddeles.

Dernæst må Tælleren mærke sig, at Lapperne ofte have Andres Rensdyr under Bevogtning, hvilke blive at anføre som Andre tilhørende.

Det statistiske Centralbureau, Kristiania i December 1890.



Bilag No. 14.

Cirkulære til Toldkamrene.

No. 13 (1890).

Fra

Den Kongelige Norske Regjerings

Finants- og Told-Departement.

. Ved høieste Resolution af 31te f. M. er det bestemt:

1. At en almindelig Folketælling bliver at afholde ved forestående Årsskifte, samt at den skal tage sin Begyndelse Fredag den 2den Januar 1891 og fortsættes de påfølgende Virkedage, indtil den er tilendebragt.

5. At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Farteier, der ved Årsskiftet er beliggende i eller på Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.

7. At Tællingsopgaverne skulle meddeles i overensstemmelse med vedlagte Schemaer 1-7.

8. At de udfyldte Schemaer skulle indsendes til det statistiske Centralbureau, såsnart Tællingen er endt, og senest inden Udgangen af Februar Måned 1891, dog således, at Indsendelsen af Listerne for Finmarkens Amt samt af de i Post 5 og 6 omhandlede Schemaer kan udstå til Midten af Marts Måned.

9. At det statistiske Centralbureau bemyndiges til at træffe de Foranstaltninger, der videre udkræves i Sagens Anledning.

Hvilket herved meddeles med Tilføiende, at Toldkammeret fra det statistiske Centralbureau vil erholde nærmere Meddelelse om, hvorledes Tællingen vil være at udføre og Resultaterne deraf at meddele.

Christiania den 22de November 1890.

Evald Rygh.





Bilag No. 15.

Cirkulære. No. 5. - 1890.

Fra

Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

I Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget Norge ved forestående Årsskifte er det ved nådigst Resolution af 31te f. M. bestemt:

«At der ved de svenske og norske Konsulater og Vicekonsulater iværksættes en Tælling af Søfarende ombord. på norske Fartøier, der ved årsskiftet ere beliggende eller ere på Vejen til fremmede Havne.

Efter de for Folketællingen ved nævnte Resolution fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste (Schema 4) for hvert Fartøi, der lste Januar 1891 befinder sig udenfor Norges Grænser, samt en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person, hvad enten han hører til Besætningen eller ikke.

Af disse Schemaer tilstiller man Konsulatet samtidig med nærværende Cirkulære det Antal Exemplarer, som man har anseet fornødent såvel for Hovedstationen som for Vicekonsulsstationerne. Af Schemaerne er, som det vil sees, den største Del indlagt i Konvoluter, hver indeholdende 1 Skibsliste og 10 Personsedler, hvorhos særskilt følger endel Personsedler bestemte fil Supplering for Fartøier med flere end 10 ombordværende Personer.

Man skal anmode Konsulatet om at besørge et Exemplar af nævnte Konvoluter med fornødne Schemaer tildelt hvert norsk Fartøi, der ikke allerede måtte være i Besiddelse deraf, og som enten

1. i Løbet af indeværende År udklareres fra nogen af Konsulatets Havne til sådan Tid og med sådan Bestemmelse, at Fartøiet ikke kan antages at nå Norge inden Årets Udgang, eller

2. den 31te d. A. er beliggende i nogen af Konsulatets Havne, eller

3. ankommer til nogen af disse inden medio Marts n. Å. og har været underveis den 31te December d. Å.

De udfyldte Schemaer blive at aflevere til det svenske og norske Konsulat i den udenlandske Havn, hvor Fartøiet er beliggende ved. Årsskiftet, eller hvortil det først ankommer i det nye År. (Forsåvidt Fartøiet er på Hjemreise til Norge, skulle Schemaerne afleveres af Skibsføreren til vedkommende norske Toldkammer.)

Man skal derfor bede påseet, at der for hvert norsk Fartøi, der den 31te December d. Å. enten er beliggende i nogen af Konsulatets Havne eller befandt sig på. Veien til samme, inden dets Udklarering afleveres de behørige Schemaer i udfyldt Stand.

