/ UiT Norges arktiske universitet
 

Om Folketællingen i Norge i Året 1825

( Ved Professor D. Frederik Holst)

I Norge ere hidtil kun fire almindelige Folketællinger foretagne, nemlig den 15 August 1769, den 1 Februar 1801, den 30 April 1815 og den 27 November 1825. Resultaterne af dem alle ere vel ved Trykken offentliggjorte; men kun om den første kunne de således meddeelte Resultater kaldes fuldstændige, da de om de tre sidste alene indskrænke sig til at angive Antallet af Mennesker i hvert Præstegjæld. Uagtet det sikkerlig kunde interessere at see dem alle behandlede med samme Nøiagtighed og Fuldstændighed, som den, hvormed Oeder¹ har bearbeidet den første, agter jeg her dog kun at omhandle den sidste, som den, der for os uden tvivl er den vigtigste.

Ifølge en af Storthinget den 16 Juni 1824 tagen Beslutning blev igjennem sammes Præsidentskab den Kgl. Norske Regjering anmodet om at foranstalte en ny Folketælling for kjøbstæderne og Ladestederne, således at denne kunde for det i Året 1827 sammentrædende Storthing tjene til Veiledning ved Kjøbstædskattens Fordeling. Men da Regjeringen troede, at den foreståede Folketælling ikke burde indskrænkes til Kjøbstæder og Ladesteder alene, men blive almindelig for hele Riget, gjorde den under 11 October 1825 en underdanigst Forestilling til H. M., der samme Dag nådigst behagede at resolvere, at en almindelig Folketælling i Riget skulde foretages ved det nye Kirkeårs Begyndelse, den første Søndag i Advent, den 27 November f. Å., hvilken Dag dertil ansåes mere passende, end nogen anden i Året, da Geistlighedens årlige Fortegnelser over Fødte og Døde m. m. begynde fra denne Dag og Beregninger over Folkemængdens sandsynlige Forøgelse eller Aftagelse således lade sig lettere anstille.

Denne Folketælling blev i Kjøbstæderne udført af Magistraten ved Hjælp af Rodemesterne og på Landet af Sognepræsterne ved Hjælp af Lehnsmændene, Skoleholderne og Medhjælperne. De til Tællingen benyttede Lister, indrettede efter approberede Schemater, angive i forskjellige Rubriker Antallet af Huusholdninger og Ægteskaber, Indbyggernes Antal, Kjøn, Alder i Decennier fra 0 til 100 År og derover, Stand og Næringsveie, særskilt for Kjøbstæder og Ladesteder og for Landdistricter, Forsåvidt Tællingen ikke kunde fuldføres den 27 November, skulde den med mueligste Hurtighed fortsættes de påfølgende Dage, indtil den blev tilendebragt, og Individernes Antal og Stilling indføres i Listerne således, som de vare på bemeldte Dag, uden Hensyn til de Forandringer, som deri måtte være senere foregåede. Udentvivl kan man antage, at dette har været Tilfælde i de aller fleste af Rigets Districter. Tællingslisterne skulde fra samtlige Tællingsbestyrere indsendes directe til Finants-Departementet, såsnart Tællingen var endt og senest inden den 1 Januar 1826, med Undtagelse af Nordlandenes og Finmarkens Amter, fra hvilke de skulde være indsendte inden April Måneds Udgang i det følgende År; hvilken sidste Bestemmelse synes for Rigets nordlige Egne at have været nødvendig, deels fordi Kundgjørelsen om den Kgl. Befaling om Folketællingen vel vanskeligen vilde kunne nåe did til den Tid, på hvilken denne skulde udføres, deels fordi flere af de derværende Præstegjæld havde endog i flere År været ubesatte, og Tællingen af denne Årsag der matte udføres af een Præst for flere Præstegjæld. Disse Hindringer uagtet, ere fuldstændige og aldeles efter Schematet indrettede og udfyldte Lister efterhånden indkomne fra det hele Rige, når undtages fra Kistrand med Annexet Kjelvig i Vestfinmarken, for hvilke Rubrikerne, der skulde vise Huusholdningernes og Ægteskabernes Antal samt Inddelingen efter Stand og Næringsveie, ei ere udfyldte, og samme Præstegjælds Annexer Kautokeino og Afjuvara, for hvilke Tællingslister endnu ikke ere indkomne, og hvis Folkemængde derfor er ansat sådan, som den befandtes ved Folketællingen i Året 1815.

