/ UiT Norges arktiske universitet
 

Instruks til folketellinga 1815 (fra "Den Norske Rigstidende" for 1815 No. 19)

Indvortes Anliggender p. p.

Til Biskopperne er udstædt et kongeligt Rescript s. l.

Vi Carl Johan., Vor Gunst. Overbeviist om den Nytte, som nøiagtig Kundskab om Folketallet i Vort Rige Norge efter Alder, Kjøn og Næringsvei medfører, have vi nådigst besluttet, at en sådan Folketælling skal foretages overalt, såvel i Kjøbstaderne som på Landet i bemeldte Rige, og begynde Søndagen den 30te April førstkommende, og, såvidt samme ikke på den Dag kan fuldendes, fortsættes de efterfølgende Dage.

Ved denne Tælling iagttages den Regel, at de Børn, som fødes efter den 30de April, men førend Tællingen endnu er fullendt, ansees som ufødte, og tælles ikke; hvorimod de Personer, som måtte døe i det Tidsrum, fra Tællingens Begyndelse indtil den er fuldendt, tælles som levende, på det at af den hele Optælling kan erfares Folkmængdens virkelige Tilstand på den bestemte Dag.

Under Tællingen inddrages Alle og Enhver, og hvad Stand de være måtte, såvel Indfødte som Fremmede, der på den bestemte Dag opholde sig her i Riget, samt de Indfødte, der vel kunne være fraværende på Reiser, men om hvilke vides, at de enten her have deres sædvanlige Opholdssted, eller at de igjen agte sig tilbage for her at etablere sig.

Ligesom Vi ved Rescript til Vore Stiftsbefalingsmænd såvelsom til Vor Amtmand over Budskeruds Amt, forsåvidt Vor Bergstad Kongsberg betræffer, have befalet, at Optællingen i Kjøbstaderne skal besørges under Magistraternes Bestyrelse af Rodemesterne, således ville Vi, at denne Optælling på Landet skal skee af Sognepræsterne, og at Lensmændene, Skoleholderne og Medhjælperne i ethvert Sogn og Annex skullle gåe dem tilhånde derved.

For at lette Arbeidet ved Optællingen, må det være Præsterne tilladt, hver i sit Sogn, fra Prædikestolen at indkalde til at møde for sig på fornævnte 30te April. Husfædrene fra så mange Gårde eller Huuse, hvis Indvånere de formene at kunne på den Dag fåe optalte, for at angive de Personer, som opholde sig i deres Gårde eller Huuse, samt tillige for hver Person især at meddele de øvrige Efterretninger, som herefter ommeldes.

Og have Præsterne således, efter foregående Bekjendtgjørelse fra Prædikestolen, på hver af de efterfølgende Dage at fortsætte Tællingen, indtil samtlige Sognets Indvånere ere optalte, og der over dem ere blevne forfattede Lister.

I de Sogne hvor Hovedgårde ere beliggende, bør Hovedgårds-Eierne eller de Personer, som på deres Vegne møde, være pligtige tillige at medbringe udførlig skriftlig Underretning om alle dem, som opholde sig på Hovedgårdene.

Under Tællingen regnes Enhver til det Huus, hvori han sover. Når en Person, som sædvanligen sover i et Huus, er fraværende, enten alene i Forretninger i Landet eller og udenlands, med det Forsæt, at komme tilbage, f. Ex. til Søes, da regnes han til den Familie, fra hvilken han er bortreist og til hvilken han agter sig tilbage.

På det at Tællings-Listerne kunde nåe den muligste Grad af Tydelighed, og hvortil især udfordres, at de alle indrettes på lige Måde og efter lige Regler, måe Vedkommende meddeles trykte Schjemata, der vise, hvorledes de Personer, der tælles, bør anføres: hvilke Schjemata måe udfylles, og, verificerede af den eller dem, som foreståe Tællingen, indsendes igjennem vedkommende Autoriteter til Vort 4de Departement.

I øvrigt måe Vedkommende opmuntres til, uden Fordomme at anvende på Optællingen al mulig Flid, samt derhos advares om at drage Omsorg for, at denne Forretning skeer med muligste Nøiagtighed, da de i modsat Fald måe vente at erholde Listerne fra Vort 4de Departement tilbagesendte til Rettelse og Manglernes Udfyldelse.

Derefter Du Dig underdanigst haver at rette og den fornødne Foranstaltning i Overeensstemmelse hermed at lade føie.

Rescript af lignende Indhold er, forsåvidt Kjøbstæderne angåer, afgået til Stiftamtmændene, og for Bergstaden Kongsberg til Amtmanden over Budskeruds Amt.





Mærk. Embedsmænd ere blot de, som dertil umiddelbar af Kongen ere beskikkede, Charakteriserede Personer henføres under deres Næringssyssel som Jordbrugere eller Fabricanter. Ligeledes Pensionister, om de drive Næring, men da anføres i Anmærknings-Rubriken Antallet på Sådanne. Ethvert Individ henføres efter sin Hovedsyssel, om han end er både Embedsmand, Gårdbruger og Fabricant, men tillige mærkes Antallet af Sådanne i sidste Rubrik. Ingen anføres på Listen, med mindre de i det vedkommende Præstegjeld holde Dug og Disk eller have der fast Ophold.



(Fra "Den Norske Rigstidende" for 1816 No. 49)

Anmærkninger:



De fleste Ladesteders og mindre Byers Folketall er ei speciel angivet i den indkomne Lister; desuagtet kan det samme Forhold, som i Aaret 1801 fandt Sted imellem egentlige Landboere og Beboere af Kjøbstæder, Fæstninger, Lade- og Strand-Steder, Vedspladser m. v., (see Rigstidenden 1815, Tillæg til No. 29) omtrentlig antages for 1815.

Ovenstående viser, at Folkemængden i de foreløbne 14 År har fornemmeligen aftaget i Aggershuus Amt, Rakkestads Fogderie, Soløer og Oudalens Fogderie, Budskeruds Amt, Nordmørs Fogderie, Bergen, Molde, Moss, Frederikstad og Frederikshalds Kjøbstæder, og allermeest i Nordlands og Finmarkens Amter samt Kongsbergs Bergstad. Sølvverkets Indstilling bidrog det meste til Folketallets Formindskelse i denne Bye. Ellers angives som de almindelige Årsage dertil: de ved Krigen standsede Næringsveie, Mangel, slet Føde, Misvæxt 1812 og deraffølgende Sygdomme, især Blodgang, mest i Aarene 1808, 1809, 1812 og 1815. Som særdeles Årsager på nogle Steder anføres: i Laurdal, Jarlsbergs Grevskab, Børnekopper 1808, og i Ulfstens Præstegjeld på Søndmør, det samme Onde i Aarene 1810 og 1811, samt i en Deel af Strindens Fogderie og Rørås Præstegjeld Udvandring af enkelte Familier.

3. Folkemængden har i Særdeleshed tiltaget i Kjøbstæderne Christiania, Christiansand, Trondhjem, Østerriisøer og Christiansund, i Christians Amt, begge Grevskaber, øvre Tellemarken og Råbygdelaugets Fogderie, Mandals og Listers Amt, Nordre Bergenhuus Amt, Nordhordlehns og Inderøens Fogderie, men fornemmelig i Stavangers Amt og Søndhordlehns Fogderie. De øvrige Steder og Egne have en i Forhold til deres Folkemængde enten ringe Tilvæxt eller ingen Afgang.