/ UiT Norges arktiske universitet
 

Folketellinga 1845

Oversigt

over Resultaterne af den i Januar 1846 afholdte Folketælling m. V.

(Aftryk af den norske Regjerings underdanigste Foredrag dateret 10de April 1847)

Chefen for Departementet for det Indre, Statsråd Stang, har underdanigst foredraget Følgende:

Da ved Udgangen af Året 1845 10 År vare forløbne siden sidste almindelige Folketælling fandt Sted her i Riget, blev det overeensstemmende med det forhenværende Finants-, Handels- og Told-Departements af den norske Regjering tiltrådte underdanigste Indstilling ved Kongelig nådigst Resolution af 16de Juli 1845 befalet, at en ny almindelig Folketælling ved Udgangen af sidstnævnte År igjen skulde afholdes; under hvilken det ligesom Tilfældet var ved Folketællingen af 1835 Opgaver tillige bleve indhentede over de vigtigste Landbonæringer nemlig om Kreaturholdets samt Korn- og Potetesavlens Størrelse som og over Antallet af de i Riget værende Fattige, Sindsvage, Spedalske, Døvstumme og Blinde. Ved ovennævnte Kongelige Resolution blev det tillige bestemt, at Tællingen skulde tage sin Begyndelse første Søgnedag efter Hellig tre Konger 1846 og med muligste Hurtighed fortsættes de påfølgende Dage indtil den var tilendebragt samt at Tællingen denne Gang skulde udføres ved de samme Personer, ved hvem Folketællingen besørgedes i 1835, nemlig i Kjøbstæderne Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne og i Ladestederne samt på Landet Sognepræsterne, Capellanerne, Lensmændene, Skoleholderne og Medhjælperne. Til Befordring af Hurtighed, Eensformighed og Nøiagtighed ved Udførelsen bleve samtlige Tællingsbestyrere herfra tilstillede trykte Blanketter til Udfylding og meddeelt detaljerede Regler for deres Benyttelse, ligesom man også for at opnå Garanti for at intet Brug i Landistricterne under Tællingen skulde blive forbigået tilstillede Tællingsbestyrerne i disse Aftryk af Matriculen forsåvidt deres District vedkom.

Fra vedkommende Tællingsbestyrere bleve Listerne indsendte directe til dette Departement og for at erholde Resultaterne af Tællingen med fornøden Hurtighed - en Betragtning, der er af Vigtighed, såsom et Arbeide af denne Natur taber en stor Deel af dets Værd når dets Resultater først vise sig efter flere Års Forløb, medens mange Forhold have forandret sig - blev den første Revision af de indkomne Lister overdragen dertil duelige Mænd udenfor Departementet. Efterat Revisionen af Listerne henimod forrige Års Høst var tilendebragt, bleve disse i Departementets Contor for det almindelige statistiske Tabelværk sammendragne i forskjellige Tabeller, hvoraf Tabel No. 1 indeholder Oversigt over Folkemængden i Rigets Kjøbstæder og Ladesteder, indeelt såvel efter Alder og Kjøn som Stand og Næringsvei. Tabel No. 2 indeholder ikke alene således som skeede i 1835 Folkemængden præstegjeldsviis, men man har også, i Betragtning af at det ved flere Leiligheder og det især hvor Spørgsmål opståer om civile eller geistlige Embedsdistricters Deling, er af Vigtighed af have Kundskab om Folketallet m. v. i de mindre Afdelinger af Præstegjeldene, Troet at burde indtage i samme Folketallet i ethvert Sogn på Landet og hertil har Departementet så meget mere fundet sig opfordret som denne meer detaljerede Form ikke i nogen væsentlig Grad vil forøge Tabellens Omfang, og er Folkemængden i denne Tabel rubriceret for hvert Decennium efter Alderen. Tabel No. 3 indeholder Oversigt over Folkemængden, ordnet efter Stand og Næringsvei, i ethvert Thinglag og Fogderi i Riget, med særskilt Opgivende af dettes Matriculskyld og Antal Jordebrug, således som Matriculen befandtes ved Udgangen af 1838. Tabel No. 4 udviser Folketallet, inddeelt såvel efter Alder og Kjøn som Stand og Næringsvei, i ethvert Amt og det hele Land. De følgende Tabeller indeholde Opgave over Antallet af de i Riget værende Lapper eller finner og Qvæner samt at Fattige. Sindssvage, Døvstumme, Spedalske og Blinde, så og over Udsæd, Foldighed og Kreaturhold. Som et Anhang og som Tabeller der ståe i nærmest Forbindelse med Folketællingstabellerne som udvisende Folkemængdens periodiske Af- og Tilgang følge sluttelig Tabeller deels stiftsviis, deels for det hele Rige over det årlige Antal af de i Decenniet 1835-1845 Ægteviede, Fødte og Døde, Dødfødte, ved ulykkelige Hændelser Omkomne, Selvmordere, Dræbte eller Myrdede m. m.