Under 19 Marts 1827 oversendte den Kgl. Norske Regjering Storthinget en af disse specielle Lister i Finants-Departementets Tabelcomptoir med udmærket Flid og Nøiagtighed udarbeidet Samling af Tabeller, der ere særskilt udførte for Kjøbstæder og Ladesteder og Landdistricter, for Præstegjæld, Fogderier og Amter, og af hvilke man om Rigets på hiin Dag fundne Folkemængde vil kunne erholde alle de i anførte Schemater forlangte Oplysninger. Et af Storthingets Medlemmer foreslog, at denne Samling måtte, på Statens Bekostning; vorde trykt; men dette Forslag blev ikke antaget, da Thinget deels ansåe en sum af 3 til 400 Spd., som anførtes at ville dertil medgåe, for høi, deels troede til sit Øiemed at kunne hjælpe sig med det i Budstikken² meddeelte Udtog af Folketællingslisterne. En Beslutning, som denne, fattet af en constitutionel Stats Nationalrepræsentation, må sikkerlig vække megen Opmærksomhed, hvorsomhelst den bliver bekjendt. Nytten af dette Arbeides Offentliggjørelse kan sikkerligen ikke miskjendes. Det vilde, som første Forsøg i Norge have et særeget Værd; det vilde da ei blot blive en Archivprydelse, men vorde almeennyttigt, i det også Andre, end netop de, der ere ansatte i Finants-Departementets Tabelcomptoir eller ere så heldige derfra at kunne erholde Samlingen udlånt, vilde fåe Anledning til over de ved Folketællingen fundne Resultater at anstille Betragtninger, der både i videnskabelig Henseende og selv for Norges politiske Oekonomie turde vorde gavnlige; det vilde for den Norske Nation blive et af de sikkerste Midler til at erholde Kundskab om sin egen Styrke og det vilde i lang Tid blive Grundvolden for Norges politiske Arithmetik, uden hvilken statistiske Beregninger ere aldeles vaklende. Disse Fordele kunne enten aldeles ikke eller blot såre ufuldkomment opnåes ved det i Budstikken meddeelte Udtog, der alene angiver Individernes Antal. Alligevel tør man måskee håbe, at de få Hundrede Specier, som Trykningen vil koste og af hvilke vel den største Deel må antages at ville dækkes ved Salget, ei afholde Regjeringen fra at besørge Samlingen fuldstændigen trykt.

Denne Trykning vil ingenlunde blive overflødig ved det Arbeide, jeg der har påtaget mig; thi verken Rummet eller dette Tidskrifts Plan tillader at meddele en dertailleret Oversigt af Folketællingens Resultater. Jeg har derfor indskrænket mig til af et med de til Hans Majestæt Kongen og til Storthinget sendte Exemplarer ligelydende og mig fra Finants-Departementets Tabelcomptoir velvilligen tillåns overladt Exemplar at uddrage og sammentræffe Tabeller, der vise Resultaterne for hvert Amt, dog særskilt for dets Stæder og Landdistricter.

Uagtet de til denne Folketælling benyttede Lister ere meget fuldstændigere, end de foregående Tællingers, savnes i dem dog enkelte Oplysninger, som for Statistikeren ingenlunde ere uvigtige og som med en ubetydeligen forøget Møie kunde have været tilveiebragte på samme Tid, den almindelige Folketælling blev udført. Således kundne det have været interessant at erholde Oplysning om Antallet af de forskjellige Religionsbekjendere, af tilstedeværende Udlændinger og fraværende Indfødte eller Norske Borgere, af Enkemænd og Enker, af de i og udenfor Ægteskab Fødte, af de forskjellige Arter af Fabrikanter og Håndverkere, af Tjenestetyende, Fattige og Pensionister af hvert Kjøn, af Døvstumme, Blinde, Sindssvage og andre Syge, af tiltalte og domfældte forbrydere m. fl., for at man derefter kunde både undersøge deres Forhold til rigets Folkemængde og sammeligne dette Forhold med det i andre Stater.

Det kunde sikkerligen give Anledning til ganske interessante Betragtninger, om man i alle Henseender kunde sammenligne Resultaterne af alle i Norge foretagne Folketællinger med hverandre; men da de for samme til Grund lagte Schemater ikke ere hverandre lige, i det nemlig i de tre første Alderen er sat i Classer af 8 til 16 År, i den sidste i Decennier, i hine ingen Forskjel gjøres imellem Huusholdningernes og Ægteskagernes Antal og endelig Rubrikerne for Stand og Næringsveie ere meget fuldstændigere i den sidste, end i nogen af hine, kunde en sådan Sammenligning hverken blive fulstændig elle nøiagtig. Alligevel har jeg dog troet ei at burde undlade at sammenligne de enkelte Resultater, der lade sig sammenligne. Heller ikke har jeg kunnet afholde mig fra at undersøge de ved vore Folketællinger fundne Resultaters Forhold til dem i andre Lande; endskjønt heller ikke denne Sammenligning kan blive fuldkomment pålidelig, da Tællingerne ei ere i disse Lande udførte efter samme Schema og i samme År, som i Norge.

Noter

¹ Statistisch - tabellarische Uebersicht der Volksmenge in den Kgl. Danischen Staaten, Flensburg u. Leipzig 1787 - og Heinzes Sammlungen zur Geschichte und Staatswissenschaft. Göttingen 1789. - Oeder nævnes vel ikke på noget af disse Steder som Forfatter af de her meente Undersøgelser; men efter hvad der er anført i Fortalen til 3 Bd. Af Materialien zur Statistik der Danischen Staaten u. Flensburg u. Leipzig 1791 antages han almindeligen derfor.

²Syvende Årgang. 1826 No. 56-72