Det bedes pålagt, Vicekonsulerne ved Midten af Marts Måned 1891 at indsende samtlige modtagne udfyldte Schemaer til Hovedstationen, hvorefter de, i Forbindelse med de ved denne indsamlede Schemaer, snarest mulig tilstilles dette Departement.

De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellem Fartøier, der ved Ånskiftet vare overliggende i Konsulatdistriktet; og Fartøier, som først i det nye År ere ankomne til samme.

For Langveisfarere, der måtte ankomme til nogen af Konsulatets Havne senere end medio Marts, men inden Udgangen af Mai Måned n. Å., og som have været fraværende fra Norge den 31te December d. Å.,. bliver det at undersøge, hvorvidt heromhandlede, Schemaer ere afleverede ved noget andet Konsulat. Hvor dette ikke har været Tilfældet, blive Schemaer at udfylde og gjennem Konsulatet strax at indsende til Departementet.

Til Fordeling mellem Vicekonsulsstationerne vedlægges endel Aftryk af nærværende Cirkulære.

Kristiania den 15de November 1890.

Ole Furu.

Fr. Rustad.

Til

Det svenske og norske Konsulat.





ad Bilag No. 15.

Translation.

Circular No. 5 1890.

From

The Royal Norwegian Government's Department For The Interior.

By decree of the 31st last month it has pleased His Majesty the King, while ordering the taking of a general census for the Kingdom of Norway, to direct:

«That through the Swedish and Norwegian Consulates and Viceconsulates an enumeration shall take place of seafaring persons onboard Norwegian vessels being, at the end of the year, in foreign ports or bound for such ports.»

According to the regulations for the taking of the census laid down in the said decree a crew (and passenger) list (schedule 4) is to be filled in for each vessel being without Norway on the 1st of January 1891, and a particular card (schedule 6) for each single person onboard, whether belonging to the crew or not.

The Department forwards to the Consulate in connection with this circular a number of copies of the schedules considered sufficient both for the head station and the Viceconsular stations. As it will be seen, most of the schedules are enelosed in envelopes containing each one crew list and 10 particular cards, besides which some particular cards are added for vessels having more than 10 persons onboard.

The Department requests you to hand one of the said envelopes with the necessary schedules to every Norwegian vessel, that has not already been provided therewith, and which

1. is clearing out in the course of the present year from any port within your Consular district at such a time, or with such a destination, that the vessel is not likely to reach Norway before the end of this year, or

2. is lying, on the 31st of December this year, in any port within your district, or

3. arrives at such a port before March 15th next having been on the voyage to the port on the 31st of December next.

When filled in, the schedules are to be delivered to the Swedish and Norwegian Consulate of the foreign port, where the Vessel is lying at the end of the year, or where it first arrives in the new year. (Should the vessel be on her return to Norway, the schedules ought to be handed by the master to the Norwegian Custom house concerned.) The Department, accordingly, requests you to see, that the required schedules are filled and produced before the clearing out of every Norwegian vessel being, on the 31st of December 1890, in any of the ports of the Consulate, or on the voyage to such port. You are also requested to direct the Viceconsuls to forward, within the 15th March 1891, all the schedules received to the head station, and to send the same., together with the schedules collected at the head station, to this Department.

The schedules, when forwarded, are to be accompanied by a list stating the names of the vessels concerned, separately for vessels remaining in the Consular district at the end of the year, and for those which have arrived in the course of the new year.

In the case of vessels engaged on long voyages arriving at any of the ports of the Consulate after the 15th of March, but within the expiry of May 1891, it is to be ascertained, whether they have deposited the required statement at any other Consulate. Should this not be the case, the schedules are to be filled in and directly forwarded to the Department through your Consulate.

A number of copies of this Circular follow enclosed for distribution among your Viceconsuls.

Kristiania, the 15th of November 1890.

(signed) Ole Furu.

(signed) Fr. Rustad,

To

The Swedish and Norwegian Consulate.



167

Bilag No; 16.

Det statistiske Centralbureau.

Folketælling lste Januar 1891.

Cirkulære No. 5.

