/ UiT Norges arktiske universitet
 

Instrukser, folketellinga 1835

Anmærkninger

  1. De Regler, der ere befulgte ved den sidste afholdte Folketælling, inbeholdes i nedenanførte Circulaire, som af Departementet under 14de September 1835 er udfærdiget til samtlige Tællingsbestyrere:
  2. Under 19de forrige Maaned har det naadigst behaget hans Majestæt at befale:

    1. At en almindelig Folketælling i Riget skal foretages ved det forestaaende nye Kirkeaars Begyndelse 1ste Søndag i Advent den 29de November d. A.;

  3. At der, under eet med denne Folketælling, tillige af Tællingsbestyrerne skal indhentes Oplysninger om Korn- og Potetesavlens samt Creaturholdets Størrelse i Riget;
  1. At Tællingen skal udføres i Byerne af Magistraten ved Hjelp af Rodemesterne, og paa Landet af Sognepræstene ved Hjelp af Capellanerne, Lensmændene, Skoleholderne og Medhjelperne;
  1. At Tællingslisterne skulle være indrettede efter de her hos følgende Schemata;
  2. At forsaavidt Tællingen ikke kan fuldføres den 29de Novemer, skal den med muligste hurtighed fortsættes de paafølgende Dage, indtil den er tilendebragt, og Invidernes Antal og Stilling, saavelsom og Creaturholdet, indføres i Listerne saaledes som samme var paa bemeldte 29de November, uden Hensyn til de Forandringer, som deri senere maatte være foregaaede;
  3. At Tællingslisterne skulle fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes directe til Finants- Departementet, saasnart Tællingen er endt, og senest inden 1ste Januar 1836, med Undtagelse af fra Nordland og Finmarkens Amter, fra hvilke de skulle være indsendte inden Februar Maaneds Slutning samme Aar. Hviklet herved tjenstligst meddeles Hr. -, som ifølge Ovenstaaende har at bestyre Tællingen i -.

Saasnart Tællingen er tilendebragt, og de specielle Tællingslister af Hr. – ere gjennemgaaede og befundne rigtige eller ere blevne rettede, blive disse i vedbørlig Orden at indføre i vedlagte Hefte, der derefter under Deres Underskrift indsendes hertil tilligemed de specielle Lister. Til Iagttagelse under Tællingen og Listernes Udfyldning gjøres opmærksom paa følgende:

  1. For Byernes Vedkommende.
  1. Ethvert beboet Huus maa med sit Matr.No. anføres i Listen, men det er ikke fornødent, at alle No. anføres nøiagtig i fortløbende Række, hvis Tællingsbestyreren finder en anden Tællingsmaade mer beqvem for Arbeidets Udførelse, kun at det nøie paaagtes, at Ingen bliver forbigaaet.
  2. Bestaaer Byen af flere Dele, der have særskilte Navne, eller bestaaer den af flere Kirkesogne, eller den har særskilte, fra Kjøbstæderne begrænsede, men dog under dens Jurisdiction henhørende Forstæder, eller andre Inddelinger, hvis Folketal det kan ansees gavnligt at vide særskilt, da maa hver saadan Deel, Kirkesogn, Forstad eller deslige, anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering.

  1. For Landdistricternes Vedkommende.
  1. Gaardenes Navne kan anføres efter Matr.No. eller i hvilken anden Orden Tællingsbestyrelsen maatte finde tjenligt, kun at det nøie paaagtes, at Ingen bliver forbigaaet. Ethvert i Sognet værende skyldsat Brugs Navn maa derfor i Listen over Sognet findes. Bruges to eller flere særskilte Brug under eet, anføres begge Navne. De Huusmandspladse derimod, der tilhøre Gaardene, og ikke ere særskilt skyldlagte, anføres under eet med Gaardene, og behøve ei at navngives i Listen, men kun deres Antal at angives. De i saa Henseende fornødne Oplysninger af Matriculen har Lensmanden at forskaffe fra Fogden, forsaavidt han ikke deraf er i Besiddelse.
  2. Ethvert Sogn i Præstegjeldet anføres for sig i Listen med særskilt Overskrift og Summering, Naar et Sogn henhører under forskjellige Fogderier, anføres de Gaarde i Sognet, der ligge under det ene, og de, der ligge under det andet Fogderie, særskilte og i særskilte Lister. Er der i Sognet noget Strandsiddersted, Fabrik, Bergværk, noget af de større Saugbrug, eller overalt noget saadant Sted, hvor adskillige Familier i en eller anden Hensigt maatte have taget deres Bopæl samlede, da anføres samme særskilt, med Opgave af Boligernes Antal, umiddelbar efter Gaarden, paa hvis Grund det er beliggende.
  3. Er der i Sognet beliggende noget Ladested eller nogen Forstad til en Kjøbstad, da anføres samme ikke paa Listen over Sognet, men paa den dertil sendte særskilte Blanket, og med speciel Anførsel af Boligerne efter Nummer, hvor disse gives.