Hvor meget man end har søgt at bevirke Nøiagtighed ved Arbeidets udførelse, er det dog rimeligt at Feil på enkelte Steder ere indløbne, hvilket også ved et sådant Arbeid er vanskeligt for ikke at sige umuligt ganske at undgå; men disse Feil kunne da de fordele sig på et stort Object ingen væsentig Indfindelse have på de endelige Resultater, som af Folketællingen kunne uddrages og det så meget mindre, som de indløbne Feil hvad Folkemængden angåer formenes verken at være mange eller af stor Betydenhed. Departementet skylder nemlig her den Erklæring, at de indkomne Lister i det Hele taget være Præget af at være affattede med Orden og Nøiagtighed, hvorom man for en Deel har havt Anledning til at overbevise sig ved at conferere de i de respective Lister opførte Brug med den trykte Matrikul, så at man har Grund til at antage at det ved samme vundne Resultat, hvad Folkemængden angår, er nogenlunde pålideligt. Samme Pålidelighed kan man derimod ikke tillægge de Opgaver, der i Forbindelse med Folketællingen ere indhentede om Udsæd, Avl og Kreaturhold, hvilket hovedsagelig deriverer sig fra den menige Mands Frygt for at forøgede Skattepålæg og Byrder ville blive Følgen af at opgive det virkelige Forhold i bemeldte Henseende, hvorfor Opgaverne i Almindelighed ere meget for lave.

Efterat have forudskikket disse Bemærkninger skal Departementet nu gåe over til fortelig at meddele nogle Resultater af Folketællingen den 31te December 1845

1

Folkemængden i Norge udgjorde ifølge den sidst afholdte Tælling:

I Kjøb- og Ladestederne i Landdistricterne Til sammen
161,875 1,166,596 1,328,471
I 1835 udgjorde den 129,002 1,065,825 1,194,827
Den er således i Decenniet
1835-1845 forøget med 32,873 100,771 133,644
eller 25,48 pCt 9,45 pCt 11,18 pCt

Under den opgivne Folkemængde er forøvrigt ikke medregnet de under Tællingen påtrufne Fantefølger eller Tatere, der som omflakkende Personer ikke kunne siges nogetsteds at have fast Tilhold. Ved Tællingen befandtes disses Antal at udgjøre 1,145, så at det hele Riges Folkemængde den 31te December 1845 egentlig udgjorde 1,329,616.

Under dette Tal er derimod indbefattet den finske eller lappiske og qvænske Befolkning, hvorover særskilte Fortegnelser under Tællingen blev optagne, og udvise disse, at Finnernes eller Lappernes Antal ved Udgangen af 1845 udgjorde14,464, hvoraf i

Finmarkens Amt……………………………………………………………….12,405

Hvoraf 28, der bekjende sig til den græsk-catholske Religion

I Nordlands Amt……………………………………………………………….. 1,791

I Nordre Trondhjems Amt……………………………………………………… 186

I Søndre Trondhjems Amt……………………………………………………… 75

I Kjøbstæderne i Finmarken …………………………………………………… 7

Og Qvænernes ved samme Tid 4,425

Hvoraf i Finmarkens Amt……………………………………………………… 2,309

I Kjøbstæderne i Finmarken…………………………………………………… 378

Og i Hedemarkens Amt……………………………………………………….. 1,738