J.-No.1890-38

Som det allerede gjennem Cirkulære No. 13 fra den kongelige norske Regjerings Finants- og Told-Departement vil være Toldkammeret bekjendt, er det ved høieste Resolution af 31te f. M. i Forbindelse med Anordningen af en almindelig Folketælling for Kongeriget - Norge ved forestående Årsskifte nådigst bestemt:

«At der ved Toldvæsenets Funktionærer iværksættes en Tælling af Søfarende ombord på norske Fartøier, der ved Årsskiftet er beliggende i eller på. Veien til norske Havne, samt tillige af Bemandingen på de samtidig inden Rigets Grænser værende fremmede Fartøier.»

Under Henvisning til nævnte Cirkulære skal Centralbureauet, herved meddele Følgende:

Efter de for Folketællingen fastsatte Regler bliver der at udfylde en Skibsliste (Schema 4) for hvert Fartøi, der 1ste Januar 1891 befinder "' indenfor Norges Grænser, såvelsom for hvert norsk Fartøi, som samtidig er udenfor Riget, samt en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person, hvad enten han hører til Besætningen eller ikke.

Af disse Schemaer tilstiller man Toldkammeret samtidig med nærværende Cirkulære det Antal Exemplarer, som man har anseet fornødent. Af Schemaerne er, som det vil sees, den største Del indlagt i Konvoluter, hver indeholdende 1 Skibsliste og 10 Personsedler, hvorhos særskilt følger endel Personsedler bestemte til Supplering for Fartøier med flere end 10 ombordværende Personer.

Man skal anmode Toldkammeret om at besørge et Exemplar af nævnte Konvoluter med fornødne Schemaer tilstillet:

1. ethvert såvel norsk som fremmed Fartøi, der, uden at være oplagt, den 31te December d. Å. ligger i nogen af de til Toldkaminerets Distrikt hørende Havne eller Udhavne, hvor Toldstation findes;

2. ethvert norsk Fartøi, der i den gjenstående Del af indeværende År udklareres til Udlandet, og som ikke antages at ville komme tilbage til Norge inden Årets Udgang;

3. ethvert fra Toldstedet til indenrigsk Sted så, nær Årsskiftet og med sådan Bestemmelse afgående Fartøi, at det må forudsættes at være underveis Nytårsnat;

4. ethvert fra Udlandet fra og med den 1ste Januar n. Å. ankommende norsk Fartøi, der var underveis ved Årsskiftet, og som ikke allerede deraf måtte være i Besiddelse, samt

5. ethvert til Toldstedet fra indenlandske Steder i Begyndelsen af 1891 ankommende norsk gs

Fartøi, derved Årsskiftet var underveis, og for hvilket lignende Schemaer ikke tidligere have været afgivne.

Ved Udleveringen af Schemaer til de under 2 og 3 omhandlede Skibe bør vedkommende Skibsfører udtrykkelig anmodes om at besørge Schemaerne udfyldte snarest muligt efter Årsskiftet, idet det navnlig, forsåvidt Passagerdampskibe angår, er af Interesse, at dette sker, for de ombordværende Passagerer have forladt Skibet.

I Henseende til fremmede Fartøier bør Toldkammeret anmode vedkommende Konsuler om deres velvillige Mellemkomst i Sagens Anledning.

Toldkammeret anmodes om at påse, at Schemaerne blive afleverede i behørig udfyldt Stand for hvert af de oven omhandlede Fartøier, uanseet om disse have modtaget Schemaerne gjennem. et norsk Toldkammer eller gjennem, et af de forenede Rigers Konsulater.

Schemaerne forudsættes i Regelen at ville blive udfyldte af vedkommende Skibsførere; i manglende Fald anmodes Toldkammeret om at besørge dette. I Henseende til Udfyldningen bemærkes til Forebyggelse af mulig Tvivl, at, bortseet, fra Skibets Besætning (hvorom se Schema d), alene de Personer, der Natten til den lste Januar opholdt sig ombord, skulle medtages på, Schemaerne (idet de, der samme Nat havde Logis iland, ville blive medtagne i den der stedfindende almindelige Folketælling).

De indtil Midten af M. indkomne Schemaer indsendes underet til Det statistiske Centralburean med sådan Påtegning: Vedkommer Folketællingen 1891.

De Schemaer, der måtte indkomme efter nævnte Tidspunkt, blive snarest muligt at eftersende.