3. Saavel for Byernes som Landdistricternes Vedkommende.

  1. Enhver Person regnes til det Huus, eller til den Familie, i hvilket eller hos hvilken han har stadigt Ophold. Har nogen i Almindelighed Natteleie paa et Sted, men derimod sine Forretninger paa et andet, f. Ex. en Contorist, Haandværker, Fabrikarbeider, Militair, eller deslige, da regnes han til det Huus eller Sted, hvor han har Natteleie, og ikke til det, hvor han har sine Forretninger. Om Militaire, der ikke have Natteleie under den civile Juristdiction, men i de ved Byerne liggende Fæstninger eller disses Caserner, søges fornøden Underretning hos de respective Commandantskaber. Ligeledes om Slaver. Enhver blot temporair Fraværende, f. Ex. som farer tilsøes, eller er paa andre Reiser enten inden- eller udenrigs, regnes til den Familie, fra hvilken han er bortreist, og til hvilken han agter sig tilbage. Enhver blot temporair Nærværende, f. Ex. en Reisende, som haves i Logis, regnes derimod ikke med. Følgelig anføres Ingen paa Listen, med mindre han i Sognet holder Dug og Disk, eller haver der fast Tilhold.
  2. Under Rubriken Embedsmænd anføres blot saadanne, som umiddelbar af Kongen ere beskikkede. De af Kongen beskikkede Lærere saavel ved de lærde Skoler som ved Borger- og Militairskolerne, naar de ikke have nogen militair Charge, anføres blant geistlige Embedsmænd.Characteriserede Personer henføres under deres Næringssyssel som Jordbrugere, Fabrikanter eller deslige. Som Handelsmænd anføres kun de, der have Kongelig eller Øvrigheds Bevilling paa at drive Handel. Til Fattige henregnes blot saadanne, der nyde Understøttelse af Communerne. Enker, der drive Jordbrug, eller efter deres afdøde Mænd forsætte noget af de i Rubrikerne nævnte Næringsbrug, tælles med til de Næringsdrivende, som i Rubriken skal anføres. Personer, som have flere af de i Rubrikerne nævnte Sysler, eller som maatte have Borgerskab paa flere af de i særskilte Rubriker nævnte Næringsveie, anføres i hver af de dertil bestemte Rubriker, f. Ex. baade som Gaardbruger og som Embedsmand, som Pensionist og som Fabrikant eller deslige.
  3. Formelig adskilte Ægtefolk ansees og anføres som Enkemænd og Enker, hvorimod de,
  4. der blot leve separerede med Hensyn til Bord og Seng, anføres som Gifte.

  5. Forsaavidt de Døvstumme vides tillige at være Idioter, indtages de ogsaa i Rubriken for disse; og det Antal af Døvstumme, med hvilke dette er Tilfældet, at de ere opførte i begge Rubriker, nemlig baade iblandt Døvstumme og Idioter, noteres i Anmærkningsrubriken.
  6. I de Egne, hvor i indeværende Aar mislig Høhøst har foraarsaget Nedsættelse i Creaturholdets sædvanlige Antal, anføres ogsaa det sidsnævnte Antal i Rubrikerne, hvilket skeer umiddelbart under de Tal, der angive det virkelige Antal, men med iøinefaldende mindre Taltegn. Føl, Kalve, Lam og deslige tælles ikke.
  7. Forsaavidt nogle af de forefaldende Anmærkninger ikke funne rummes i den for disse besemte Rubrik, anføres de under vedbørlig Henviisning paa den sidste Side af Listen.

2. Under Folketallet i Byerne er ialmindelighed indbefattet Individerne i de ved disse liggende Forstæder og Fæstninger; ved enkelte Byer, til Ex. ved Kragerøe, har man maaskee været mindre conseqvent i denne Henseende.

  1. Rubriken over Folketallet i 1825 findes blank for Lillehammers og Vadsøes Vedkommende, fordi disse Byer først senere nemlig ved Love af 7de August 1827 og 22de Juli 1833 have faaet sin Tilværelse.
  2. Flekken Glengs Folketal er i 1825 anført under Frederikstad, men ved Tællingen i 1835 under Thunøe, da den ved Kongelige Resolution af 5te Marts 1825 henlagdes fra Frederikstad Byes til Mosse Fogderies Jurisdiction. Flekken havde i 1825 194 og i 1835 267 Indvaanere.
  1. Grændsen imellem Østre og Vestre Totens Præstegjeld er først fastsat ved Kongelig Resolution af 10de Juni 1826, skjønt Delingen allerede under 5te Marts 1825 var bestemt; derfor er disse Præstegjeldes Folketal for 1825 anført undereet.
  2. Ved Kongelig Resolution af 7de Mai 1838 blev Vegaardsheiens Annex henlagt fra Holts Præstegjeld til Gjerrestads. Da dette Annex i 1825 havde 1314 Indvaanere, skulde egentlig i Tabellen No. 2 Pag. 17 Gjerrestads Præstegjelds Folketal i 1825 kun været anført med 1704, og Holts derimod med 3856 Individer; men for Sammenligningens Skyld ere de Sogne, som i 1835 henhørte til hvert af disse Præstegjeld, ogsaa lagte derunder ved Anførselen af Folketallet for 1825.
  3. Ved Kongelig Resolution af 20de August 1827 bestemtes, at Fredøe og Grips Sogne skulde henlægges under Christiansunds Præstegjeld. Fredøe Sogn, der i 1825 havde 1020 Individer, hørte den gang til Thinvolds Præstegjeld, og Grips Sogn, der i bemeldte Aar havde 104 Indvaanere, til Qværnæs Præstegjeld. For Sammenligningens Skyld er imidlertid i Tabellen No. 2 Pag. 26 den geistlige Inddeling i disse Præstegjelde i Aaret 1835 lagt til Grund for Anførselen af Folketallet for 1825.
  4. Gaarden Selvær, der i Aaret 1825 havde 26 Beboere, hørte forhen under Rødøe Præstegjeld, men blev ved Kongelig Resolution af 29de April 1833 henlagt til Lurøe Præstegjeld.