De udfyldte Schemaer bedes ved Indsendelsen ledsagede af en Fortegnelse, hvori vedkommende Fartøiers Navn anføres, og hvori der skjelnes mellem Fartøier, der ved Årsskiftet vare overliggende i Distriktet, og Fartøier, som først i det nye År ere ankomne til samme. Skibslisterne - Schema 4 bør stemples og numereres af det Toldkammer, der modtager samme. Om samtlige Schemaer ikke indsendes underet, bør de dog gives fortløbende Numer.

Man vedlægger et Exemplar af det af Regjeringens Departement for det Indre under 15de d. M. til de forenede Rigers Konsuler udfærdigede Cirkulære angående Tælling af Søfarende ombord på, norske Fartøier i Udlandet.

Forsåvidt Iværksættelsen af Tællingen i enkelte Tilfælde måtte være forbunden med Omkostninger for Toldkammeret, ville disse blive erstattede efter derover indgiven Regning.

Kristiania den 26de November 1890.

A. N. Kiær.

N. R. Bull.

Til

Toldkammeret i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



Bilag No. 17. (1ste Side.)

Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.

Schema 4. Skibsliste No .

Skibets Navn og Art ....................................................

hjemmehørende i drægtig . . . . Registerton (Netto)

ført af Antal Personsedler . . . . . . . . . .

Fortegnelse over Sømænd og andre ombordværende Personer.

Antal Sømænd: Skibsføreren iberegnet .........

Andre Ombordværende: Mænd. ................... .... ............

Kvinder .......................................

Hvor var Skibet ved Årsskiftet?

........................ ............................................................................................................ ...

Hvis Skibet var beliggende i Havn, oplyses, om Skibsføreren eller nogen anden af Besætningen ved Årsskiftet havde Logis iland? Ja, Nei 1).

I bekræftende Fald medregnes Vedkommende alligevel i Antallet af Sømænd, men deres Navne anføres her nedenfor:

........................................ ....................................... ........................................

1) De for hvert Tilfælde passende Ord understreges.

Se Schemaets sidste Side.

(2den Side.)

Til Observation.

De i denne Liste samt i indlagte Personsedler opstillede Spørgsmål Er til at tilveiebringe statistiske Oplysninger om reisende ombord på, norske Skibe (samt på fremmede Skibe i norske Havne) i Lighed med de Opgaver, der samtidig indsamles i alle Rigets et Byer og Bygder.Schemaerne bedes udfyldte af Skibsføreren, hvorved iagttages, at der udfyldes en Personseddel (Schema 5) for hver enkelt ombordværende Person.

De udfyldte Schemaer afleveres til det svenske og norske Konsulat (Vicekonsulat) i den udenlandske Havn eller til Toldkammeret i den norske Havn, hvor Fartøiet er beliggende ved Årsskiftet, eller hvortil det først ankommer i det nye År.

Fra udenrigske Havne, hvor intet svensk og norsk Konsulat eller Vicekonsulat findes, bedes Schemaerne i ufrankerede Breve direkte tilstillede Det statistiske Centralbureau, Kristiania.

Listen er udfyldt af

1891 afleveret til

........................................................

(3die og 4de Side blank.)



Bilag No. 18.

Folketælling for Kongeriget Norge 1ste Januar 1891.

Schema 5. Personseddel No . . . . . . . . . . . . .

Skibets Navn og Art . . .

Hvor var Skibet ved Årsskiftet? ..................................................................... 1. . Fuldt Navn . ..............

2. Kjøn '): Mandkjøn, Kvindekjøn. ..................................................................................

3. For sømænd: Stilling om bord: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

For andre Ombordværende: Stilling og Erhverv (eget eller Forsørgers)

. .

4. Ægteskabelig Stilling '): Ugift, Gift, Enkemand, Enke, Separeret efter Bevilling, Lovlig fraskilt.

5. Fødselsår. 18 ...........

6. Fødested: Herred, Sogn eller By

For de i Udlandet fødte: (Landets eller Stedets Navn)

7. Hvilken Stats Undersåt (for dem, der ikke ere norske Undersåtter) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Trossamfund (for dem, der ikke tilhøre den norske Statskirke) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9. Sædvanligt Bosted: ...................................................................................................

') De for hvert Tilfælde passende Ord understreges.